Læserbrev

Rohdes nemme standpunkt om Tyrkiet

Tyrkerne havde givetvis alvorlige betænkeligheder ved udsigten til Fogh som NATO-generalsekretær, men Jens Rohde lufter de nemme synspunkter, når han sætter spørgsmåls-tegn ved Tyrkiets EU-fremtid
11. april 2009

Jens Rohde lufter de nemme synspunkter, når han på forsiden af Information (7.4) sætter spørgsmålstegn ved Tyrkiets mulighed for at komme i EU, fordi dette NATO-land har haft en mening om, hvem der skulle være generalsekretær.

Det er jo altid fristende at vælge de nemme synspunkter, men derfor behøver dele af argumentationen jo ikke være forvrøvlet.

Lad os prøve at se nøgternt på sagen. Et af de store og geopolitisk meget betydningsfulde NATO-medlemslande sætter et berettiget spørgsmålstegn ved Foghs egnethed til posten som generalsekretær, fordi han i en række situationer har vist manglende behændighed og meget begrænset diplomatisk evne. Diplomati har han jo ikke været berømt for i sin tid som statsminister: "der var jo aldrig noget at komme efter".

Samtidig med Tyrkiet gav en række internationale iagttagere i aviser som The Guardian i UK, Morgenposten, Norge og Süddeutsche Zeitung udtryk for stort set de samme betænkeligheder. Problemet var blot, at de store europæiske NATO-lande havde lovet ham posten, og det derfor vil være prestigetab for disse, hvis det ikke blev ham. Vi fik så weekendens dramatiske og uskønne forløb.

Havde jeg været rådgiver for tyrkerne, ville jeg nok have opfordret dem til hurtigere at opgive modstanden af taktiske årsager. Men tyrkerne har givetvis haft alvorlige betænkeligheder. Vi har ikke mindst i Danmark en tendens til at undervurdere, hvor dybt tegningekrisen ramte i den muslimske verden. Ved adskillige møder med politikere fra muslimske lande i mit arbejde som medlem af Europa-Parlament er jeg blevet forbavset over, hvor stor en rolle de tegninger spiller i muslimske lande.

Og når Rohde udtaler, at Tyrkiet angriber Rasmussen for, "at han enten ikke laver den danske grundlov om eller bryder den", så begynder det forvrøvlede.

Tyrkiet har ikke sat spørgsmålstegn ved ytringsfriheden, men ved Rasmussens håndtering af en kon-kret krise. Og vi er adskillige ikke-tyrkere, der mener, at han slap særdeles uheldigt fra den diplomatiske krise. Foghs svar dengang var at dele os i får og bukke. Tillod man sig en kritisk holdning over for den siddende regerings 'perfekte' håndtering af krisen, var man på det forkerte hold og modarbejdede ytringsfriheden.

Når Rohde om den tyrkiske regering siger: "Og den vælger endnu en gang i en indenrigspolitisk sammenhæng at bruge Muhammedkrisen - det er anstrengende", så kan jeg fortælle ham, at det var meget anstrengende, at Fogh ikke som statsminister kunne lægge den sag død ved behændigt og rettidigt diplomati, men i stedet af indenrigspolitiske årsager valgte at danse efter Pia Kjærsgaards pibe.

Rohde, der tidligere har udtalt, at "han ikke skal ned til Bruxelles for at rode med direktiver", vil altså arbejde med Tyrkiet. Den statusrapport om Tyrkiets optagelsesforhandlinger, vi lige har behandlet, viste, at tyrkerne ikke altid gør det nemt for os. Men når han dømmer Tyrkiet ude, fordi landet som et centralt medlem af NATO har en mening om besættelsen af generalsekretærposten, spiller han på misforståede nationale danske følelser og viser ikke europæisk udsyn.

Johannes Lebech er medlem af Europa-Parlamentet (R)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor Fogh Rasmussens håndtering af JP-krisen af mange bliver trukket frem som en af de sager Fogh Rasmussen håndterede bedst.
Hvornår har en overtrædelse af almindelige diplomatiske regler været en god håndtering af en sag?
Det var netop Fogh Rasmussens afslag til de 11 ambassadører om at tage et møde de ca. 20 tidligere danske ambassadører og 3 tidligere udenrigsminister kritiserede ham for. Jeg kan ikke huske, at tidligere ambassadører har kritiseret en siddende statsminister før.
Tænk hvis Fogh Rasmussen havde været klog nok og taget mødet og sagt det han sagde i sin Nytårstale i 2006 og gentog på mødet i Tyrkiet forleden, så havde vi måske helt undgået JP-krisen.

PS: Rohde har ikke glemt at være lynafleder for Fogh Rasmussen.

Kurt Svennevig Christensen

Rohde skal ikke i EU parlamentet. Hvis han skal må det blive for Dansk Folkeparti. Den måde han håndterer Tyrkiet problemet placerer ham blandt EU modstanderne ude på højrefløjen.

På venstrefløjen findes der EU skeptikere, men det er venstrefløjen fordi en sag som Tyrkiet der måske udelukkes af EU, dokumenterer, at EU's gamle garde bestemmer hvem der skal have lov til at komme ind i EU. Dvs. EU lukker sig om sig selv.

Men denne sag handler jo ikke om Jens Rohde - pyt med ham. Nej det handler i bund og grund om Venstres holdning til EU og EU i fremtiden.

Så pyt med Rohde, men han støtter synspunkter i EU som måske allerede nu har betydet, at Tyrkiets præsident nu handler som om, at løbet er kørt for Tyrkiets optagelse og det betyder bl.a. at han får frie hænder til sætte hårdere ind over for kurderne - det så vi i går hvor en masse kurdiske politikere og aktive blev arresteret.

Jeg er EU skeptikere i dag, men hvis Rohde vælges som Venstres mand i EU, så vil jeg seriøst overveje at blive en af venstrefløjens aktive EU modstandere.