Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
3. april 2009

Samarbejde er i befolkningens interesse

Torben Greve, prodekan for forskning på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

Gårsdagens kronik af Jørgen Højmark rejser et generelt men centralt spørgsmål om, hvorvidt universiteters forskning kan medfinansieres af virksomheder. Virkeligheden er den, at en række fonde (f.eks. Højteknologifonden) forudsætter, at vi som universiteter kan få en del af vores forskningsudgifter finansieret af eksterne samarbejdspartnere. Dette er fremmende for samarbejdet mellem offentlig og privat virksomhed og betyder, at vi i Danmark kan udforske emner og opnå viden om forhold, som vi ellers ikke kunne uden denne medfinansiering. Dertil ville offentlige midler ikke række.

Kombinationen af offentlige og private bevillinger er dermed et gode for vores samfund, og fremmer forskningen til gavn for den danske befolkning. Det vil være et tab, såfremt vore universiteter ikke måtte indgå samarbejder med erhvervslivet.

At beklikke forskernes integritet i den sammenhæng er ganske indlysende grebet ud af luften. Og samtidig helt uretfærdigt. Forskere fra alle landets universiteter tilskyndes i disse år til at indgå samarbejder med erhvervslivet. For befolkningens skyld.

Dansk ernæringsforskning er troværdig

Arne Astrup, institutleder, professor, dr.med. på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

Jørgen Højmark (JH) stiller i går i kronikken spørgsmål ved, om man kan stole på danske ernæringsforskere, idet en del af den danske forskning medfinansieres af fødevarevirksomheder. Det er altid sundt at være skeptisk. Og for os forskere er skepsis en evig drivkraft. Jeg tror imidlertid ikke, at Jørgen Højmark behøver at være bekymret. Lidt fakta kan måske afmystificere.

En af de ting JH fremhæver er, at jeg som forsker har været med til at lave et tillæg om en proteinkur i ugebladet Ude & Hjemme. For JH svækker det troværdigheden af mine anbefalinger, at de følges op med opskrifter fra bl.a. Arla Foods og Danske Slagterier. Kostforslagene i tillægget er imidlertid baseret på forskningsresultater fra det store EU-finansierede forskningsprojekt 'Diogenes', der viser at en protein- og fuldkornsrig kost giver bedre vægtkontrol. Som forsker mener jeg, at det er en vigtig viden at få formidlet til befolkningen, og Ude & Hjemme er et yderst effektivt medie til at nå ud til 660.000 læsere. Da det kan være svært at få danskerne til at spise en proteinrig kost uden kød- og mejeriprodukter, udvalgte vi fra slagterier og mejerier nogle af deres bedste proteinrige opskrifter på den eneste betingelse, at de korrekt var angivet som kilde. Herudover har slagterier og mejerier intet fået ud af, at deres opskrifter er blevet nævnt. Som forskere er vores eneste gevinst ved at bruge disse opskrifter, at flere danskere forhåbentlig vil tage et vigtigt budskab til sig - og dermed bidrage til at afhjælpe en af vor tids helt store udfordringer.

Regeringens nygrønne profil er falmet

Bjarne Grube Wickstrøm, Gislev

For at dæmme op for klimaforandringerne skal de eksisterende kulkraftværker lukkes snarest muligt i takt med en gigantisk omlægning af energiforsyningen. El-biler skal opprioriteres. Kvadratkilometervis af solceller skal op og hænge, der skal solvarme på taget af alle huse og masser af husstandsvindmøller i det åbne land. Der skal bygges lokale kraftvarmeværker, som skal brænde biomasse og derfor skal store arealer udlægges med energipil. Disse arealer skal tages fra den urentable svineproduktion, som ikke er bæredygtig - de sviner miljøet og plager dyrene.

Men for at alt dette skal have bare den mindste chance, skal vi have en anden regering!

Det må vi så håbe, at Lars Løkke kan bane vejen for.

NATO's voldtægt

Carsten Kofoed, København N

Afghanistans 'præsident' Hamid Karzai har underskrevet en lov, der blandt andet legitimerer mænds voldtægt af deres hustruer. NATO raser og hykler.

Det er nemlig NATO, der har indsat Karzai og hans gangstervenner i Den Nordlige Alliance, som er berygtet for sine grusomme voldtægter og plyndringer. I midten af 1990'erne nedkæmpede Taleban 'voldtægtsalliancen' og bragte fred og sikkerhed til det krigshærgede land. Skoler - også pigeskoler - og universiteter genåbnedes. Millioner af afghanske krigsflygtninge fra Pakistan vendte hjem. Midlerne var dog meget beskedne, og genopbygningsbetingelserne yderst vanskelige efter 20 års krig. Men et mere normalt liv blev muligt. Så angreb NATO.

I dag lever halvdelen af afghanerne for under en dollar om dagen. Civile slås ihjel dagligt, og tusindvis af kvinder har sluttet sig til landets mange krigsenker eller mistet et eller flere børn. Vestens 'kvindefrigørelse' i Afghanistan er dødelig propaganda. Krig rammer altid kvinder og børn hårdest.

Lad afghanerne få fred.

Fra alle os til alle jer

Søren Blaabjerg, Hørning

"Fra enhver efter evne til enhver efter behov," lyder et velkendt gammelt (socialistisk - uha!) slogan.

Det er sådan set løsningen i en nøddeskal på den aktuelle økonomiske verdenskrise.

Der er reelt set faktisk slet ikke brug for alle disse nye biler, alle disse nye fly, alle disse håndholdte vidundere, der kan næsten alt bortset fra at koge æg og skrælle kartofler. At forbruge luksus for forbrugets egen skyld er både umoralsk og ressourcemæssigt det rene galimatias.

Der, hvor de ægte behov er, er i den relativt underpriviligerede del af verden. Der er brug for bedre infrastruktur, teknologisk udvikling, uddannelsesfaciliteter, sygdomsbekæmpelse/forebyggelse, kunstvandingssystemer, energiforsyningosv.

Krisens løsning ligger derfor logisk i en massiv overførsel af købekraft fra den relativt velbjergede til den relativt fattige del af verden, samtidigt med en massiv satsning på bæredygtige produktionsformer - herunder vedvarende energi, giftfrit landbrug osv.

For finansverdenens vedkommende må man kræve, at etikken sættes i fokus frem for alles kamp mod alle om at indhøste hurtige profitter (heri må man give pave Benedict 100 pct. ret).

Amerikanske tilstande i sundhedsvæsenet

Jesper Petersen, MF for SF, skatteordfører

Regeringen har skabt en eksplosion i antallet af private sundhedsforsikringer. Omkring én mio. danskere har en sundhedsforsikring som skattefrit personalegode. De kan blæse på ventetider i det offentlige og tage direkte på et privathospital, mens alle andre kommer bagest i køen. De skattefri sundhedsforsikringer giver stigende ulighed i sundhedsvæsenet.

Personer uden for arbejdsmarkedet har ikke mulighed for at blive omfattet af ordningen. Og statistikken viser da også, at det er højtuddannede og vellønnede mænd, der fylder mest på privathospitalerne. Forsikringerne koster samfundet over 700 mio. kr. om året i tabte skatteindtægter, og betyder samtidig at medarbejdere fra de offentlige sygehuse forsvinder til privathospitalerne. Alt sammen øger det uligheden i sundhed og privatiserer støt og roligt sundhedsvæsenet. SF vil afskaffe skattefriheden på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og bruge pengene på at forbedre det offentlige sundhedsvæsen i stedet. Vi skal ikke have A- og B-hold og amerikanske tilstande i sundhedsvæsenet, men lige adgang for alle.

Scientologys usmagelige kampagne

Daniel Christoffer Thompson, Hellerup

Prøv evt. at tage forbi Scientology på Vesterbrogade i København. I vinduerne kører en stor kampagne mod psykofarmaka, som bl.a. benytter Columbine High School-massakren som argument for 'farerne ' ved psykofarmaka. For mig virker det enormt smagløst.

Misforstået

Hans Thomassen, Korsør

Jeanette Serritzlev, forsvarsregion København skriver, at jeg har hånet soldaterne i Afghanistan (Inf. 27. februar). Jeg udtrykte beklagelse, fordi Folketinget hu-hej kastede os ud i en uoverskuelig krig mod Taleban, narkobaroner, krigsherrer, al-Qaeda, mafiosos og blandinger og et korrupt styre i en narkostat.

Halvhjertet, fordi soldaterne nu og da mangler egnet materiel pga. pengemangel, mens der bevilges 175 mia. til bankpakker.

Med venstre hånd, fordi regeringen overlader markedsføringen til Gade.

Og medfølelse med dem, der med livet som indsats er pudset på den umulige opgave.

Dernæst har hun misforstået mit forslag. Det tog netop udgangspunkt i værnenes civile potentiale som var, at disse opgaver skulle udgøre 100 pct. - og ikke som nu 5-15 pct. af deres indsats.

Det forslag ville få den tilslutning i befolkningen, som hun fabler om er tilfældet nu. Så ville statsministeren jævnligt være i tv med situationsrapport og opmuntring, Gade vise film med skole- og vejbyggeri, og Stig Møller med udsagn fra vore allierede om vores indføling, takt og sprogkundskaber, der var baggrund for vore resultater.

Måske en ekstraskat gled ned til forbedring af en flygtningelejr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu