Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. april 2009

Flere koner - eller kone og elskerinde?

Anne Birgitte Nørgaard, Randers

Muslimer må finde sig et andet sted at bo, hvis de vil have flere koner, mener ligestillingsminister Inger Støjberg (V). Omfanget med flerkoneri er mere udbredt, end myndighederne aner, supplerer Jyllands-Posten (omtalt i Information 20. april).

Jamen det er sikkert helt rigtigt!

Kone nummer to- er det ikke, hvad vi danskere kalder 'en elskerinde'? Altså en kvinde, som man(d) har regelmæssig sex med, skønt han er ægtegift med en anden. Kan nogen ellers forklare mig forskellen? Hverken muslimske eller danske mænd kan da lovligt gifte sig med mere end én kvinde.

Og ligesom mange muslimske kvinder føler sig kasseret, når manden boller udenom, så er der også mange andre danske kvinder, der bliver kede af det. Uanset om alle parter har fælles adresse eller ej!

Ministeren mener, der skal laves modkampagner på sprogskolerne. Imamerne skal tage klart afstand.

Socialdemokraterne og DF foreslår straffe og lovpakke.

Hvad med alle de andre skoler? Og de andre mænd? Hvad med de gifte kvinder, som har elskere? Har politikerne overvejet en straf for dem? Stening kunne måske være en idé.

Loven accepterer ét ægteskabeligt forhold pr. person - ad gangen. Andet er slet ikke muligt. Så økonomisk er det ikke et problem for det offentlige.

Men moralsk. Her må vi kræve lige muligheder: Enten én for alle eller alle mere end én.

Grøftekanter

Holger Ø. Mortensen, Odder

Nu er der atter grøde i naturen derude. Også grøftekanterne liver op efter vinterens dvale. Men de allerfleste grøftekanter har det ikke særligt godt. Biodiversiteten er på få årtier svundet ind fra mange forskellige planter og dyr til nu ganske få sejlivede græsarter og stort set ingen dyr.

Tidligere blev mange grøftekanter sprøjtet mod ukrudt af kommunerne. Denne praksis er heldigvis ophørt. Til gengæld har de konventionelle bønder taget over, og det i en sådan grad, at der stort set kun findes tre-fire forskellige planter (mest græsarter) i dagens grøftekanter.

Med diverse pesticider, kunstgødning (NPK) og husdyrgødning (gylle) har man effektivt kvalt de fleste planter. Ofte ser man bønder udføre gødskning med centrifugalspredere kaste kunstgødning landt ud over grøftekanterne. Det samme sker med forstøvede pesticider. Der er overhovedet ikke styr på, hvor kemikalierne ender.

Langs mange grøftekanter er det en yndet sport at slå græsset med en plæneklipper - angiveligt for at det skal se 'pænt ud'. Private lodsejere har ikke noget at gøre på grøftekanterne. Ej heller må bønderne pløje ind over skel, og disse grønne korridorer burde i langt højere grad være beskyttet mod diverse overgreb - til fordel for planter og dyr. Og til nydelse for os mennesker.

Mobilmaster

Hans Prag, Skælskør

Det er muligt, at mobilmaster tæt på personer kan udgøre en strålingsrisiko. Men det, der kan hidse mig op, er, at gittermasterne er så ubehersket grimme! Det er unødvendig uanstændigt at tvinge sagesløse børn og voksne til at se på det bras.

Brug for det første bestående bygninger. Og vigtigst find en masteform der ejer en smule æstetik, f.eks. som flertallet af landskabets møller; et hvidt tårn.

Vision: Tillid, samarbejde og fælles ansvar

Margrethe Vestager, gruppeformand for Radikale Venstre

Det har været skiftedag i Statsministeriet. Anders Fogh Rasmussen er gået, og Lars Løkke Rasmussen er kommet til. At Fogh gik, har vi ventet længe på. Alt for længe. Og desværre efterlader Fogh et Danmark, der er så centralt styret, at vi nok skal tilbage til provisorietiden for at finde lighedspunkter.

Det gælder læreren, der ikke længere må give eleverne mulighed for at vise, hvad de kan i gruppeeksamener - og som stadig venter på at regeringens centralistiske politik virker. Men skolen skal ikke handle om regeringens centralistiske planer. Det handler om at lære børn at læse, skrive, stave, regne m.m. Det er kun lærerne, der kan det - i samarbejde med skolens andre medarbejdere og forældrene.

Det gælder socialrådgiveren, der bruger knap halvdelen af sin arbejdstid på unyttigt papirarbejde. Men det sociale arbejde skal ikke handle om regeringens centralistiske styring. Det skal handle om støtte til udsatte og sårbare mennesker.

Det gælder lægesekretærer, der bruger 35 pct. af sin arbejdstid på at lede efter patientjournaler. Det er spild af tid. Spild af kræfter. Spild af borgernes penge.

Alternativet er at gøre det på den måde, der på lange, lange stræk har givet os holdbare løsninger: At vise tillid, at inddrage hinanden. Eksempelvis er Folkeskolelovens første sætning er: "Skolen skal i samarbejde med forældrene -". Det er det fællesskab om opgaverne, der løfter skolen fra at være 'kommunal service' til at være et fundament af kundskaber og dannelse for hvert enkelt barn.

Den krise, som vi står i, må også være en besindelse på de menneskelige værdier, der bærer Danmark. Fokus på hvad vi vil med hinanden. Radikale Venstre vil skabe et grønt videnssamfund, der bygger på samarbejde, tillid og ansvar. Det håber vi, Lars Løkke Rasmussen vil være med til.

Om at læse indenad

Jens Gaarde, Odense S.

Peter Nielsen (PN) lektor på RUC, kritiserer i Information i går Jørgen Steen Nielsen (JSN) for i sin leder den 18.-19. april at fremstille "klimakampen som højt hævet over ideologi".

Det, som JSN skriver, er: "Sagen er imidlertid, at kampen for at beskytte klimaet ikke er et ideologisk felttog, der kan sammenlignes med f.eks. fascismen eller kommunismen."

Hvis PN ikke kan se forskellen, må han kravle ned fra sit personlige ideologiske elfenbenstårn og tage sin studentereksamen om. Kæmp for alt, hvad du har kært - men lad være med at dø, hverken fysisk eller intellektuelt.

Information og Durban II

Gorm Larsen, adjunkt ved Københavns Universitet

Den netop afholdte Durban II-konference er illustrativ for de problemer, som arbejdet med globale menneskerettigheder er vævet ind i: På den ene side ønsker vi fra vestligt side at håndhæve det enkelte individs frihedsrettigheder, på den anden side ønsker vi at påvirke ikke-demokratiske samfund. Ved Durban II om racisme udeblev flere vestlige lande - primært af frygt for at ikke-demokratiske lande skulle sætte dagsordenen. En anden gruppe lande insisterede på at forsøge dialogens vej.

Illustrerer Durban II-konferencen FN-systemets problemkerne, er Informations usaglige dækning af konferencen så meget desto mere overraskende. Mads Qvortrup (MQ) reportage 21. april former sig som en lang kritik af Danmarks deltagelse med Groft-sagt-skribent fra Berlingske Tidende, Mikael Jalving, som hovedkilde. Han kan citeres for at konferencen er "dybt bekymrende" og at Per Stig Møller er "farlig". Denne frygt baserer sig på at diktaturstater og især de islamiske lande ønsker at ændre menneskerettighedserklæringerne. Men de var ikke til diskussion.

Med konferencen afslutning kunne MQ 22. april endnu engang harcelere: Den resulterede ikke i et juridisk bindende dokument, men kun en hensigtserklæring. Hvilket var forudsigeligt og for så vidt målet.

Det tangerer det groteske, når MQ kritiserer afslutningsdokumentet for ikke at være mere indgribende, når han frygtede vidtgående ændringer.

MQ har lov til have sine meninger, hvor inkonsistente de end er, men at de skal figurere som reportage er uvederhæftigt og ikke værdigt for Information.

Ekspert i undvigemanøvrer

Johanne Schmidt-Nielsen, forsknings- og uddannelsesordfører, EL

Hvordan undgår man en diskussion af den faktiske udvikling? Ved at tale om fremtiden. Hvordan tackler man kritik? Ved at konstruere et univers af tomme plusord. Helge Sander (V) er ekspert i undvigemanøvrer. Nu har han en vision om mere frihed på universiteterne. Det er tomme ord fra en minister, der har rekord i begrænsning af universiteternes frihed. Demokratiet er afskaffet, den frie forskning er blevet forringet og der er trumfet et centralt forbud mod gruppeeksamen igennem.

Det er helt surrealistisk at være vidne til Sanders begejstrede snak om mere frihed, når man ved, at virkeligheden på universiteterne er en helt anden. Kritikken fra forskere og studerende er stærkt voksende og i denne tid gennemføres en evaluering af Universitetsloven som bringer store frustrationer for dagen. Centrale kritikpunkter handler netop om manglende frihed: mindre frihed på grund af topstyring og eksterne flertal i bestyrelserne, enevældige lederes indgreb i forskningsfriheden, samt yderligere tab af forskningsfrihed på grund af politisk styret forskning.

Hvis Sander mener det med større frihed alvorligt, kan han lytte til kritikken og gå seriøst ind i en drøftelse af en ny universitetslov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Find en masteform der ejer en smule æstetik, f.eks. som flertallet af landskabets møller; et hvidt tårn"

De mange skulpturelle vindmøller fra Vestas, NEG Micon der ses overalt i landskabet er faktisk designet af Jacob Jensen (B&O designeren), hvilket forklarer hvorfor alt andet ser grimt ud i sammenligning,

Iøvrigt er jeg enig i betragningen , vi har ufatteligt meget grimt miljø omkring os, der med lidt simpel omtanke kunne havde været ganske pænt. Så det drejer sig ikke om penge, men om dumhed.

Der kan man bare se,,, Jeg har været omkring gribskov og der set grønne rabatmærker,, de der plastik dimser med refleks og afstandsangivelser.
Der er Så meget kønnere end de kridhvide der ellers plager landskabet,,