Kommentar

Stille revolution i Baskerlandet

Det baskiske nationalistpartis magtmonopol i 30 år er brudt – det kan fremme ETA’s marginalisering og styrke den spanske nations sammenhængskraft
18. april 2009

Dannelsen af en ny socialistisk regering i Baskerlandet, støttet af det nationalkatolske Partido Popular (PP), er passeret uden større offentlig opmærksomhed, men er ikke desto mindre epokegørende. Posten som ministerpræsident tilfalder socialisten Patxi López, mens Antonio Basagoiti fra PP bliver formand for parlamentet.

Hermed ophører det baskiske nationalistpartis (PNV's) 30 år lange monopol på regeringsmagten i Baskerlandet. Faktisk er det første gang siden indførelsen af demokrati i Spanien, at andre end PNV sidder på magten. Og de mange år med PNV som ledende parti - en del af tiden i forståelse med Batasuna og andre grupper, som har nægtet at tage afstand fra ETAs terroraktioner - har naturligvis præget administrationen, undervisningssystemet og det offentlige radio- og TV-selskab.

Sproglig frihed

PNV's regime med dets diskriminering af den spansktalende majoritet og ETA's terror mod socialistiske og nationalkatolske medlemmer af kommunalbestyrelser, som har måttet udstyres med livvagter, har ført til, at 200.000 personer er flyttet væk fra Baskerlandet.

Alt dette skal den nye regering og dens støtteparti nu gøre op med.

I aftalen mellem de to partier indgår først og fremmest en garanti for sproglig frihed, som skal sikre, at forældrene selv bestemmer, hvilket sprog deres børn skal have som førstesprog i skolen. Der er nemlig gennem de seneste år på forskellig måde gennemtvunget stadig mere undervisning i og på baskisk - et sprog, der ikke er beslægtet med noget andet europæisk sprog, og som derfor ikke er anvendeligt over for andre end baskisk talende. Ikke en disposition, der giver børn fra Baskerlandet væsentligt forbedrede muligheder for at klare sig i en globaliseret verden, og noget som har givet anledning til stor utilfredshed hos de spansktalende.

Mindst lige så vigtigt er det, at de to partier ønsker at gøre ende på 'den permanente krise' i forhold til centralregeringen i Madrid, som den hidtidige ministerpræsident Ibarretxe har vedligeholdt gennem adskillige år ved at insistere på baskernes ret til uafhængighed og ved at fastholde et bizart og forfatningsstridigt forslag om, at baskerne skal afholde en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt de vil afholde en bindende folkeafstemning om uafhængighed!

Nok sniksnak

Rigtig mange både i Baskerlandet og i resten af Spanien vil ånde lettet op, hvis man snart kan slippe for at høre mere om baskisk (og catalansk) uafhængighed. Trætheden over denne evighedsmaskine af sniksnak er så stor, at Spaniens tidligere ministerpræsident Felipe González engang sagde, at han var sikker på, at der ville være flertal for uafhængighed, forudsat afstemningen blev holdt uden for Baskerlandet og Catalonien.

Den nye regering vil også arbejde for, at principper, der udspringer af den spanske forfatning fra 1978, nu omsider bliver håndhævet. Blandt andet en regel om, at det spanske flag skal vaje side om side med det baskiske ved offentlige bygninger som for eksempel det baskiske parlament og rådhusene i baskerlandet. Men også at illegale organisationer som Batasuna ikke kan lade bannere hænge uden for de 'kontorer', som de heller slet ikke har lov til at have liggende i baskiske byer.

'Fremtiden er vor'

Med hensyn til ETA forpligter de to partier sig til at bruge alle lovlige midler til at bekæmpe terrororganisationen og tilføre den særlige, baskiske politistyrke Ertzaintza øgede midler til kampen mod terrorismen. Og som en symbolsk handling skal støtte til ETA-medlemmers familier til besøg i fængsler uden for Baskerlandet ophøre.

Af symbolsk betydning vil det også være, hvis kong Juan Carlos' nytårstale fremover bliver sendt i baskisk tv, for slet ikke at tale om, hvis sportsbegivenheder bliver transmitteret på baskisk og spansk. Og det ligger allerede i aftalen om regeringsdannelsen, at de offentlige medier ikke må give dækning til politiske grupper, som ikke fordømmer terrorisme.

Det er de lokale socialister og nationalkatolikker, der har indgået denne regeringsaftale, men det er sket i tæt kontakt med de landsdækkende moderpartier, hvilket også er skelsættende, fordi de to partier navnlig i de seneste år har været voldsomt uenige om kursen over for de nationalistiske partier i Baskerlandet og Catalonien, selv om disse partier ofte har været en del af det parlamentariske grundlag for både socialistiske og nationalkatolske regeringer.

De baskiske og catalanske partier er favoriseret af den gældende valglov, og det ville faktisk være en fordel for nationens sammenhængskraft, hvis socialister og nationalkatolikker også på landsplan kunne finde sammen om at ændre valgloven og reformere det lokale selvstyre i Baskerlandet og Catalonien.

Måske er det sådan noget, PNV nu ser dukke frem i horisonten. I hvert fald demonstrerede PNV på den baskiske nationaldag, Aberri Eguna, den 12. april for retten til selvbestemmelse og har i en længere proklamation anklaget socialistpartiet og PP for ikke at respektere et nyopfundet princip om, at det parti, som får flest stemmer (=PNV) skal lede regeringen.

Det næsten udslettede ETA har naturligvis også protesteret voldsomt, men trøster sig under sloganet: "Fremtiden er vor"!

Ole Olesen er cand.polit. og spanienkommentator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som basker i Danmark, har jeg ikke så tit mulighed for at læse om baskisk politik i danske aviser. Derfor blev jeg glad, da jeg så overskriften om valg i Baskerlandet i Inf. d.18. april. Glæden holdt ikke længe.
Ole Olesen laver fejl fra starten: den nye formand for parlamentet hedder ikke A. Basagoiti men Arantza Quiroga. Olesens påstand om, at PNV sad på magten en del tid i forståelse med Batasuna, holder heller ikke vand, for det er kendt at Batasuna aldrig var en aktiv spiller i Parlamentet. At sige som han gør, at PNVs regime har diskrimineret det spansktalende flertal, og har ført til, at 200.000 personer er flyttet, er at ignorere virkeligheden: nemlig at det er muligt at leve uden at tale baskisk i Baskerlandet, men ikke uden at tale spansk. Og at ETAs vold (og kun dette) er årsag til denne emigrering. Uvidenheden fortsætter, når han skriver at det først er nu, at forældre kan vælge, hvilket sprog deres børn skal have i skolen. Faktisk har der været frit valg af sprog i landet siden kort efter Francos død (det eneste sprog der er nogensinde blevet forbudt i Baskerlandet er baskisk).
Hele artiklen lyder som en dårlig, udokumenteret udgave af den spanske regerings officielle diskurs om Baskerlandet, helt almindeligt at læse i den spanske partisan-presse, men ikke noget jeg forventede af en avis som Information. Til Ole Olesen: jeg vil anbefale, at du i stedet for at kommentere om Baskerlandet (som du åbenbart ikke kender særlig godt), begynder at promovere et-sprogs engelskundervisning i danske folkeskoler. For så mener du vel også at ”dansk ikke er noget der giver danske børn forbedrede muligheder for at klare sig i en globaliseret verden”?