Kommentar

Den sidste socialist i Europa?

Socialister har ikke en reel mulighed for at afgive en meningsfuld stemme til EU-Parlamentsvalget 7. juni. Hverken folkebevægelserne eller SF er i stand til at bære venstrefløjssynspunkter i egentlig betydning frem i parlamentet
16. april 2009

Det er ikke let at være venstreorienteret vælger i Danmark til EU-Parlamentsvalget 7. juni. I alt fald ikke, hvis man gerne vil fremme de socialistiske synspunkter i EU-Parlamentet og prøver at tage socialisternes tradition for internationalisme alvorligt. Lad os se på mulighederne:

To af opstillingslisterne har fremtrædende tidligere Enhedsliste-MF'ere i toppen af opstillingslisterne: Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen med hhv. Søren Søndergaard i spidsen og Keld Albrechtsen som nummer to. Det lyder jo umiddelbart lovende. Men kigger man på de to listers opstillingsgrundlag, vil man intet finde om socialistiske synspunkter, idet begge lister er folkebevægelser med 'unionsmodstand' som grundlag - i det ene tilfælde ledsaget af et krav om dansk udtræden af EU. (Hvordan en trotskist kan stille op for en folkefront og dermed konfrontere hele trotskismens historiske grundlag går simpelthen over min forstand; men lad det nu ligge.)

Røde synspunkter

De to listers kandidater omfatter da også godtfolk af alt andet end socialistisk overbevisning, og problemet ses også af de to listers valg af gruppetilhør i parlamentet: Søren Søndergaard sidder godt nok med i den venstreorienterede gruppe GUE/NGL, men som det eneste 'associate member' - ikke så sært, når Folkebevægelsens valggrundlag udtrykkeligt anfører, at: "Folkebevægelsens repræsentanter kan deltage i et praktisk samarbejde for bedre at kunne løse opgaver, som styrker unionsmodstanden, men går ikke ind i nogen overnational partipolitisk gruppe i EU-Parlamentet."

Så meget for internationalismen, men det må da ind imellem trække lidt i en gammel socialist for at fremføre røde synspunkter, men denne mulighed har han jo fralagt sig med sit valg af bagland.

JuniBevægelsens gruppe hedder EU-demokraterne og er udelukkende holdt sammen af unionsmodstand. Man kan ikke bebrejde JuniBevægelsen dette valg, men man kan undre sig over, at det skulle være et interessant forum for Keld Albrechtsen at arbejde i. I det mindste har de højrenationalistiske partier - herunder Dansk Folkeparti - for tiden deres egen parlamentsgruppe UEN, men ved tidligere lejligheder har der været dannet grupper, der samlede 'unionsmodstanden' fra den yderste højrefløj til de danske parlamentarikere, der vist i grunden har en anden selvforståelse. Alene disse konstruktioner taler deres tydelige sprog om de uholdbare i et politisk grundlag, der begrænser sig til 'unionsmodstand'.

Furore i SF

Så er der SF. SF er medlem af den nordiske sammenslutning af broderpartier NGL, og Pernille Frahm sad da også i GUE/NGL-gruppen, da hun var MEP. Som bekendt valgte Margrete Auken i 2004 på egen hånd at bryde med partiets grundlag og i stedet tilslutte sig gruppen EGP/EFA - en besynderlig konstruktion af grønne partier og nationale mindretal - her er heller intet rødt at spore i de politiske grundlag. Aukens beslutning vakte en del furore i SF i 2004; men nu har SF's medlemmer gudhjælpemig valgt at genopstille hende som spidskandidat! Og partiet har vedtaget et valgprogram til EU-Parlamentsvalget, der er så kort og intetsigende, at det giver MEP'erne frihed til næsten hvad som helst i næste periode.

Ligner højrefløjen

Tænk, hvis Søren Søndergaard, Keld Albrechtsen og ligesindede stillede op til EU-Parlamentsvalget på en fælles, rød liste og søgte indflydelse som socialister. Det udelukker bestemt ikke fortsat og berettiget modstand mod Lissabontraktaten og andre tiltag. I stedet spilder man tiden med at binde sig op på rene 'unionsmodstands'-grundlag, der af og til får udtryk, der ligner højrefløjens mere end godt er. Hvis man valgte at arbejde sammen med den øvrige europæiske venstrefløj, kunne man måske oven i købet præge dens politik i den rigtige retning, f.eks. landbrugspolitikken. Det kunne den nemlig godt trænge til. Folkefrontstanken blev formuleret af Dimitrov i 1935 som en nødvendig strategi i kampen mod den truende fascisme og som en opsang til de antifascistiske kræfter, der var lammet af indbyrdes fraktionsslagsmål. Det lykkedes som bekendt ikke. Folkefronten var udtænkt til denne særlige historiske situation, men DKP bragte princippet ind i EF-modstanden op mod folkeafstemningen i 1972. Det kan måske have været berettiget i en ja/nej-situation, men tankegangen har desværre domineret hele venstrefløjens EU-tænkning helt frem til i dag. DKP er i alt væsentligt væk, men har efterladt en varig, ulykkelig arv.

Tilbage bliver problemet om, hvordan man skal stemme 7. juni. Med mindre de øvrige kandidater på SF's liste erklærer, at de vil føre socialistisk politik i EU-Parlamentet i samarbejde med den europæiske venstrefløj, er der et seriøst problem. Det er, som det ser ud nu, ikke muligt at stemme på en kandidat, det er socialist både af navn og gavn. Er man virkelig nødt til at stemme blankt?

Peter Ølgaard er medlem af Udfordring Europa og European Left

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Ølgaard peger på et reelt problem

'Venstrefløjen' i danmark har stort set aldrig ønsket at deltage i venstrefløjsarbejde i EU sammenheæng - man opgav internationalismen og begravede sig i borgerlige nationalistiske bevægelser for snart 40 års siden.

I stedet støttede man den 'folkelige modstand'

hvad reels ikke var andet end angsten for at man skulle risikere at dele sin socialdemokratiske velstand og velfærd med fattige Europæiske lande, blandet op med sovjets angst for en ny europæisk supermagt

Hvis man vil føre en tilstrækkelig mere socialt retfærdig, miljøvenlig, demokratisk og ulandsvenlig politik, så vil man lynhurtigt blive stoppet af EU.
Hvis man vil have den slags forandringer, så må man altså bryde med EU. Derfor er Folkebevægelsen mod EU det logiske valg-

Henning Ristinge

Tværtimod - EU har været en afgørende faktor for bedre sociale kår i adskillige af de tidligere dårligst stillede lande i Europa -

Miljørpolitik er fuldkommen meningsløst som et nationalt projekt - forurening kender ikke nationale grænser - kampen for miljøforbedringer er først og fremmest en Europæisk kamp - dernæst en Global kamp

at melde sig ud af EU er at melde sig ud af virkeligehde og enhver mulighed for indflydelse på de globale miljøproblemer

overnationale organer er den eneste mulighed et lille land som Danmark har for at gøre sin indflydelse gældende.

Henning Ristinge

Lang størstedelen af venstrefløjen i Europa er for EU - det er stort set kun i de mere velbjergede lande i nord man er imod - og i sin naivitet går rundt og mener at det at være imod noget overnatiionalt skulle være specielt- venstreorienteret - men salig Marx ville have været EU tilhænger

En ægte venstreorientering burde nemlig sigte mod at samle venstrefløjen i Europa - med henblik på at udarbejde en fælles europæisk platform

enhver anden holdning er bare fordæk natioanlisme - bedste fald en slags utopisk nationalist socialisme - utopisk sludder om socialisme i en nation

Lars Peter Simonsen

Kombinationen, om det så kun er retorisk, af nationalisme og socialisme, bringer hos mig ubehagelige associationer om tiden fra 1933 til 1945 op til overfladen, hooliganisme, skinheads og andre moderne hitlerister.
Jeg er socialist, EU-modstander og bryder mig ikke om af den grund at blive associeret med national-socialisme!
Om igen, Ristinge!

@Jean Thierry

"Hvis man vil føre en tilstrækkelig mere socialt retfærdig, miljøvenlig, demokratisk og ulandsvenlig politik, så vil man lynhurtigt blive stoppet af EU."

---------

Vi der støtter folkebevægelsens, sag har måske omvendt mere brug for hjælp fra ulandene -
alene kan vi næppe nakke EU.

I øvrigt mener jeg at EU bør udslettes - selv når vi har meldt os ud - vil vi næppe alligevel kunne føre en selvstændig politik, med en størrelse såsom EU i virke.

På den anden side: Som Kimbrene jo sagde da romerne så barbarisk myrdede dem: Tilgiv dem - for heller ikke de ved hvad det er de gør.

( Hvilket jo muligvist er en meget hård dom - der
jo i virkeligheden næppe er udtryk for den helt store tilgivelse )

jens peter hansen

Modstanden mod EF,EU har altid været båret af ren og skær nationalisme. Vi i Danmark, Vi i Norden, Vi er noget særligt. Snaps er noget vi drikker til sild, derfor skal den beskattes anderledes, som Svend Auken sagde, sommerhuse for danskere og men ret til ferieboliger i Sydfrankrig, Nej til EU og en fed pension til DKP'eren og opportunisten Jens Peter Bonde, samarbejde mellem det yderste venstre og det yderste højre, man mærker ånder fra Tyskland i 30'erne. Det kan godt være det var flæskepriserne der fik os ind, men hvad var der sket hvis det var VS, DKP og SF'erne der holdt os ude ?
U-landshjælp og anden godgørenhed fint og langt væk, mens praktisk arbejde i Europa er noget gris. Derfor er en kritisk, men fundamental positiv indstilling over for EU, i den grad en mangelvare på venstrefløjen af angst for at få hænderne op af lommen og lidt snavs på fingrene.og interessen for EU kun til stede når der klokkes rigtigt i det i Bruxelles.
Så længe det er på den måde sker der ikke en pind og DF og EL kan danse sammen til den lyse morgen.

Hvis der ikke er socialistiske kandidater at stemme på, så er det nok fordi der ikke er ret mange socialister tilbage.

Hvis vi "væltede" i socialister, så vlle der være store socialistiske partier med kandidater opstillet til alle valg i Danmark og EU - sådan er det bare ikke. Socialismen er død og ( bl a i Danmark ) erstattet af en ikke-ideologisk velfærds-kultur med rod i den græske/kristne filosofi.

Jakob Lindblom

Det er simpelthen ikke rigtigt, at venstrefløjen i EU er tilhængere. Tværtimod går det den anden vej med større EU-skepsis. Læs bare her:

http://www.kritiskdebat.dk/artikel.php?id=655

Det er også noget sludder, at EU-modstanden skulle være nationalistisk. Faktisk er EU selv et meget nationalistisk projekt, hvilket kan ses her:

http://www.kritiskdebat.dk/artikel.php?id=575

Endelig, så er Ølgård fundamentalt uvidende om, hvor meget Folkebevægelsen egentligt laver og udretter i EU-parlamentet. Søren Søndergaard har gang på gang påpeget, ting omkring EU's skandaløse behandling af ulandene gennem toldmure, ublu handelsaftaler, toldmure o.l.

Herhjemme har EU angrebet konfliktretten via Vaxholm og Rüffertdommene: Læs mere her:

http://www.information.dk/159750

Summasummarum:

Folkebevægelsen mod EU er en bred, internationalistisk og solidarisk EU-modstand, som fortjener fuld støtte og flere medlemmer. Og hvis Ølgaard satte sig ind i tingene, så skulle han også være velkommen.

Henning Ristinge

det er ganske enkelt noget sludder Jacob Lindholm og det kan du endog læse i den artikel du henvisr til hvori der bl.a. står

"De fleste venstrepartier er tilhængere af EU som ramme - men arbejder samtidig for "et andet Europa"."

Netop denne holdning burde også være holdningen blandt rigtige venstreorienterede i danmark

At være modstander er EU burde være ganske uforeneligt med det at være (det som enhvor marxistisk orinteret socialist bør være) - International socialist

Ikke mindst Søren Søndergård - som gammel trotskyist - burde vide bedre.

Overnational - globalt orienteret er fundamentalt forenhver venstreorienteret der stadig holder fast ved kernen i den marxke arv

Jakob Lindblom

Kære Henning

Hvis du nærlæser artiklen, så vil du også se, at der er sket et skred mod en større EU-skepsis, og kun to partier nemlig SF og det finske svar på SF støttede Lissabon-traktaten.

Og jeg vil stadig fastholde, at EU intet har med internationalisme at gøre, men at EU derimod i store træk selv er nationalistisk, hvilket ses ikke mindst ved forsøget på at opbygge en EU-identitet, og toldmure mod ulandene.

Du kan jo selv læse med her!

http://www.information.dk/144367

PS: Er en tysker internationalist fordi han støttede den tyske samling i 1870? Eller betyder internationalisme ikke snarere, at være globalt orienteret ikke snarere åbenhed og solidaritet med hele verden, hvilket Folkebevægelsen i stor stil viser med sin kampagnehjemmeside:

www.ansvarsflugt.dk

Rasmus Nørlem Sørensen

Jeg mener også at socialismen i Danmark har et problem op til EU-valget.

Det er mig helt uforståeligt, at SF genopstiller Margrete Auken. Hun har tidligere været en dygtig politker, men med skiftet i 2004 mistede hun al troværdighed som kandidat for SF.

Jeg kritiserede hende allerede i skarpe vendinger i 2004: http://www.information.dk/95717

Stefan Bruun Holdt

"Folkebevægelsen er en borgerlige ammestue"

Og Obama er socialist!

Dejligt som man kan vende tingene helt på hovedet efter behov ;)

Henning Ristinge

Nu er jeg grundlæggende uenig i artiklen, men jegh har læst det der, men det ændrer ikke ved virkeligheden at hun klassifere enhver skeptisk indstillet som modstander. Virkeligheden er at venstrefløjen i europa er skeptiske tilhængere, og det er også det hun ender op i.

Men damen er jo klart forvirret og dække sin forvirring ind med en roden fremstilling, hvor hun dog ender op med at sige noget der er rigtigt her og der.

Ja jeg ved godt Stef - at det kan være lidt vanskeligt at fatte det her - når nu man er blevet tudet ørende fuklde med at maren ikæret holdninger og Fort Danmark - er rigtig ventstrefløjs politik. Men beklager - når DKP (hvis 'credentials' som et 'venstrefløjs-parti' var stærkt tvivlsomt) trak andre dele af fløjen ind i det populistiske ræs om hvem der ville gøre mest for at beskytte Danmark mod de forfærdelige ting syd for grænsen -

så var det iike fordi man var imod 'Unionen' -

Nej det var fordi det var den - forkerte union -

og fordi man aldrig var andet end Sovjets ambassedens forlængede arm -

søsterparierne i Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig var mere uafhængige af Sovjets ambassade - det var såmænd det hele.

Og så var det så dejligt nemt at lege med populismen - og angsten i store dele af Socialdemokratiets vælgerskare - for hvad der ville ske 'med den bygning man rejste til skærm i vor nød' - når nu den der væmmelige Krag trak os alle ind i EF

Nej du - det var altid dansen om borgerligheden - og det enste vensterfløjen opnåede - var at bane vejen for DF - og den rene Danske vare -

tillykke sir jeg bare

Henning Ristinge

Internationale Socialister og som hæger om det blivende ved Marx - bør klart være - skæptiske tilhængere - man bør arbejde for mere magt til EU-parlamentet og mere - altså en demokratisering af EU - og man bør samle som om kampen om fordelingen - mod fattigdommen og for naturgrundlaget - etc - med andre ord - bruge EU som bare en ny slagmark for sin politik

Jeg tror at et væsentligt problem for venstrefløjen i Europa idag er at mange ikke har fundet sine ben i forhold til miljøkampen - og at der stadig sidder en del forsteninger - for hvem det ikke rigtigt er feset ind - at muren er faldet og at ikke kun Stalinismen - men også Leninismen idag ligger i historiens papirkurv.

Vi har brug for at samle et nyt venstre i Europa - et som ser frem og tænker nyt

@Henning Ristinge -

Overser du ikke muligheden af at folkebevælgelsen's holdninger , netop kunne være en følge af råd fra venner i Ulandene ?

Den kurs du forslår blir' måske næppe til hele verdens bedste.

Stefan Bruun Holdt

Jeg stemmer på Folkebevægelsen, og jeg vil gerne lidt kort (det er jo ikke nemt at forklare sit synspunkt udtømmende i et debatindlæg) prøve at forklare hvorfor jeg personligt finder det hensigtsmæssigt ud fra et internationalistisk synspunkt.

Jeg ville være den største og varmeste EU-tilhænger, hvis denne ikke havde været en nyliberal handelsaftale, som i sin natur er umulig at forandre til et progressivt socialistisk projekt.

Nationalstaten Danmark interesserer mig omvendt ikke. Jeg er glødende tilhænger af internationalt samarbejde. Lad os endelig få så meget af det som muligt.

Nogle gode steder at starte ville for mig at se være en international fagbevægelse, der arbejder sammen om yde give multinationale selskaber modstand og kæmper for global ligeløn. En international fagbevægelse ville styrke den internationale solidaritet og give fagbevægelsen en politisk reboot, som kunne skærpe klassekampen, særligt til gavn for arbejdere i alnde, hvor rettigheder og løn er hårdt presset - tænk fx i en stærk autoritær stat som Kina.

Et "nyt WTO", der istedet for sit nyliberale projekt arbejder målrettet for at regulere handel og arbejderes forhold med global udligning for øje, ville være endnu et skrit på vejen mod en anden verden.

Global "frihandel" skal erstatte toldmure og protektionistiske hegn, som EU. EU's Fort Europa - såvel ifa toldmure som dens militaristiske grænsekontrol - er den ny nationalisme, der koster voldsomt på den globale uligheds konto. Men "frihandel" skal oversættes til en åbning af "vestlige" markeder for tredje verdens lande og et godt sted at starte er en totalsatsning på Fair Trade produkter således, at FT ikke overlades til at handle om et personligt ansvar for den (alt for sjældne) bevidste forbruger, men ændres fra at være et individuelt spørgsmål til at via politisk krav at indføres som standard i alle offentlige institutioner. Også begrænsninger på spekulationer i kapitalbevægelser skal gennemtivinges politisk, såsom Tobinskatten, som har lidt adskillige nederlag i det nyliberale EU.

Alt dette er ikke ensbetydende med en total overgivelse til en slags overnational superstat, men en gentænkning af ægte globalt samarbejde og demokratisering. En demokratisering af den globale økonomi er den eneste måde at få afrikanske og latinamerikanske lande med på velstandsvognen, så de ikke fortsat udtrumfes af EU, USA og ASEAN. Et spændende første skridt på vejen ser ud til at være det latinamerikanske regionale samarbejde mellem en række venstreorienterede regeringer. Her kæmper man hårdt for at skabe nye muligheder efter 500 års imperialistisk undertrykkelse og forsøger at give dollaren og Euroen modstand, som ellers favoriseres af det nuværende monetære system, og som med deres kunstigt opholdte efterspørgsel på bekostning af diverse tredje verdens valutaer bidrager til den globale ulighed.

Når både Marx og Keynes peger på, at kapitalismen har en tendens til at skabe en reservearmé af arbejdsløse, og der selv ved højkunjunkturer med fuld beskæftigelse på vore kanter er stor arbejdsløshed på globalt plan, så må det være indlysende, at massiv støtte til infrastruktur, uddannelse og arbejdspladser i den tredje verden på sigt vil skabe større købekraft i den tredje verden. Såvel den absolutte som den relative købekraft. Når der som nu er mangel på den relative købekraft, kan de varer, der produceres og udbydes ikke afsættes. Denne onde spiral forstærkes yderligere med diverse EU-subsidier til fx mælkeerstatning, sukker osv, der udkonkurerer lokale producenter og handlende således, at den globale ulighed atter forstærkes til "vores" fordel.

Altså er der som sagt et enormt behov for internationalt samarbejde og alt andet end nationalistisk Maren i kæret-tænkning, som du kalder det. Men det kræver nytænkning og det vi på venstresiden med et godt gammelt udtryk kalder revolution af det finansielle system og hele dens tankegang. Denne revolution er mulig, en anden verden er mulig. Men den er ganske umulig indenfor de eksisterende fastgroede rammer. Sålænge EU sætter den globale dagsorden, sålænge har vi en verden, der handler, lever og ånder indenfor markedsliberalismens lænker.

Så jeg stemmer på en ny begyndelse. Jeg stemmer på Folkebevægelsen imod EU d. 7. juni. Fordi vi er nødt til at turde tænke ud af boksen og ikke lade os socialisere i en stilstand, som den økonomiske elite scorer fedt på, mens arbejderrettigheder forringes og det globael proletariat vokser og bliver stadig mere forarmede. Det er vel den nye socialisme, du efterspørger, Henning. Bortset fra at du nøjes med at efterlyse den i Europa.

Håber det gav nogenlunde mening.

Henning Ristinge

Det var et langt indlæg og bør læses grundigere end jeg har tid til lige nu Stef, jeg vil nøjes med at sige et par andre ting lige nu

1. danmark er også en liberal kapitalistisk stat - Ingen af os har opgivet vort danske statsborgerskab og melde os ud af selvom der står i vores grundlov at den private ejendomsret er ukrænkelig -

2. socialisme er ikke mulig i 'et land - det er et globalt program som starter i de højest udviklede regioner. Europa er vores verden - det er der vi skal kæmpe - og der er kun et anvendeligt ogan og det er EU - på godt og ondt - et nej til EU er for mig et forslag om at melde sig ud af virkeligehden isetedet for at kæmpe i den og med den - det er i bedste fald utopisk socialisme - i værste fald er det maskinstormeri.

Henning Ristinge

Globalisering og overnationale organer er intet andet end den naturlige vej for kapitalismens udvikling - den er international og global - og det har den altid været og vil altisd være - vi må derfor også være både internatonale og globale - at begrave sig i nationalstaten er at vende ryggen til virkeligheden - et nyt venstre bør fastholde - det internationale aspekt af forstå det nationale men ikke giove efter over for det

"Hvis EU havde eksisteret i 1933 havde nazismen ikke haft grobund i den tyske befolkning og A. Hitler var ikke blevet valgt til rigskansler".

Med andre ord, EU er med til at forpligte hvert land overfor de andre i Unionen.

Det er jo ikke socialisme -men kan vel kaldes solidaritet.

Er der iøvrigt ikke noget med at EU er en større bidragyder til palænistenserne end de arabiske lande?

EU er et forum for samarbejde, en politisk slagmark, som kommunalbestyrelse, region, folketing og FNs generalforsamling er det.
Det er ikke noget, man kan være for eller imod, kun noget, man kan bruge i en politisk kamp for sine synspunkter.
Hvis velfærdsstaterne i Europa skal bevares og mangfoldiggøres, må det ske med f.eks. ens skatte- og afgiftssatser, så en destruktiv konkurrence om at tiltrække virksomheder på samfundsmæssig uansvarlighed undgås.

Stefan Bruun Holdt

Socialisme er ikke mulig i ét land, nej. Jeg er helt enig og kalder derfor på en global ny start. Men hvorfor denne død og pine skal tages gennem det forstenede liberalistiske EU er mig en ligeså stor gåde som hvorfor nogle tror, at vi sikrer vores velfærd ved at synke ind i nationalistisk drømmeri og lukker grænser, skodder og øjne for omverdenen. Du anklager Folkebevægelsen for nationalisme. Jamen så anklager jeg dig for bagstræberi, der kun gavner hvide kapitalister. I al venskabelighed selvfølgelig ;)

Kom nu, Henning. Du vil gerne et nyt venstre, ik? Hvorfor denne eurocentrisme, hvorfor ikke tænke globalt og kæmpe sammen med vore kammerater og medmennesker i den tredje verden?

Du kan selv være en maskinstormer, ka' du :)

Stefan Bruun Holdt

Hm, Henning dit sidste indlæg viser at du ikke har læst mit indlæg. Så bliver det altså svært at tale sammen.

Fortsat god debat.

Stef B H, den fejl er begået med den russiske revolution! Samfund, der ikke er udviklede materialistisk, kan ikke fra den ene dag til den anden nå et acceptabelt stade. Der er brug for lokomotiver, der med en balanceret økonomi kan udbrede velstanden til resten af verden. Det er EU som ingen anden union i verden pefekt til.

Stefan Bruun Holdt

Men Peter, jeg taler slet ikke om en marxistisk-leninistisk verdensrevolution her, jeg taler om en revolution i den forstand, at man starter forfra med en ny og venstreorienteret politik på globalt plan. En ny start hvor man ikke længere bruger de eksisterende overnationale organer til at varetage markedsliberalismen og presser tredje verdenslande til at føre nyliberal politik, men omvendt bruger de overnationale organer til at tøjle kapitalistiske giganter, regulere handel og pengestrømme. Samtidig med at man eftergiver gæld og åbner vores markeder, så tredjeverdenslande kan afsætte deres varer og opbygge en abslout og reel købekraft, der skaber vækst og øger vestanden globalt. Det er politik der skal balanceres på et knivsæg således, at der både skabes en vækst i syden, der skal udligne den ulighed, der skyldes kapitalismens ulige bytteforhold, men også skal kontrolleres så den er bæredygtig.

Jeg siger ikke det er let, men det er bestemt heller ikke spor umuligt. At EU skulle være en nødvendig motor for en sådan udvikling er en klar selvmodsigelse, da udviklingen netop kræver et opgør med indhegning og protektionisme. EU er kun god til at skabe vækst indenfor de eksisterende markedsdikterede rammer, og det var jo sådan set også det, unionen var tænkt til.

Så nej, "den fejl" er ikke allerede begået med den russiske revolution. Den russiske revolution fejlede pga meget andet, bl.a. som du selv er inde på fordi, man søgte at indføre socialismen i områder, der endnu ikke var industrialiserede. Men også fordi, man umyndiggjorde store dele af folket.

Det verden har brug for i dag - og det jeg taler om - er en ny global socialisme ifa støtte, gældseftergivelse, demokratisering af økonomien - en udskiftning af nyliberalismen med en blandning af hvad man kan kalde global keynesianisme og marxisme (nationaliseringer af produktionsmidler og naturresurser, som bør være fællesejede fremfor privatiserede (ofte af multinaltionale selskaber)). Det kan kun opnåes ved at opbygge nye globale institutioner med en ny global ideologi.

Tanken om at velstanden spredes fra en velstående region til resten af verden, som du taler om, er en misforstået blanding mellem Gramsci's tanker om hegemoni og så en borgerlig 'når det regner på præsten'-tanke. Den er afprøvet og den virker ikke udlignende på den globale ulighed.

Stefan Bruun Holdt

Selvkorrektion:
"en ny global ideologi" er for så vidt også ukorrekt, da der ikke er tale om en ny ideologi. Pointen er derimod, at der skal en anden "ny" ideologi ind i de overnationale samarbejder, som alle som én er dikteret af nyliberlismens paradigme.

Stefan Bruun Holdt

Anyway. Hvis man begræder de tragedier den russiske revolutions fejltrin afstedkom i det forrige århundrede, så må man da også sige klart fra overfor de mange menneskeliv EU's landbrugs- og fiskeripolitik aktuelt er skyld i.

Jeg stemmer internationalistisk, derfor stemmer jeg på Folkebevægelsen imod EU.

Margrethe Auken er paradoksal. Hun meldte sig ud af parlamentsgruppen i Europa-Parlamentet fordi der bl.a. sad kommunister som ikke har taget afstand fra kommunismen i Østeuropa. Hvis man skal tage dette udsagn fra hende alvorligt så burde hun jo også melde sig ud af SF for Ole Sohn, som hyldede DDR i 1989 har mig bekendt aldrig undskyldt sin deltagelse heri.

I kan og vil ikke forstå, at man er nødt til at tage udgangspunkt i det, landene kan blive enige om. Og det er EU, det er FN, det er WTO osv. osv. Det er jo problemet med jeres utopier: at I ikke vil indse, at der bare ikke er andre, der har interesse i at begynde forfra på udviklingen af komplicerede og forpligtende institutioner. Vi kan på den måde hele tiden begynde forfra, for I vil jo heller acceptere nødvendige kompromisser mellem forskellige interesser - hvorfor man må forlade det, der er bygget og begynde forfra IGEN.
Desuden er EU mere end noget andet et fredsbevarende projekt. Der har lige været krig i Europa IGEN, og kun ved at forene og binde landene sammen i fællesskaber, hvor det bedre kan svare sig at forhandle sig frem til fælles løsninger fremfor at slås, kan denne fred i længden bevares.

Marxisme handlede og handler vel stort set om kapitalisme, ikke om proletariatet i Sovjet eller om den aktuelle nationalisme eller "europaisme". Socialismen er en global politisk og kulturel bevægelse, som ikke repræsenteres i Unionen, (jævnfør Søren Søndergaards stilling), men den optræder jævnligt som Unionens farlige ydre modstander. Mange "globalister" er EU-modstandere, men også nationalister er EU-modstandere til trods for at Unionen er borgerlig.

De store "KP-partier" PCP i Portugal og KKE i Grækenland er faktisk rigtige EU-modstandere, og har vist altid været det, men nok mere markant nu, så EU-modstanden på venstrefløjen er endnu stærkere end det står i den artikel som Jakob Lindblom henviser til. SP i Holland er også meget tæt på at være det. På græsrodsplan breder EU-modstanden sig ud i alle partier især på venstrefløjen og også over i de for det meste ret afblomstrede grønne partier, som oprindeligt næsten alle var imod EU, men nu for de flestes vedkommende på ledelsesplan er ekstremt for. PCPs grønne samarbejdspartnere Os Verdes er i øvrigt ganske EU-kritiske og ville vist gerne være imod.

Europarådet, OSCE og FNs enkeltorganisationer og regionale organisationer eksisterer også i virkeligheden og fungerer på en fair måde og kan bruges meget mere. Så EU er ikke uerstatteligt.

EU-modstanden i Europa er (naturligvis) vand ved siden af modstanden hos de folk i ulandene, der for alvor rammes værst af EUs politik.

Stefan Bruun Holdt

Der er en lille del af mig der dør indeni, hver gang jeg hører folk tilbagevise krav om politisk forandring med "det er der jo ingen der vil". Tænk hvis den logik havde fået sidste ord op gennem historien.

Hvorfor klamre sig så stædigt til et system der ikke kan skabe velstand og social retfærdighed? Nyliberalismen er demokratiets klareste modsætning, og EU fungerer nu engang og har alle dage fungeret på nyliberalismens grundlag. Det er en indhegnet handelsunion, ikke et socialt projekt. Hverken EU eller nyliberalismen er gudgivne størrelser, vi ikke kan skifte ud med noget bedre, hvis vi vil. Det handler kun om politisk vilje, og derfor må vi støtte de politiske bevægelser, der vil forandring.

Status quo er næppe godt nok for verdens fattige, Peter Hansen.

Stefan Bruun Holdt

Der er en lille del af mig der dør indeni, hver gang jeg hører folk tilbagevise krav om politisk forandring med "det er der jo ingen der vil". Tænk hvis den logik havde fået sidste ord op gennem historien.

Hvorfor klamre sig så stædigt til et system der ikke kan skabe velstand og social retfærdighed? Nyliberalismen er demokratiets klareste modsætning, og EU fungerer nu engang og har alle dage fungeret på nyliberalismens grundlag. Det er en indhegnet handelsunion, ikke et socialt projekt. Hverken EU eller nyliberalismen er gudgivne størrelser, vi ikke kan skifte ud med noget bedre, hvis vi vil. Det handler kun om politisk vilje, og derfor må vi støtte de politiske bevægelser, der vil forandring.

Status quo er næppe godt nok for verdens fattige, Peter Hansen.

Tøger Thorkel

Man kunne dog spørge, er venstrefløjen med sin politiske bevidsthed åben for EU og er EU åben for venstrefløjen? Det er ikke sådan ligetil, men man burde overveje om ikke eksempelvis nyliberalismen i sit friske lys, skulle forkastes!

Problemet, skåret ind til benet, er at folket ikke er klar. EU er en maskine, en tung maskine.

Peter Ølgaard

Avisbuddet svigtede mig i går, så derfor ser jeg først nu de mange indlæg. Tak til alle kommentatorerne. Det er lidt overvældende for en debutant i EU-debat; til gengæld formulerer min kommentar nogle tanker, jeg har tænkt siden midt i 70erne. Og de er i øvrigt ikke helt nye på venstrefløjen - jeg minder om, at VS stillede op som parti til de to første direkte valg til EF-parlamentet, og i 79 faktisk med et hæderligt resultat på 3,5%. Det var netop fordi, VS ikke kunne forlige sig med Folkebevægelsens alliancegrundlag og politik.

Vi bliver nødt til at skelne mellem generel modstand mod EU som fænomen/organisation og modstand mod konkrete politikker og tiltag fra EUs side. Det sidste er der mange gode grunde til: Manglen på demokratiske strukturer, landbrugspolitikken, U-landspolitikken etc. Men det er ved at være menigsløst at anfægte EU som institution al den stund, at langt størstedelen af de europæiske lande nu er medlemmer. Det er i alt fald meningsløst at tale om de riges klub nu. Men at have dansk udtræden som eneste mål med sit EU-arbejde er lige så perspektivløst som at mene, at man som socialist ikke kan lave meningsfyldt politisk arbejde i Folketinget med henvisning til grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Og jo, Lindblom, jeg fornægter ikke, at også Folkebevægelsen har kunnet fremkomme med fornuftige tiltag i EU-parlamentet. Men disse må jo i sagens natur holde sig inden for en ramme, der ikke sprænger baglandet - som jo er en bevægelse af alle mulige, også borgerlige kræfter - og spørgsmålet er, hvorfor socialister frivilligt skal underlægge sig sådanne begrænsninger? I stedet for at følge socialistens natur og arbejde helhjertet sammen med ligestillede fra andre lande og påvirke udviklinger i stedet for at slås mod vejrmøller.

Jeg har ofte undret mig over, hvor tit erklærede socialister i folkebevægelserne siger "vi" og med det mener "Danmark". (Nogle gange tænker jeg, om de også udtaler det "Darnmark" lige som Schlütter, nej, undskyld, men alligevel :-)) Jeg ville så gerne hen til en situation, hvor vi siger "vi" og mener "venstrefløjen i hele Europa eller verden". Nationalismen skulle vi tage og overlade til DF og højrefløjen!

Jeg vil gerne her erindre diverse folk om at det er EU-regler, der beskytter den danske arbejdskraft, også gravide og løsarbejdere, langt bedre end forholdene i de ellers så højt besungne danske overenskomster. For løsarbejdere gælder EU-reglen om at man skal have pension mm. hvis bare man arbejder 8-12 timer om ugen. For gravide gælder der den EU-regel, at det er langt langt sværere at fyre en gravid pga. hendes graviditet.

Og EU-reglen siger også at medarbejderne skal informeres hvis ledelsen påtænker at fyre folk eller lade et selskab (hedgefund f.eks.) opkøbe virksom-heden, fabrikkken eller lign. Og EUs krav til virk-somheders og firmaers regnskaber mm. mener jeg faktisk er strengere end de danske?

Alt dette har diverse borgerlige regeringer (og social-demokratiske regeringer forsåvidt også) kæmpet imod i årevis præcis som den borgerlige danske regering ikke vil fatte ånden og bogstavet i Metock-dommen (dommen om udlændinges retskrav på ophold i EU, når de er familie-sammenført).

EU kritiserer også jævnligt Danmark for ikke at leve op til vore forpligtelser vedr. EU's såkaldte habitats-områder, dvs. beskyttelsen af særligt truede dyr og fugle, bl.a. i Vadehavs-området mm. Det er ikke EUs skyld, at den danske regering, uanset politisk observans, ikke lytter - og handler...

Må jeg desuden ikke erindre om (nu har jeg ikke selv oplevet da jeg kun 4-5 år på det tidspunkt), men Hanne Reintoft eller var det Litten Hansen? (fra DKP mener jeg dengang) fik faktisk på Folketingets talerstol od udtalte noget i retning af, at 'italienerne skal da bestemt ikke hetop til os; de vil tage arbejdet fra os; de vil nemlig dumpe lønnen, så danske arbejdsgivere hellere vil ansætte dem (italienerne altså) end danskerne.'

Dette tyder ikke just på international solidaritet med den italienske arbejderklasse; derimod tyder det på national-chauvinisme og diskrimination. Og er godt af få forstand af, når man skal kigge på, hvor meget den danske arbejderklasse er indsovset i national-romantik og national-liberalisme. Eksemplet fra en Folketingsdebatom tilslutning til det der engang hed EF, viser med al utilsigtet tydelighed og klarhed, at nationalismen allerede dengang havde sit gode tag i den danske arbejderklasse - og dennes repræsentanter.

Folkebevægelsen er for mig at nationalismens projekt, et projekt som vil lade som om national-staterne stadig har nogen som helst betydning i denne her verden.

EU har desden, men dansk inspiration, sat miljø, arbejdsløshed, og socale forpligtelser overfor de svageste, herunder også de svageste lande, i verden, i søen. (for nu at bruge et nautisk udtryk).
Det ændrer ikke ved, at der er masser af fejl i EU, bl.a. at parlamentet ikke har større magt end det har. (det ville den nye traktat eller have ændret ved).
Eller at EU har støtte-ordninger som for længst burde have været afskaffet, bl.a. støtten til mæk og sukker.

Men men men

Det ved de godt i EU-kommissionen. Og de kæmper også for at det afskaffet. Problemet er igen og igen, at alle skal være enige her. Og at Frankrig blokerer igen og igen, når talen falder på, at nedtrappe landbrugs-støtten....

Og rent faktisk forhandler EU engang imellem (jeg mener det er hvert femte år) med de allerfattigste lande i verden om at de kan afsætte deres varer til EU - uden told (eller nævneværdig told). Det kaldes for Lomé-aftalen....

Og nu er frihandel altså ikke bare af det gode; det samme er hjælpe-arbejde altså heller ikke. Ulands-hjæp fra folk til folk (UFF) donerer hvert år mange sække med tøj til f.eks. Afrika. Det har haft den konsekvens, at det har slået meget af den lokale tekstil-handel og produktion ihjel....

Og det aldrig nogensinde været EU, der har sat den globale dags-orden; det har stort set de sidste 20-30 år været USA....

Det interessanteeller tragiske for mig at se er f.eks. Folkebevægelsen har siddet i gruppe, bl.a. med en facsist som Le Pen's Front National (mener jeg). Og det er da virkeligt betænkeligt at f.eks. Søren Søndergaard skal sidde sammen med fascister, som af ganske andre grunde end en gammel trotskist er imod EU...

Jeg kan se din pointe i, at det i de to nuværende bevægelser ikke direkte er muligt at kritisere EU ud fra et socialistisk synspunkt. Det er selvfølgelig ærgeligt, men i mine øjne er der intet realistisk alternativ.

Spærregrænsen til et EP-valg er langt højere end til et folketingsvalg og det vil betyde at på trods af Enhedslistens stillede op til EP-valg vile de med al sandsynlighed ikke blive valgt ind, og det selvom de sågar fik det dobbelte antal stemmer.

Samtidig har du et SF, der efter at have skylet socialismen ud med badevandet, og med sine våde drømme om regeringsmagten, fører en dybt naiv og ukritisk tilgang til EU.

Surum Sumarum - Ingen Folkebevægelse eller Junibevægelse i EU-parlamentet - Ingen reel dansk EU-kritik og dermed ingen reel mulighed på længere sigt at oprette et socialistisk alternativ.

Henning Ristinge

’...jeg taler om en revolution i den forstand, at man starter forfra med en ny og venstreorienteret politik på globalt plan. En ny start hvor man ikke længere bruger de eksisterende overnationale organer til at varetage markedsliberalismen og presser tredje verdenslande til at føre nyliberal politik...’

Politisk handling er funderet i realistisk samfundsanalyse ikke i utopiske drømme om en anden virkelighed – som er det du her representerer - Stef.
Ja – realistisk og velfundret samfundsanalyse er den bedste arv vi har fra traditional Marxistisk tankegang.

Det handler om at udnytte iboende modsætninger i de eksisterende samfundsformer til at påvirke og ændre samfundenes udviklingen. Det er ikke en eller anden utopi om at man sidde bag lukkede døre, eller gemme sig i nationalstaten og opfinde en ny og bedre verden som ikke eksistere idag.

Ligesom det heller ikke handler om at melde sig ud af Danmark og drømme om at der så vil ske et eller andet stort.

Danmar – er hverken mere eller mindre ’markedsliberalistisk’ end EU – fordelene ved EU er at det er et overnationalt organ der kan bruges til at få os alle ud af maren i kæret. Det er det vi skal – ud af nationalstatstankegangen. Danmarks toldbarrierer – elæler Frankrisgs dityo - var ikke hverken mere eller mindre skadelige for de dårligere stilled eglobalt set end EU er det idag – men EU er et organ der potentiel kan bruges til at ændre på det forhold – det kan folketinget ikke.

EU er en global spiller – vi må have så meget tillid til egne kræfter og egen styrke at vi også må kunne tror på at det er muligt at vende og erobre dagsordenen i Europa – lige som vi mener at det er muligt at erobre danmark – vi kan under ingen omstændigheder opnå noget som helst i Danmark alene, og det er jo reelt det du tror – er det ikke. Du tror man kan lave reviolution i danmark.

Det er det jeg mener nå jeg bruger Marx foragtelige ord – maskinstormeri – om den tankegang. Du vil ødelægge maskinen istedet for at erobre den. Du har ingen tillid til din egen sag – eller den Eropæiske venstrefløjs sag – di vil hellere ødelægge det udmærkede instument der er og så drømme om en bedre verden uden.

Henning Ristinge

Stef@
Du stemmer borgerligt siger du – fordi der er en handelsaftale du ikke kan li.

Stef - Enhver handelsaftale er bundet af markededet og dets ibboende modsætninger, det burde klassisk marxisme have lært dig for længe siden. Desuden var du jo også imod og ville ud inden den nye handelsaftale var i hus, så du møbelere på virkeligheden. Det er utopi at påstå at en handelsaftale i sig selv skulle forhinmdre en progressiv ppolitik – handelsaftaler kommer og går og de er under alle omstændigheder underlagt makedets indre modsætninger

En ægte venstreorienteret politik burde handle om at afdække modsætninger og bruge dem som redskaber.

Enhver national fagbevægelse vil naturligt arbejde for toldbeskyttelse og lignende – vi har på det punkt mere tilfælles med de liberale frihandels ideer – ægte frihandel er det stik modsatte af toldmure – virkelig frihandel har langt bedre muligheder for at sikre lige markedsvilkår for de dårlige stillede landes produkter.

Nationale fagbevægelser – har det som med den antiglobale maskinstormer bevægelse – det handler i sidste ende om at sikre at kinesere og afrikanere ikke ’stjæler’ arbejdspladser fra Danmark

Nej du – det virkelige proletariat idag er dem der – med eget liv som indsats og i dårlige skibe – kæmper sig vej over middelhavet til det forjættede Europa.

Socialismen kan ikke komme længere op end til 2'nden sal i behovspyramiden, når fundementale behov er dækket har mennesket en iboende trang til at komme videre, skabe noget for sig selv og sin familie, "selvrealisation", socialismen har, indtil nu, i alle de former og afskygninger vi har set den, ikke kunnet opfylde disse behov.
Derfor, socialismen er en død sild...den tager ikke udgangspunkt i de menneskelige behov og ønsker.

Stefan Bruun Holdt

"du stemmer altså borgerligt siger du"

Haha nej nu stopper du altså, Henning!

Jeg stemmer internationalistisk (og revolutionært). Derfor stemmer jeg på Folkebvægelsen, som vil styrke den internationale solidaritet ved at åbne Fort Europas grænser og skabe et spilerum for en anden politik, som ikke lader sig gøre i det forstenede nyliberalistiske EU.

Resten du skriver om global frihandel og det globale proletariat, der omkommer i overfyldte flygtningebåde uden for Fort Europa, er jo en gentagelse af mine indlæg. Så vi er jo i grunden enige. Hvorfor du bliver ved med at lade som om EU-modstand er borgerligt må så stp hen i det uvisse.

Tak for debatten :)

Henning Ristinge

Jeg er godt klar over at det kommer som en overraskelse for en del - men folkebevægelsen er en borgerlig platform - det er sand for dyden ikke en venstreorienteret af slagsen - eller en forening til fremme af socialismen i europa

Inger Sundsvald

Måske er jeg den sidste borgerlige socialist i Europa. Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal sætte mit kryds. Hvad nytter det?

Sider