Kommentar

Universiteter nægter ansatte basale rettigheder

EU vedtog i november 2008 et direktiv om vikaransættelse, der skal sikre vikaransatte de samme goder som fastansatte. Det er nøjagtig de samme rettigheder, som den danske stat til stadighed forholder de deltidsansatte undervisere ved landets universiteter
22. april 2009

Det åbenlyse misforhold mellem EU-direktivet om vikaransættelse og hvad der er praksis på danske universiteter er naturligvis ikke noget, jeg som formand for den største, danske timelærerforening, DVIP-KUA, kan forbigå i tavshed. Det er nemlig stadig sådan, at en bekymrende stor del af undervisningen på de danske universiteter varetages af deltidsansatte undervisere uden overenskomst, det vil altså sige uden de rettigheder, som alle andre på det gennemregulerede danske arbejdsmarked betragter som fuldstændig selvfølgelige: Opsparing af pension, ret til at arbejde på fuld tid, løn for at gå til møder, ret til fuld løn under sygdom og barsel, ret til efteruddannelse mv.

Da det nye EU-direktiv om vikaransættelse blev vedtaget, udtalte socialdemokraten Ole Christensen fra EU-Parlamentet i Politiken, at "det var det bedste, der var sket på det danske arbejdsmarked i mange år".

Undertegnede skrev derfor til Ole Christensen og spurgte, hvordan han stillede sig til, at den danske stat vedbliver at snyde de deltidsansatte universitetslærere for præcis de samme rettigheder, som det nye direktiv nu skal sikre alle EU's vikaransatte. Det syntes han lød meget mærkeligt, og han foreslog, at han som EU-parlamentariker på vores vegne kunne stille spørgsmål direkte til Parlamentet.

Forskelsbehandling

EU-Parlamentet udtalte på den baggrund, at personer med tidsbegrænset ansættelse eller deltidsansættelse, hvad angår ansættelsesvilkår, ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fastansatte og fuldtidsansatte, udelukkende fordi de har en tidsbegrænset ansættelse eller arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Og det blev tilføjet, at Kommissionen ville skrive til de danske myndigheder for at indhente oplysninger og få afklaret, hvorledes vikardirektivet anvendes inden for videregående uddannelse i Danmark, og informere det ærede medlem direkte om resultatet.

Juridisk sofisteri

Tilbage i august 2007 faldt der dom ved voldgiftsretten. Dansk Magisterforening havde anlagt sag mod Finansministeriets Personalestyrelse med den påstand, at de eksterne lektorer ved universiteterne blev udsat for diskrimination i henhold til EU's direktiv om deltidsansættelse, der blev implementeret i Danmark helt tilbage i 2001. Voldgiftsrettens tre dommere frikendte imidlertid den danske stat på baggrund af rent juridisk sofisteri, da de uden overhovedet at ville se på det reelle indhold af vores arbejde afviste, at der fandtes sammenlignelige fuldtidsstillinger. Var man ikke ansat efter sammenlignelige aftaler, kunne man naturligvis heller ikke hævde, at der forelå diskrimination. Det var selvfølgelig også blevet frygtelig dyrt for staten sådan at efterbetale pension med tilbagevirkende kraft til 2001 -

Der er bare det beklagelige ved det, at dommens præmis overhovedet ikke stemmer overens med virkeligheden, da deltidsansatte og fastansatte universitetslærere i praksis leverer nøjagtig den samme undervisning om end på meget forskellige vilkår. Dette forhold illustreres jo tydeligt og klart ved, at fast- og deltidsansatte undervisere jævnligt kører fuldstændig parallelle undervisningsforløb i samme fag, og for yderligere at føje spot til skade sparer mange institutter ved universiteterne kynisk på fastansættelserne for at lade en stadig større del af undervisningsbehovet dække af deltidsansatte undervisere.

Smyger sig uden om

Ingen af delene kunne jo lade sig praktisere, hvis ikke de deltidsansatte leverede præcis den samme undervisning som de fastansatte. Var kvaliteten af de deltidsansattes undervisning virkelig ringere, ville det selvfølgelig umiddelbart kunne aflæses i produktionen af eksamener, den såkaldte STÅ-produktion. På musikvidenskabeligt Institut havde vi tilbage i 1980'erne omkring 20 fastansatte lektorer og to professorer. Nu er vi nede på bare seks lektorer samt en veritabel syndflod af deltidsansatte til at uddanne den samme mængde studerende. Sjovt nok lykkes det os alligevel år efter år at opretholde produktionen af studenterårsværk, hvilket med al ønskelig tydelighed burde vise, at de deltidsansattes undervisning er fuldt sammenlignelig med de fastansattes.

Af denne årsag er det bydende nødvendigt, at EU-Parlamentet ikke stiller sig tilfreds med at indhente udtalelser fra Finansministeriets Personalestyrelse, der blot vil henvise til dommen fra voldgiftsretten og frikende sig selv.

Hensigten bag EU's direktiver om henholdsvis tidsbegrænset, deltids- og nu vikaransættelse er jo helt tydeligt, at man har villet sikre alle, såvel fuldtids- som deltidsansatte, på EU's arbejdsmarkeder ensartede rettigheder. Og det er just, hvad den danske stat af al magt prøver at smyge sig uden om at give de deltidsansatte undervisere ved universiteterne.

Det kunne blive spændende at se, om EF-Domstolen mon vil komme til samme resultat som den danske voldgiftsret.

Morten Hjelt er formand for DVIP-KUA, cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu