Kommentar

Nej til statslige idealfamilier

I vores iver for at gøre godt, samt styre og planlægge, kan vi ende med at skabe så snævre rammer for det normale, at det individuelle råderum indsnævres til et ulideligt konformt niveau
Debat
7. april 2009

For nyligt havde jeg held til at samle flertal i Folketinget for et forslag om, at homoseksuelle, der lever i registreret partnerskab, skal kunne ansøge om adoption.

Det bliver forhåbentligt begyndelsen på enden til den statslige idealfamilie, som vi desværre kender fra en række andre områder. I TV-Avisen fredag den 27. februar kunne man se en ung kvinde, som havde fået nej til at adoptere, fordi hun var for fed. Så fed var hun åbenbart heller ikke, for i sidste ende fik hun lov til at adoptere et barn, men baggrunden for, at hun blev afvist i første omgang, var, at overvægtige har en såkaldt overdødelig i forhold til de såkaldt normalvægtige.

Det er der faktisk også andre, der har. Rygere for eksempel. Da formanden for Adoption & Samfund blev spurgt til dette, svarede han, at så kunne det da være, at man også skulle begrænse rygernes mulighed for at adoptere! Baggrunden for denne forskelsbehandling er naturligvis den stigende marginalisering af rygere, overvægtige og andre grupper, der ikke lever op til statens idealiserede forestilling om det gode menneske.

En snæver defination

Resultatet bliver derfor en meget snæver normaldefinition på en 'ordentlig familie'. Den består af en mor og en far, der ikke ryger, ikke drikker mere end statens anbefalinger, ikke er alt for gamle, og som har to børn. Alle dem, der ikke passer ind i denne model, kan aktivt bekæmpes eller tvinges. Enten med konkrete forbud eller små velmenende, men utvetydigt insisterende puf.

Med den seneste udvikling ser vi således klart, hvad Big Mother-statens bekymring for vores helbred får som konsekvens: En ren statistisk vurdering af en eventuel overdødelighed bliver et parameter, der afgør vores mulighed for at få børn. Men fedme er jo ikke det eneste, der medfører overdødelighed. Det gør også alder, alkoholindtag, rygevaner, arbejdsforhold, arvemassen og medlemskab af visse sociale grupper. Så hvor stopper man, når man først er i gang?

Og sundhedsområdet er vel at mærke ikke det eneste sted, hvor man bedømmer familiernes evner til at være 'normale'. For nylig fik vi en grøn børnecheck, der kun gives til de to første børn. Igen et klart signal om, hvilken normalitet samfundet er villig til at belønne.

Standard på papiret

En normalitet, der i skræmmende grad ligner den standardfamilie, der altid indgår i finansministeriets regneeksempler. Den gode familie, der bliver udgangspunktet for politisk handling og det ideelle referencepunkt for planlægning og evaluering af alle andres 'gode liv'.

Vi skal passe meget på, at vi ikke i vores iver for at gøre godt, samt styre og planlægge, ender med at skabe så snævre rammer for det normale, at det individuelle råderum i det her land indsnævres til et ulideligt konformt niveau, som får alle dem, der falder uden for, til at tænke, at samfundet ikke holder helt så meget af dem, som det gør af de statslige idealfamilier.

Simon Emil Ammitzbøll er MF og partiformand i Borgerligt Centrum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

@ Michael Skaarup

Det ligner dig ikke at foretage et sådant argumentum ad hominem. SEA's seksuelle orientering må være sagen uvedkommende.

Det der ikke er sagen uvedkommende er den vinkel at adoption primært skal handle om at barnets tarv varetages, før hensynet til barnløshed skal kompenseres. I den diskussion vil det nummeriske forhold mellem børn, der har behov for at blive adopteret og voksne der gerne vil adoptere, meget at sige. Er der groft sagt for mange børn, må de tage til takke med de forældre der kan og vil. Er der groft sagt for mange voksne, må de voksne finde sig i at nogle bliver foretrukket frem for andre.

Hvis man ønsker sig en langt større grad af frihed, skal man have minimalstat. Er det det SEA står for?

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

ups: meget at sige = have meget at sige

Christoffer Sørensen

Så vidt jeg ved går Borgerligt Centrum imod Big Mother og Big Brother samfundet.

En kamp, der kun kan hyldes.

Socialdemokraterne har på det sidste vist sig som fortalere for tvang, og det er ikke kompatibelt med frihedsidealerne.

Michael Skaarup

Lennart Kampmann

Jeg mener faktisk at SEA seksuelle preferencer er yderst aktuel ift. artiklen indhold. Dvs. at jeg mener SEAs kamp imod "tvang normaliseringen" af befolkningen kun har hans interesse fordi, han selv tilhøre en berørt minoritet.

Jeg finder dit argument om at minimalstaten, er vejen til større personlig frihed, meget interessant.
Ensretningen af den danske befolkning har aldrig været mere omfattende.

Især set i den betragtning af den personlige frihed, aldrig har haft så mange begrænsninger, som nu. Altså at Mr. minimal(stat) Anders Fjogh, faktisk har begrænset borgernes friheder ift,. statens kontrol og overmagt. At den mest vanvittige DDR Stasi-tilhænger må være grøn af misundelse.

Jeg forstår dog godt, at du ud fra et teoretisk perspektiv kan komme til den konklusion at minimalstat er vejen frem, men praksis har vist noget andet.

Christoffer Sørensen

Min teori er, at Anders Fogh personligt gik ind for minimalstaten før han blev statsminister.

På grund af DF og deres socialdemokratiske tvangslyster kombineret med en magtsyge, fik det ham til at skifte ønsket ud fra en minimalstat til en maskimalstat.

Desværre går mange ind for en omklamerende stat og socialdemokraterne og DF er nogle af de værste.

Michael Skaarup

Christoffer, du har sikkert ret i din første antagelse, og at Fjogh efter statsminister posten opdaget at minimalstat ikke hænger sammen kontrolstat.

Der nemlig en indlysende fejlslutning i at ville have minimalstat, og samtidig gerne så at folk gjorde som der blev sagt.

Dertil skal der være en række kontrol, konsekvens og ensrettende statautoriteter, der grundlæggende vil være i modstrid med kongstankerne i minimalstat / personlig frihed tankerne.

Derfor er der nogen grundlæggende forkert i Fjoghs minimalstat, og sammenskrivelsen af personlig frihed.
Det er 2 modstridende retninger, der ikke lader sig føre sammen af kompromiser, da kompromiser i den sammenhæng, vil betyde at skulle give køb, på bærende elementer i grundtankerne. Kompormiser vil derfor udvande tankerne/målsætningerne i sådan en grad, at man ikke kan sige at hverken den ene eller anden målsætning, kan blive gennemført.

Simon Emil Ammitzbøll

Tak for kommentarerne.

Og ja, dette er netop endnu et led i kampen imod det vi i Borgerligt Centrum kalder Big Mother-samfundet. Nemlig at staten går ind og sikrer alle mulige hensyn for borgernes skyld - men hvor borgerne dybest set kun beskyttes imod sig selv.

Ift. seksualitet synes jeg, at Michael Skaarup fejllæser mit indlæg. Det eneste der står om homoseksuelles ret til at søge om adoption er indledningen. Selve indholdet i artiklen er jo, at staten ikke skal have en holdning til om folk er for fede, om de ryger, lever uden børn, har et andet antal børn end to osv.

Mvh Simon Emil

Christian Olesen

Tvungne madordninger i børnehaver, afviklen af kommunernes selvstyre, 24 års regler, indfødsretregler osv osv osv

Mette Frederikssens forslag om at børn skal tvangsfjernes 8 timer om dagen og anbringes i børnehave-lejre er et af de sneste skud på big-mother Danmarks overformynderi!

Højrefløjen ser forslaget som endnu en mulighed for at træde på dem, som tror på noget andet, så der er ligefrem risiko for at idiotiet kan samle flertal.

Nu må det sku høre op. En hver sand liberal fraviger ikke kravet om at ethvert menneske frit kan vælge hvem man vil giftes med, hvor man vil bo, hvor man vil arbejde, hvad ens børn skal spise, og om de skal passes hjemme eller i institusion.

Kære Simon. Lov os at du vil stå vagt om dette, for ingen andre gør det. Danmarks "liberale" parti Venstre har gået forrest i nedbrydningen af den individuelle frihed, og Samuelsens parti (hvad hedder de i denne uge?) har kun topskat i hovedet. Kun et parti er stadig under mistanke for at være ægte liberalt og det er Borgerligt Centrum.

Christoffer Sørensen

Christian Olesen:

På Liberal Alliances hjemmeside er der faktisk fantastisk gode debatter om andet end topskat.

Det er dejligt at se Borgeligt Centrum og Liberal Alliance vokse frem.

Faktisk vil disse partier kunne tage nogle af stemmerne fra blandt andet socialdemokraterne, enhedslisten og SF såfremt folk virkelig er åbentsindede og ikke stemmer som de altid har gjort.

Det har længe været et fy-ord at være liberal, her på information.dk er man konstant under angreb hvis man nævner liberalisme. Jeg håber Borgerligt Centrum og Luberal Alliance kan være med til at flytte meningen hos den almindelige borger.

Michael Skaarup

Simon Emil. Hvis jeg fejllæser dit indlæg, kan det skyldes at jeg savner, en reel liberalist. Der ikke kun anser liberalisme som det samme som kapitalistiske diktatur, men ærligt kæmper for menneskets ret til at gøre sig fri.
Dvs. retten til fylde hovedet og kroppen, med det vi lyster. Ingen formynderisk lovgivning, der forbyder mig at krydse en mennesketom gade for rødt lys. osv.

Hvis du er en ægte liberalist, vil du så kæmpe for en lov-revision, der kan gennemgår sidste 100 års tåbelige, naive, teknologi og frihedsfjendske lovgivninger, der kvæler frit tænkende og handlende mennesker.?

Christian Olesen

Christoffer Sørensen:

Jeg er enig i at liberal har været et fy ord længe. Problemet har været, at nogle "kedelige typer" har taget patent på begrebet, og dermed givet ordet en "indsnævret" og unødvendigt negativ betydning.

Fogh, Løkke, og Hjorth opfatter liberalisme, som noget der kun har med skattepolitik og fordelingspolitik at gøre. De frihedsidealer, som traditionelt er en del af liberalismen, og som jeg personligt bekender mig til, har man skidt højt og flot på. Resultatet er at vi nu bor i et land, hvor staten blander sig i hvem vi må gifte os med, hvor gamle de må være, hvad vores børn skal spise, hvilke sange der er værd at synge osv osv osv.

Når regeringen samtidig er totalt afhængig af en stærkt nationalistisk gruppering af "Tidehversfolk", så får man en særdeles usmagelig coctail, hvor kun de "hårde" dele af liberalismen finder anvendelse, og de "bløde" værdier brændes på bålet!

Personligt er jeg derfor også næsten holdt op med at beskrive mig som liberal. Jeg bruger hellere ordet libertianer, for det smager i modsætning til liberal ikke af nationalchauvenisme og centralisme.

Michael Skaarup, jeg en til vished grænsende mistanke om, at netop det er Borgerligt Centrums ærinde. Ihvertfald dets eneste logiske og hæderværdige raison d'être.

Christian Olesen, liberal og liberalist er ikke det samme - den første går ind for frihed, den anden begrænser denne frihed til økonomien.

Christoffer Sørensen

Christian Olesen:

Det er ærgeligt sådan som V har udnyttet liberalisme som slagord. De er overhovedet ikke liberale.

Libertarian er vist det amerikanske ord for liberal, hvor "liberal" er blevet overtaget af demokraterne, der kaldes "liberals" i USA.

Der sker en forvanskning af begrebet. Det er egentligt ret farligt, fordi folk kan risikere at stemme på andre "fordi de liberale kun tænker på sig selv". Denne misinformation - også her på information.dk - må bekæmpes.

Christian Olesen

Peter Hansen:

Meget muligt. Jeg har aldrig selv skelnet mellem liberal og liberalist, men du har nok ret. Venstre burde altså hedde "Danmarks liberalistiske parti".

Christoffer Sørensen:

Libertarian (eller på dansk: libertaner) er i mine øjne ikke amerikansk for liberal. Det dækker over noget mere progressivt. Begrebet forklares her: http://www.politicalcompass.org/analysis2. En spændende side i øvrigt!

Christoffer Sørensen

Peter Hansen:

"liberal og liberalist er ikke det samme - den første går ind for frihed, den anden begrænser denne frihed til økonomien."

Har du en kilde til dette?

Jeg er nemlig ikke enig.

http://da.wikipedia.org/wiki/Liberal

som peger både på liberalist og liberalisme, dvs. det samme.

Michael Skaarup

Peter Hansen

Det ville være skønt, hvis SEA har de ambitioner som jeg forstår du skriver.
Men forstår jeg hans debatindlæg korrekt, anser han dette som en laaang tur op af bakke.

I min første kommentar, tager jeg fat i en problemstillinger er mig bekendt, da jeg er ansat som socialrådgiver i et jobcenter.
Big mother kan siges at være grundlaget for netop offentlige socialhjælp.
Det mener jeg dog er en for simpel forståelse af socialhjælp og den skandinaviske velfærdsmodel.

Men big mother tendensen gennemsyrer lovgivningen for området, på den måde, at borgeren bliver til en produktenhed.'

Borgeren er det råstofmaterial, der skal igennem en forarbejdning af systemet, så hurtigt som muligt. jf. kontanthjælpsmodtageren skal vejledes/aktiveres til at finde korteste vej til ordinært arbejde.

Det betyder, at det systemets ønsker på borgernes vegne, at de kommer i arbejde. Borgernes ønsker, skal tages med i overvejelser om aktivering, men går borgernes ønsker på en længere uddannelse, indenfor et område med lav ledighed, vil hensynet til lovgivningen trumfe borgeren.

Altså, systemet/big mother ved hvad der er bedst.

MIn rolle som socialrådgiver, er så at tilpasse borgeren, så borgeren og jeg kan opfylde, de krav som stilles fra poltisk side. det betyder 30 min. samtale, med efterfølgende 1½ times dokumentation plus de jævnlige fejl i kommunikationen i de forskellige computerprogrammer. Jeg mister dermed min en del af min faglighed, da jeg forvalter systemets behov og interessere fremfor borgerens interesser og behov.

Så man kun sin egen eksperter og smagsdommer, når man bare passer ind systemets idealer for hvordan mennesker tænker og vil leve deres eget liv..

Vel brølt løve!

Afskaf konformiteten og giv plads til alle.