Kommentar

Stop sexslaveriet i Europa

Kvindehandel og prostitutionsdebatten er i virkeligheden et værdispørgsmål. Vi må gøre op med os selv, hvad vi som samfund vil acceptere og ikke acceptere
29. april 2009

Sopheavy var 17 år, da hun blev opsøgt i sin landsby i Cambodja af en kvinde, der formidlede job på en 'skønhedsklinik' i Thailand. Som datter i en ekstrem fattig familie var udsigten til et job i storbyen en unik mulighed for at kunne bidrage til familiens forsørgelse, så Sopheavy og hendes forældre takkede ja.

Den unge pige blev en tidlig morgen kørt over grænsen til Thailand. Den dag i dag ved hun ikke, hvor hun har været, men hun ved, at hun endte på et bordel i Thailand. Hun ved, at hun blev låst inde og tvunget til at tage i mod 15 mænd dagligt. Hun ved, at hun aldrig så bare en brøkdel af den løn, hun var blevet lovet og hun ved, at hendes forventning om et liv fri af fattigdom var langt fra den virkelighed, hun blev stillet over for i Thailand.

Det lykkedes Sopheavy at stikke af og kontakte det thailandske politi, der sendte hende retur til Cambodja, hvor hun blev overgivet til kvindekrisecenteret.

Det var her jeg mødte Sopheavy, da jeg i 2004 for Folkekirkens Nødhjælp arbejdede på krisecentret i Cambodja. Sopheavys historie er desværre langt fra enestående i en tid, hvor den globale sexindustri vokser dag for dag.

Massiv indsats

Menneskehandel er et voksende problem, og udgør i dag en af de største indtægtskilder inden for organiseret grænseoverskridende kriminalitet.

Fire millioner kvinder og børn udnyttes årligt i den globale sexindustri - og alene i Europa er mere end 600.000 kvinder og børn hvert år ofre for menneskehandel. Antallet af handlede kvinder i Danmark er omgærdet af stor usikkerhed, men det vurderes, at der lige nu - i dette øjeblik - befinder sig mindst 250 handlede kvinder i landet.

Handlen med mennesker er en god forretning, hvor kyniske bagmænd tjener milliarder af kroner hvert år på at sælge kvinder til sexindustrien. Der er tale om en global kæde af modtager- og afsenderlande, og Danmark hører til i fødekædens absolutte top. Således havner afrikanske, asiatiske og østeuropæiske kvinder i klamme kældre på Vesterbro og må betjene 15 mænd om dagen.

For at komme sexslaveriet til livs er der behov for en massiv opprioritering af indsatserne på nationalt og europæisk plan. Jeg har fire forslag til indsatser:

Det mest afgørende lige nu og her er at slå benhårdt ned på bagmændene. Jeg foreslår derfor, at politiet opretter specialgrupper, som specifikt har til opgave at optravle og bekæmpe handlen med mennesker, og at Europol nedsætter en særlig task-force på 50 mand til at koordinere indsatsen.

Slip kvinderne fri

Den anden indsats handler om beskyttelse af de handlede kvinder. Langt de fleste ofre tør i dag ikke stå frem af frygt for deres bagmænd og konsekvenserne ved at blive ført tilbage til fattigdom og isolation i deres hjemland. Der skal derfor oprettes kvindekrisecentre i alle EU-storbyer. Ligeledes skal kvinder, der samarbejder med politiet om at opspore deres bagmænd, sikres permanent opholdstilladelse - ligegyldigt om deres sag fører til dom eller ej. Kvindernes sikkerhed ved at stå frem er jo netop nøglen til, at vi kan få trukket hele den kriminelle nælde op ved roden.

Den tredje indsats handler om kunderne. I Danmark er det lovligt at købe sex af prostituerede, både af den danske, udenlandske og den handlede slags. På en fredag aften 'råber' Istedgade, som et andet frit tag selv-bord, ud til de forbipasserende:

"Værsgo, tag for jer af retterne!"

Jeg går ind for et forbud mod køb af sex! Handlen med kvinder både inden for og over de danske grænser kan ikke stoppes, før vi kriminaliserer køb af sex i Danmark og i EU.

Den fjerde indsats handler om at Danmark skal tage et konkret opgør med lummerkulturen. Vi skal gå foran og gøre køb af sex i embeds medfør til fyringsgrundlag for offentlige ansatte. Som repræsentanter for den danske stat, danske regioner eller danske kommuner kan vi ikke acceptere, at offentligt ansatte køber sex, når de er på forretningsrejse i Polen eller på medarbejderkursus i København.

Kvindehandel og prostitutionsdebatten er i virkeligheden et værdispørgsmål. Vi må gøre op med os selv, hvad vi som samfund vil acceptere og ikke acceptere. Vil vi lukke øjnene for sexslaveri i EU, eller vil vi åbne øjnene og sætte en stopper for det?

Med en skærpet indsats kan vi forhåbentlig forhindre at unge piger bliver tvunget til at sælge sig selv som Sopheavy og kvinderne i de klamre kældre på Vesterbro. Jeg synes, vi skylder dem at tage deres historier alvorligt. Sexslaveriet i Europa skal bremses - lad os slippe kvinderne fri!

Emilie Turunen er kandidat for SF til Europa-Parlamentet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gad vide hvornår Emilie vil mene at mænd køber sex af kvinder? Er det mon hvis en mand, en dansk embedsmænd på et to-ugers kursus i Polen f.eks. møder en polsk kvinde, og betaler en middag for hende, eller giver hende smykker? Hvorefter hun så frivilligt går i seng med manden. For det er netop sådan det foregår, Emilie.

Eller der det mon når en mand på et medarbejder-kursus i København til festen den sidste aften betaler for en kvindes drinks - og hun går med op (frivilligt) til hans værelse, hvorefter der så sker diverse frække ting og sager?

En af mine tidl. kærestes venner var engang på Cuba. Her havde han kontakt med en sød cubansk (ung) kvinde, som han gav penge (dollars), smykker og betalte mad for i den uge eller to han var på Cuba. Dette er vel også en form for prostitution, Emilie?

Og hvad med de kvinder som rejser ned til Afrika og morer sig med afrikanske unge mænd - de såkaldte cabana boys. Midaldrende (hvide) kvinder, skam også fra Danmark, tager ned til varmen for at blive gjort hede af mørke lækre afrikanske mænd.
Og de lægger skam ikke skjul på, at det udelukkende er for at få S-E-X at de gør det.

Gad vide hvad Emilie ville gøre, hvis hun fandt af, at en kvindelig ansat i Danida i f.eks. Tanzania havde hoppet lidt på en afrikansk mand - samtidig med, at hun havde givet ham penge, betalt mad for eller betalt regninger for hans familie. Skulle den pågældende kvinde så også fyres?

Hele denne problemstilling, som Emilie rejser, hviler på en eneste ting; at mænd er nogle svin, som ikke kan holde deres begær inde; de må derfor, når de er på rejse, f.eks. i Polen straks opsøge en prostitueret.

Hun overser totalt (efter min mening) at kvinder også kan være lige så liderlige som mænd, jvf. mine beskrivelser af midaldrende (og unge) kvindes sex-rejser til Afrika (som man bl.a. kunne læse om i Jyllands-Posten i påsken).

Og ja, det er da muligt at Istedgade råber 'kom og tag for jer af retterne'; der har altid været en vis lighed mellem sex og mad som bl.a. sex i filmen 9½ uge - og andre film. Og desuden er det jo tydeligt, at Emilie (og andre med hende) ikke kan lide gade-prostitution. Og derfor skal den væk.

Hvis man f.eks. kigger på de svenske erfaringer med frbud mod køb af sex har det bestemt ikke virket; blot har det betyder at prostitutionen er gået i hi, under jorden; det er blevet sværere for politiet (det svenske) at få de prostituerede til at melde bagmændene mm.

Kvindehandel skal bekæmpes. Enig. Men det gøres altså bedst ved at kæmpe for at bønderne i f.eks. Cambodja får bedre udbytte af deres marker, og en bedre pris for deres varer. Så de ikke har incitamentet til at 'sælge' deres datter...

Og så er jeg forsåvidt enig i, at der bør gøres langt mere for de prostituerede, der selv henvender sig til politiet - for at anmelde deres bagmænd.

Og siden hvornår er sex blevet til lummerkultur? Hvis Emilie vil det, skal han også tage et opgør med porno-branchen og totalt forbyde porno...

Det er som visse personer på venstre-fløjen tror, at sex kun kan eksistere indenfor det hellige ægteskab eller parforhold; interessant synes jeg, al den stund, at det trods alt var venstre-fløjen, der i 1970erne gik forrest i kampen mod det borgerlige samfunds syn på sex som hørende hjemme i ægteskabet udelukkende...

Og Fay Weldoms afsnit af Herskab og Tjenestefolk er god at få forstand her; her viser hun tydeligt, det borgerlige ægteskabs forløjethed og hvordan det (dengang omkring år 1900) var at sammenligne med netop

prostitution..

Prositution skal bekæmpes som det sociale problem det i virkeligheden er d.v.s. med social tiltag og så skal det kriminelle miljø med bagmænd og alfonser bekæmpes som anden kriminallitet så langt er jeg enig med Emilie. Kriminalisering af sexkunder er der i mod i bedste fald virkningsløst og rammer alt fra den hårde kerne af kunder til den store gråzone af forhold der ikke lader sig klassificere.- Man vil komme til at straffe personer der deltager i forhold der er frivilligt aftalt mellem to personer. Hvorfor skal samfundet blande sig i det?
Det er desuden et skrid i retssikkerheden når man ikke længere er i stand til at afgøre om det man er ved at involverer sig i evt. er strafbart
Vil det f.eks. være prostitution hvis man giver en middag som 'betaling'?etc. Med det forslag begiver man sig ud i en sump af ugennemskuelige afgørelser der vil være så bundløs som den menneskelige fantasi er uendelig når det drejer sig om at omgå 'problemet'

Inger Sundsvald

Det er noget underligt noget at blande en middag som ’betaling’ ind i debatten. Ligeledes sexturistrejsende og ægteskab som prostitution. Det drejer sig om at optrevle den organiserede handel og finde bagmændene, samtidig med at beskytte kvinderne.

Jeg synes det er nogle udmærkede forslag Emilie Turunen fremsætter. Især synes jeg om oprettelse af specialgrupper hos politiet og:

”Der skal derfor oprettes kvindekrisecentre i alle EU-storbyer. Ligeledes skal kvinder, der samarbejder med politiet om at opspore deres bagmænd, sikres permanent opholdstilladelse - ligegyldigt om deres sag fører til dom eller ej.”

Hvad angår kunderne er jeg mere i tvivl om det hensigtsmæssige.

Inger: Eksemplet med en 'middag' som betaling er blot for at illustrere hvor glidende overgangen er fra den hårde prositution og til noget som er svært at klassificere. Hvis det nu ikke er en middag men et smykke er det så prostitution? og hvorfor? eller hvis det ikke er et smykke men det 'lån' på favorable vilkår er det så prosittution? og hvorfor?

Inger Sundsvald

Kunne vi ikke koncentrere os om gadeprostitution, klamme kældre og bagmænd? Så ville noget dog være opnået. Alt er ganske vist relativt, men der er sager som er så åbenlyse, at det skulle være en overkommelig opgave for politiet.

Henning Ristinge

smukt Karsten Aaen - det illustrerer på glimrende vis at der er mange og dybe huller i forbudsopfattelsen. Det er besynderligt at SF ikke selv kan se det. Forbud har aldrig ført til andet end stigende profitter på det forbudte, mere rå og organiseret kriminailitet, dårliger forhold for de mest sårbare og mere politi i gader og stræder -

Inger Sundsvald

Henning Ristinge

Mener du så, at for at undgå yderligere organiseret kriminalitet og dårligere forhold for de mest sårbare, så skal vi helt skrotte alt hvad der hedder politi og forebyggelse i gaderne, fordi det kun fører til højere profit for bagmændene?

Det er da en interessant indfaldsvinkel, som kunne overføres på mange andre uacceptable forhold. Man kunne jo nævne f.eks. narkotikamarkedet, eller hvad med helt at afskaffe politi og domstole?

@ Karsten Aaen, Ole Falstoft og Henning Ristinge

Lad mig starte med at slå fast at jeg ikke synes "mænd er nogle svin" som Karsten Aaen påstår, at alle der er for et forbud mod sexkøb synes. Der er en masse ting i denne verden man kan beundre mænd for at have gennemført i historiens løb og nogle af mænds karaktertræk kan man som kvinde lære noget af (f.eks. mht. arbejdsmarkedet - men det er en helt anden debat). Og omvendt.
Men let's face it: Kvinder over hele Verden bliver hver dag holdt nede af m æ n d (der måske er bange for hvilke konsekvenser det ville få, hvis kvinden fik ligeså meget taletid som manden; kan I nævne nogen?). I prostitutionsmiljøet er den sørgelige kendsgerning, at kvinderne bliver truet med fysisk afstrafning med eller uden døden til følge, hvis de ikke makker ret. De penge hun tjener bliver stort set taget fra hende igen, og i mange tilfælde bliver hun præsenteret for en stor gæld, som hun så skal "tilbagearbejde".
En nigeriansk/østeuropæisk/cambodjansk kvinde på egen fod i Danmark uden en eneste engelsk frase i ordforrådet vil næppe være i stand til at forlade denne pressede situation uden hjælp fra myndighederne. Derfor er det absurd, at når politiet (og Skat) udfører razziaer på landets mange bordeller, er det jo ikke for at beskytte kvinderne: Nej, det er nemlig skatte- og momskroner, der skal indkræves! Når disse kvinder så kommer i politiets varetægt opdages det, at de ikke har opholdstilladelse (de er enten smuglet ind eller har falske papirer udleveret af bagmændene) og bliver derefter smidt ud af landet. Det må ikke føles særlig trygt at være i politiets hænder, og må uden tvivl forværre opklaringen af netværket, når kvinderne ikke føler sig værdsatte eller bliver givet (hvert fald midlertidig) opholdstilladelse. Desuden er kvinderne ofte bange for, at bagmændene finder frem til dem og afstraffer dem og deres familie i hjemlandet. Dette må afhjælpes med en sikkerhed om beskyttet identitet og bedre håndtering fra myndighederne i det pågældende land.
Derfor ville det helt klart hjælpe med større fokus på krisecentre og opholdstilladelse indtil der er kommet en smule afklaring af sagen.

MEN

Kvinderne ville jo aldrig blive lokket herop hvis ikke det var fordi her er et m a r k e d for sexkøb! Det må accepteres at e f t e r s p ø r g s l e n er det grundlæggende problem i denne sag! Derfor er det altså mest effektivt at kriminalisere sexkøb. Ikke for at dæmonisere mænd, men for at afvikle markedet. Hvis det blev gjort kriminelt, ville der med garanti være mange flere mænd, der tænkte sig om en ekstra gang; især førstegangskunder som bare "lige skal se hvad det er". På den anden side kan vi også sende et stærkt signal om, at vi som samfund ikke accepterer handel med mennesker i nogen form. Mænd, kvinder eller børn.

Argumentet med at "det bliver mere skjult" og at det bliver sværere at finde frem til bagmændene i tilfælde af kriminalisering, kan slet ikke bruges. Hvis kunderne kan finde frem til bordellerne, kan politiet skam også!

Mht. det lettere forvaklede argument om at middag+sex=prostitution er helt ude i skoven. Hvad så når den ene giver den anden en julegave og den anden kvitterer både verbalt men også senere på aftenen (ubevidst?) på den fysiske måde? Og sådan kan man blive ved med at diskutere dette til evighed. Det er simpelthen at gøre grin med seriøsiteten af dette emne.

Jørgen Schlein Nielsen

Lisa Ståhl:
"Derfor er det altså mest effektivt at kriminalisere sexkøb. Ikke for at dæmonisere mænd, men for at afvikle markedet. "

Lad os gøre som det statsfeminiserede Sverige, kriminalisér sexkøb, og hæve antallet af opholdstilladelser fra muslimske lande til ca 90.000 om året, bingo, herefter kan man udråbe sig til Europas voldtægtscentrum.

Sverige havde i 2008 ca 5500 anmeldte voldtægter, Danmark havde 467.

Sikke en succes, som de kære svenskere dog prøver at nedtone!

@ Lisa Ståhl (og andre)

Argumentet med at danske midaldrende kvinder tager på sexturist-rejser til Afrika er skam godt. bare læs Jyllands-Postens udgave i Påske-dagene fra år 2009.

Her ser vi netop, hvordan danske og norske unge og midaldrende kvinder rejser til Afrika næsten udelykkende for at en ting: S-E-X. Og netop de unge lokale mænd på 16-22 år er parat til at give dem
S-E-X mod at få betaling til gengæld. Ok, det kan godt være, at betalingen ikke er direkte, men mere indirekte, f.eks. fremgår det af ef af artiklerne i JP, at
en af kvinderne har betalt en regning for en af mændenes familier, en anden har betalt huslejen, en tredie for mandens ophold hos hende.

Dette er også prostitution, som jeg ser det - bare i luksus-klassen. Og eksemplet med manden på Cuba er skam også taget direkte ud af virkelig-heden.

I tror åbenbart, at man bare kan afskaffe folks behov ved at forbyde det, være moralsk overlegen og sige, at sex kun er tilladt indenfor ægteskabet eller parforholdet.

Og det afsnit som Fay Weldon har skrevet af Herskab & Tjenestfolk eksiterer rent faktisk; en af personerne siger i dette afsnit 'at der er mere rent i rendestenen'. Og her er det helt tydeligt at Marjorie kun er gift med Lord Bellamy, fordi han giver sikkerhed, tryghed, position og status - ikke fordi hun elsker ham. Og netop derrfor blev ægteskabet i 1970erne sammenlignet med prostitution - af kvindebevægelsen dengang.

Jeg forsøger at få folk til at tænke sig om, reflektere om I vil, om hvad prostitution mon er. Definitionen er jo sådan set let nok; når man går i seng med nogle for penge, ja så er det prostitution.

Men hvad hvis man f.eks. tager til Tanzania og møder en sød afrikans kvinde, giver hende penge til mad, og hjælper hendes familie med penge til husleje, køber et smykke til hende - og hun på et tidspunkt så går i seng med dig ? (en mand) Og hun gør det igen, når den næste (hvide) mand ankommer. Så er det vel også prostiution?

Hele denne tankegang om at hvis det gjort kriminelt, ja så ville mange flere mænd sikkert tænke sig om, inden de gik ind til en prostitueret er jo som at høre Dansk Folkeparti argumentere for højere straffe.

Der er intet, der tyder på, at begge dele virker - og er desuden udtryk for en rets-politik bygget på borgerlige argumenter om, at borgeren handler rationelt og fornuftigt - altid. Så når noget bliver gjort kriminelt, ja så gør borgeren selvfølgelig ikke noget kriminelt - fordi han (eller hun) tænker på at 'nu kommer jeg så og mange år i fængsel'.

Beklager, men sådan fungerer virkeligheden altså ikke. (hvilket naturvidenskaben da også omsider har fundet ud af). Alt tyder på, at mange af vore beslutninger bliver taget af vore følelser eller af følelsen i vores mave - og ingen skal bilde mig ind, at en mand som er tændt nok, ikke vil kontakte en prostitueret. Og han skal nok finde dem, også selvom de, altså de prostituerede, er gået under jorden.

Og Lisa, jeg taler ikke om gaver her - også selvom jeg ved, at nogle, ikke mange sikkert, men nogle kvinder kun er sammen med deres mænd, fordi han kan give dem dyre pelse, dyre smykker, og kan give dem position og status i samfundet. Mange af de her kvinder kan f.eks. ses i engelske og amerikanske krimier...

Og Lisa, uanset hvad du eller dine måtte mene, vil der altså altid eksistere et marked for pro-sti-tution.
Og det handler altså om, at det borgerlige samfund
ikke anerkender kvinders seksualitet som sådan. Og også om, at det borgerlige samfund splitter mandens seksualitet op i to - så han ikke tør spørge sin kæreste om hvad han evt. godt kunne tænke sig, f.eks. at blive bundet, eller andre mere frække ting som f.eks. at sige til hende, at han godt kunne tænke sig at se hende i lak og læder eller i knæ-lange støvler.

Og netop derfor går famile-fædre til prosti-tuerede, ikke for 'lige at se hvad der sker' men for at få drømme og fantasier opfyldt som de tror, deres komer og kærester ikke er med på. Og hvis de var med på det, ja så ville de, mændene sikkert anskue dem, konerne altså, som prostituerede.

Og netop derfor er der et marked for det. Og dette marked forsvinder altså ikke, bare fordi man fjerner
udbuddet af prostituerede. Efterspørgslen vil stadig være der; netop derfor vil udbuddet (af pro-sti-tuerede) gå i hi og skjul.

Det er ligesom med McDo : Lette at slippe af med, det kræver blot at "kunderne" holder sig væk.

Visse mennesker har brug for sådan noget som McDo, ubegribeligt msåke, og visse har brug for købesex, mindre ubrgribeligt måske: Giv dem dog hvad de har brug for uden at kriminalisere, hverken McDo, nå nej, vel, men heller ikke købesex.

Og når vi er igang, frigiv så også Narko'en, så vi slipper af med den pestbyld, som den narkokriminaliteten er.

Jens Sørensen

Tænk hvis man kriminaliserede sexkøb.

Så er Simon Spies nok glad for at han er død.
For ellers skulle han jo dømmes for sexkøb (Janni Spies)
Der findes jo talrige eksempler på sådanne reelt prostituerede.
Hvad med de mænd (kvinder) der gifter med en partner fra 3. lande sim f.eks. Thailand ? skal de også straffes ?
Hvad med alle dem der bliver gift uden at kende deres ægtefælle på forhånd og efterfølgende bilver familiesammenført ?

Kvinde- eller rettere menneskehandel er IKKE det samme som prostitution.

Iøvrigt vurderer politiet at antallet af reelt sex-slaver er ca. 25. og ikke de 250 som artiklen nævner.

Men uanset antalet skal menneskehandel bekæmpes.
Dette gælder også børnearbejde i asien.
Det er nemlig den værste form for menneskehandel. Langt værre en kvinder ,der flygter fra Afrika, og som frivilligt kommer til DK for at tjene "lette" penge.
Af en eller anden grund er alle ligeglade med disse drenge på 5 til 18 år !!!!
Hvorfor mon ?

@ Jens Sørensen
Siden hvornår er ægteskab blevet til prostitution? Så vidt jeg ved er stort set alle arbejdsduelige kvinder ude på arbejdsmarkedet i dagens Danmark. Men jo, der var engang, hvor det at blive gift mere var af praktisk karakter og sjældent havde noget med kærlighed og følelser at gøre. Normen var at kvinden blev hjemme og passede børn og var derfor økonomisk afhængig af manden. Uddannelser var ikke engang tilgængelige for kvinder pga. nogle sociale regler mændene (da det jo var dem med uddannelse=viden=magt, arbejde og dermed penge og indflydelse) havde fastsat. De færreste kvinder i dag tænker "Jeg SKAL bare giftes med en stenrig mand, så jeg slipper for at arbejde". Det må være forbigået dig, at næsten alle kvinder ønsker sig viden/uddannelse/arbejde/indflydelse/økonomisk uafhængighed i dagens samfund.

Indse det: Det er næppe økonomisk grådighed, der driver socialt udsatte kvinder ud i et liv på gaden/rejsen til Danmark for at leve en mere stabil tilværelse. Desværre får de handlede kvinder bare ikke særlig meget taletid i de danske medier. Det gør, at folk stadig tror på myten om "den lykkelige luder", som absolut selv har valgt det og tjener "tonsvis af penge" på det. Men realiteten er, at størstedelen af de prostituerede ikke umiddelbart selv har valgt det (bla. sociale årsager som f.eks. seksuelle overgreb i barndommen og narkotikamisbrug), og mange af disse er hentet ind fra u-lande. De kommer i nogle tilfælde frivilligt til Danmark - fordi de tror på en bedre tilværelse og er blevet lovet mere social tryghed end deres land kan tilbyde. Andre gange bliver de bare kidnappet på vej hjem fra arbejde i deres hjemland og bliver smidt ind i en varevogn, hvor der sidder 5-10 andre i samme situation. De kender bare ikke deres skæbne før de står ansigt til ansigt med baggmanden i København og bliver solgt frem og tilbage som et stykke kvæg. De bliver ovenikøbet brændemærket, så der kan blive holdt styr på dem.

Er dette virkelig en tilværelse du synes nogen har fortjent?

Det var næppe den forestilling kvinderne havde da de blev lokket herop. Og jeg tror simpelthen ikke at nogen som helst fra et fattigt land i Afrika tror på "lette penge". De vil bare væk fra de rædsler de ser i deres hjemland, men havner i en endnu værre tilstand i Danmark.
Menneskehandel omfatter begge køn, men eftersom der dog er flest kvinder/piger, der bliver udsat for det, vælger debattørene navnligt at omtale helheden som kvinder. Jeg (vi) mener såmænd også mænd og drenge. Og vi kan alle blive enige om at børnearbejde (piger OG drenge) er forfærdeligt, men det er ikke det debatten handler om. Det handler om hvad vi kan gøre her og nu i vores hjemland Danmark på netop prostitutionsområdet.
I øvrigt er det ikke politiet der har den daglige gang i miljøet, derfor kan man ikke helt stole på deres tal, men også lytte til de hjælpeorganisationer, socialarbejdere, og frivillige som møder og hjælper de handlede kvinder i hverdagen. Det er højst sandsynligt fra disse, at skribenten har sine tal.

@ Karsten Aaen
Ja, jeg har læst artiklerne om danske kvinder der drager til Afrika i JP. Det er også prostitution og det er også noget der skal forhindres. Men da debatten her handler om sexhandlede mennesker i Europa, især Danmark, må vi diskutere hvad der er mest optimalt at gøre her og nu. Jeg trak lidt på smilebåndet da jeg læste dit indlæg, idet du fasttømrer en tankegang som mange mænd ellers prøve at vriste sig fri af: Mænd kan ikke bruge hjernen og de nedre regioner samtidigt. Der er jeg helt uenig og må tage de fleste danske mænds parti. Jeg tvivler på, at de vil stemples som liderlige sexgalninger. Problemet med kunderne er, at de ikke kan skelne mellem, hvem der er handlet og hvem der ikke er. Der er et udbud og det er lidt tilfældigt hvad valget falder på. De færreste stiller sig op og spørger: "Er du her frivilligt? Har du det godt?" Desværre er der mange, der er uvidende eller ligeglade, og endnu flere som faktisk godt ved, at det har negative konsekvenser for kvinden, handlet eller ej.
Selv politikkerne ser dette som et socialt problem, derfor undrer det mange som mig, at der ikke bliver gjort noget ved det, når man ved hvilke svære konsekvenser det har.
Det er i øvrigt pudsigt at du får din virkelighedsopfattelse fra "engelske og amerikanske krimier", når dette netop er fiktion. I øvrigt er det lidt skræmmende, hvor mange krimier der bliver læst i disse år og hvad de fleste hander om: Kvinder der bliver brutalt myrdet - helst med seksuelle overgreb/tortur involveret. Man kan så diskutere hvad der er inspireret af hvad. Og hvad der er værst. Fakta er i hvert fald, at kvinder i prostitution og pornografi udsættes 40 gange så ofte for mord og 5 gange så ofte for voldtægt som kvinder udenfor miljøet.
Jeg kan kun gentage: Hvis kunden kan finde frem til dem, så kan politiet også.

Henning Ristinge

Lisa@
"Kvinder over hele Verden bliver hver dag holdt nede af m æ n d (der måske er bange for hvilke konsekvenser det ville få, hvis kvinden fik ligeså meget taletid som manden; kan I nævne nogen?)."

Ja det kan jeg, det du beskriver sker ofte i ægteskaber og inden for prival´tlivet fire vægge - vil du så også forbyder ægteskabet?

Jens Sørensen

Lisa.

Sikke en gang vrøvl blandet op med uholdbare sammenligninger.

Du har ret i at de fleste DANSKE kvinder heldigvis er uafhængige, arbejder ude osv.
Men det er jo ikke danske kvinder, der er sexhandlet.
Det er jo netop udenlandske kvinder fra f.eks. Nigeria, Asien og Øst-europa.
Og dem kan du altså ikke tillægge samme egenskaber som danske kvinder, vedr. det at være uafhængige eller at "bolle" sig til penge.
Og iøvrigt findes der stadig kvinder (mænd) i DK, der gifter sig efter pengepungen. Jeg kender i hvert een i min omgangskreds.

Ægteskab og prostitution:
Prostitution kan sagtens ske i et ægteskab.
Hvad vil du ellers kalde Jannis Spies forhold til Simon ? Iøvrigt havde de jo også et forhold INDEN de blev gift.
Prostitution er jo et ganske enkelt at have sex med en anden for pengenes skyld.
Hvis ægteskab automatisk udelukker reel prostitution, udelukker ægteskabet vel også voldtægt.

Eller hvad med alle de, typisk danske mænd, der finder "den eneste ene" i et katalog eller under en rejse til Thailand.
Er du virkelig så naiv, at du ikke tror der er et element af sex for et bedre liv (penge)

At skyde mig i skoene, at jeg synes det er OK at handle kvinde til sex, er direkte manipulrerende og uhæderligt fra din side.

Tværtimod er jeg enig med forfatteren om mange af de tiltag, der burde gøres for at finde bagmændne bag reelt handlede kvinder. Bemærk "reelt handlede kvinder".

Det er det samme med narko. Det må da være relativt enkelt at trevle op. Men måske har politiet ret. når de påstår at "måske" handlede kvinder ikke er særligt samarbejdsvillige.

Du siger jo selv at danske kvinder, er
uafhængige og ved hvad de gør.
Hvorfor skal du og andre bedrevidende så bestemme hvordan kvinder skal leve deres liv ?
Hvis nogle kvinder har lyst til, af egen fri vilje" at tjene kassen ved sex-arbejde, er det vel deres sag,
På samme måde som de 20 soldater, der indtil nu er dræbt i Fogh's dødssyge krige, ligeledes selv har valgt deres levevej.

Man kan være for eller i mod prostitutuon.

Men det er en absurd tanke at kriminalisere kunder, mens sexarbejde som sådan ikke kriminaliseres.
Det svarer til at tyven intet ulovligt gør mens hæleren skal i fængsel.

Hvis man virkelig vil kriminalisere prostitution må det nødvendigvis både være udbyderen og aftageren. Ellers hører alt fornuft jo op.
Forstil jer følgende scenario :

Politiet kommer til en massageklinik. Sexarbejderen lukker op. Politiet kommer ind og får at vide en en kunde lige er gået ud af bagdøren. Det var iøvrigt en god forretning, idet hun havde tjent 5 tudser, som hun iøvrigt viftede med foran næsen på politiet.
Politiet forlader klinken.

Næste dag kommer politiet tilbage. Igen er en kunde lige smuttet og igen vifter sexarbejderen med nogle tuder foran næsen på politiet. Intet sker, at UDBYDE sex er jo ikke ulovligt. Politiet forsvinder igen.
Senere samme dag kommer politiet atter tilbage. Og denne gang har de held med sig.
En kunde har endnu ikke nået at forsvinde.
Manden bliver anholdt. Endda inden han har betalt sexarbejderen.
Da sexarbejderen ikke fik sine penge går hun nu til advokat og lægger sag an mod manden.
Manden bliver dermed involveret i 2 retsager.

Den første fordi han er kunde.
I den anden fordi kunden ikke har betalt for ydelsen.
I den anden retssag bliver sexarbejderen indkaldt som vidne. Hun fortæller ærligt om sit erhverv , om hvor mange kunder hun har osv. Ligeledes fortæller hun hvad hun lavede med manden i den mindste detalje.
Manden bliver bliver selvfølgelig kendt skyldig i begge retssager.
Sexarbejderen arbejder bare videre som om intet var hændt.

Ovenstående eksempel er der typisk aldrig nogen der vil forsvare. Hvorfor mon ?

Problement med handlende kvinder kan efter min mening løses relativt let. Det kan gøres ved at skabe ordentlige forhold indenfor erhvervet:

1. Definer forskellen mellem frivillige prostituerede
og ufriviliige prostituerede= reelt handlede.
2. Op ret næringsbreve til de frivillige prostituerede.
Et sådant næringsbrev skal udstedes af myndig-
hederne. Og kun hvis man er sikker på at der
ikke er tale om tvungen prostitution.
3. Bordel-ejere skal ligeledes godkendes af
myndighederne. De skal stå for og være ansvar-
lig for sikkerhed og de psykiske arbejdsvilkår
4. Narko-prostituerede skal kunne tvinges til
afvænning.
5. Gadeprostitution skal forbydes.
Igen skal sexarbejderne sikres ordentlige
arbejdsvilkår.
6. Hetzen mod sexarbejdearbejder fra bedre-
vidende skal høre op.
Den skader de prostituerede mere end de
egentlige arbejde.

Hvis disse 6 punkter blev indført ville problemet med reelt handlede kvinder relativt let kunne løses.
Jeg tror nemlig let at myndighederne let kan gennemskue hvis kvinderne vil udøve deres erhverv
frivilligt eller under tvang.

At mange IKKE går en for ordnede forhold for prostituerede, tror jeg skyldes at de ikke er imod prostitution for den enkeltes prostitueredes skyld, men af andre grunde
For tænk hvis hvis de dårligdomme som sexhandlede kvinder nu bliver udsat for rent faktisk forsvinder ? Så ville det deres bedste argument mod prostitution jo forsvinde.
Og det ville jo være skrækkeligt.

Lisa:
'Mht. det lettere forvaklede argument om at middag+sex=prostitution er helt ude i skoven.'
ja hvis du mener at diskussionen om retssikkerhed i denne forbindelse er 'helt ude i skoven' . Jeg er skam meget seriøs om dette emne. Skal sexkøb krimilaliseres må det vel gøres på en måde så ingen potentielle kunder er i tvivl om hvornår det man er i gang med er kriminelt eller ej? Jeg vil gerne se en 'vandtæt' definition af hvad sexkøb er for en størrelse en definition som reelt sætter en stopper for fænomenet - jeg tror ganske enkelt ikke det er muligt. Man kan fjerne fænomentet fra gaden hvis man mener det er stødende men det er jo noget andet - det er 'æstetik'. Jeg tror man risikerer at skyde sig selv i foden med en sådan lov fordi prostitutionen ikke forsinder men blot 'går under jorden' og det sociale arbejde der gøres for at hjælpe prostituerede ud af prostitutiuonen bliver meget sværere.
Jeg kender ikke den svenske lovgivning på området er der nogle der ved hvordan sexkøb er defineret i den svenske lov?

Henning Ristinge

SF er ude på et skråplan her - alt det der forbudssnak er DF politik og reaktionært - det hører ikke hjemme i et parti som SF

Jean Thierry

Advarsel: Medmindre alt er lavet helt om i løbet af det sidste år, så er EU-parlamentet og ikke mindst Emilie Turunens og SFs "grønne" gruppe for legalisering af sexkøb og imod illegalisering af det.

Hun ved det måske ikke selv, men hendes fornuftige holdning har ingen gang på jorden i EU.

Per Holm Knudsen

"Det kommer næppe bag på nogen, at der er flere mænd end kvinder, der har købt sex. Det kommer måske bag på flere, at der også er flere mænd end kvinder, der har solgt sex. To procent af svenske mænd mellem 18 og 74 år har modtaget betaling for seksuelle ydelser, mens tallet er 1,6 procent for kvinder."

En mand, vi ikke taler om Information 24. oktober 2008

Inger Sundsvald

Måske kommer det bag på nogen, at en mand som engang har modtaget betaling for sex ikke nødvendigvis er prostitueret, handlet, eller på anden måde tvunget til at betjene mænd/kvinder ved tvang eller mod sin vilje.

Per Holm Knudsen

Inger

Der er det samme problem i disse prostitutionsdebatten, menneskehandel, tvang, prostitution blandes sammen i én pærevælling.

Man forbyder jo ikke bilsalg, fordi nogen bruger biler til bilbomber.

Inger Sundsvald

Per Holm Knudsen

Èt eller andet sted er vi måske ikke så uenige, men artiklens overskrift er: ”Stop sexslaveriet i Europa”. Hvordan det skal foregå, har jeg ingen anelse om. Det er lidt som med hash. Hvis der ikke var nogen kunder, var der heller ikke nogen kriminalitet og bagmænd.

Prostitution er ikke ulovligt, kun den form som burde kunne observeres af politi og myndigheder, og det er jo denne form som foregår på gadeplan og i uhumske kældre jeg opponerer imod.

Hvis hash blev frigivet, ville der sikkert være kriminelle som kunne sælge varen billigere, og sådan foregår det nok også med de prostituerede.

Henning Ristinge

Inger Sundsvald
Jeg kan se at jeg ikke har svaret på dit spørgsmål.

Nej, det mener jeg ikke. Men jeg mener at man skal anvende straffeloven med omhu, og jeg mener ikke generelt at forbudspolitik er nogen god ide.

Et af de områder jeg netop mener man burde overveje at ophæve forbud, om ikke i alle så i mange tilfælde, er netop narkotika men også enhver form for sexuel adfærd der ikke lige frem indebærer vold og tvang over for andre.

Inger Sundsvald

Henning Ristinge
Vold og tvang er jo i forvejen forbudt. Problemet er bare, at der ikke gøres nok for at opspore og forhindre sexslaveriet.

Jeg kunne godt personligt forestille mig f.eks. lægeordineret heroin eller andet, som kunne bringe mennesker ud af det uacceptable forhold, at skulle prostituere sig eller begå anden kriminalitet for at skaffe pengene.

Jeg er enig i at der skal være så få forbud som muligt.

Henning Ristinge

Min personlige holdning er at forbudspolitik på hvad man kunne kalde - nydelses-tilfredstillelses områder - kun er til gavn for organiseret kriminalitet.

Politiet, og samfundet bliver med sådanne forbud tvunget ud i at anvender enorme summer på at opretholde forbud som grundet på deres natur ikke kan fjernes med forbud.

Det er en lektie vi burde have lært af forbudsårene i tyvernes og tredvernes USA. Et åbent samfund kan ikke bekæmpe dårligdomme der er funderet i misbrug - med forbud.

Man skyder sig selv i foden, og man hjælper ikke det mindretal af nakomaner og sexarbejdere som virkelig er i social nød og/eller er placeret i slavelignende forhold. Prisen stiger bare - til gavn for den organiserede kriminalitet - som bare blive mere sofistikerede. Eksemplet med middage og andre ydelser er slet ikke så dårligt som du synes at mene. Den slags er faktisk bare en af et utal af måder man kan kamuflere de groveste former for sex-slaveri.

Politiet bruger allerede idag en uforholdsmæssig stor del af deres ressourcer på at bekæmpe sådan nydelses og misbrugs kriminalitet. Ressourcer der kunne have været anvendt til at bekæmpe andre former for kriminalitet og til opsøgende virksomhed der kan hjælpe folk ud af misbrug og tvang.

Det er derfor yderligere beklageligt at et parti som SF er faldet i forbudsgrøften - det er uigennemtænkt og tåbeligt - og i dette tilfælde et knæfald for ideer der i virkeligheden handler om at tæmme især mænds farlige sexualitet og nogle kvinder følelse af utilstrækkelighed og angst.

Det sker at mænd (somme tider er det også kvinder) også dem i parforhold - finder sig placeret i en situation hvor det bedre at købe uforpligtende sexuel tilfredstillelse - end at være deres samlever utro. Man kan ikke få opfyldt et behov og/eller man ønsker ikke at ødelægger et i øvrigt godt familieliv og skade fælles børn. Vi taler om perioder eller situationer hvor det sex-regnskabet i et parforhod/familie af den ene eller anden grund ikke fungere for den ene af parterne og hvor man alligevel ikke ønsker at blive skilt. Eller situationer hvor en person er har problemer grundet på sygdom eller handikap. Her kan køesex være en god og brugbar løsning - og hvorfor ikke?

Inger Sundsvald

Henning Ristinge

Tja, hvorfor ikke?

- Hvis man kan være sikker på at det er frivilligt, og ikke en stakkels snydt og bedraget pige, som er lovet et arbejde i en frisørsalon eller andet, og som nu til lavpris kan forsøde fattigrøve og folkepensionisters liv, mens de betaler bagmændene tilbage på disses store udgifter.

De velbeslåede ”pæne mænd” kan jo betale hvad det koster. Ingen alarm herfra. Men jeg opponerer altså også kun imod den elendige indsats fra politiet med de asiatiske eller østeuropæiske piger, og jeg tror ikke at det er de største ressourcer der bruges på escortpiger i luksusklassen.

Skulle jeg bestemme (og det skal jeg desværre ikke) så blev der frit lejde og opholdstilladelse til ’de elendige’, med henblik på at ramme bagmændene til sexslaveri. De ville rigeligt kunne rummes i vores samfund, måske til glæde for ordentlige mænd og for kvinderne.

Per Holm Knudsen

"Stop sexslaveriet i Europa" ???

Jeg går faktisk ind for, at man stopper alt slaveri i hele verden, men det er måske ikke SF's politik? Jeg troede ellers, at SF'ere var internationalister.

Henning Ristinge

Det der var min pointe Inger er at man ville have flere ressourcer til sine rådighed til at gøre noget ved de virkelige problemer hvir man istedet droppede al det nonsens om forbud og gik den anden vej og legeliserede sexsalg i al almindelighed.

Når det at sælge sex ikke er mere eller mindre ulovligt er det selvsagt nemmere at bekæmpe misbrug og dårligdomme. Jeg tror i øvrigt at det er det er meget få kvinder som er tvunget ud i prostitution af krimineller bander. Men at den slags uhyrligheder eksistere er jeg ikke i tvivl om, blot er det idioti at tro at man kan komme det til livs med generelle forbud. Det eneste man opnår med det er at prisen går op og de kriminelle tjener mere.

Men det bør selvsagt falde ind under kriminal retten at have sex med en mand eller kvinde som er underlagt slaveri, det er jo en slags hæleri, og er det indlysende at kunden burde vide det bør hemmeren falde