Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. april 2009

Politisk uenighed om diskrimination

Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til Europa-Parlamentet

En sort, handikappet, lesbisk kvinde er beskyttet mod diskrimination på grund af hendes køn og hudfarve. Men ikke mod diskrimination på grund af hendes seksualitet eller hendes handikap.

Det hul i EU's antidiskriminationslovgivning er ved at blive udfyldt. Et flertal af liberale og socialdemokrater i Parlamentet støtter Kommissionens forslag. Mens de konservative i Parlamentet er imod. Ligesom den danske regering i øvrigt. Det viser, hvor vigtigt de politiske forskelle er, og derfor hvor vigtigt valget til Europa-Parlamentet er. Kommer jeg i Parlamentet, vil jeg kæmpe for socialliberale værdier og holdninger. Det indebærer naturligvis antidiskriminationsregler, der dækker alle minoritetsgrupper.

NATO's problem

Aase Bak-Nielsen, Nibe

NATO har et problem - hvad i alverden skal NATO's opgave være, når det kniber så gevaldigt at finde en fælles fjende at kæmpe mod? Hvad skal vi bruge alle de dyre våben til?

Hvad med simpelthen at nedlægge NATO og erkende, at den fælles fjende hedder umenneskelige forhold for vores medmennesker? Der er nok af fornuftige sager at bruge de mange militærmilliarder på: nødhjælp til undertrykte folk, genopbygning af de mange smadrede lande, minerydning, uddannelse, hjælp til selvforsørgelse, demokratiudvikling, miljøforbedring, kriseløsning blandt stridbare magtmennesker osv. osv.

Hvad kæmper vi egentlig for?

Kjeld Madsen, Århus C

Shiamuslimske kvinder må kun i begrænset omfang bevæge sig udenfor hjemmet uden en mand; og endnu værre: Ægtemanden har ret til at voldtage sin shiakone hver fjerde dag. Dette bliver ifølge dagspressen en del af indholdet i en ny lov som Afghanistans dansk-støttede præsident, Hamid Kazai, har underskrevet.

Nu har jeg aldrig jeg helt forstået, hvorfor Danmark valgte at deltage i, hvad der for mig mest af alt lignede et amerikansk hævntog mod afghanerne forårsaget af terrorangrebet mod World Trade Centret i New York 11. september 2001.

Et angreb der, så vidt jeg er oplyst, blev finansieret af Saudi-Arabere og udført af terrorister, der var bosat i Hamburg og flyvetrænet i USA. Thi, hvis missionens formål havde været at tilfangetage udådens egentlige bagmand den internationale forbryder og saudiske rigmand Osama bin Laden og uskadeliggøre hans terrornetværk, har jeg endnu ikke helt fattet, hvorfor man ikke greb opgaven an, som det den i bund og grund var: en ren og skær politiopgave.

Nu har Danmark så fået sit 'Vietnam', hvor danske soldater i den i forhold til Danmark meget fjerne afghanske Helman-provins i daglig ildkamp med phastunske oprørere forsøger tvinge phastunerne, der aldrig nogensinde har anerkendt hverken at være under pakistansk eller afghansk herredømme, ind under den korrupte Karzai-regering i Kabul, der blandt sine ministre tæller krigsforbryderen og massemorderen Abdul Rashid Dostrum - og altså nu også gør det til en manderet at voldtage kvinder. Hvad kæmper vi egentlig for?

Værnepligt, men ...

Klaus Nielsen, Vedbæk

Udnyt de mange positive værdier, der tidligere har været ved aftjening af værnepligt.

Tilpas den nu hensygnende 'værnepligt', så den rammer retfærdigt, bliver samfundsnyttig og lærerig. Drej den i retning af velfærdstjeneste. Værnepligt kunne omdøbes til 'samfundspligt'.

Lad alle unge - mænd som kvinder - deltage.

Bland dem i grupper fra forskellige landsdele og byområder og med forskellig etnisk og social baggrund.

Instruer dem i førstehjælp, krisehjælp, beredskabstjeneste, Grundloven, samfundsforhold, musik, gymnastik, idræt, friluftsliv, ernæring, konflikthåndtering m.m.

Udnyt om muligt militære med erfaring fra uddannelse af rekrutter.

Send de 'samfundspligtige' ud som 'føl', så de følges med, går til hånde og hjælper ansatte ved plejehjem, sygehuse og forsorgsinstitutioner, hjemmehjælpere, børnehavepædagoger, dagplejemødre og andre, der 'i frontlinjen' hjælper samfundets svage. Det vil give indsigt og forståelse for andres eksistensforhold. Det vil på kort og længere sigt kunne bidrage til beskæftigelsen på disse områder. Det vil give sammenhængskraft på tværs i samfundet.

Ønsker vi som nation i fællesskab at forme og forsvare vores eget velfærdssystem, kan 'samfundspligt' blive vigtigere end den nuværende 'værnepligt'.

100.000 slaver i din baghave

Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Umiddelbart kan det ikke ses. Der er intet prisskilt, ingen stregkode i nakken eller nogen tunge jernlænker om pigens hals. Men hun er en vare, og hun er blevet købt, solgt og ejet, og nu står hun nede på dit gadehjørne og tjener penge til sin ejer.

Eksemplet her er fiktivt, men det er faktisk også grum virkelighed. Ifølge Europarådet er der cirka 100.000 ofre for menneskehandel i EU, et tal der dog er usikkerhed om.

Der kan være færre, men der er sandsynligvis flere. Størstedelen af ofrene bliver seksuel udnyttet, og ofrene findes i alle europæiske lande, inklusiv Danmark. Intet land er undtaget.

Menneskehandel er blevet en industri, og er nu den tredjestørste kilde til fortjeneste fra organiseret kriminalitet lige efter våben og narkotika. For at kvæle den industri er det nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde.

Vi skal blive bedre til at efterforske på tværs af grænser, udveksle oplysninger og hjælpe hinanden med identificering af ofre, retshåndhævelse og hjælp til ofre, og her er EU en del af løsningen.

For køb, salg og fragt med mennesker skal ikke være en forretning med lav risiko og højt afkast. Alt andet kan vi ikke være bekendt.

Enhedslistens sorte klimasyn

Connie Hedegaard, klima- og energiminister (K)

Sortsyn på det grønne område er desværre særdeles udbredt hos Per Clausen (PC), der i Inf. 1. april ikke kan forlige sig med de bæredygtige fremskridt, Danmark tager i disse år. PC har travlt med at fortælle, at CO2-udledningen er steget tre år i træk. Han burde måske fortælle læserne, at udledningen faktisk er faldet støt siden 2006.

Faktum er, at CO2-udledningen er faldet langt mere under denne regering end under den foregående. Ja, faktisk viser Energistyrelsens og DMU's seneste tal, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, som vi bliver målt på i forhold til Kyoto-protokollen, er faldet med 8,2 procent under denne regering.

Samtidig har regeringen som den første nogensinde lavet en transportaftale, hvor to ud af tre kroner går til offentlig transport, mens der også indføres en grøn kørselsafgift. Vi har lavet en skattereform, der øger incitamentet til at spare på energien, og vi har lavet et bredt energiforlig, der blandt andet betyder tre vindmølleparker med bæredygtig strøm til 800.000 danske husstande inden 2012. Det - og meget mere - er ikke spin. Det er fakta.

Kom ud af klimabusken

Søren Tarp, Frederiksberg C

Jeg synes, at det er på tide at Connie Hedegaard (K) delagtiggør den undrende befolkning i den viden hun har om klimaforandringerne. Klimaforandringerne kan set i regeringen og Connie Hedegaards optik slet ikke være så alvorlige og katastrofale, som FN's klimapanel, NASA's chefforsker m.fl. siger. For den danske regering og Connie Hedegaard har absolut intet foretaget sig på klimaområdet de sidste syv år ud over at fylde æteren med tom retorik. Som borger kan jeg ingen steder i min dagligdag mærke forandringer i praksis i forhold til at klimaet er på spil.

Okay, lidt - der opføres vindmølleparker på Horns Rev og et par steder mere, men vindmølleparkerne var så vidt jeg husker allerede besluttet, før regeringen tiltrådte og blev lagt i mølposen af regeringen og er så siden blevet hevet frem. Og så er der også lavet et par hjemmesider og småkampagner, der i bedste fald når ud til en brøkdel af befolkningen. Men ellers?

Det er mere end almindeligt svært at se hvordan Danmarks klimamål skal nås med en så fodslæbende og modvillig politik. Så Connie, kom ud af busken og fortæl hvorfor vi kan tage det roligt - du må vide noget vi andre ikke ved!

Klimaet og det personlige ansvar

Søren Nordhausen, Kbh K

Johanne Myginds Apropos 3. april var tankevækkende.

Da det vel efterhånden er åbenlyst for enhver, at der ikke kommer nogen politisk løsning på klimaproblemerne, må det være op til den enkelte at tage ansvar for sine handlinger. Rent faktisk er det vel muligt at sige 'nej tak' til en tur til London - og det kunne jo være, at naboerne ikke nødvendigvis syntes, at det var 'pinligt' at man sagde nej tak til en grillaften, men at det tværtimod gav stof til eftertanke (og måske vakte en vis respekt og gav inspiration til efterfølgelse).

Indtil vi bliver villige til at yde personlige afsavn og ændre vaner, sker der intet - og det haster - ifølge James Hansen har vi allerede overskredet the tipping point - målstregen er sat ned, og vi befinder os i en nødsituation nu. Vågn op, folkens!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu