Kommentar

S.O.S. - stærk offentlig sundhed

Vi har brug for at styrke glæden ved offentlig sundhed og velfærd, således at 'pakken' bliver mere attraktiv - også for dem i toppen af samfundet, som desværre i stigende grad benytter sig at den private sundhedssektor
24. april 2009

Lars Løkke Rasmussens private sundheds-supermarked buldrer derudad. Vil vil fremover se flere private sundhedsforsikringer, mere privat og mindre fælles sundhed under Løkke. De, der forgyldes, er dem, der har i forvejen. De, der har en privat sundhedsforsikring vinder, mens dem uden de taber. Ifølge sundhedsministeriet så har op imod 850.000 danskere nu en privat sundhedsforsikring. Det tal vil stige yderligere under Lars Løkke Rasmussen. Ugebrevet A4 kunne forleden berette, at danskere med en månedsløn over 50.000 kroner nu vender det offentlige velfærdsudbud ryggen. Desuden viser tal ifølge A4, at 28 procent har modtaget behandling på et privathospital, og hver fjerde har sendt børnene i privatskole. Det kræver modspil.

Transparent skat

Vi skal arbejde for en transparent skat. Når du melder sig ind i Folkekirkens Nødhjælp, får du at vide, hvad de får i Afrika, for de penge du indbetaler: For 300 kr. kan du betale en nyuddannet sygeplejeske løn i en måned. For 100 kroner kan du give syv underernærede børn den rigtige, livreddende mad i en måned. Det, Folkekirkens Nødhjælp gør, er, at de skaber en kontrakt mellem dig og donormodtageren i Afrika. Dermed skabes der transparens omkring de penge, som donorer i Danmark giver, og hvad pengene reelt går til hos den fattige modtager i Afrika.

Sådan bør skatteindbetalingen i Danmark også foregå. Skatten skal være gennemsigtig og klar. Vi skal kontraktliggøres helhjertet med hinanden. Hvad får folk i Sydhavnen, når Strandvejen betaler skat - og omvendt. Når vi hver især som borgere modtager vores årsopgørelse, skattekort, lønsedler eller anden offentlig information, kunne vi eks. se et grafisk overslag på skattepapiret, der viser, hvad vi har givet til 'de andre' for skattepengene. Hvis eksempelvis en borger har indbetalt 100.000 kroner i skat pr. år, skal der specifikt stå på skattepapirerne, at du over 'skattedonationen' har været med til at donere, hvad der eksempelvis svarer til 26 MR-scanninger til knæpatienter på Rigshospitalet. En MR-scanning koster i dag i omegnen af 3.800 kroner.

Den skat, som borgerne betaler, bliver dermed gennemsigtig, og vi kan alle se hvad vi bidrager med. Det er meget vigtigt at understrege, at beregningerne selvfølgelig ikke skal regnes ud på hver enkelt skatteborgers individuelle skatteforhold, løn og kringlede økonomiske forhold, men at der derimod skal laves enkelte letforståelige graduerede trin på eksempelvis skat på 50.000 kroner, 200.000 kroner, 500.000 kroner etc. Man kunne også graduere trinene efter trækprocent.

Meningen er kort sagt: Du ser, hvad du giver, og du ser, hvad du får! En ny form for transparent skattekontrakt mellem dig og 'de andre' i samfundet som kan koges ned til et ord: Fællesskab. Du skal som borger kunne se, hvad du er med til at give til fællesskabet - og hvad fællesskabet er med til at give til dig.

Retorisk omlægning

En anden idé, der kan styrke glæden ved offentlig sundhed og velfærd, er den måde, som vi italesætter de emner, der har med skat og 'det offentlige' at gøre.

Fogh og daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) ændrede tilbage i 2006 navnet på Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice. Fra udlændinge, man styrer og administrerer, til udlændinge, man yder en service til. Kort sagt: en ændring i måden vi alle som borgere italesætter det offentlige system på. Det er klokkeklar signalpolitik og retorisk omlægning.

Hvad nu hvis vi kunne skabe samme effekt inden for skat og sundhed - blot med fællesskab som ankerpunkt. Hvad med, at vi f.eks. ændrede ordet skatteyder til skattedonor, eller hvad med sundhedssystem til sundhedsudbud? Hvad med at ændre det liberale buzzword skattelettelser til skattenedskæringer. Lettelser konnoterer til noget positivt, hvorimod nedskæring signalerer noget negativt. Nøjagtig som man ændrede retorikken omkring ældrebyrden som var et yndet udtryk op igennem 90'erne, så kunne vi også ændre retorikken omkring det at betale sin skat.

I bund og grund handler det om en holdningsændring i forhold til at betale sin skat. Begrebet 'skat' skal være noget positivt - en kontrakt mellem dig og mig. Det skal ikke være en skattebyrde at betale skat, det skal være en skattefornøjelse, selv om jeg ved, det vil vække smil på læben. Lige nu ligger begrebet skat på linje med universelle begreber som luft, ild og vand i offentlighedens mentale tankegods - noget, der bare er der, og skal betales som en slags straf. Det skal vi have lavet om på, for det skal være en glæde at glæde sig selv - og de andre.

Mikael Kristensen er cand.mag. i medievidenskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu