Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
15. april 2009

Wilhelm Freddie

Ole Kløcker, København V

Det var en dejlig og levende kronik, Poul Malmkjær leverede i Inf. (11.-12. april) om Wilhelm Freddie og hans sidste tid. Beklageligt, at den biografi, som fandtes i tankerne, ikke kom på papiret eller blev båndet, men det er desværre sørgelig almindeligt at få gjort det nødvendige mens tid er - er oftest en yderst penibel sag.

At det ikke lykkedes, er nok mere Freddies egen skyld end Poul Malmkjærs. Nu fik vi til gengæld en fin erindringsartikel, der ved siden af den ligeledes fortræffelige Freddie-udstilling, Stik gaflen i øjet på Statens Museum for Kunst gør, at vi fornemmer de sidste år for Freddie og hans arbejde til det sidste for at skabe den kunst, der var ham uundværlig. Tak til Poul Malmkjær.

Behov for arbejdsløshed

Per-Olof Johansson, Lillerød

Tom Elkær Hansen skriver i Inf. (14. april) om den stigende arbejdsløshed og om regeringens manglende eller ufuldstændige modforanstaltninger. Der står mange rimelige ting om arbejdsløshedens skader for samfundet og den enkelte.

Hvad jeg savner i indlægget, er påpegningen af, at en stor arbejdsløshed indgår som et positivt element i den herskende økonomiske teori til krisebekæmpelse. Det er selvfølgelig et upopulært standpunkt, som man skjuler med tågesnak, men som ligger bag de mangelfulde initiativer. Vi andre kunne godt tænke os ekspertudtalelser, der får tågen til at lette. En stigende arbejdsløshed er simpelthen noget regeringen ser frem til med forventning.

Nobelpris?

Stig Petersen, Kokkedal

Brita Bastogni (BB) opfordrer (14. april) i disse spalter til læsning af Naomi Kleins (NK) Chokdoktrinen i anledning af G-20-mødet.

Jeg ved ikke hvilke briller BB måtte have haft på ved læsningen, men at en nobelprismodtager (1976) som Milton Friedman (MF) skulle være så umulig, som hun antyder, forekommer mig temmelig usandsynligt. Har ikke både Henry Kissinger og Yasser Arafat modtaget samme hædersbevisning?

Disse fremragende eksempler på magtfulde menneskers positive indflydelse på verdens gang er helt klart efterfølgelsesværdige.

MF's stjernestatus med hele Chicago-skolen som nødvendigt bagland, har holdt det meste af den tredje verden i en økonomisk nødvendig snor, således at alt for demokratiske ideer ikke gav materialistisk grundlag for parlamentarisme i de pågældende lande. Og puha - og godt for det. Den vestlige økonomi har således sejret ad helvede til.

Men altså jeg synes måske godt, at læsningen af Chokdoktrinen kunne være spændende læsning. Men nobelprisen - den får Naomi Klein godt nok aldrig!

Politisk korrekthed

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Begrebet 'politisk korrekthed' er en tåget og udefinerbar størrelse, der stadig dukker op i debatten af og til, særligt når det er DF, der udtrykker sig. Begrebet må vel betyde noget i retning af: "Hvad der i herskende og indflydelsesrige kredse opfattes som det rigtige at mene eller gøre, hvad det er blevet god tone på bjerget" (der er også noget moralsk i det). Efter 'systemskiftet' i 2001 og i værdi- og kulturkampen blev begrebet flittigt brugt som et skældsord mod alt det, det tidligere regime havde undertryk befolkningen med af 'rigtige meninger'. Nu kunne folket endelig ånde frit, det var blevet tilladt at mene, hvad men inderst inde mente om muslimer, hårdere straffe, privatisering, krig uden om FN osv. Enhver opposition mod det værste af det nye blev fejet af bordet som 'politisk korrekt', altså noget klæbrigt sludder fra fortiden. Men nu går den ikke længere. For nu er det DF selv, der har siddet så længe på magten og bjerget, at det er dem selv, der tegner 'det politisk korrekte'. Hvis begrebet stadig skal have nogen mening, er det blevet 'politisk korrekte' at ærgre sig over Anders Foghs 'knæfald' i Istanbul, og ikke at nikke anerkendende til, at han næsten sagde undskyld.

Apropos stuerenhed

Palle Rasmussen, Grenå

I et interview i Inf. 11.-12. april med Peter Skaarup fremstår han som en selvbestaltet vogter af 'danske værdier'. Han fremhæver Pia Kjærsgaards forslag om at konfiskere og sælge biler (motorcykler, cykler, kufferter, indkøbstasker?) indeholdende ulovlige skydevåben. Plæderer selv for hårdere straffe for kriminelle (hvilket han - i modstrid med samtlige sagkyndige - mener har præventiv virkning), hurtig udvisning af landet af kriminelle indvandrere, indsats mod tørklæder og halalkød. Sådanne ting røber nemlig fastholden ved "en enorm religiøs tilgang til tilværelsen". Men de skal vide, "at vi lever i Danmark, ikke i Saudi-Arabien".

'Danske værdier'? Vi påberåber os tale- og trykkefrihed. Men religionsfrihed? Og kristne værdier (hvad enten man er kristen eller ej) såsom elsk-din-næste, menneskelighed, tolerance, hensyn? Hvilke chancer giver vi indvandrere - især børn og unge? Besøg Avnstrup eller en af de andre flygtningelejre, se de forkrøblede skæbner.

Havde Poul Nyrup alligevel fat i noget?

Kapitalismen kradser altid

Per Diepgen, Halskov

Penge giver et så simpelt regnestykke, at enhver kan forstå sagens sammenhæng undtagen bankfolk. Det simple består i erkendelse af, at vi bruger penge til hvad som helst, vi vil, og i kendelsen af, at vi bruger hver en klink, vi ejer og har. Bankmanden kommer imidlertid ind i billedet, hvis vi begynder at æde af fremtiden, altså køber på klods, stifter gæld og af politikere lokkes med udsigten til at trække renterne fra på skattebilletten. Så er spillet gående, nogle taber, andre vinder, men vi ender alle i krise, krak, konkurs og katastrofe.

Mens uvejret raser, viser det liberale parti, Venstre, hvad frihed er værd for de få udvalgte. Partiet handler som manden, hvis tag er blevet hullet som en si, og når man foreslår ham at reparere taget, svarer han ganske logisk, at det kan ikke ske, når det sådan styrter ned. Og når det igen bliver tørvejr og man spørger ham, om han ikke nu skal have taget ordnet, svarer han lige så logisk, at det er ikke nødvendigt, for det regner jo ikke mere.

Kapitalismens tidsalder er ikke forbi.

NATO, politik og religion

Lene Kattrup, Ganløse

Jeg forstod ikke logikken bag, at en nyudnævnt generalsekretær for NATO står og taler (på mødet i Istanbul) om, at vi skal have dyb respekt for religiøse følelser. Det er et irrelevant emne, der ikke hører hjemme i en demokratisk funderet forsvarsalliance.

NATO kan risikere at skulle drage i krig for at forsvare landenes sekulære demokratier og frihedsrettighederne, herunder ytringsfriheden og religionsfriheden. En person, der står i spidsen for en sådan organisation, skal ikke stå og tale om respekt for religiøse følelser. NATO skal slet ikke forsvare eller have et forhold til religiøse følelser. Og man skal ikke tilstræbe en balance, sådan som Fogh talte om i sin tale, mellem ytringsfriheden og religiøse følelser. Det første er en vigtig vestlig frihedsrettighed, det andet er en religiøs størrelse, som ikke kan beskyttes, uden man begrænser ytringsfriheden i forhold til og efter et omfang defineret ved, hvor og hvornår, de særligt religiøse påberåber sig krænkede, hvorved de tildeles en magt, som kan udnyttes politisk. Det har vi fået at se et par gange. Når Fogh sluttede sin tale på denne misforståede måde, lagde han op til en sammenblanding mellem politik og religion. At kræve særlig beskyttelse eller respekt for religiøse følelser er ikke muligt eller ønskeligt indenfor demokratiets rammer.

Fogh burde i stedet have talt om respekt for religionsfriheden, som ikke har det så godt i Tyrkiet.

Sådan bliver vi mestre i barsel

Sofie Carsten Nielsen, EP-spidskandidat for Radikale Venstre

En ny undersøgelse viser, at svenskerne er nordiske mestre i barselsorlov. Det kan vi i Danmark ikke have siddende på os. Derfor vil jeg have Danmark til at føre en mere offensiv politik på ligestillingsområdet, og jeg stiller derfor forslag om, at mænd skal sikres samme barselsrettigheder som kvinder.

For selvfølgelig skal fædre have mulighed for lige så meget barsel som mødre - det er jo også deres børn. For både fædres og mødres skyld skal vi lovgive om det, ellers bliver det ikke til noget. Derfor vil jeg kæmpe for at sikre 14 ugers øremærket barsel til mænd på EU-niveau.

Øremærkningen skal ske på EU-niveau, fordi vores økonomier og arbejdsmarkeder hænger sammen i EU. Vi har heldigvis fri bevægelighed for arbejdskraft, og vores mål for både økonomisk vækst og ligestilling gælder på europæisk niveau.

Med forslaget bliver der ikke taget noget fra mødrene på europæisk niveau, men fædrene får til gengæld de samme rettigheder som mødre. Det er et skridt i retning mod mere ligestilling.

Jeg synes, det mest interessante er, at det kunne se ud til, at vi endnu en gang får mere ligestilling ved hjælp af EU, og ikke fordi det er noget danske politikere kæmper igennem. Det var sådan, vi fik ligelønsloven sidst i 1970'erne, og jeg er sikker på, at det her forslag nok skal komme igennem på EU-niveau på et tidspunkt.

Jeg vil kæmpe for det, og jeg er sikker på, at jeg kan finde mange støtter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu