Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. april 2009

Vores sundhed

Alice Malling Thaarup, Sæby

"Forebyggelsesforslag afvist på stribe" var en af overskrifterne i Inf. 22. april.

Her var vi nogle - naive åbenbart - der troede, at regeringen mente det alvorligt med Forebyggelseskommissionen, og ville lytte konstruktivt og velvilligt til forslagene fra de kompetente fagfolk som har siddet med i kommissionen. Men nej, sundhedsministeren glæder sig tværtimod ganske synligt over, at han med skattestoppet som begrundelse kunne affærdige nogle af de forslag, der virkelig ville kunne påvirke folkesundheden: prisreguleringer.

Nej, lad os så hellere fortsætte med noget af det sædvanlige, nemme og uforpligtende: Oplysninger og kampagner, og lad os gøre det til et individuelt problem om folk vil ryge, drikke eller spise sig ihjel. Vi ved i dag, at alle disse individuelle tiltag ikke virker, hvis de ikke følges op af politiske og strukturelle indsatser. Og vi ved, at en stor del af befolkningen synes, det er helt i orden med indgreb og begrænsninger, som kan være med til at påvirke folkesundheden. Set ud fra den kendsgerning, har befolkningen faktisk ikke de politikere de fortjener.

Hold fingrene fra alkoholgrænsen

Thea W. Enevoldsen, gymnasieelev og Jakob Esmann, folkeskoleelev

Forebyggelseskommissionen foreslår at sætte grænsen for køb af alkohol op til 18 år - på samme måde som det blev gjort med tobak. Desværre har vi set, at unge under 18 stadigt køber tobak - eller får det købt af andre til dem. Den nye grænse hjælper altså ikke. Derfor er det også naivt at tro, at det skulle fungere ved alkohol.

Det er nu en kendsgerning, at flere unge drikker end ryger, så det ville også ramme bredere og mere uretfærdigt, hvis man indfører en 18-års-grænse. Rygning er sundhedsskadeligt fra dag ét - lungerne tager skade af rygningen med det samme, mens en enkelt øl aldrig har skadet. Selvfølgelig er det et problem, at danske unge er det folkefærd i Europa, der drikker mest - men man rammer også skævt ved at skære alle over én kam - for det er ikke alle, der drikker sig i hegnet hver weekend.

Vi vil altså have lov til at drikke et par øl, det må være vores frihed som mennesker - især fordi alkohol ikke rammer passivt på samme måde som rygning. Der er immervæk en stor forskel på tobaksrygning og alkoholindtag.

Samtidig har vores forældre et ansvar for os - så det må være op til dem at sætte vores grænser. Der må altså være grænser for, hvor meget 'mor' staten er. Vi afskyr kommissionens forslag, fordi det underminerer den personlige frihed - vi vil have lov til at drikke et par øl, eller hvad det nu er - det skader ikke ligeså meget som det at sode sine lunger til.

Sanders mærkelige påfund

Marianne Jelved (MF) og Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Helge Sander ser gerne flere studerende direkte på arbejdsmarkedet efter en treårig bacheloruddannelse. De fleste arbejdsgivere, inkl. Sanders eget ministerium, ansætter kun kandidater. Venstres ønske om at gøre Danmark til førende på forskningsområdet bliver næppe en realitet med Sander som minister. Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, er vi nødt til specialisere os mest muligt. Det sker gennem udvekslingsaftaler med andre universiteter, gennem et højt niveau på uddannelserne og ikke mindst ved at give de studerende tid til at specialisere sig inden for deres studieretning.

I Europarådet har Danmark underskrevet Bologna-processen for videregående uddannelser. Aftalen skal sikre højere uddannelse i Europa, bl.a. gennem fælles uddannelsesstruktur, så mobilitet og gensidig anerkendelse af uddannelser øges. På europæisk plan arbejder man for bachelor-kandidat systemet eller tre plus to år-modellen. Sanders nye forslag om at slutte efter bachelordelen, strider mod den indgåede Bologna-aftale.

I denne uge mødes landene for at diskutere, hvordan det går med implementeringen. Hvad har Sander tænkt sig at sige? Vi var godt på vej til at opfylde kravene fra Bologna med 3-2-3-strukturen, men nu ønsker ministeren et helt nyt system af bachelorer - hvordan hænger det sammen med kvalitetssikring af højt uddannelsesniveau?

Overuddannelse?

Lars Bjarne Nielsen, Greve

Jens Oddershede (JO) er formand universitetsrektorforeningen, og han af alle udtaler i Inf. 23. april, at man bliver "ulykkelig af overuddannelse". Bizart synspunkt!

Hvordan vil JO afgøre, hvad der er nok uddannelse i en tid, hvor mængden af viden og kompetencekravene eksploderer? Man kan da ikke blive tilstrækkeligt, endsige overuddannet, i dag!

Men synspunktet er ikke nyt: Gustav Wieds alter ego, Knagsted, sagde for godt 100 år siden: "Dyr er lykkelige, og kvinder og børn. Men vi mennesker er det ej."

Er det også JO's synspunkt? Hvem har da lov at være ulykkelige i det ny Danmark?

Det giver ingen mening

Ingrid Stage, formand Dansk Magisterforening

Danmarks videnskabsminister er en flittig mand, der kan gøre universitetspolitik til forsidestof ved blot at udtale ordet vision. Og Helge Sander (V) skal roses for, at der er opnået bred konsensus om, at forskning og uddannelse er central for udviklingen af vækst og velfærd. Ministerengagementet har været båret af ønsket om en radikal ændring af kulturen på universiteterne. Gennem et utal af nye love og reguleringer er universiteterne i løbet af ganske få år blevet påført meget dramatiske ændringer. Universitetsloven fra 2003 udstak kursen, og en lang række følgelove er fulgt i kølvandet. Ønsket om en kulturændring er gået i opfyldelse.

DM har været stærkt kritisk over for mange af tiltagene, og vi er enige med de studerende, der i denne tid protesterer mod resultatet af ændringerne: den voldsomme markedsgørelse.

Men DM har delt ministerens ønske om mere og bedre uddannelse - ikke mindst den forskningsbaserede kandidatuddannelse.

Ministerens nye vision om mindre uddannelse giver derfor ingen mening. Følger de studerende opfordringen til at nøjes med en bachelorgrad, vil de stå ringere stillet på arbejdsmarkedet. Overledighed blandt bachelorer i forhold til kandidater har været et konstant fænomen. Også for virksomhederne og samfundet vil det give bagslag. I denne krisetid er det mere forskningsbaseret viden, der bliver brug for. Det er den danske kandidatuddannelse skræddersyet til at levere. Derfor skal vi værne om den, ikke underminere den. Og videnskabsministeren bør gå foran.

Forsvaret skal være frivilligt

John Dyrby Paulsen MF (S), forsvarsordfører

I sit indlæg den 22. april skriver Ib Christensen, at Socialdemokraterne baner vejen for at tvangsindskrive kvinder i Forsvaret. Det er ikke korrekt. Vi vil tværtimod suspendere værnepligten samt afskaffe sessionen og i stedet gøre det frivilligt for alle, om man vil aftjene det, vi kalder værneret - altså en kortere uddannelse i Forsvaret på frivillig basis.

Det er rigtigt, at vi vil gøre det obligatorisk for både mænd og kvinder at deltage i Forsvarets Dag, hvor Forsvaret præsenterer de unge for, hvad Forsvaret kan byde på og hvilke karrieremuligheder, der er. Der er altså på ingen måde tale om tvang eller om at bryde Grundloven.

En kile

Niels Brunse, København Ø

Besindige mennesker over hele kloden prøver at slå en kile ind mellem det store flertal af almindelige muslimer og det lille mindretal af muslimske terrorister. Søren Espersen og Pia Kjærsgaard (DF) prøver hele tiden at trække den ud igen. Hvem arbejder de egentlig for?

Strejkeretten skal sikres

Margrete Auken, SF's medlem af EU-Parlamentet

Selvfølgelig støtter SF og Den Grønne Gruppe i EU-Parlamentet strejkeretten. Peter Ølgaard har ellers travlt med at beskylde mig for det modsatte (Inf. 23. april). Vi tillod os nemlig at stemme imod et ændringsforslag fra gruppen af kommunister o.a. (GUE-gruppen) i EU-Parlamentet, der kunne så tvivl om, hvorvidt den nye EU-traktat (Lissabon-traktaten) undergraver det danske arbejdsmarked og konfliktretten. Det gør den naturligvis ikke.

Den slags er ren politisk plat fra partier, som er imod EU. SF og Den Grønne Gruppe brugte i stedet kræfterne på at samle et stort flertal i Parlamentet bag en betænkning, som slog fast, at deltagelse i kollektive forhandlinger, faglige aktioner og strejker er grundlæggende rettigheder i EU - og at disse rettigheder står over økonomiske frihedsrettigheder i det indre marked.

Det var også SF i Danmark, der først lancerede kravet om en social protokol knyttet til traktaten. Den eneste farbare vej var nemlig en social protokol, der efterfølgende blev knyttet til Lissabon-traktaten, da en lang række EU-lande allerede havde ratificeret Lissabon-traktaten (uden protokol), da Vaxholm-dommen kom.

Jeg er samtidig meget glad for at SF, S og R har fundet sammen i et valgforbund og dermed viser, at valget handler om politik. Den seneste meningsmåling viste også, at netop valgforbundet sikrer et mandat mere til venstrefløjen i stedet for til Dansk Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helge Fischer

Mht. Beskæftigelseminister Inge Støjbjerg (V) Tvangsaktivering af kontant/sygedagpengemodtagere! Burde vide, at I tårer glimter der altid et sidste håb. Også i de svageste!