Læserbrev

Tvangsudskrivning af kvinder er grundlovsstridigt

Debat
22. april 2009

Under forsvarsforligsforhandlingerne er værnepligten et ømt punkt: Regeringspartierne og Dansk Folkeparti vil fastholde tvangsudskrivningen, mens Folketingets øvrige partier er imod.

De socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, har foreslået den nuværende tvangsudskrivning erstattet af en indkaldelse af både mænd og kvinder til 'Forsvarets dag' - et udspil, der er modtaget med begejstring i regeringskredse, der øjner en mulighed for at snige tvangsudskrivning af kvinder til forsvaret ind ad bagvejen.

Hvis man gennemfører John Dyrby Paulsens forslag, vil der hurtigt rejse sig røster om, at en enkelt dag slet ikke er nok til at blive introduceret til Forsvaret, det kræver mindst en uge eller mere. Så vil vejen være banet for en elementær, obligatorisk grunduddannelse, og før man ser sig om, har vi reelt tvangsudskrivning til forsvaret af både mænd og kvinder.

Dette uagtet, at grundlovens paragraf 81: "Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver."

En forfatningsretsekspert har med danske forfatningsretseksperters vanlige tjenstvillighed over for regeringen og Folketingets flertal udtalt, at kvindelig værnepligt godt kan indføres ved lov, for der står jo ikke noget i grundloven, der forbyder det!

At det skulle være grundlovsstridigt, bekymrer heller ikke den socialdemokratiske forsvarsordfører, for som han sagde for nylig i radioens P1: "Grundloven er jo mange år gammel!"

Egen motivation

Men både Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, og retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF), erkender, at det er uforeneligt med grundloven at indføre kvindelig værnepligt.

Det er selvsagt uholdbart at have en grundlovsbestemmelse, der forskelsbehandler mænd og kvinder. Ved næste grundlovsrevision bør værnepligten udstrækkes til kvinder eller - hvad der synes mere acceptabelt og tidssvarende - værnepligten bør simpelthen afskaffes.

Indtil da kan man i praksis gennemføre ligestillingen ved at ophøre med at tvangsudskrive til forsvaret. Det har et stort antal OECD- og NATO-lande allerede gjort, for vore dages militære opgaver kræver professionalisme og motivation, der opnår man ikke ved at tvangsudskrive folk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nanna Gersov

Hans

Værnepligt indebærer i dag militær forsvarspligt på dansk jord ved krig og krise under aftjenelse af værnepligten samt i tilfælde af efterfølgende genindkaldelse, men ikke pligt til udsendelse udenfor landets grænser. Det sidste har vi dog ingen garanti for ikke skulle kunne indføres ved lov i fremtiden.

Der er for de værnepligtige, som ikke selv har ønsket det, tale om tvangsindkaldelse til forsvaret. jeg ser intet ukorrekt ved at beskrive det således.

Nanna Gersov

Da ligestillingsspørgsmål er bragt ind i debatten og da mit åbne brev til forsvarsministeren blandt andet omhandlede om dette, tillader jeg mig her at bringe dette brev:

April 13th, 2009 by nanna

Kære forsvarsminister Søren Gade

ÅBENT BREV (sendes også til forsvarsudvalgets medlemmer og til forsvarsordførerne og ligestillingsordførerne samt til pressen)

Kvindelig sessionspligt er et risikoelement under krise, krig eller fremmed magtovertagelse

Jeg skriver til dig, fordi det i pressen forlyder, at der i folketinget skulle være et ønske om at indføre tvungen session til 18-årige piger. Da forslaget er nyt i store dele af offentligheden, anmoder jeg hermed om, at I afholder jer fra at medtage dette element i det kommende forsvarsforlig, men i stedet lader der være en bred og kvalificeret drøftelse af dette vigtige spørgsmål inden I indgår bindende aftaler imellem partierne.

Demokrati tager som bekendt tid. Derfor bør vi i Danmark ikke ændre så radikalt på borgernes rettigheder og pligter uden at den gruppe borgere, som man påtænker skal bære en ekstra byrde, selv får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.

Mange unge piger har allerede reageret helt spontant på dette forslag med kritik på Internettet i debatter og blogs, hvor de jo typisk ytrer sig. Jeg synes ikke man bør overhøre signalerne fra den gruppe borgere, som dette berører.

Personligt er jeg en varm tilhænger af grundlovens bestemmelser:

”Den personlige frihed er ukrænkelig.” (§ 71)

og

”Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.” (§ 81)

Lad os følge grundlovens ord og bogstav, da disse bestemmelser har universel værdi i tid og rum. Der er en mening med, at vort samfund respekterer den enkeltes frihed. Nemlig at staten ikke skal kunne tiltage sig ubegrænset magt over den enkeltes liv. Man har lov at vælge selv ud fra egne ønsker og forudsætninger. Der bør være en nogenlunde overensstemmelse imellem borgernes ønsker og formåen og hvad man kan forpligte dem til.

Det er der med den nuværende ordning, hvor langt de fleste mænd og alle kvinder i forsvaret deltager på frivillig basis. Det er under fem procent af en årgang unge mænd, som ufrivilligt er enten værnepligtige eller som er militærnægtere. Det synes jeg egentlig er bemærkelsesværdigt i en situation, hvor vi har haft høj beskæftigelse og hvor Danmarks militære engagement ude i verden har været høj.

Den sidste rest af ufrivillig deltagelse kunne sikkert forsvinde, hvis der blev flere stillinger i forsvaret, som ikke indebar pligt til udsendelse udenfor landets grænser. Det ville muliggøre, at flere frivilligt ville ønske at aftjene værnepligt, da dette jo er adgangsbilletten til at få en uddannelse og ansættelse i forsvaret.

Dermed kunne vi bevare værnepligten som den er uden at indføre upopulære tvangsforanstaltninger mod kvinder eller tvinge mænd i trøjen eller til at spilde deres tid som militærnægtere. Piger bør fortsat oplyses om deres muligheder i forsvaret, men på et reelt grundlag, som ikke skjuler, hvor hård en arbejdsplads der egentlig er tale om.

Angående de ligestillingsmæssige aspekter så mener jeg ikke at det er ligestilling at overføre pligter fra ressourcestærke personer til personer, som ikke magter de samme pligter. Det er farligt og skadeligt at tvinge mennesker ud i krigs- eller beredskabsopgaver, som de ikke har den fornødne fysik til at magte.

Et effektivt forsvar er baseret på ønsket om at vinde over fjenden, hvorfor soldaterne fortrinsvis må rekrutteres iblandt mændene, som har et langt større potentiale end kvinderne. Det vil være uklogt ikke at bruge de bedste folk, hvis fjenden stiller med de bedste folk.

Vi må leve med at alle borgere ikke kan yde samme indsats. Den som tjener meget, betaler mere i skat. Den som har hus, må vedligeholde sit fortov af hensyn til andre. Det er en pligt man har samtidig med at man også har en fordel frem for andre. Mænd har fordelen at være fysisk bedre rustet til livet som soldat. Men man kræver ikke at alle mænd skal kunne opfylde disse krav blot fordi de er mænd. Kun våbenføre mænd, som altså kan klare de fysiske anstrengelser, det kræver at være i kamp, er forpligtede. Derved påhviler pligten netop det udsnit af befolkningen, som bedst kan klare at være i krig. At tvinge de andre ville ikke være hensigtsmæssigt.

Hvad angår mand/kvindeproblematikken vil jeg tilføje, at selv om kvinder ikke er forpligtede overfor militæret, udfører mange kvinder alligevel arbejde for fx civilforsvaret ligesom kvinder også klarer hjemmefronten for udsendte soldater. Dertil kommer at kvinder har en opgave i forbindelse med graviditet og fødsel, som alene påhviler dem.

Der er således en balance, hvor mænd må yde noget ekstra i forsvaret men hvor kvinder yder noget ekstra ved at være gravide og føde børn. Begge dele kræver hhv. sin mand og sin kvinde. Lad os gensidigt respektere hinanden. Arbejdsdeling er nødvendig, da vi ikke kan kræve af den enkelte, at han eller hun skal kunne alt.

Inden man eventuelt indfører tvungen session for kvinder, bør følgende overvejes.

1. Hvad indebærer det at indkalde kvinder på lige fod med mænd? Er det i overensstemmelse med grundloven at pålægge kvinder pligter, der knytter sig til værnepligten, når denne udtrykkeligt kun påhviler mænd?

2. Kan eventuel straf i tilfælde af udeblivelse have nogen gyldighed, når kun våbenføre mænd er forpligtet overfor forsvaret jf. vor grundlov?

3. Har forsvaret ret til at kræve oplysninger om kvinders helbredsforhold og lignende samt underkaste kvinder undersøgelser og til at opbevare disse undersøgelser imod den enkelte kvindes ønske?

4. Har forsvaret ret til at inddele kvinder i kategorierne egnet, begrænset egnet og uegnet til militærtjeneste?

5. Hvor kan kvinder klage, hvis de som følge af tvungen session anser deres rettigheder efter grundloven og internationale konventioner for krænket?

6. Risikerer kvinder at blive brugt under krise og krig uanset grundloven og øvrig lovgivning som følge af, at de står registrerede hos forsvaret efter at have været til tvungen session?

7. Vil adgangen til oplysninger om kvinderne kunne misbruges i tilfælde af borgerkrig, etniske eller religiøse konflikter?

8. Kan vi forestille os en statsmagte eller ledere i militæret, som vil indkalde kvinder til farefulde opgaver med den hensigt, at opnå etnisk udrensning? Vil man udslette et folk, er det ret effektivt hvis mange kvinder dør inden de når at føde børn.

9. Hvordan vil kvinderne og kvindebevægelsen reagere, hvis mænd bruger deres overrepræsentation i folketinget og andre steder til at tvinge kvinder på session?

10. Hvilken legitimitet forventer kvindelige politikere og partiledere at have, hvis de tvinger unge piger på session og på sigt til militærtjeneste?

11. Gavner det mandens anseelse i samfundet, hvis mænd ikke kan og vil påtage sig landets forsvar i tilstrækkeligt omfang og samtidig vil tvinge kvinderne ind?

12. Er det rimeligt at politikerne har valgt at lytte til de kræfter i samfundet, som vil hævne den ligestilling, kvinder har fået i samfundet, med tvungen værnepligt?

13. Hvordan vil politikernes anseelse mon se ud, hvis man bryder med grundloven?

14. Vil flere mennesker vende sig imod begrebet ligestilling, når de ser, hvad det bliver brugt til?

15. Vil danske kvinder sige nej, vi vil hellere være kvinder end have ligestilling, hvis ligestilling betyder, at vi skal gennes i krig og ind i et militær, hvor vi er 30 procent svagere end mændene og er underlagt dem?

16. Vil dette betyde en polarisering imellem kvinder og mænd med gensidigt had?

17. Vil enheden i det danske samfund være truet?

18. Vil dette afstedkomme en ny antimilitaristisk bølge, og vil der opstå tvivl om hvem der egentlig er ven og fjende?

19. Vil der opstå polarisering i forhold til etniske minoriteter, som vil kunne føle, at dette forslag handler om at få skovlen ind under dem?

20. Vil vor civilisation tabe points på dette og blive opfattet som ufri og kvindefjendsk? Og vil det betyde, at flere søger væk fra det moderne samfunds værdier og i stedet tilslutter sig religiøse fællesskaber, som har andre normer?

Med venlig hilsen

Nanna Gersov

Nanna Gersov

Forsvarsminister Søren Gades svar til mig på ovennævnte åbne brev:

Nanna Gersov

FORSVARSMINISTEREN

6. maj 2009

Tak for din mail af 13. april 2009 om kvindelig sessionspligt.

Jeg kan forstå, at du er bekymret for, om der bliver indført tvungen session for 18-årige piger.

Efter min opfattelse er værnepligten vigtig for den demokratiske forankring af forsvaret i vores samfund. Værnepligten udgør også en væsentlig rekrutteringsbase for forsvaret – både hvad angår personel til internationale operationer og personel til en længere karriere i forsvaret.

Kvinder er i dag ikke undergivet værnepligt, men de har mulighed for at gøre frivillig tjeneste på værnepligtslignende vilkår i forsvaret, ligesom de inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år hvori de fylder 18 år. Begge tiltag er noget, der i høj grad har medvirket til at forøge antallet af kvinder i det danske forsvar.

Det er vigtigt, at også kvinder er en del af det danske forsvar, og at vi kontinuerligt arbejder på at få en større andel af kvinder i forsvaret.

I forbindelse med den netop afsluttede beretning fra Forsvarskommissionen er værnepligten i dens nuværende form betegnet som en succes både af dem, der gennemfører den, og af forsvaret. Forsvarskommissionen finder imidlertid, at værnepligten fremadrettet står over for en række udfordringer, da en række sammenlignelige europæiske lande har afskaffet værnepligt, mens andre sammenlignelige lande har besluttet at fastholde værnepligten.

Forsvarskommissionen har foreslået, at der i den kommende forligsperiode gennemføres en undersøgelse af værnepligtens fremtid, hvorunder værnepligtens nuværende og fremadrettede udfordringer afdækkes. Denne undersøgelse bør blandt andet analysere, hvordan værnepligten fremadrettet kan indrettes mest optimalt, og eventuelle muligheder for at indføre alternativer til den nuværende værnepligt. Undersøgelsen bør samtidigt behandle forsvarets muligheder for at rekruttere bredt, så sammensætningen af forsvarets personel bedst muligt afspejler befolkningen, herunder muligheden for at rekruttere flere kvinder og mulighederne for at rekruttere unge med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. En egentlig forpligtelse for kvinder til at møde på Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år, kunne i den forbindelse efter min opfattelse være en mulighed.

Jeg synes, at Forsvarskommissionens forslag om en undersøgelse af værnepligten er fornuftigt, og jeg vil se frem til, hvad en sådan analyse måtte nå frem til.

Afgørende ændringer i værnpligtens indhold eller form vil imidlertid næppe blive aktuelt i forbindelse med det kommende forlig, og det står derfor heller ikke lige for at indføre tvungen session eller værnepligt for kvinder. Derimod vil det være naturligt at drøfte spørgsmålet om at indføre en pligt for kvinder til at møde på Forsvarets Dag i forbindelse med de igangværende forligsforhandlinger.

Med venlig hilsen

Søren Gade

Hans Hansen

Nanna

Jammen så er der jo kød på sagen. Hvis du ikke har forstået forskellen på værnepligt og militærpligt, så er det jo ikke så underligt at du er af den opfattelse at kvinder skal tvinges i militæret, hvad man altså bare ikke kan her i landet, ligegyldigt om man laver den nye lov.

Nanna ingen kan tvinges ind i militæret i op til en måned efter de er mødt på kassernen.

Med andre ord har den indkaldte seks måneder fra modtagelse af indkaldelsesordren til at træffe sin beslutning.

Hans Hansen

Nanna

Læg nu mærke til at søren gade omtaler værnepligt - ikke militærpligt, i omtalte nu fra dig indsatte skrivelse.

Hvis du ikke vil forstå forskellen så er du ikke saglig.

Du kan have ret i at søren gade måske burde have omtalt muligheden for nægtertjeneste, men ser det sandsynligvis ikke som sin pligt at snakke imod militærtjeneste MHT sin stilling som forsvarsminister.

Hans Hansen

Iøvrigt er det nærmest ufatteligt at næsten samtlige af folketingets medlemmer skal belæres af en simpel IT og systemudvikler som mig, med henhold til artiklens kontekst.

Nanna Gersov

Hans

Ordene værnepligt og militærpligt udtrykker det samme. Men der er selvfølgelig forskel på at have pligten og om man rent faktisk udfylder den.

Og her forstår jeg så at din pointe er, at enhver har ret til at blive militærnægter. Det er jeg ganske enig i.

Men der er stadig tale om tvangsindkaldelse til militæret, hvis man tvinges til at møde op på Forsvarets Dag. Er der mødepligt og sanktioner ved udeblivelse eller hjemmel til at blive hentet ved politiets hjælp, så er der tale om tvang.

Og har man først indført en Forsvarets Dag, kan det næste blive en Forsvarets Uge og så fremdeles. Glidebanen er sat i værk.

Hans Hansen

Nanna

Ordene værnepligt og militærpligt udtrykker det samme.

Nej Nanna - det gør det absolut ikke - intet kan være mere juridisk forkert.

I tilfælde du ønsker at udstyre din udemærkede blog med relevante lovfæstede regler vedr. denne lovmæssige ændring, vil jeg anbefale du indsætter følgende link, for at tydeliggøre kvinderne, og også mænd, hvilke rettigheder de rent faktisk har.

Militærnægter tjeneste og rettigheder:
http://militaernaegter.dk/viden/MNAWIKI/love%20og%20regler.aspx

http://militaernaegter.dk/viden/Pages/default.aspx

https://www.borger.dk/FOA/Sider/default.aspx?fk=22&foaid=11494732

https://www.borger.dk/Emner/politiretsvaesenforsvar/forsvarogberedskab/S...

Hans Hansen

Nanna

Er der mødepligt og sanktioner ved udeblivelse eller hjemmel til at blive hentet ved politiets hjælp, så er der tale om tvang.

Ja - der er tale om tvang og krav om aftjenelse af værnepligt, enten civilt eller militært.

Imidlertid er det ikke politiet der eventuelt henter en indkaldt, men militærpolitiet.

Nanna Gersov

Hans

Du skriver:
"Ordene værnepligt og militærpligt udtrykker det samme.

Nej Nanna - det gør det absolut ikke - intet kan være mere juridisk forkert."

Måske var det en ide om du holdt dig til fakta - jeg har aldrig sagt at det var jura, det handlede om. Definer selv udtrykket "militærpligt", hvis du finder det vigtigt. Det er du og ikke jeg, som overhovedet har bragt et sådant ord ind i debatten. I

alt hvad jeg skriver bruger jeg ordet værnepligt. Men jeg anerkender det andet ord, som bruges af andre for det samme.

Jeg synes du er i gang med at afspore debatten lige nu til en gang pindehuggeri om ord. Og det er trættende hele tiden at blive talt til i tonen "du har ikke forstået".

Du som går ind for ligestilling burde anvende en ligeværdig tone uanset om du henvender til en kvinde eller en mand. Dette lever du absolut ikke op til.

Dette finder jeg beklageligt, da jeg faktisk rigtig gerne vil svare på de relevante problemstillinger, som du rejser. Jeg har bare ikke nået det endnu. Men jeg takker for dine links, som jeg vil læse.

Inger Sundsvald

Efterhånden er debatten så absurd og med så nedladende bemærkninger fra såkaldte ”ligestillingsforkæmpere” at det nærmest er en strid om profetens skæg.

Jeg er efterhånden parat til at kræve, at før jeg vil høre ét ord mere om militærpligt elle værnepligt til kvinder, så skal mænd indvilge i at føde hvert andet barn og at tage præcis halvdelen af pligter i forbindelse med børn og husførelse.

Og hvis de ikke makker ret, så bliver de kastreret.

Hans Hansen

Nanna

Måske var det en ide om du holdt dig til fakta - jeg har aldrig sagt at det var jura, det handlede om.

Det er så her problemet opstår. I en lovmæssig forstand er de juridiske fortolkninger de eneste der tæller, hvorefter det uden yderligere dokumentation er beviseligt dig der ikke forholder dig til fakta.

Du kan ikke bruge det almindelige sprog som fortolker til det juridiske, uden fuldkommen at tabe meningen på gulvet, alene fordi sproget ikke er logisk opbygget.

På samme måde som værnepligt og militærpligt sprogligt betyder næsten det samme, er de juridiske betydninger vidt forskellige.

Du kender det fra andre forbindelser, hvor eksempelvis begrebet sygeplejerske også dækker over en mandlig uddannelse, og hvor det rent sprogligt er ualmindeligt misvisende, men ikke ifølge det branchebestemte fags fortolkning

Nanna Gersov

Her forklares så, hvad militærnægtelse indebærer:

Ansøgning om militærnægtertjeneste
Du skal ansøge om at aftjene din værnepligt som militærnægter senest otte uger efter, du har modtaget indkaldelsen til Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Ansøgningen skal sendes til Militærnægteradministrationen. Det skal fremgå af ansøgningen, at militærtjeneste af enhver art og tjeneste i Beredskabsstyrelsen er uforenelig med din samvittighed. Du kan finde ansøgningsskemaet på Militærnægteradministrationens hjemmeside.

Militærnægteradministrationen

Arbejdsopgaver
Som militærnægter starter du med en introduktion i Militærnægteradministrationen. Her får du bl.a. informationer om tjenesten og om mulighederne for at blive udstationeret på forskellige institutioner.

Tjenestetiden kan foregå på forskellige sociale og kulturelle institutioner, fredsbevægelser, organisationer med tilknytning til FN, kirkelige og fælleskirkelige organisationer, samt miljøorganisationer. Institutionerne er spredt over hele landet.

Efter introduktionen foregår resten af tjenesten i en af de nævnte institutioner.

Løn
Du får udbetalt et dagligt vederlag på 149,01 kr., svarende til 4.529,90 kr. om måneden, og du får 95,77 kr. om dagen i kostpenge. Det er 2.911,41 kr. om måneden. Du optjener desuden 17,91 kr. i hjemsendelsespenge om dagen.

Det daglige vederlag og hjemsendelsespenge er B-indtægt, mens kostpenge er skattefri.

Når du bliver udstationeret, kan du få en boliggodtgørelse på højest 2.362 kr. om måneden. Det sted, du bliver udstationeret til, stiller dog undtagelsesvist et værelse til rådighed for dig.

Du bruger dit eget tøj under tjenesten. Er din tjeneste på mere end 30 dage, får du en beklædningsgodtgørelse på 1.091 kr. Godtgørelsen er et skattefrit engangsbeløb og bliver overført til din Nemkonto ved første lønoverførsel.

Heinrich R. Jørgensen

Så vidt jeg ved, har det været praksis siden 1995, at nægter nogen kategorisk at aftjene værnepligt, militær og civil, vil de modtage en dom herfor, men straffen vil blive gjort betinget.

Når det i praksis ingen alvorlige konsekvenser har at nægte værnepligt, ligesom Forsvaret og andre myndigheder helst forbigår at der komme fokus på værnepligtsnægtelse, hvorfor så en interesse i at udvide værnepligten til at omfatte endnu flere?

Det er vist også "kun" 10% af en årgangs produktion af unge mænd, Forsvaret har brug for. Igen må jeg spørge - hvorfor udvide rekrutteringsgrundlaget.

NB: Før 1995 blev værnepligtsnægtere idømt ophold på vand og brød, svarende til længden af værnepligtens længde.

Hans Hansen

Inger Sundsvald

Efterhånden er debatten så absurd og med så nedladende bemærkninger fra såkaldte ”ligestillingsforkæmpere” at det nærmest er en strid om profetens skæg.

Jeg vil gerne medgive dig at feministisk retorik til tider minder lidt om den religiøses ditto.

Hvis du ønsker at kastrere mig, skal du først fange mig ;-)

Nanna Gersov

Inger

Ja, jeg ved snart ikke hvor mange gange visse af mine moddebattører har antydet, at jeg vist ikke var for klog og da slet ikke på niveau med dem selv...

Men når de vil forsvare at tvinge kvinder i værnepligt, så er der ikke grænser for, hvor kloge vi er og hvor uundværlig denne klogskab skulle være lige i militæret.

Men dette indebærer så ikke, at kvinders klogskab på samme vis bringes ind, hvor mænd træffer beslutningerne. Her ER disse ligestillingsforkæmperne af hankøn forlængst stået af!

Og når de generøst siger, at de da gerne vil støtte os i vores "ligestillingskamp", så er det jeg tænker at det da havde været dejligt, om en mand havde påtaget sig mine fødselssmerter i sin tid. Det ville da have været velsignet med aflastning lige der!

Nå, men tom snak er det og som man siger:
Tomme tønder buldrer mest!
;-)

Nanna Gersov

Heinrich

Det er vist også "kun" 10% af en årgangs produktion af unge mænd, Forsvaret har brug for. Igen må jeg spørge - hvorfor udvide rekrutteringsgrundlaget.

Godt spørgsmål!

Det virker meget ulogisk, at man lige har nedlagt kaserner og indskrænket antallet af rekrutter til et minimum og så pludselig vil fordoble rekrutteriungsgrundlaget.

Det giver absolut ingen mening med mindre da der er palner om, at vi skal i krig.

Inger Sundsvald

Faktisk bruger jeg ikke en værre retorik, end kvinder har hørt på i umindelige tider, ganske vist forklædt:

Hvis du vil have ligestilling så vær så god, der er serveret:
- Åbn dine døre selv.
- Tjen dine egne penge.
- Fuld militærpligt.
- Og hvis du tror du er noget, så skal du nok blive pillet ned, for ikke engang dine argumenter dur, du er ikke for klog, og kan ikke forholde dig til fakta.

Det er den sikre vej til ’nul sex’ og ’kønnenes kamp’. Men der er ”frit valg”.

Hans, hvis du ikke allerede har følt konsekvenserne af din ’attitude’, så kommer du til det.

Hans Hansen

Heinrich R. Jørgensen

Du har helt ret i at der ikke er grundlag for at øge antallet af værnepligtige. Eftersom værnepligt kun kan komme på tale sålænge man ikke har en udelukkende professionel hær, kan man derimod forbedre hærens potientiale med kvindelig soldater ved at hæve kriterierne for egnethed, idet jeg formoder at en del kvinder er bedre udrustet end nogle mænd.

I forbindelse med udrustning mener jeg naturligvis rent militært ,-)

Inger Sundsvald

Ditlev Liljenkrone
Ja, du kan prise dig lykkelig.

Hans Hansen

Hvorfor ryger diskussionen ned under bæltestedet når feminister snakker ligestilling. Er det fordi de tror at mænd kun kan tænke med det nederste hoved ;-)

Nanna Gersov

Hans

Når nu mænds fortrin er så iøjnefaldende fra naturens side er det vel ikke så sært, at også feminister engang imellem kommer til at fokusere der, hvor måske også den dybere forstand sidder på en mand...

;-)

Nanna Gersov

...jeg mener hvis opvakthed skal bedømmes på hovedets reaktionstid...
;-)

Hans Hansen

Nanna

he he... det kan jeg jo ikke argumentere imod, blot lige fastslå at kvinders attributter også er temmelig iøjnefaldene ;-)

Hans Hansen

Ditlev Liljenkrone

Godt man ikke spinder, hedder Tom, har en arvefjende der hedder Jerry og bor hos....

Har ha...

Nanna Gersov

Hans

he, he - ja- Og selvom kvinders attributter som regel er over bæltestedet, så befinder vi os stadig under!
;-)

Hans Hansen

Nanna

Det kan jeg li' at høre ;-)

Nanna Gersov

Hans

Nu må jeg hellere gå over til at være saglig frem for at gætte på, hvilket af dine hoveder, der fungerer bedst...
;-)

Her er nogle tal, jeg længe har villet bringe ind i debatten:

20 procent af de 6.000 rekrutter er der kun, fordi de ikke trak frinummer. Men 80 procent af de der aftjener værnepligt har frivilligt ønsket det.

1.200 unge mænd årligt ud af en årgang unge mænd på ca. 30.000 aftjener værnepligt uden selv at have udtrykt ønske om det på forhånd.

Nanna Gersov

Følgende er uddrag fra en debat jeg deltog i på TV2s hjemmeside, men også relevant her:

I dag er 9 procent af de værnepligtige kvinder. Er det egentlig ikke godt nok?

I 2007 var ca. 4,4 procent af årgangen af mænd enten militærnægtere eller aftjente værnepligt som følge af at de ikke trak frinummer. Dvs, at de mænd, som kan siges at komme i klemme ved at der er værnepligt for dem, er ret få.

Vi ved heller ikke, hvor mange af de, som er værnepligtige uden selv at have valgt det, som er utilfredse med dette og hellere ville have været fri. Nogle vælger jo også at lade skæbnen afgøre, hvad de skal.

Værnepligten er kun for våbenføre mænd. Dette kriterie lever kvinder ikke op til. Selv de kvinder, som er værnepligtige, kommer ind på lempeligere vilkår end mænd.

Halvdelen af de 18-årige mænd lever heller ikke op til kriterierne, men erklæres uegnede eller begrænset egnede.

Og ud af gruppen af fuldt ud våbenføre mænd er det kun hver tredje, som aftjener værnepligt. Heraf gør 80 procent det frivilligt. Tilbage er at der er ca. 263 militærnægtere og ca. 1.200 som aftjener værnepligt uden at vi ved, hvor mange af dem, som eventuelt gerne ville have været fri.

Hvis kvinder blev pålagt værnepligt, ville vi se nogle helt andre tal, som ville vise en langt større utilfredshed, end vi oplever hos mænd. Mange kvinder ville føle det som en krænkelse og som overgreb.

Forsvaret ville skulle bruge mange ressourcer på at få kvinder på session og på at bygge kasernerne om, så de kunne rumme flere kvinder. Dette skulle forsvaret gøre i en situation, hvor der er andre langt mere presserende opgaver. Som fx at sikre udsendte soldater bedre materiel. Eller at få fat i de unge mænd, som man virkelig kunne få til at vælge et arbejdsliv i forsvaret.

Hans Hansen

Nanna

Du har ret i at i de seneste år er antallet af militærnægtere faldet betragteligt. Der er sikkert flere grunde, men det må formodes at reglerne for civil værnepligt derfor også er mindre kendte end førhen, dengang danmark havde det største antal nægtere i verden i forhold til indbyggerantallet.

Men du kan være med til at udbrede oplyse kvinderne ved at tilføje dem til din udemærkede blog.

Nu har mænd fra naturens side et hoved mere end kvinder, ialt tre, men jeg skal ikke kunne sige om det har nogen praktisk betydning ;-)

Hans Hansen

Nanna

det er vist en almindelig iagttagelse at kvinder ofte bruger det nederste af deres hoveder før det øverste overhovedet er aktiveret ... bare før jeg sådan bliver jagtet med en kødøkse ;-)

Mikkel Sørensen

Ad comment 134891

"Ditlev Liljenkrone" (... assistent til grev Rantzau? bare et gæt...): øh Læderstræde siger du? hvem bor der, og vuffor skulle mine ikke-eksisterende stormtropper derind?

Altså, når du vil svine folk til personligt må du strenge dig bedre an og gøre injurierne forståelige. Ellers duer det jo ej. Ikke-vold er jo modsat den nazisme som du så udygtigt pådutter mig.

Prøv noget andet. Hvad med "selvhadende dansker", f. eks.? Den metode er nemlig gennemprøvet af større totalitarister end dig.

Men tak for din ukuelige vilje til forsvar for afghanske piger. Trist at den ikke rækker til forsvar for danske piger.

Forresten, hvad hedder din advokat?

Mikkel Sørensen

Hvad er en "samvittighed"?

Jeg spørger fordi rygtet kalder denne mystiske ting central i Grundloven. Trods den klare mangel på samme i dagligdagens politiske virkelighed.

Men man kan jo sandsynliggøre begrebet ved den fnisende ed som parlamentets medlemmer skal aflægge:

”Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde Rigets Grundlov”.

Men dokumentet selv siger jo netop ikke samvittighed:

§ 56

Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

M.a.o. hvis f. eks. et knitrende bundt tusser vinker overbevisende fra en magtfuld hånd, ja så er alt ikke blot i orden, det er helt som planlagt. Det har aldrig været meningen at landet skulle have folkestyre - kun at folk skulle tro de har det.

Så nu ved vi hvad en sam-vittighed er: en vits vi alle kan grine ad.

Nanna Gersov

Ditlev Liljenkrone:

Jeg tror ikke du behøver at betvivle kvinders vilje til at støtte et retfærdigt forsvar af deres land. Du burde hellere bekymre dig om mænds mangel på samme og ønske om at tvinge unge kvinder på barrikaderne begrundet i irrationelle følelser af vrede og hævn imod kvindekønnet.

Kvinder KAN ikke opfylde kravene som soldat, hvorfor forsvaret har lempet kravene for at der overhovedet skal være kvinder. Dette har medført, at 9 procent af de, der aftjener værnepligt, er kvinder.

Hvor høj mener du denne procentandel skal være, før du stiller dig tilfreds?

På politiskolen kommer kvinderne ligesom i militæret ind på lempeligere betingelser. Her er ca. 20 procent af eleverne kvinder.

Spørgsmålet er - hvor langt skal man gå? Er det hensigtsmæssigt, hvis fx halvdelen af forsvaret og politiet udgøres af personer, som er kommet ind på lempeligere betingelser end hvad der normalt kræves?

Kravene til højde er eksempelvis forskellig efter køn indenfor politiet:

Rigspolitiet lægger vægt på, at en ansøger er fysisk robust og fysisk egnet til politiarbejdet, herunder at ansøgeren har en rimelig højde. Rigspolitiet giver normalt afslag til en kvindelig ansøger, hvis hun er mindre end 164 cm, og til en mandlig ansøger, hvis han er mindre end 172 cm.

http://www.blivpolitibetjent.dk/site/ansoegningspraksis

Nanna Gersov

Mikkel:

Men tak for din ukuelige vilje til forsvar for afghanske piger. Trist at den ikke rækker til forsvar for danske piger.

Ja, teenagepiger ville de fleste nok rubricere under kategorien civilbefolkning. Men med en snedig omfortolkning af Grundloven åbnes der nu op for, at ingen borger i praksis kan påberåbe sig at være civil.

Alle kan herefter interneres i militærlejre og tvinges til ting, som de fysisk ikke kan. Herefter hedder det hånligt, at de da bare kan træne sig op og at det er sundt for dem.

Ideen at sætte civile i lejre opstod under Anden Verdenskrig, hvor ordet koncentrationslejr også opstod.

Fra og med Hitlers magtovertagelse i 1933 blev disse angreb på civile sat i system. Der var ikke noget der hed, at sådan gør man ikke mod kvinder og børn. De sattes til tvangsarbejde for den tyske stat. Man skulle jo gøre noget for nationen, ikke sandt! Hånligt satte man teksten op: Arbeit macht frei!

Krig betyder forråelse. Hvad udad vindes, kan indad tabes. Og hvad udad tabes, kan betyde revanchisme og indre selvopgør som vi så det i Tyskland, hvor jøderne blev gjort til syndebukke for Tysklands manglende krigslykke.

Hitlers jødeforagt bundede blandt andet i at han anså dem for at være svage og uvillige som soldater uden fædrelandskærlighed.

Foragt for svaghed og at behandle svage hårdt er et udpræget fascistisk træk.

Nu oplever vi så samme form for aggression i vores samfund rettet imod forskellige grupper, hvor man vil have statsmagten til at anvende tvang overfor de grupper, man gerne vil have ned med nakken.

I dette ligger også et opgør med næstekærligheden.

Nanna Gersov

Om Grundlovens betydning, så tror jeg først og fremmest at det handler om at vi som folk holder respekten for denne Grundlov i hævd. Og kræver det at man taler den juridiske "sagkundskab" midt imod, så er det det, som skal gøres.

Frederik VII, giver af vor Grundlov, første konge efter enevældets fald, gift i de sidste år af sin levetid med Louise Rasmussen (Grevinde Danner) havde dette valgsprog:

Folkets kærlighed min styrke

Grundlovens styrke ligger også i folkets kærlighed.
Den kan kritiseres for meget, men er fast og samlende holdepunkt for vor nation.

Inger Sundsvald

Mikkel Sørensen

Helt ærligt kan jeg ikke se hvad ”Ditlev Liljenkrones” deltagelse kan tilføre debatten, og hvorfor man skulle tage sig af hans indlæg. Jeg er tilbøjelig til at have ondt af ”ham” og hans frygt. Gemt i hans mange identiteter findes: Intet.

Hans vigtigste ’gerning’ her på Information synes jo at være, så ofte som muligt, at bryde debatreglerne: 1), 2), 4) og 5).

Nanna Gersov

Hans

Du har ret i at i de seneste år er antallet af militærnægtere faldet betragteligt. Der er sikkert flere grunde, men det må formodes at reglerne for civil værnepligt derfor også er mindre kendte end førhen, dengang danmark havde det største antal nægtere i verden i forhold til indbyggerantallet.

Ja. 263 militærnægtere er ikke mange. Det må tages som udtryk for, at kun få unge mænd kommer i klemme i det nuværende system.

Hans - ser du det som et ligestillingsproblem, at der er 263 militærnægtere?

Som jeg har forstået dig så finder du det urimeligt, at mænd på denne måde kan tvinges, når kvinder ikke kan?

Men forestil dig den omvendte situation - at der er værnepligt for begge køn og hvor et stort antal kvinder bliver militærnægtere og næsten ingen mænd. Så har du jo bare rykket problemet over på kvinderne.

Du opnår, at stort set alle mænd i militæret er der frivilligt (da mænd oftere selv ønsker det) mens der vil være et stort antal kvinder, som et tvunget til at være militærnægtere fordi de ikke ønsker at aftjene værnepligt.

Antag at antallet af militærnægtere tidobles og stort set alle er kvinder. Finder du det rimeligt?

til slut nogle tal:

En årgang er på ca. 30.000 kvinder og 30.000 mænd. Ca. 6.000 aftjener værnepligt, heraf 540 kvinder (9 pct.) og 5.460 mænd. (91 pct.) 1.200 af mændene aftjener som følge af, at de ikke trak frinummer. Alle kvinder er frivillige.

De 1.200 uden frinummer plus de 263 militærnægtere udgør tilsammen 4,4 pct. af en årgang unge mænd. Så mange mænd kan altså have grund til at føle sig diskrimineret ved at netop de pålægges en pligt, de ikke har påtaget sig frivilligt. De mærker værnePLIGTEN.

Vi har altså en gruppe på maksimalt 1.463 mænd om året, som bærer en ulempe, som ingen kvinder bærer og som 80 pct. af mændene ligeledes slipper for. 50 procent af mændene slipper, fordi de ikke erklæres egnede. 30 procent slipper, fordi de trækker frinummer.

Hvor er logikken og retfærdigheden i at pålægge alle kvinder værnepligt, når 80 procent af mændene i forvejen fritages?

Vi ved at gruppen som vil blive tvunget imod deres vilje dermed øges. Vi ved at der vil komme mange kvindelige militærnægtere.

Og vi ved at det er et stort indgreb i et menneskes frihed at skulle være militærnægter og at ventetiden og usikkerheden om, hvor man kan komme hen, også vil være belastende.

Vi har at gøre med 18-årige teenagepiger, som hvis de erklæres egnede til militærtjeneste kan vælge imellem yderst hårde militære træningslejre eller at skulle udføre arbejde i kirkelige organisationer eller lignende, som kan være beliggende langt fra hjemmet, fx i en anden landsdel.

Nanna Gersov

Hans

Ja jeg er for tvungen værnepligt - og du ved at jeg er militærnægter. Du kender også begrundelsen, at jeg er af den opfattelse at en professionel er politisk upålidelig, af flere årsager.

Men til at udnævne mig til en person der hylder tvang er misvisende og under lavmålet Nanna - at diskutere med følelserne uden på tøjet.

Du skriver at du er for tvungen værnepligt. Men faktum er, at hvis denne værnepligt også kommer til at omfatte kvinder, så forsvinder stort set tvangselementerne for mændenes vedkommende.

5.460 unge mænd og 540 unge kvinder melder sig årligt frivilligt til at aftjene værnepligt. Så mangler der ca. 1.200 pladser, som fyldes op med tvangsindkaldte . Jo flere af dem, som er kvinder eller jo flere kvinder, man kan få til at melde sig frivillingt, desto færre er der tvangsmæssigt.

Og dermed har vi jo netop det, som du er imod, en næsten helt professionel hær uden den bredde, som en bred tvangsindkaldelse ville sikre.

At du er en person, som hylder tvang er et faktum, når du vil tvinge kvinder til at være værnepligtige. Så vidt jeg har forstået dig vil du oven i købet bevare de nuværende optagelseskriterier i forsvaret, som erklærer kvinder som egnede ud fra en lavere standard end den for mænd.

Derved vil det være lettere for en mand at blive kasseret end det vil være for en kvinde.

Bortset fra dette er mit ærinde ikke at sætte dig i en bestemt kategori "som en, der hylder tvang". Sådan er det slet ikke ment. Men at du i denne sag hylder tvang er uomtvisteligt, så vidt som jeg har forstået dine synspunkter.

Nanna Gersov

Jens

"Kun tvangslove kan diktere ligestilling. Ellers vælger folk selv deres prioriteringer. Jeg går ind for frivillighed, at ligestilling skal være en mulighed, du går ind for tvang. Det er forskellen på os."

Med dette udsagn kan du jo umuligt gå ind for enhver form for kvoter !!!!
Og det har du jo gjort i tusinder af andre debatter.
Hvad mener du egentlig ?
Og hvis værnepligt kun er for mænd, er det jo en kvote, nemlig 100% for mænd og 0 % for kvinder.

Jeg mener ligestilling forudsætter lige egnede personer. Derfør bør kvoter, hvis de bruges, kun bruges hvor de, der kvoteres ind, er lige egnede.

Og er der ikke basis for det, er kvoter i sådanne tilfælde uhensigtsmæssigte.

At der er lige mange af hver behøver ikke at være et mål i sig selv. Derfor er kvoter heller ikke et mål i sig selv, men kun noget man bør bruge, hvor det har kvalitativ betydning for samfundet. Ligestilling ud i den blå luft giver ikke mening for mig.

Du mener, at fordi kvinder i gennemsnit er fysisk svagere end mænd, skal ALLE kvinder, også dem der er fysisk stærkere end gennemsnitsmanden,
udlukkes for værnepligt.

Ja, for det giver ikke mening at pålægge kvinder værnepligt, når man ved, at de ikke kan opfylde betingelserne. Hvis man troede på, at kvinder kunne dette, havde man samme optagelseskrav til begge køn. Det har man ikke.

Når du så ligeledes skriver i denne debat ,at kvinder er mindre psykisk stærke end mænd, må det jo nødvendigvis betyde at kvinder på samme med værenepligt, skal udlukkes fra erhverv, der typisk er psykisk krævende.
Altså bør der ikke findes kvindelige politikere og erhvervsfolk på højt niveau.

Jeg mener ikke at kvinder skal udelukkes fra militæret, kun at de ikke skal tvinges og presses. Nogle kvinder vælger det selv og skal have denne mulighed.

Kvinder er mere følsomme overfor kritik, groft sprog osv - ja. En rå tone har vi sværere ved at klare end mænd har. Vi taler og opfører os som regel også pænere og bryder os ofte ikke om at skulle være så angribende og agressive, som mænd kan være.

Men heldigvis er tonen mere civiliseret blandt politikere og erhvervsfolk på højt niveau, hvilket betyder, at kvinder godt kan gøre sig gældende der.

Hans Hansen

Mikkel Sørensen

Hvad er samvittighed?

I forbindelse med værnepligt er samvitighedsbegrebet en juridisk begrundelse for ikke at ville være soldat, at man ikke vil lære at slå ihjel af en eller anden grund.

I medicinsk betydning er samvittighed den faktor hvor dysfunktionelle, eller psykopater som det hed før, ikke er i stand til at opleve i tilstrækkelig grad af empati, og dermed ikke føle virkningen af sine handlinger på andre. En person uden samvittighed er således dysfunktionel.

Det er ikke muligt for en dysfunktionel at forstå hvad samvittighed er, men det er muligt at lære pågældende at begrænse sin opførsel.

Det betyder naturligvis ikke at soldater er dysfunktionelle.

--------------------

Nanna

Jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad du mener med at komme i klemme i systemet. Hvis man aftjener sin værnepligt som nægter, så er tjenesten aftjent. Personligt finder jeg det beklageligt at der ikke er flere militærnægtere.

Jeg har allerede svaret på spørgsmålet vedr. antallet af indkaldte værnepligtige ved kvindelig deltagelse; at der bliver et endnu bredere grundlag for udvælgelsen og dermed egnetheden. Men jeg kan i sagens natur ikke vide hvordan politiken er på dette område eftersom det er noget politikerne afgør. Du kan jo spørge søren gade.

Nanna - alt det der med at indgribe i den personlige frihed er jo en gammel ting i forbindelse med værnepligt. Sådan har det jo altid været for mænd, men jeg husker ikke at feminister protesterede på vegne af mandlig tvungen deltagelse.

Nanna Gersov

Hans

Forkvinden for Dansk Kvindesamfund har udtalt, at hun er imod kvindelig værnepligt og helst så at det også var frivilligt for mændenes vedkommende.

Hans Hansen

Nanna

Det har hun vel først nu hvor det kan blive aktuelt for kvinder. Min begrundelse for at anse feminismen for ugegnet til egentlig kamp mod medmenneskelig undertrykkelse, er feminismens traditionelle kønsfixserede udgangspunkt.

Men jeg har svært ved at se den danske militærnægtermulighed som andet end ikke mindre end verdens mildeste.

Hans Hansen

Jeg kan kun gentage min bekymring for professionel militarisme, med de politiske begrundelser jeg tidligere har anført

Nanna Gersov

Hans

Jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad du mener med at komme i klemme i systemet. Hvis man aftjener sin værnepligt som nægter, så er tjenesten aftjent. Personligt finder jeg det beklageligt at der ikke er flere militærnægtere.

Jeg mener at det er et stort ingreb i en 18-årigs liv at skulle hjemmefra for enten at aftjene værnepligt eller militærnægtertjeneste. Det er det rene spild af tid og ressourcer. Fortæl hvorfor du mener der skal være flere nægtere.

At pålægge piger, som ikke ser sig egnede til militærtjeneste og ikke ønsker det, er ikke rimeligt. Logikken er en misundelsestankegang, som jeg ikke kan anerkende.

Socialdemokraternes forsvarsordfører udtrykte det kort og primitivt:

"Når mænd skal, skal kvinder også."

Men der er meget i livet, som kun kvinder skal og kommer ud for og som aldrig vil kunne pålægges mænd. Det er graviditet og fødsler.

Dertil er vi skabte og derfor er vores krop uegnet til soldaterhvervet. Store bryster og brede hofter er en hæmsko og begrænser hvor hurtigt man kan løbe osv. Men kan man blive kasseret for at have yppige kvindelige former? - Næppe!

Kvinder skal ikke måles ud fra mænds målestok. Ligestilling er mellem lige egnede personer. kvindens krop er ikke skabt til mandlige præstationer og skal ikke stilles overfor krav om dette.

Lige værdighed er at respektere forskellighed. Det er ydmygende for kvinder, at skulle måles fysisk ud fra mænds som værende det "normale". kvinder, som ikke lever op til mænds fysik, skal ikke kategoriseres som syge.

For kvinder er det normale IKKE at kunne præstere som en mand. Disse normer har naturen sat. Men vor tids mænd respekterer ikke naturen. de tror det tilkommer dem at diktere, hvordan kvinden skal være.

Dermed gør de kvinden til en vare. Respekten for kvinden som menneske forsvinder. Respekten for kvindens ret til at bestemme over egen krop forsvinder, hvis kvinder pålægges værnepligt. Det er et overgreb på os, på vores kvindelighed, på vores værdighed.

Vi er i vores gode ret til at sige nej. Naturretten, sædvaneretten og al skik og brug taler vores sag.

Ingen kræver uegnede kvinder kvoteret ind nogen steder. Mindstekravet er, at man er lige egnede. Hvorfor så kvotere kvinder ind i militæret ved at udøve tvang mod den enkelte kvinde? Det er absurd.

Nanna Gersov

Hans

Men jeg har svært ved at se den danske militærnægtermulighed som andet end ikke mindre end verdens mildeste.

Det er som man tager det. Flere lande afskaffer helt værnepligten i fredstid, hvilket vi også kunne gøre.

Nanna Gersov

En anden model er at fjerne kravet om udsendelse fra nogle af forsvarets uddannelser. det er frygten for at blive udsendt til fx Afghanistan, som skaber forsvarets personalemangel. Giver man flere trygheden at kunne blive i Danmark, vil flere sikkert være med.

Hans Hansen

Nanna

Antallet af nægtere kan ses som udtryk for stillingstagen til militæret. Hvis du ikke ønsker at tage indvendningerne imod en rent professionel hær alvorligt, ved eksempelvis at reflektere over dem, har jeg ikke mere at tilføje i den forbindelse.

Jens Sørensen

Nanna

Der er rigtigt mange kvinder, der trods brede hofter(som du selv skriver) er væsentligt bedre emner for militæret end mange mænd.
Der er da ikke logisk at mindre egnede mænd indkaldes mens langt bedre kvinder er beskyttet mod indkladelse.
Det er da logik for burhøns.

Når du mener at kvinder ikke skal have fysisk betonede erhverv, idet mænd er fysisk stærkere, betyder det jo direkte, at du er imod stort set al form for betalt kvindesport.
Ikke mere kvindehåndbold eller tennis med Caroline Wozniacki.
De har jo intet at gøre i deres erhverv. De er jo alt for svage og ville ikke engang kunne gøre sig blandt mandlige motionister.

Hans Hansen

Nanna

En anden model er at fjerne kravet om udsendelse fra nogle af forsvarets uddannelser. det er frygten for at blive udsendt til fx Afghanistan, som skaber forsvarets personalemangel. Giver man flere trygheden at kunne blive i Danmark, vil flere sikkert være med.

Heri kan vi kun være enige!

Sider