Nyhed

Ny regering, ny værdikamp, tak

Vi ligger lige præcis, som nogen har redt for os med regler og krav fra fællesskabet, som ikke nødvendigvis bliver taget særlig alvorligt, fordi indgangsvinklen er individuel - og fordi vi ikke skal 'finde os i', hvad eksperterne mener
Den nye regerings opgave er at genoprette danskernes tillid til eksperterne, hvis vi skal komme problemer som kriminalitet og miljøudfordringer til livs. Når mange er -normløse-, så er det vel fordi, de er opdraget til være det - af tidsånden og de politiske vinde.

Den nye regerings opgave er at genoprette danskernes tillid til eksperterne, hvis vi skal komme problemer som kriminalitet og miljøudfordringer til livs. Når mange er -normløse-, så er det vel fordi, de er opdraget til være det - af tidsånden og de politiske vinde.

Jens Nørgaard Larsen

28. april 2009

Da jeg var grønskolling gik der meget tid med at læse, næsten alt var spændende, og der var meget at lære. Man fik samlet sig lidt facts, som blev sparket ind i snakken, hvor det kunne falde sig. Men det viste det sig, at fastslåede kendsgerninger ikke nødvendigvis blev accepteret som den endelige sandhed. Fremførte man, at der f.eks. var statistisk belæg for, at overdreven indtagelse af bajersk øl kunne medføre helbredsskader, ja så kunne det hænde, at en voksen slog det hen med, at han havde en ældre farbror, der sgu havde drukket sine daglige 14 bajere ved samlebåndet på Tuborg, så det var nu næppe skadeligt. Så kom ikke her! Jamen statistikken - klap i, det er min farbror, vi taler om.

Den slags frustrationer nævnte jeg for nylig for min svigerdatter, samtidig med at jeg udtrykte glæde over, at det jo heldigvis er fortid. "Nå, det tror du," sukkede hun: "Ak nej, det møder jeg hele tiden."

Hun er akademiker i en stor kommune. Jeg blev lidt skuffet, skolegang og offentlig oplysning er da stærkt forbedret de sidste 50 år.

Ikke så vigtigt?

Og så læste jeg Informations kioskbasker 11. april: "Næsten halvdelen af danskerne tror ikke, klimaforandringerne er menneskeskabte."

Forbløffende! Men lige præcis på det område er der nu nok en meget god forklaring. Da klimaet for alvor blev en dansk dagsorden, blev debatten - skal vi sige det pænt - nuanceret af en ikke-fagmand på feltet, Lomborg. Han fik meget spalteplads, meget omtale, og han passede fantastisk godt i nogle kredse, der for alt i verden ville undgå at stille om.

Samtidig fik vi en ny regering, der var dødtræt af al den miljøaktivitet, den forrige havde kastet sig over. Der blev skåret drastisk ned på danske miljøaktiviteter.

"Ikke en fugl, ikke en frø har lidt skade ..." var siden hen omtrent citatet om den bedrift. Signalet var tydeligt: det hele er ikke så vigtigt, som nogle puster sig op til at mene.

Du ved bedst selv

Den berygtede nytårstale i Foghs allerførste periode var heller ikke ligefrem hjælpsom, hvis det gjaldt om at fremme folkeoplysningen. Vi skulle simpelthen ikke finde os i smagsdommeres og 'såkaldte eksperters' vurderinger, vi kunne så udmærket selv skelne skidt fra kanel. I egentlige smagssager, kan det jo være meget rimeligt: Er der kønnere i Gudhjem end i Ringkøbing? Men når vi snakker videnskabelig begrundet dokumentation, er det vel det samme som at sige: Hvis I ikke synes om kendsgerningerne, så se bort fra dem.

Så den udbredte klimaskepsis var nærmest bestilt af regeringen, alt det hys med den globale opvarmning var vist nærmest en skræmmekampagne. At der så siden er justeret lidt på miljø- og klimabudgetter og holdninger er ikke endnu blevet til en erklæret folkesag. For den skeptiske eller ligeglade borger er det simpelthen lettere at huske første del af budskabet: Det kan du bedre selv finde ud af kammerat, end at lytte og agere.

Man kender problemstillingen fra de hårde år med at få skabt forståelse for brugen af sikkerhedsseler. Der blev gennemført solide oplysningskampagner, men allehånde modmyter trivedes: Man risikerede at blive låst fast ved en bilbrand, selen kunne skade kroppen værre end kollisionen - og man følte sig ufri. Det holdt hårdt at få sagligheden til at dominere debatten, men langt om længe er det vel næppe andet end bekvemmelighed, der bruges som begrundelse for at overse selen. Det har såmænd bare taget 33 år at få den bagatel på plads - 19 år for bagsædepassagerer.

Urimeligt

Så lang tid kan vi jo dårligt vente på, at klimatruslen bliver taget alvorligt af ikke bare flertallet men af stort set alle. Vi har ikke brug for modmyter, vi har brug for oplysning, kampagner og forbilleder.

Og det ville da også ligne regeringen bedst at gå hårdt til den: Nultolerance og regler og kontrol i alle ender og kanter. Hvis det altså for alvor blev anset for at være alvor. Men det er jo netop det.

Så vi ligger lige præcis, som nogen har redt for os, med regler og krav fra fællesskabet, som ikke nødvendigvis bliver taget særlig alvorligt, fordi indgangsvinklen er individuel og fordi vi ikke skal 'finde os i', hvad eksperterne mener.

Den går altså ikke på den ene side at præke 'gør som det passer dig, du kan bedst selv vurdere' og på den anden side at jamre over, at folk er uden for pædagogisk rækkevidde. Når mange er 'normløse', så er det vel fordi, de er opdraget til være det - af tidsånden og de politiske vinde. Det fører til kriminalitet på forskellige måder, knivstikkeri og oversavede jagtgeværer i visse kredse, jonglering med fiktive fakturaer og oppumpede regnskaber i andre.

Det med den pædagogiske rækkevidde skal nok tages med et vist forbehold. Pædagogikkens grundholdninger om, at det er hver mand for sig, og at ingen skal komme og bestemme over mig ('vi skal ikke finde os i'), er da til punkt og prikke absorberet af de åbne sjæle.

I den situation virker det ærlig talt urimeligt, at der lige pludselig i den grad er normsættere/smagsdommere og eksperter, der sætter grænser og stiller krav. Hårdere straffe og økonomiske sanktioner for dem, der ikke følger skabelonerne, må virke aldeles selvmodsigende, når det er parret med et vildt liberalistisk synspunkt om, at du mere eller mindre selv kan finde ud af, hvad der er op og ned, hører sig til og er rimeligt

Den nye regering har forpligtet sig på at fortsætte værdikampen. Rigtig god idé. Men det skulle måske være med en drejning mod at lægge vægt på nogle fællesskabsnormer, lidt god borgerlig opførsel og en udstrakt hensyntagen til sagligheden.

I oplysningens tegn

Nu var det jo aldrig let for Fogh at sige undskyld - eller for den sags skyld at mene, at det var nødvendigt. Men det kunne måske være overkommeligt for Lars Løkke Rasmussen at erkende, at den der med smagsdommerne og eksperterne nok var en historisk fejltagelse. At melde ud, at det eddermame (han skal jo være så folkelig, siger man) er en ommer, når så mange er gået helt galt i byen med klimaet. Den vil regeringen tage til sig og gøre noget helhjertet for at vinde hjerter og hjerner for den gode sag.

Og han kunne fortsætte med at love, at man meget langt vil tage hensyn til sagkundskaben, respektere råd og anvisninger fra de kommissioner, man selv har nedsat, også når de måske ikke rigtigt peger på de løsninger, man havde forventet og troede, man havde bestilt. Kort sagt, en politik for de næste år der vil stå i oplysningens tegn. Og det behøver ikke at vente, til der skal holdes nytårstale.

Ebbe Schiøler er konsulent og forfatter af en række bøger om ulandsforhold og ulandsforskning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer