Kommentar

Madordninger er mere end mad på bordet

Hvilken glæde har vores børn af en offentlig madpakke? Eller masseproduceret mad fra storkøkkener? Hvad kan vi få, hvis vi hæver ambitionerne? Lad os se på de langsigtede muligheder, der ligger i at lave fornuftige madordninger til fremtidens befolkning
Det at følge og deltage i tilberedningsprocessen stimulerer nysgerrighed og øger indlæringen. Alle børn har glæde af at få vakt nysgerrigheden for madlavning, mener skribenten.

Det at følge og deltage i tilberedningsprocessen stimulerer nysgerrighed og øger indlæringen. Alle børn har glæde af at få vakt nysgerrigheden for madlavning, mener skribenten.

Debat
7. april 2009

Regeringens krav om mad-ordninger kunne være et smukt tiltag for vores børn. Et fantastisk input i bestræbelserne på bedre kostvaner. En støtte til de familier, som ikke har overskud og indsigt til at forandre kostvaner og følge kampagnerne for bedre mad og større sundhed.

Men i stedet er vi ved at tabe det hele på gulvet i besparelser, økonomistop og skyklapper.

Hvilken glæde har vores børn af en offentlig madpakke? Eller masseproduceret mad fra storkøkkener?

Hvad kan vi få, hvis vi hæver ambitionerne? Hvis vi ser på de langsigtede muligheder, der ligger i at lave fornuftige madordninger til fremtidens befolkning.

Fem børn flokkes om køkkenbordet. De skræller gulerødder og skal lige straks rive dem til salat på maskinen. Tungen er lige i munden, øjnene stråler, og fødderne tripper i iver. Efter lidt øvelse kan de let og elegant føre gulerødder ned i foodprocessorens tragt.

Det kræver fuld koncentration at ramme og presse gulerødderne gennem tragten. Bagefter presser de appelsinsaft over. Det kræver stærke fingre. Rosiner og solsikkekerner vendes i, det kræver koordination at håndtere ske og gaffel og bevare gulerodssalaten i skålen. Humøret er i top, børnene glæder sig til at servere og spise salaten.

Når børn er med til at lave mad, lærer de, at mad laves af råvarer, børnene smager, rører, snitter og ser råvarer forandre sig under tilberedningen. De glæder sig over resultatet og går til måltidet med forventning og glæde. Børnene lærer, at sund mad og tilberedning er en naturlig del af dagligdagen.

Gode madordninger i børneinstitutioner giver børnene sund mad i dagtimerne. Hvis børn tidligt vænnes til den type mad, vil de foretrække den type mad i dagligdagen nu og senere i livet.

Når børn deltager i madlavningen, lærer de elementære kundskaber til at tage vare på egen sundhed. At udvikle børns motorik, indsigt og præference for at lave og spise nærende og varieret mad er vigtigt for udviklingen af sundere madvaner i befolkningen.

Tænk langsigtet

Gennemtænkte og langsigtede madordninger er meget mere end føde til maven. De kan give børnene viden, gode erfaringer, sanseoplevelser og oplevelsen af måltider som en naturlig ramme for fællesskab, mad som noget naturligt at tage vare på.

Når et barn i institutionen siger om pizzadej, "det kan min mor ikke finde ud af, hun køber det bare", så ligger der et scenarie for dette barns dannelse i forhold til mad og sundhed. Når barnet oplever forældre købe frem for at tilberede mad, lærer det ikke, at det er muligt at tilberede bestemte eller mange måltider. Når barnet oplever, at der ikke bruges tid på tilberedelse, bliver barnets forståelse af mad, at man ikke skal bruge tid på det. Når barnet ikke ser, at måltider tilberedes, lærer det ikke, hvordan man gør.

Det at følge og deltage i tilberedningsprocessen stimulerer nysgerrighed og øger indlæringen. Alle børn har glæde af at få vakt nysgerrigheden for madlavning. Det er afgørende for den videre vej mod sunde og godt forankrede kostvaner.

Tilbyder institutioner ikke kun næringsrig mad, men også at børnene selv er med til at lave mad, bygger vi en god base for udviklingen af de sunde madvaner. Her ligger mange langsigtede forandringsmuligheder, så flere og flere med tiden kan tage vare på egen sundhed.

For lidt for pengene

Der er et voldsomt behov for at gøre op med de metoder, vi hidtil har anvendt. Ikke forstået som, at alt skal kastes over bord. Men vi har fået meget lidt sundhed for pengene. Efter 10-15 års klapjagt på fedt er overvægt og følger som diabetes 2 alligevel steget markant. Måske er det tid til nye metoder. Vi kunne starte med at høste på de erfaringer, der er kommet ud af de mange projekter på skoler. Madprojekter og motionsprojekter har leveret overbevisende resultater. Vi skal nu anvende resultaterne ved at investere nødvendige penge til langsigtede ordninger. Det er for dyrt at lade være.

Det danske vellevned har sat sine spor i helbredsbilledet i mange befolkningsgrupper. Diabetes 2 ses nu også hos børn. AD/HD, overvægt, barnløshed, cancer, hjerte-karsygdomme, stress, udbrændthed, overfølsomhed og allergier er alle lidelser, som er vokset dramatisk i forekomst. I danskernes kostvaner 1995-2006 (udgivet sep. 2008) fremgår det, at 40.000 børn og unge er overvægtige.

Vi har brug for en tidlig indsats, en ny mad- og måltidsdannelse, hvor det at spise rigtig mad, mange grøntsager, fuldkornsprodukter, frugter og magert kød er et naturligt valg, som ikke kræver bevidsthed, højt nærvær, ekstra motivation eller særlig viden. At vælge den gode mad skal komme naturligt ud af lyst. Det kan den langt bedre gøre, hvis den integreres tidligt i livet som en naturlig del af dagligdagen.

Uddannelse og socioøkonomiske faktorer har stor betydning for madvaner og slikvaner.

Formand for forebyggelseskommisionen, Mette Wier, har udtalt, at "problemet er, at oplysningskampagner ikke virker på de socialt dårligt stillede. Det gør kun forbud og restriktioner. Og da er vi blevet bedt om at se, hvordan vi får mest for pengene, og hvordan vi reducerer ulighed i sundhed, så kommer alt på bordet. Intet er os helligt".

Forbud ændrer ikke viden og handlekraft i befolkningen. Tværtimod. Forbud opleves som en trussel mod den enkeltes nuværende livsform. De motiverer og opmuntrer ikke til bedre madvaner.

Lær af andre

Der er megen dokumentation for, at mange børn kan hjælpes af bedre madvaner. Fiskeoliers indflydelse på urolige børn er ét eksempel. Blodsukkerets indflydelse på koncentration og overskud et andet. De resultater, som Chris MacDonald har vist gennem mad og motion i skolerne, viser, hvor stor betydning mad og motion har for koncentration, indlæring og overskud. De fleste børn, som deltog, forbedrede deres karakter op til to trin. Frede Breüner har gjort et bemærkelsesværdigt arbejde med udsatte unge. Via sund mad har han opnået markante forbedringer med sine elever.

Andre skoler har haft vellykkede projekter. Jamie Olivers skolemad til 13.000 børn i Storbritannien har betydet, at de børn, der deltog, har forbedret deres resultater med otte pct., og antallet af sygedage er faldet med 15 pct. for de børn, som medvirkede.

Men resultaterne har stadig ikke fået betydning for, hvordan vi tilrettelægger skole- og institutionsliv med sund mad og motion.

Tænk stort, tænk forebyggelse, inden børnene spises af med en vakuum-pakket madpakke. Vi høster, som vi sår. Spred den bedste sæd, og høst de bedste resultater.

Tine Grandjean er ernærings- og husholdnings-økonom, ernæringsterapeut, samt forfatter. Hun laver mad i en forældrebetalt madordning og har klienter i privatregi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her