Kommentar

Staten skal ikke bestemme, hvordan vi skal leve

Det er ikke rimeligt, at mindretallets sundhedsproblemer partout medføre restriktioner for det flertal, som godt kan nyde med måde
27. april 2009

Regeringen vil hæve danskernes lave middellevealder med tre år over de næste 10 år, og Forebyggelseskommissionen har barslet med sine anbefalinger. Fokus på forebyggelse er logisk. Usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion er årsag til 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Kronisk syge mennesker lægger beslag på mange ydelser i et trængt sundhedssystem.

Sundheden er socialt skæv selv i et samfund som det danske, hvor skatten er høj og omfordelingen betragtelig. Informationskampagner er hørt af de ressourcestærke, men er ignoreret af de svagere stillede, hvis sundhed trænger til et løft. Dér opleves rådene som moralsk oprustning fra en frelst elite.

Har man båret et familiemedlem på 50 år til graven, fordi han var storryger og fik kræft - har man set hans hustrus og børns fortvivlelse, får man lyst til at kræve forbud og tvang og flå cigaretten ud af munden på alle rygere på gaden; en Big Mother-impuls!

En død forårsaget af tobak er ingen blid, æstetisk oplevelse - hverken for den syge eller familien.

Selv rygning, hvor ingen udsættes for passiv røg, er ingen privat sag. Vi er et fællesskab, og når én skades på sundheden, breder sorg, konsekvenser og udgifter sig som ringe i vandet.

Et balancepunkt

De mennesker, der tager let på folkesundhed, siger, at det gælder kvalitet frem for kvantitet; at lidt færre, men fede og sjove år foretrækkes frem for flere mere mådeholdne. De glemmer, at livsnyderne i de sidste år ofte har den glædesløse rolle som kronikere.

Men standser man op, ser man farerne ved et Big Mother-samfund, som vil tvinge til sundhed og gøre det til en borgerpligt at leve i 100 år. Her vil 'Den Store Moder', i den bedste mening selvfølgelig, tage det personlige ansvar fra os, rive citronmåner og colaer ud af vores hænder, og hun vil kærligt - men bestemt - ekspedere os over i det totalitære, hvor dagens fedtfattige ret er social kontrol, adfærdsregulering, forbud, ekstra afgifter, opdeling i de rene og urene.

Vi ender i et frelst og arbitrært samfund, hvor sensationer og letbenet videnskab bestemmer, at det, der er giftigt den ene dag, er frigivet den anden. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, og forebyggelsesdiskussionen sætter vores 'Big Mother'-impuls på prøve.

Det gælder om at balancere - men også acceptere - at intet endegyldigt svar findes. Verden er uperfekt, og mennesker styres af passioner og af gode og dårlige vaner.

Personligt er jeg fristet til at neddrosle ideologisk omklamring og i stedet, nøgternt og kontant, lægge afgifter på det usunde og sænke momsen på det sunde.

Men virker afgifter og differentieret moms? Højere afgifter giver mere grænsehandel, bilos ved de sønderjyske veje og hårde tider for vores detailhandel. Og hvad angår nedsat moms, er gulerødder og hvidkål i forvejen billigere end chips og piratos.

Grænser for politik

Skal et mindretals problemer partout medføre restriktioner for det flertal, som godt kan nyde med måde? Er det rimeligt, at flertallet, som kan administrere frihed, påtvinges nye afgifter, fordi et mindretal ikke styrer sig?

Nogle foreslår, at vi selv betaler for de sundhedsydelser, vi bruger. Det vil give incitament til gode vaner, når prisen for den enes usunde levevis ikke væltes over på den anden. Men regnestykket er ikke entydigt. Rygerne kan hævde, at de nok koster mere i sundhedsudgifter, men at de til gengæld ikke hæver pension og sociale ydelser så længe som sundhedsapostlene.

Mit håb er, at vi ikke fortaber os i Forebyggelseskommissionens Big Mother-KRAM (kost, rygning, alkohol, motion), men også har øje for anden forebyggelse - nemlig det gode liv. Jeg tror, at har vi gode liv, får vi også lyst til at leve sundere:

Sundhed er et arbejdsliv med et fint arbejdsmiljø uden mobning og med medbestemmelse. Sundhed er byer med rimelig ren luft og rent vand og uden infernalske støjgener. Sundhed er bygninger og parker med plads; i det hele taget byplanlægning og arkitektur med bevægelse tænkt ind. Sundhed er sportsmuligheder i fritiden og idræt i skoledagen. Sundhed er mad uden farlige tilsætningsstoffer. Sundhed er et attraktivt erhvervsklima.

Undersøgelser viser, at de, der ekskluderes fra fællesskabet, er mere syge og dør tidligere end erhvervsaktive. Job er vigtige, også for folkesundheden.

I sidste instans kan ikke selv det mest sociale, fintmaskede samfund forhindre nogen i at gå i hundene, hvis de vil det.

Der er grænser for politik. Men Big Mother kan skabe gode rammer og så trække sig. Resten er op til os selv og det personlige ansvar.

Karsten Skawbo-Jensen er formand for Patientforeningen Danmark, formand for Landsforeningen mod Brystkræft og kandidat til EU-Parlamentet for de konservative

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel OK at forbyde narkotika ,selv om det er et indgreb i folks ret til at bestemme over sig selv?

Problemet er hvor grænsen går mellem det "acceptable forbud" og "krænkelsen" af individets ret til at bestemme over sig selv ?

Varierende grupper i forskellige lande vil have / har forbud mod alkohol, tobak, aborter , nøgenbadning, prostitution, porno, religionskritik, biler i byerne, boksning, sælskindspelse ,usund mad, stemmeret til kvinder, uægteskabelig sex , farlige hunde, skydevåben, dødsstraf, spisning af svinekød o s v o s v.

Det er vist kulturbetinget hvor ens fornemmelse for hvad der er passende ligger.

I Danmark bør vi fastholde et princip om færrest mulige og i hvert fald ingen "religiøst" betingede forbud.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Robert Kroll

Man kan vel med rimelighed sige, at alle disse forbud er et udtryk for at den danske velfærdsstat har nået sine grænser for i hvor høj grad den kan sikre borgerne fra vugge til grav?

Rachel Henderson

Men ifølge de konservatives Helle Sjelle skal man nu ikke længere kunne fritages for kristendomskundskab i skolen: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/27/125723.htm?rss=true

Big conservative mother siger altså nu at vi alle skal høre om Jesus og Noah igen og igen og igen, selv om vi er ateister, agnostikere mm. og har hørt det hele én gang.

Big conservative mother siger åbenbart at vi er tungnemme hvad angår vores kulturreligion. Idrætstimer og hjemkundskabstimer skal åbenbart prioriteres ned.

Torben Mark Pedersen

Der bør være grænser for politik, grænser der er bestemt af, hvad der er grundlæggende kollektive hhv. private beslutninger, hvor politikerne ikke skal blande sig i det sidste.

Politikerne skal altså ikke blande sig i, hvad jeg spiser, drikker, ryger, hvem jeg gifter mig med eller dyrker sex med, eller hvordan jeg går klædt. Hvor svært kan det være?

Politikeren vil gerne bestemme, hvad vi skal spise og drikke og hvor meget, vi skal motionere, men så må man spørge:

Hvor fed skal man være, før man ikke længere skal have lov til selv at bestemme, hvad man spiser?

Har man båret en trafik-dræbt ven til graven har
man også lyst til at kræve forbud mod biler ..
Hvad er din pointe ?
Jeg troede denne regering var imod alt dette smagsdommeri, ekspertvælde og slavementalitet?
Men nej, som altid skal vi høre på hvor meget "de svage" og de "ressourcesvage" "koster" .
Spar mig for jeres sundheds-fascisme .. kig på
hvor mange liv alkohol koster, også blandt de "resourcestærke og kom igen når i er klar til at forbyde skidtet ..

Elsebeth Søs Hansen

@ Torben Mark Pedersen

Videnskaben viser, at de tykke som gruppe betragtet hverken spiser mere end eller anderledes end alle andre.

Teorien om, at de tykke er tykke, fordi deres energiindtag er større end deres energiforbrug, er ikke underbygget af videnskaben, tværtimod. Det er og bliver en TEORI.

Jeg vil derfor hellere spørge politikerne: Hvor længe skal 'eksperterne' have lov til at fremme deres egen personlige TRO ved at manipulere og hjernevaske befolkningen med påstande om de tykke, som videnskaben absolut ikke giver belæg for?

Søren Kristensen

Jeg synes ofte jeg ser tykke mennesker med isvafler, cola eller fastfood i hænderne, hvis jeg fx. besøger et storcenter. Men derfra til at konkludere at det er årsagen til deres fedme, er der jo et stykke vej. Det kan jo være de bare er født med et anlæg for at blive fede, hvorefter de buler ud ved indtagelse af de samme mængder junkfood som os andre, der kun sjældent rører den slags?. Omvendt ser man sjældent fede mennesker hvor føden er knap, så fedme ER svært at blive klog på.

Inger Sundsvald

Nu kan man jo ikke lave videnskabelige undersøgelser efter hvad nogen ser i et storcenter.

Min erfaring er, at netop tykke mennesker ikke viser sig offentligt med slik eller junkfood, netop fordi de kan mærke fordømmelsen fra andre mennesker. Måske spiser de et par plader chokolade hver dag i skjul, men måske er der så en grund til dét, som jeg ikke skal gøre mig klog på.

Jeg har venner m/k, som jeg er overbevist om lever sundt og asketisk, og som ikke kunne drømme om at sætte det til livs som jeg gør. (Nå, ok, jeg spiser ikke junkfood, og det gør de vist heller ikke).

Min egen lille undersøgelse siger mig, at der må være nogle genetiske forskelle, siden jeg ikke bliver overvægtig, uanset hvad jeg spiser. Med årene er der da kommet ca. 15 kg ekstra på, men når udgangspunktet er 50 kg som 18-årig og højden er 168 cm, så er det stadigvæk ikke alarmerende, selv om det ikke fordeler sig helt så pænt mere.

Helt anderledes forholder det sig, hvis man ikke kan spise det jeg kalder normalt, med chokolade og bearnaisesauce ind imellem uden at bule ’upassende’ ud. Det er åbenbart en torn i øjet på de radmagre sportsidioter og på ’staten’, som nok ikke kunne finde på at sætte f.eks. Birte Rønn H. på diæt, fordi det måske virker stødende på en radmager satan som f.eks. Bertel Haarder, eller sundhedsministeren eller andre ministre, som knokler rundt og bliver eksponeret i tv efter at have tabt nogle kilo eller påstår de er holdt op med at ryge.

Det er i det hele taget en pestilens, at staten skal blande sig i, både hvad folk spiser og om de ryger, selv om de ikke generer et eneste menneske med deres ’uvaner’. Man må vel for pokker selv bestemme om man ønsker at leve i samme antal år som i Sverige.

Hermed har jeg ikke sagt at man skal undlade at oplyse børn og unge om f.eks. sikker sex og hvad der lige p.t. er sundt.

Hvis staten udviste lige så stor interesse i at fjerne miljøbelastningen, som den er i at være mor for os alle sammen, så ville der nok ske nget med folkesundheden.

Fjerne partikkelforureningen.
Fjerne forfalsket mad i form af madsminke.
Fjerne fattigdom.
Fjerne nedslidning.
Fjerne kemikalieforurening fra mad og miljø: tungmetaller, pesti/herbi-sider, hormonligende stoffer.

Casper Jensen

"Det er ikke rimeligt, at mindretallets sundhedsproblemer partout medføre restriktioner for det flertal, som godt kan nyde med måde"

Er vi efterhånden ikke nået dertil hvor det ikke er mindretallet der lider af alvorlige sundhedsproblemer, men derimod flertallet der ikke kan administrere deres personlige frihed?

Skal vi ikke lige passe på med at bruge ordet "tvang" som nævnes i flæng i artiklen.
Staten kan ikke tvinge nogen til noget, men derimod kun skabe incitament til en sundere livsstil.
I sidste ende har folk altid personlig frihed nok til at æde eller ryge sig ihjel. (hvilket mange underligt nok glædeligt benytter sig af)

Karsten Aaen

Flertallet kan skam godt administrere deres personlige frihed; staten skal aldeles ikke bestemme, at vi partout skal leve mindst 3 år længere.

Og hvis staten endelig ville gøre noget godt for folkesundheden burde den sætte kraftigt ind over industriens madsminke, den kemikalie-forurening, der bevisligt er i shampoo, make-up mm. og arbejde på at fjerne hormon-forstyrrende stoffer i vor hverdag.

I stedet for er det meget nemmere at individualisere problemet, sige til folk, at det er jeres egen skyld, I bliver syge; - thi I har ikke opført jeg godt nok; I har spist og drukket, ja SYNDET, (og horet har I nok også!) det I ikke skulle, derfor er I blevet syge og dårlige. Stå op og bekendt dette NU!'