Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. april 2009

Almindelig anstændighed - ja tak!

Marco Malcorps, Frederiksberg

Majbritt Løfgreen (ML) skriver i et læserbrev i Information 17 april følgende som afslutning til sit indlæg: "Politikere må, skal og burde være ligeglade med dyrevelfærd og interessere sig for virkelige problemer - tak!"

En så bombastisk udmelding lugter langt væk af, at det der ikke kan gøres op i kroner og ører ingen relevans har. En del af det at være et anstændigt menneske er, som jeg ser det, at stå op for dem, der ingen stemme har. Det betyder blandt andet dyrene. Men det er måske i orden at blæse på dyrevelfærd, fordi dyrene ingen stemme har og derfor ikke kan brokke sig - eller er det fordi, de ikke har stemmeret ved folketingsvalg? Eller er det fordi de fleste dyr alligevel bare er en vare der skal slagtes, udskæres og ende på blandt andet ML's spisebord?

Jeg finder denne indstilling til andre væseners lidelser dybt skræmmende, og totalt uforståelig! Jeg håber så inderligt ikke, at ML har husdyr af nogen art!

Om selektiv moral

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Når Bjarke Larsen, i Information 18.-19. april, ser på Georg Metz' rituelle kritik af den afgåede statsminister med sine moralske briller, vildleder han sig selv og måske nogle læsere. Det, han kalder Foghs "kreative bogføring", er ikke først og fremmest et spørgsmål om fuskeriets moral. Det afgørende er, at Fogh bevidst overtrådte en af de vigtigste spilleregler i Folkestyret og Grundloven. Den skattefinansierede stat må ikke afholde udgifter uden de er bevilget af Folketinget! Det var lige netop det, skatteminister Fogh gjorde og forsøgte at dække over. Han handlede med andre ord enevældigt. Hvordan det udmærker manden moralsk, kan der være forskellige meninger om. Men politisk er det deprimerende, at de danske almuevælgere synes, at Fogh er en troværdig og dygtig politiker med statsmands kvaliteter.

Teselskab med Bjarke Larsen

Henk Hansen, Hvidovre

"Fogh er (var) ved Gud ikke min kop te," skriver redaktøren og forfatteren Bjarke Larsen i Information 18.-19. april. Om det er smagen, farven eller aromaen, der er noget galt med, bliver læserne ikke indviet i.

Klarheden er så en smule større, når Bjarke Larsen tager fat på "Georg Metz' selektive moral". Her fortælles, at Metz er mavesur, humorforladt og unuanceret. Det unuancerede begrundes med, at Intermetzo, en fast rubrik med Georg Metz, har viet en stor del af sin spalteplads på at beskrive, hvordan regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti de sidste syv et halvt år har røgtet - og misrøgtet - det danske samfund, socialt, kulturelt og menneskeligt.

Og indført en afart af debatkulturen, hvor der er ikke noget at komme efter!

I vores teselskab med Bjarke Larsen tager han fat på langt mere betydningsfulde temaer, nemlig alvorlige forseelser begået af Frank Aaen (EL), Anne Grete Holmsgaard (SF) og andre med ringe indflydelse på det danske samfunds udvikling.

Og hvis jeg skal finde en tråd i kritikken fra Bjarke Larsen, må han vel mene, at Georg Metz bliver sin mavesurhed og humorforladthed kvit ved at kritisere Frank Aaen. Sikken kur!

Næste gang redaktøren inviterer til teselskab, håber jeg på lidt mere substans.

Hvem vurderer, om ventetiden er for lang?

Karsten Skawbo-Jensen, konservativ kandidat til Europa-Parlamentet

Et direktiv vil give ret til behandling i EU, hvis ventetiden er for lang i hjemlandet. Idealet er god national sundhed, hvor alle behandles betids, men det er fint med en kattelem, hvis et nationalt sundhedsvæsen ikke løfter opgaven. Behandling skal "ydes inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling".

Det er sympatisk elastik. Afgørende er, hvem der giver accept af behandling i et andet EU-land. Vurderer et sygehus, der har sat ventetiden til otte måneder, sit eget skøn, vil man sjældent se det underkendt, og chancen for mobilitet er lig nul.

Det er "bopælsregionens ansvar at sikre, at regionens konkrete afgørelser er korrekte og herunder er truffet på et fornødent oplyst grundlag og efter en korrekt sundhedsfaglig vurdering. Der er ikke foreskrevet særlige procedurekrav for denne vurdering, og der stilles således ikke i lovgivningen eller i forvaltningsretten i øvrigt specifikke krav til antallet af læger, der skal involveres i bopælsregionens afgørelse". Uden procedurekrav, second opinion eller armlængde er det den region, som har sat sin patient på venteliste i f.eks. otte måneder, der vurderer sin egen beslutning. Det kan betyde, at ingen får glæde af det nye direktiv.

Klager over regionens afgørelse kan indbringes for Statsforvaltningen og i sidste ende for domstolen. Det er ingen trøst, da rettens vej er byrdefuld. EU ønsker netop direktivet, så man ikke skal bringe sager for EF-Domstolen, men kan behandles i tide.

Der skal retssikkerhed til; uvildige øjne, der ser, om ventetiden er rimelig. Det udvidede frie sygehusvalg genindføres snart, hvilket gør det mindre akut, for en del patienter kan så igen behandles i f.eks. udlandet, hvis ventetiden overskrider én måned. Men det udvidede frie valg er ingen fast rettighed. Pludselig blev det suspenderet, og kommer oppositionen til, afskaffes det. Fair procedurer ønskes, hvad angår ret til behandling i EU.

Manglende EU-interesse

Per Thygesen-Poulsen, journalist og forfatter

Danskerne mangler interesse for EU, mener Jan Køpke Christensen, kandidat ved EU-valget, i Information 18.-19. april.

Og det gør vi. Lige som politikerne og journalisterne.

"Vi kandidater er på gaderne for at informere danskerne om valget," skriver han: "informere om kandidaterne," tilføjer han.

Men hvad vil kandidaterne ud over at blive valgt?

I USA drejer det sig om USA. Obama blev ikke valgt for at gavne Illinois, men for at dreje udviklingen i Amerikas Forenede Stater.

Hvorhen vil kandidater dreje EU? Fortæl hvilket EU I ønsker vore børn skal leve i?

Et centralt EU eller et decentralt? 'Amerikansk' med frihed for spekulanter til at flå virksomheder uanset deres produktion? 'Russisk' med direktiver for vores omtale af indvandrere eller de kalorier vi må spise?

Den manglende interesse gælder også pressen. Hvornår har vi sidst set EU på forsiderne dækket af en topjournalist? Og hvilket 'EU', embedsmændene, medlemslandene eller parlamentet?

Har SF givet op?

Poul Krogsgård, Århus V

Formanden for SFU, Pelle Dam, har i sit indlæg 17. april misforstået formålet med Danmarks undtagelse fra det militære samarbejde i EU. Undtagelsen lægger ingen begrænsninger på, hvor mange ressourcer Danmark kan anvende på humanitær indsats i verdens konfliktområder. Hvis den havde gjort det, ville SF naturligvis aldrig have støttet den.

Undtagelsen blokerer derimod for, at Danmark kan deltage i udviklingen af den militære dimension i EU. Det var god, venstreorienteret politik i 1993, da undtagelsen blev vedtaget, og det er vanskeligt at se, hvorfor det ikke stadig skulle være det i 2009. Hvis Lissabontraktaten vedtages, forpligter den medlemslandene til gradvist at forbedre deres militære kapacitet. Undtagelsen bliver dermed kun endnu mere nødvendig end nogen af os kunne forudse i 1993.

Pelle Dam står desværre ikke alene i SF med sin accept af militaristiske løsninger. Senest har Holger K. Nielsen givet udtryk for, at SF skal acceptere NATO og søge deltagelse i et forsvarsforlig med VKO.

Som SF'er finder jeg mit partis stigende accept af militaristiske holdninger dybt bekymrende. Hvad nytter det, at SF bliver et stort parti, hvis vi har opgivet vores vigtigste grundholdninger undervejs.

Ole Olesen kører galt i Baskerlandet

Per Markmøller, Historiker

Som ny prøveabonnent på Information har jeg set frem at læse kvalificerede og analytiske fremstillinger af forholdene i ind- og udland.

Men når man læser Ole Olesens (OO) artikel om Baskerlandet i Information 18.-19. april må man uvægerlig blive skuffet og tvivlsom som fremtidig abonnent. Jeg håber, der er tale om en svipser og ikke om standarden.

Artiklen er kun et surt, udokumenteret opstød over Baskernes legitime bestræbelser for at opnå den nationale selvstændighed, som vi andre betragter som en selvfølge. Man finder ikke skyggen af baggrundsanalyse, der godtgør, at Euskadi (det baskiske ord for Baskerlandet) skulle være en naturlig del af Spanien, og at de nationale spanske partier derfor skulle være berettiget til at rotte sig sammen mod de baskiske partier med det formål at smadre de resultater, baskerne har forsøgt at opnå inden for den legale spanske lovgivning.

Hvis der skal skabes grundlag for varig forsoning i baskerlandet, skal man væk fra OO's tankegang og betragtninger.

Uanset aktuelle statsgrænser må man være åben over for baskere, kurdere, kashmire og andres nationale identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu