Kommentar

Der er brug for konstruktiv EU-modstand

Endnu engang står et EU-valg for døren, og traditionen tro har borgerlige kommentato-rer travlt med at erklære EU-modstanden ude. Men faktisk har der aldrig været større behov for den konstruktive EU-modstand, som den findes i Folkebevægelsen mod EU
11. maj 2009

De sidste fem år har EU udvist en magtarrogance uden lige. Først kom forfatningsprojektet, som faldt med et brag i Holland og Frankrig pga. en social modstand mod EU's nyliberalisme og centralisering. Siden skiftede man indpakningspapiret, men beholdt indholdet i Lissabon-traktaten. Og i en sand magtdemonstration nægtede EU-lederne deres befolkninger en folkeafstemning. Kun i Irland kunne grundloven ikke bøjes, og her blev det endnu et nej, som vanen tro skal løses med en omafstemning.

På intet tidspunkt har EU taget modviljen alvorligt. Heller ikke i Danmark ønskede man at spørge befolkningen, om de ønskede en traktat med massiv magtoverførsel til EU. Dette skete efter et historisk svigt fra SF-ledelsen, som helt katastrofalt undlod at kæde sin jastemme i Folketinget sammen med et krav om folkeafstemning.

Alene derfor er der brug for at styrke Folkebevægelsens krav om demokrati og folkeafstemninger. Men også i lyset af en snarlig afstemning om forbeholdene er der grund til at styrke den del af euromodstanden, som ikke bæres af nationalistiske argumenter som hos DF. Ikke mindst i lyset af SF-ledelsens vaklen og at euroens snævre nyliberale rammer er blevet tydelige med kommissionens skrappe anbefalinger til bl.a. Irland og Grækenland om at skære i pensioner og sundhedssystem for at overholde euroens nyliberale økonomikrav. Men Folkebevægelsen er ikke bare nejsigere. I EU-parlamentet arbejder bevægelsen konstruktivt for at luge tidsler ud af EU-lovgivningen og skabe forbedringer.

En konstruktiv stemme

Da EU-domstolen i den såkaldte Vaxholm-sag dømte en svensk fagforening for at bryde EU-retten ved at kræve overenskomst og konflikte mod et lettisk firma, som underbetalte sine udstationerede arbejdere, så var det Folkebevægelsen, som rejste sagen i EU-parlamentet og krævede konfliktretten bevaret uden EU-indblanding. Dette skulle være en betingelse for tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som det er blevet krævet af en lang række faglige organisationer og tillidsfolk. Desværre faldt forslaget, da blandt andre Margrete Auken fra SF stemte imod! Men andre gange lykkes det. Her sidst i april vedtog parlamentet således - på opfordring fra Søren Søndergaard - at udskyde godkendelsen af ministerrådets regnskab og kræve hemmelighedskræmmeriet ophørt, hvilket betegnes som en kæmpe sejr for åbenhed i EU.

Og sådan kan man blive ved med at nævne eksempler, hvor Folkebevægelsen arbejder konstruktivt, og rejser debat om EU-lovgivningen herhjemme. I flæng kan nævnes forringede forbrugerregler, kemikalier i sutteflasker, eksportstøtte der skader ulandene, utilstrækkelige klimaplaner o.l.

Kort sagt vil den danske EU-debat være markant fattigere og mindre progressiv uden Folkebevægelsen mod EU.

EU-medlemskab til debat

Folkebevægelsens langsigtede mål er, at få Danmark ud af EU (og for mange af os, at få EU ud af Europa).

Og hvori består egentligt alternativet, hvis man vil et anderledes demokratisk og socialt samarbejde og velfærd og miljø herhjemme?

Lad os tage nogle eksempler. 3F erklærer konflikt mod et polsk byggefirma med krav om gældende overenskomst for dets udstationerede arbejdere. Sagen kommer for EF-domstolen, som med henvisning til EU's traktater om kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed erklærer konflikten ulovlig, som det skete i Sverige. Hvad skal fagbevægelsen gøre? Stoppe konflikten og acceptere løntrykkeri indtil alle EUs 27 medlemslande er blevet enige om en ny traktat? Eller fortsætte konflikten vel vidende, at det vil rejse spørgsmålet om dansk medlemskab af EU?

Og hvad så, når EU vil tillade genmodificerede planter i den danske natur eller farlige kemikalier i sutteflasker selv om befolkning og Folketinget er imod. Skal vi så afvente, at EU ændrer lovgivningen, og hvis de ikke gør, blot lade sagen falde? Eller skal man gennemtvinge danske særregler vel vidende, at det strider mod det indre marked, og derfor vil rejse spørgsmålet om en dansk udmeldelse?

For Folkebevægelsen er valget klart. Hver gang vi sættes over for spørgsmålet om EU's regler fremfor menneskers, dyrs og naturens trivsel, så vælger vi sidstnævnte. Hver gang! Og det er derfor, at der fortsat er brug for Folkebevægelsen mod EU - også efter den 7. juni!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Lønpresset fra de mange arbejdsløse i de nye EU-medlemslande i Østeuropa vil blive stort med Østaftalens bortfald:
http://www.information.dk/189856

Desuden vil de samme nytilkomne have oparbejdet ret til bistandshjælp i Danmark allerede efter 3 måneders lønarbejde her til lands.

Begrebet harmonisering af arbejdsmarkedet og de sociale sikkerhedsnet er dømt til at få en helt ny betydning set i det lys.

Socialkammerater og SF´er har dels sovet i timen sammen med hele fagbevægelsen, dels har de løjet og kastet op i lårtykke stråler ud over befolkningen.

Og hvis nogen tror, lønpresset kun rammer de uuddannedes og ufaglærtes stillinger, så tager de fejl. De er på ingen måde specielt uuddannede i Polen og de andre Østlande, de er bare arbejdsløse, underbetalte og så lever de med nogle sociale sikkerhedsnet, der ligner noget, vi har svært ved at forestille os her.

Det her kommer til at betyde social dumping for gammeleuropæerne i en grad, som hverken fagforeningsfolk, Socialkammerater, SF´ere eller nogen på højrefløjen nogen sinde har villet indrømme over for sine vælgere.

Man har vidst, hvad der var på vej, men har i stedet talt om at den nordiske velfærdsmodel skulle eksporteres til resten af EU.

Man har talt om sammenføringsregler og om mulighederne for at opretholde en stram udlændingepolitik. Højrefløjen har konsekvent fortrængt alt, hvad der kunne rette fokus mod den gigantiske indvandring af billig arbejdskraft, vi står midt i. Det billede af indvandrere, som er skabt af den uhellige alliance mellem politikere og medier, er primært sat i verden for at dække over den på arbejdsgiversiden og dermed højrefløjen ønskede indvandring. Højrefløjen kan ikke få de sociale ydelser langt nok ned, lige som man heller ikke kan få løntrykkere nok.

Det er ikke den rigtige vej, hvis man vil Østlandenes befolkninger det godt. Hvad skal det til for, at vi tager deres mest produktive arbejdere. Deres læger fylder allerede godt i det offentlige danske sygehusvæsen, og de kommer til at fylde mere. Her gælder der overenskomst, men det gør der ikke for de 30 % af arbejdsgiverne, som ikke er dækket af overenskomst. Fordelene ved at melde sig ud af arbejdsgiverforeninger og overenskomster er allerede store, og de bliver større. Fagforeningernes magt vil forsvinde i takt hermed, da de ikke lovligt kan tvinge virksomheder uden for overenskomst til noget som helst.

Fremtiden, hvis der er nogen, for rammerne på det danske arbejdsmarked, kommer til at ligge i de Europæiske institutioner og den nationale lovgivning desangående. Det danske aftalesystem er på vej ud.

Medierne, domineres af de flommefede kaster, der ikke har fantasi nok til at forestille sig, at de selv skulle blive ramt på brødet af konkurrencen ude fra, med god ret, da journalister kun sjældent udkonkurreres af udlændinge i deres gennemsnitlige funktion som skribenter i de danske medier. Det er en del af forklaringen på hvorfor EU-stoffet fylder så lidt.

Kristian Rasmussen

@Steen Ole Rasmussen .

Lige i skabet !

Men hvorfor vil folk ikke se det ?
Nu har vi i gennem mange år blevet tvunget til at aksaptere laveste fælles nævner i tusindvis af sager .

Hvorfor tro folk ikke det bliver det sammen når vi nu snakker social og velfærds politik ?
Vores arbejds marked viser fint hvad vej det går for der køre stadig lige så mange polske biler rundt med under betalte arbejder som for et år siden .
Tallene er nu bare sløret så vi reelt ikke har den fjerneste ide om hvor mange udlændinge der arbejder i Danmark .

Danmark ud af EU nu !