Kommentar

Hvis behov skal nye kampfly opfylde?

Forsvarsindustrien, fagforeningerne og lokalsamfundene varetager hver især deres egne interesser og glemmer helt at vurdere det militære behov for at købe nye fly
Debat
14. maj 2009

Hvorledes det militærindustrielle kompleks kortslutter den demokratiske proces, så det bliver industriens - og ikke de reelle militære behov - der afgør kæmpeinvesteringer i militært isenkram, beretter tidligere rektor for Massachusetts Institute of Technology, Jorome B. Wiesner, allerede om i 1985 i en artikel i Bulletin of the Atomic Scientists.

Da Carter-administrationen skrottede et kostbart fly-udviklingsprojekt: the B1 Bomber, så sørgede Lockheedfabrikkerne i samarbejde med de folkevalgte kongresmedlemmer for, at kontrakterne for diverse underleverancer blev spredt ud over stort set alle Amerikas stater, så der stort set ikke var en landsby i landet, der ikke var tilgodeset. Operationen lykkedes - regeringen var sat skakmat af våbenindustrien.

Det samme skete, da Reagan promoverede sit stjernekrigsprojekt. Da blev Europa rejst tyndt af udsendinge fra de virksomheder der var involverede i projektet. En af dem var åbenhjertig nok til i Newsweek 17. juni 1985 at afsløre: "Målet er at involvere NATO-landenes kommercielle forbindelser, og omgå regeringerne således, at vi kan fortælle regeringerne, at til syvende og sidst nytter det ikke, hvad I siger. Jeres virksomheder ønsker at deltage!"

Her ser vi, hvorledes en uimodståelig dynamik udgående fra det militærindustrielle kompleks får afgørende indflydelse på politiske beslutninger vedrørende militære investeringer.

For industrien

Danmark havde i 20007 besøg af en lignende USA-delegation i forbindelse med underskrivelsen af en hensigtserklæring om dansk deltagelse i JSF-projektet med to milliarder ud over de 200 millioner, der allerede var afsat til formålet. I den forbindelse udtalte forsvarsministeren til Information: "Jeg gør det for industriens skyld."

Samme tankegang finder vi i samtlige de seks andre lande, der deltager i projektet. Eksempelvis skriver den canadiske regering i en pressemeddelelse allerede i 2002: "Som et resultat af Canadas deltagelse i JSF-programmet har 54 canadiske virksomheder, universiteter og forskningscentre undertegnet kontrakter til en værdi af 157 millioner canadiske dollar. "

Syv lande, som tæller Canada, Danmark, Holland, Italien, Norge, Tyrkiet og USA, deltager i programmet, og hvert land regner med at få en række mindre og større udviklings- og produktionsopgaver tildelt .

Råderum og roderum

Således havde det danske firma Terma ifølge Computerworld 17. maj 2004 fået til opgave at producere holdere til flyets maskinkanoner. I Storbritannien, som har en stor flyindustri, fik Rolls-Royce-fabrikkerne til opgave at stå for udvikling og produktion af jetmotorerne til flyet. Men her var de i konkurrence med amerikanske flymotorfabrikanter, så den salomoniske løsning blev at der nu produceres to forskellige motorer. Projektet har en tidshorisont på 30-40 år og en budgetramme på 4.000 milliarder dollar.

Dette astronomiske beløb nås ved at bruge metoden fra B1-bomberen - men nu med de syv lande som 'malkekøer' for investeringer - som 'depositum' for underleverancer.

F.eks. har danske selskaber som Mærsk Data Defence, og Terma m.fl. ifølge Computer World tilsammen indbetalt 170 millioner kr. i håb om at få underleverancer. Kort sagt, udliciteringsstrategien som blev 'opfundet' i forbindelse med B1-bomberen, hvilket giver et enormt økonomisk råderum - men også et kolossalt bureaukratisk 'roderum'.

I 2007 etableredes USA's regering derfor en overordnet kontrolinstans Defence Contract Management Agency for at trimme den komplicerede organisation.

Ifølge DCMA's egen hjemmeside var dens opgaver tidligere blevet varetaget af fire personer.

Nu ville der blive ansat 104. Samtidig udvidedes arbejdsstyrken i produktionsleddet fra 500 ledere, ingeniører og teknikere til over 5.000. Selve arbejdsstyrken på gulvet var på det tidspunkt 11.000 mand - alene på Lockheed-Martin-fabrikken i USA. Nu skulle tidsfristerne overholdes.

En revurdering

Det er ikke svært at forstå, hvorfor forsvarsindustrien, fagforeningerne og lokalsamfundene overalt i de deltagende lande sætter systemet i selvsving, så det bliver deres interesser og ikke vurderinger af militære behovet for dette fly, der dominerer.

En saglig analyse af problemet er udgivet af den uafhængige forskningsenhed Dansk Institut for Militære Studier (DIMS): "Danmark bør bevare en begrænset kampflykapacitet. Men den endelige beslutning bør hvile på en udvidet undersøgelse af Danmarks strategiske behov, herunder den politiske vision for fremtidens forsvar."

Og 'hensynet til dansk industri bør ikke indgå i overvejelserne'.

Analysen fra DIMS bygger altså på den nuværende politiske vision, og forskerne mener åbenbart, at der er behov for en nærmere granskning af denne vision. En af dem, Henrik Breitenbauch, opfordrer da også i en selvstændig publikation 'Kompas og Kontrakt', politikerne til at begynde at diskutere, hvad Danmarks fremtidige militære rolle skal være i globalt perspektiv.

Ligger der mon heri en opfordring til at revurdere den aktivistiske militært prægede udenrigspolitik og dermed også behovet for milliardinvestering en i nye kampfly?

Erik Philipsen er cand.mag., skribent og medforfatter til antologien The Arms Race or the Human Race (1986)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Gudnæs

DIMS er åbenbart ikke helt så forblændede af højteknologiske 'dimser' og andet legetøj som de fleste af vores politikere. Men det ville da glæde mig hvis formodningen om at den 'aktivistiske' (læs: imperalistiske) forsvarsstrategi ryger ud sammen med Fogh, Bush, og resten af badevandet. Så skal vi da ikke længere gå og skamme os over at være blandt dem som stifter ufred her i verden.

Stig Larsen

Kan vi ikke få blæst artiklen op som billboard, og hænge den op på Christiansborgs mure?

Nanna Gersov

Prisen for dårligt militært isenkram betaler skatteborgerne og de soldater, som sætter livet på spil. 20 danske soldater er indtil nu døde i Afghanistan og tabstallene bliver større, hvis den militære indoktrinering af vort samfund fortsætter.

Hysteriet er langt ude, når man nu vil til at tvangsindkalde alle 18-årige kvinder til hverveseancer til militærets umættelige forbrug af menneskelige ressourcer. Der mangler hænder til at pleje de svage i vores samfund, men militæret skal åbenbart tilgodeses som den fede gøgeunge, som det er blevet til i vores samfund.

Krigen imod terror er som jeg ser det først og fremmest en værdikamp. Og den taber vi, hvis vort samfund bliver til et udemokratisk fascistisk diktatur, hvor både militær og politi sætter dagsordenen over alle andre.

Huskede jeg forresten at sige, at det er hamrende grundlovsstridigt hvis militæret prøver at lokke eller true kvinder ind?

Dette er forsvarsminister Søren Gade parat til at gøre, hvilket jeg virkelig finder alarmerende. Hvis det sker stempler det statsminister Lars Løkke Rasmussen idet han er blevet advaret om, at dette er grundlovsstridigt.

Nanna Gersov

Læs mere kritik af militariseringen af vort samfund og problemer ved at bryde grundloven og pålægge kvinder militære forpligtelser, som kan ende med regulær værnepligt og pligt til at være soldat i tilfælde af krig eller katastrofe på dansk jord.

Og om hvorfor kvinder ikke kan klare at være soldater på lige fod med de "våbenføre mænd" og ikke bør tvinges eller lokkes til det her:

http://nanna.urbanblog.dk/2009/05/14/krigen-i-afghanistan-underminerer-v...

Anders F. Theut

Nanna Gersov:
"Hysteriet er langt ude, når man nu vil til at tvangsindkalde alle 18-årige kvinder til hverveseancer til militærets umættelige forbrug af menneskelige ressourcer. Der mangler hænder til at pleje de svage i vores samfund, men militæret skal åbenbart tilgodeses som den fede gøgeunge, som det er blevet til i vores samfund."

Det virkelige hysteri synes jeg nu i virkeligheden først og fremmest er at finde i dine to ovenstående indlæg. Danmark er et af de mest afmilitariserede samfund i verden! Vores militærnægterforening har nedlagt sig selv med den begrundelse at den: "Har sejret sig selv ihjel". Vores forsvars mandskabsstyrke er blevet skåret drastisk ned siden den kolde krigs ophør, og på trods af at vi siden 1990'erne har deltaget i hårdere og hårdere fredsstøttende operationer, der slider på materiel og personel, er forsvarsbudgettet uændret et af de laveste i NATO set i f.t. BNP.

Om det kræver en grundlovsændring for at indføre værnepligt vil jeg lade juridiske eksperter om at vurdere, men grundlæggende synes jeg da det er en smuk tanke at alle borgere kan være med til at hjælpe deres land i evt. krigs- og krisetider, og ikke kun den mandlige halvdel.

Det eneste sted vi er enige er nok at vi skal anerkende at der er forskelle på mænds og kvinders fysik, men at kravene til soldater ikke skal differentieres af den årsag. Hvis det betyder at nogle kvinder, der ønsker at være soldat, skal træne forholdsvist hårdere end nogle af drengene for at få drømmen opfyldt - so be it...

Nanna Gersov

Anders
Består det smukke ikke i, at kvinder ikke tvinges?
Du ved da, at kvinder til alle tider har gjort hvad de kunne i tilfælde af krig og krise.

At påstå at Danmark skulle være et afmilitariseret land skyder helt forbi målet. Vi er en krigsførende nation, hvor der hele tiden prædikes om at vi skal yde ofre. det er militarisering som vokser frem.

Og hvorfor dog tvangsindkalde kvinder, når flertallet af de våbenføre mænd går fri?

Du skriver:

"Om det kræver en grundlovsændring for at indføre værnepligt vil jeg lade juridiske eksperter "

Skal en lille håndfuld "juridiske eksperter" - alle mænd - have magt til at nægte borgerne adgang til at stemme om kvindelig værnepligt?

Støt dog op om kravet om en folkeafstemning i dette spørgsmål. Men du tør måske ikke? Er du ikke demokrat?

Tommy Karstensen

Nanna:
Selvfølgelig skal der stemmes, men uanset hvad, skyder du langt, langt over målet ved at sige at militariseringen vinder frem. Du har vist en forudfattet holdning til spørgsmålet. Jeg vil give Theut ret. Det Danmark præsterer er et minimum af indsats, som vel kun er på sin plads, efter vi i rigtig mange år har nydt uden at yde. Utroligt at så skræmmende mange alligevel synes vi skal stikke halen mellem benene og isolere os i lille Lidenlund, og så lade vores allierede klare sagerne for os igen.
Vågn op! Vær stolte over det Danmark gør! Vi er inviteret og hjælper undertrykte mennesker!