Kronik

Lige muligheder kræver ulige behandling

Hvorfor er Janteloven er afskaffet i fodbold, men ikke i matematik? I fodbold må man godt dyrke talenterne. Det skal vi naturligvis også i folkeskolen
Den rummelige folkeskole skal både rumme den læsesvage elev med dårlig indlæringsevne og den superstimulerede, højt begavede elev, der kunne læse allerede inden børnehaveklassen.

Den rummelige folkeskole skal både rumme den læsesvage elev med dårlig indlæringsevne og den superstimulerede, højt begavede elev, der kunne læse allerede inden børnehaveklassen.

Kristine Kiilerich

15. april 2009

Egentlig er det jo simpelt. Vi kender det fra vores arbejde: Det, vi laver, skal være spændende og udfordrende, for at vi har lyst til at stå op om morgenen. Vi skal ikke kede os for ofte, og opgaverne skal heller ikke være så svære, at vi ikke kan overskue dem.

Chefen skal sikre et godt arbejdsmiljø, hvor hver enkelt medarbejder får lov til at udnytte sit fulde potentiale, og hvor man ikke konstant bliver sammenlignet med mennesker, hvis kvalifikationer er helt anderledes end ens egne. Vi ved alle sammen hvem på arbejdspladsen, der er gode til hvad. Og samspillet mellem kvalifikationerne er kun i top, når chefen forstår at lede og fordele arbejdet på en måde, hvor vi hver især kan vise, at vi med netop vores talent har en værdi for arbejdspladsen.

Sådan er det naturligvis også i klaseværelset. Og heldigvis er det blevet en selvfølge, at undervisningen i Folkeskolen skal være differentieret. Det er en naturlig forudsætning for elevens positive oplevelse af undervisningen, at motivationen sker på den enkeltes præmisser og på den enkeltes niveau.

Med 1970'ernes frygt for 'den sorte skole' gled denne selvfølge desværre i baggrunden. Og de af os, der har gået i skole i 70'erne og 80'erne, oplevede i større eller mindre grad den håbløse undervisning efter laveste fællesnævner. Men sådan er den danske folkeskole heldigvis ikke i dag.

Differentieret undervisning kræver dog rigtig meget af læreren. Og de, der betros den kæmpeopgave, det er at undervise vores børn, skal naturligvis sikres de nødvendige forudsætninger. Derfor finder vi det nødvendigt, at en del af lærernes efteruddannelse målrettes scree-ning af eleverne og ikke mindst kompetencer til at undervise elever med både særligt svage og særligt stærke forudsætninger.

Rummelig skole

Hvis læreren som 'daglig leder' i klasseværelset skal kunne motivere eleverne ud fra så forskellige forudsætninger, som folkeskolen rummer, er det ikke godt nok, at man har lært at undervise 'forskellige elever'. Det er nødvendigt med konkret viden målrettet undervisning af forskellige elevtyper.

Den rummelige folkeskole skal nemlig ikke bare rumme den gyldne fællesnævner. Den skal rumme den læse-svage elev med dårlig indlæringsevne. Og den skal rumme den superstimulerede, højt begavede elev, der kunne læse allerede inden børne-haveklassen. Og her er det lærerens job som daglig leder at skabe et spændende og motiverende læringsmiljø for begge elever.

Efteruddannelse gør det naturligvis ikke alene. Vi skal også løsne de stramme bånd om mulighederne for holddannelse. Hvorfor er det lige, at vi politikere skal udstikke rammerne for, hvor meget og hvordan man må holddanne? Skulle vi ikke tage at overlade det til lærerne og skolerne at træffe en professionel afgørelse? Det synes vi konservative. Men desværre vil vores forligspartner, Socialdemokraterne, ikke være med til at afskaffe det bureaukrati, der er sat ned over skolernes mulighed for at tilrettelægge en hensigtsmæssig undervisning.

En netop offentliggjort undersøgelse har ellers vist, at særligt de stille piger har stor gavn af nogle gange at blive skilt fra drengene. Tv-serien om Gauerslund Skole har vist, at elever kan have godt af at blive undervist efter forskellige læringsstile. Og den første rapport fra 'Projekt Dygtige Børn' viser rigtig gode erfaringer med niveaudeling fra Tjørnely-skolen i Greve. De bogligt stærke bliver ikke trukket ned, og de svage oplever, at nogle nye er blandt de dygtigste.

Skolelederen fra Greve forklarede til DR, at "nogle er på førsteholdet, mens andre er på andetholdet, men derfor kan de jo sagtens være gode venner alligevel". Og det er præcis min pointe: Hvorfor er det lige, at Janteloven er afskaffet i fodbold, men ikke i matematik? I fodbold må man godt dyrke talenterne. Det skal vi naturligvis også i skolen.

Vi er nået et stykke af vejen. Men det kan ikke være rigtigt, at Janteloven skal betyde, at de klogeste elever søger udfordringer på privatskoler. Eller at Janteloven skal få dygtige elever til at forstyrre undervisningen i ren kedsomhed. I stedet skal de stimuleres og motiveres. For mig er det ikke afgørende, om det sker i klassen eller på et hold. Det er afgørende, at de bedste erfaringer udbredes til alle skoler, og at vi ikke fra politisk side sætter barrierer i vejen for udviklingen.

Brug for assistance

Og så skal lærerne have assistance i undervisningen. Erfaringerne med de såkaldte undervisningsassistenter er gode - særligt i Finland. Derfor har vi nu sat penge af til danske forsøg med undervisningsassistenter. Og som konservativ kan jeg ikke tro andet, end at det bliver en kæmpesucces.

Det skal stadig være læreren, der udfylder lederrollen og dermed står for undervisningens indhold og karakter. Men assistenterne skal ikke bare holde ro og støtte socialt svage elever. De skal også kunne assistere grupper og hold med konkrete problemstillinger som f.eks. opstilling af forsøg. Og de skal kunne give eleverne redskaber til bedre at forstå undervisningen og omsætte den til praksis.

Derfor foreslår jeg en egentlig undervisningsassistentuddannelse med fokus på pædagogik og didaktik. En uddannelse meget i stil med den, der er blevet oprettet for pædagogmedhjælpere.

Undervisningsassistenterne skal ikke have linjefag. Og de skal ikke være mini-lærere. De skal netop have deres egen identitet og deres eget speciale. De skal lære om sociale strukturer og om forståelse for elevernes særlige evner, uanset om de evner er inden for det strengt faglige, eller om der skal sættes fokus på andre kompetencer for at styrke elevens selvbevidsthed.

Samtidig må vi sikre, at faglighed ikke kun er den boglige og akademiserede faglighed. Det er nemlig vigtigt, at vi også sætter fokus på fagligheden i de praktiske og musiske fag. Folkeskolen skal jo være alment dannende og fremme kompetencer og talent inden for alle fag.

Derfor mener vi, at også praktiske og musiske fag skal være udtræksfag til afgangsprøven i 9. klasse.

Folkeskolen skal blive stadigt bedre til at belønne og fremme elevernes spidskompetencer. Og det betyder, at nogle elever nødvendigvis må blive bedre end resten af klassen. Vi skal leve af disse fyrtårne, uanset om det er inden for de boglige fag eller indenfor håndværksfagene. Vi skal turde rose dem, der virkelig kan noget, og give dem udfordringer, der gør, at de også føler, at de kan lære noget af at stå op hver morgen og gå i skole.

En ekstra chance

Også de elever, der har sværest ved at følge med og forstå undervisningen, skal stimuleres på netop deres niveau. Lærerens vigtigste ledelsesopgave over for disse elever er at fremme de kompetencer, som den enkelte elev har med sig. Og det gælder, uanset hvor de kompetencer ligger, og hvor godt de måtte være gemt. For alle elever har potentiale.

Og så mener vi, at unge mennesker, der har haft det svært i skolen, skal have en ekstra chance. Derfor foreslår vi, at der skal oprettes 'sommercamps' med kurser af f.eks. otte ugers varighed, hvor elever, der har fået det, der svarer til dumpekarakter ved afgangsprøven, kan få intensiv hjælp, reeksamen og dermed chance for f.eks. at starte på en ungdomsuddannelse eller få en læreplads allerede samme efterår med en bedre eksamen i bagagen.

Indsatsen skal som sagt være til stede, langt før det går så galt. Men uanset hvor meget vi gør, så vil skoleforløbet gå galt for nogle elever. Og jeg synes, at man som 15-16-årig skal opleve, at man kan få en chance til i det danske samfund. Man skal opleve, at der er plads til én, selv om skolegangen har været lidt skæv. Og som konservativ vil jeg altid stå fast på, at hvis vi alle skal have lige muligheder, så skal vi behandles forskelligt.

Det er i folkeskolen, at kimen lægges til de unges fremtid. Derfor er folkeskolen for os konservative så uhyre vigtig. Og derfor vil vi til enhver tid kæmpe den værdi- og kulturkamp, som er nødvendig for at sikre en folkeskole i høj kvalitet, hvor alle elever bliver udfordret og motiveret på netop deres niveau. Mindre kan ikke gøre det.

Charlotte Dyremose er medlem af Folketinget og uddannelses-politisk ordfører for de konservative

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhedsskolen er såmænd en ret god model, - og at den har været i stand til at levere de resultater den har gjort, på trods af at den altid har været underfinancieret, er imponerende.

Og hvis de konservative virkeligt var indstillede på at styrke undervisningen, så burde de starte der: med at sætte nogle flere penge af til både skoler, udstyr og lønninger.

Men nej, - de mennesker der forsker i undervisning har naturligvis mindre forstand på den slags end politikere, og Charlotte har set et reality-show i fjernsynet, så hun ved godt hvad det drejer sig om - hende har vi altså ikke været heldige med ...

Præcis. Denne artikel er fyldt med overopblæste hensigter og meget lidt indhold.

Vi kan snildt blive enige om, at uddannelse er det vigtigste vi har - vore børn er vores fremtid og alt det der. Men hvordan man som konservativ (og guderne skal vide, at det får man at vide, CD er) kan stille sig op og sige, at man jo som altid ønsker det bedste, samtidig med at man sidder med ved bordet, når der forhandles finanslove uden muligheder for lokumsrenovation, det forstår jeg ikke.

I Danmark lider vi i den grad under, at læreruddannelsen og -gerningen er totalt uden prestige og anseelse; det kan såmænd være fornuftigt nok at tilsætte folkeskolen "assistenter" med didaktiske og sociale kompetencer, men det ændrer ikke systemet radikalt.
Samtidig glimrer Dyremose jo også ved den manglende finansiering af hendes forslag - for tror umiddelbart, at der skal vrides temmelig hårdt i Bertels arm, før pengene falder af...Og den nye statsminister har jo intet nyt at byde på, så heller ikke der bør forventningerne blive for høje.

Men hvor er det nemt at sige, at vi skal gøre en masse. Og mellem linjerne naturligvis få klemt ud, at nogen stadig vil blive tabere i folkeskolen - de må så bare forlade sig på generøsiteten blandt Dyremoses "fyrtårne".