Kronik

Moralsk lovgivning diskriminerer

Kunstigt befrugtede enlige kvinder vil ikke længere kunne modtage det særlige børnetilskud, idet 'de selv har valgt at være alene om at forsørge et barn'. Handler denne lov mon om at spare, at rette op på en tidligere forkert lov eller noget helt andet?
Debat
14. april 2009
Kunstigt befrugtede enlige kvinder vil efter vedtagelsen af lovforslag L57 ikke længere kunne modtage det særlige børnetilskud.

Kunstigt befrugtede enlige kvinder vil efter vedtagelsen af lovforslag L57 ikke længere kunne modtage det særlige børnetilskud.

Den 19. december 2008 blev lovforslag L57 vedtaget i Folketinget: Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud). Loven træder i kraft den 1. januar 2009, dvs. 12 dage efter vedtagelsen. Den indebærer, at kunstigt befrugtede enlige kvinder ikke længere vil kunne modtage det særlige børnetilskud, idet "de selv har valgt at være alene om at forsørge et barn" (Karen Jespersens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 12. november 2008). Lovforslaget understreger desuden det allerede gældende - at børn af eneadoptanter heller ikke har ret til tilskuddet. Handler denne lov mon om at spare, at rette op på en tidligere forkert lov eller noget helt andet?

Af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget fremgår det, at Sundhedsstyrelsens skøn over antallet af børn, født efter inseminering, i 2008 var ca. 300. Antallet af eneadoptanter er formentlig ganske lille. I fremsættelsen er der fremlagt formodninger om, at økonomiske gevinster ikke kan hentes i 2009, men at forslaget fuldt indfaset (hvilket vel må ligge ganske langt fremme i tiden) vil udgøre besparelser på 73,1 mio. kr. årligt. Det formodes desuden, at forslaget vil medføre en administrativ lettelse for kommunerne, idet disse fremover skal udbetale færre særlige børnetilskud. Det kunne man dog sætte et spørgsmålstegn ved, idet gruppen af børn er begrænset, og kommunerne vel vil få et vist administrativt besvær med at finde ud af, hvordan børnene er blevet til.

Ifølge departementets orientering om ændringen af 22. december 2008 skal kommunen "sikre sig, at den gennem folkeregistret, statsforvaltningen eller på anden måde" modtager de nødvendige oplysninger. Det beskedne antal børn, det handler om, den relativt beskedne besparelse i kombination med administrationsudgifter til frafiltrering af disse børn, gør det vanskeligt at tro på, at lovforslaget drejer sig om nedbringelse af statens og kommuners udgifter.

Historisk tilbageblik

Handler det så om, at det særlige børnetilskud udbetales uretmæssigt til inseminerede mødre? I hvert fald understregede Karen Ellemann (V) under lovforslagets 1. behandling den 20. november 2008 kraftigt, at det særlige børnetilskud oprindelig var tænkt til forældre, som pludseligt kom til at stå alene, samt at det er en situation, en insemineret kvinde næppe kan siges at stå i. Et historisk tilbageblik bekræfter ikke, at det forholder sig sådan. Allerede i 1903 (hvor det særlige børnetilskud til enlige forsørgere ikke var 'opfundet' endnu) blev der indført et særligt skattefradrag til børnefamilier som en slags samfundsbidrag til de nye generationer. Skattefradraget blev fjernet i 1933 med Forsorgsloven og erstattet af børnebidrag og -tilskud. Af Forsorgslovens §224, stk. 2 fremgik det, at der kunne ydes et særligt tilskud efter ansøgning (svarende til "det en Fader påhvilende Normalbidrag") til bl.a. børn født uden for ægteskab, når "Faderskabet til Barnet ikke anerkendes eller fastslås". Af stk. 3 fremgik det dog, at overøvrigheden havde retten til at skønne, om "Omstændighederne taler herfor". Disse omstændigheder handlede bl.a. om moderens økonomi. Indtil 1960 skelnede anden lovgivning i øvrigt mellem børn i forhold til, om de var født i eller uden for ægteskab.

Derefter blev lovgivningerne om 'børn født uden for ægteskab' og 'ægtefødte' børn samlet i én lov om børns retsstilling - hvilket må ses som en understregning af børns lige værd uanset deres forældres civilstand. Det særlige børnetilskud (samt andre tilskud) til enlige forsørgere samt kriterierne for at modtage det forblev i lovgivningen herefter, men med visse muligheder for nedsættelse af beløbet. Pengene forventedes anvendt til udgifter forbundet med det at have børn. Det er altså ikke muligt, heller ikke i de indtil 31. december 2008 gældende regler at finde formuleringer om, at kun pludselige begivenheder kan udløse det særlige børnetilskud.

Det historiske forløb må snarere fortolkes som forsøg på indkomstudligning og statens støtte til mennesker, der har ønsket at sætte børn i verden. Som Børnekommissionen skrev i sin betænkning af 1981 (om børnetilskud generelt): "Det er i samfundets interesse at kompensere for de indkomstmæssige uligheder. Denne interesse er særlig åbenbar, når det gælder børns forhold, idet de ikke selv har mulighed for at erhverve sig en indtægt ved egen produktionsindsats."

Modstanderne

I betænkningen om lovforslaget, afgivet af Folketingets Socialudvalg 4. december 2008, kan læses, at 'modstanderne' af lovforslaget i udvalget (S, SF, RV, EL) undrer sig over, at forslaget kan følge så kort efter et enigt Folketings vedtagelse af den nye forældreansvarslov med barnets bedste/barnets perspektiv som det centrale omdrejningspunkt. 'Tilhængerne' (V og KF) finder det derimod rimeligt, at kvinder, der bevidst har valgt at få børn på denne måde, ikke kan forvente "en offentlig overtagelse af en forsørgerpligt". DF ville redegøre for sine holdninger ved lovforslagets 2. behandling. Det fremgik af 2. behandlingen, at DF i mellemtiden havde foreslået - først, at det særlige børnetilskud til kvinder, hvor faderskabet ikke var fastslået, burde bortfalde, dernæst et (ikke vedtaget) forslag om tvangsbøder til kvinder, der ikke opgiver faderens navn.

Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, om lovforslaget er i overensstemmelse med Børnekonventionen om børns rettigheder, bl.a. artikel 3, hvorefter barnets tarv skal komme i første række og artikel 2 - at børn ikke må forskelsbehandles, bl.a. på grund af fødsel.

Da det næppe handler om besparelser, som i et samfundsregnskab er beskedne, eller om årtiers fejlfortolkning af lovgivningen på området - kunne en sandsynlig forklaring på lovforslag L57, som udskiller en lille gruppe børn, så tænkes at være af moralsk karakter? Til støtte for denne forklaring - ud over de tidligere anførte citater og passager - taler, at Tina Petersen (DF) under 1. behandlingen af lovforslaget udtalte, at:

"et barn har ret til både mor og far" og "det er forældres ansvar at træffe de rigtige valg igennem deres liv". Hænger vi (eller nogle af os) fast i en traditionel opfattelse af den 'rette familie'?

Er det sådan, at 'rigtige' børn (til trods for 1960-lovgivningen om ligelig ret for alle børn) er de, der lever i to-aksiale familier - far/mor som den ene akse, og forældre/børn som den anden? Og at børn af eneforsørgere ikke er helt så 'rigtige', i hvert fald ikke hvis der end ikke er en fars navn på fødselsattesten? Faktisk lever børn i kernefamilier, i sammenbragte familier, i familier med forældre af samme køn, i flergenerationsfamilier, i adoptionsfamilier og i eneforsørgerfamilier, hvoraf nogle (mødre) har valgt ikke at have en specifik far til deres barn/børn.

For kvinder i insemineringsbehandling (en behandling, der af Folketinget, uden varsling af mulige konsekvenser for det særlige børnetilskud, blev godkendt den 1. januar 2007), for hvem det ikke er lykkedes at koncipere før den 1. januar 2009 (skæringsdatoen for, om det særlige børnetilskud kan opnås eller ikke) forestiller jeg mig, at loven kan opfattes som manglende anerkendelse fra samfundets side - af dem selv og af deres børn. Der vil formentlig for en række kvinder også være økonomiske mærkbare konsekvenser. I forvejen har disse kvinder typisk anvendt adskillige tusinde kroner på at købe sæd og at blive insemineret, måske mange gange. Derfor er det sandsynligt - hvis det er plausibelt, at loven hviler på en moralsk basis - at mødrenes opfattelse af manglen på samfundsanerkendelse, udsættelse for særlig granskning af 'type' af undfangelse og oplevelse af diskrimination af deres børn, faktisk kan komme til at virke begrænsende på antallet af børn, undfanget ved insemination af enlige kvinder.

Margit Harder er socialrådgiver og ph.d. i socialt arbejde. Hun har udgivet adskillige publikationer under temaerne: overgreb mod børn, børns og familiers vilkår i nationalt og europæisk perspektiv, velfærdsstat og socialpolitik, børne- og familiepolitik, familiers reaktioner på samfundsintervention.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her