Kommentar

'Capitalism is boring'

Muligt nok, men det er nu engang på dette kedelige grundlag - at den må afskaffes!
12. maj 2009

Overskriften er hentet fra en graffiti, som en af Informations læsere citerer på websidens debat om gadespektaklet forleden i det københavnske Hyskenstræde på selveste den Store Bededag. Uden at læseren dog på nogen måde bruger graffitien som forsvar for spektaklet. Tværtimod har dets vold mod husmure, forretningsvinduer og biler kun gavnet dem, der ønsker at forsvare den etablerede kapitalisme. Hvilket kan være rigtigt nok, men har dog som en sikkert utilsigtet "gevinst" medført denne Ritzau-'konstatering':

"Fremtrædende Venstrepolitikere strides nu indbyrdes om at placere ansvaret for weekendens hærværk i København."

Disse Venstre-politikere er ikke alene fremtrædende, de er også kvinder. Den ene er en vis Karen Jespersen, tidligere venstresocialist, den anden er Venstres nuværende kultur- og fritidsborgmester i København, Pia Allerslev.

Deres strid udspringer af, at uanset hvor kedelig kapitalismen ellers måtte være, har Pia Allerslev og hendes kommunale administration faktisk godkendt og med 20.000 kroner støttet det arrangement, som imod arrangørernes vilje endte med "Hyskenstræde-revolutionen."

Således udtaler Karen Jespersen: "Problemet ligger både hos de embedsmænd, der har givet tilladelsen, men også hos Pia Allerslev, der ikke går meget mere politisk ind i det her. Pia Allerslev og hendes forvaltning har været utrolig naive. Når man direkte inviterer graffitimalere med til en festival, bør alle alarmklokker ringe."

Til gengæld beskylder Pia Allerslev - ifølge Ritzau - Karen Jespersen for at slå politisk plat på sagen:

"Det kan godt være, at Karen Jespersen synes, at jeg er naiv. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er lige så kynisk som hende. Karen Jespersen kender hverken til vores behandling af ansøgningen eller retningslinjerne. Den ansøgning er behandlet helt efter reglerne af mig og mine embedsmænd, men vi kan jo ikke gardere os imod, at arrangørerne svigter vores tillid ved at invitere nogle folk, de ikke kan styre."

Hvilket trods alt da sikkert fryder nogle gamle venstresocialister, som nu har Venstres egen københavnske borgmesters ord for, at deres i dag frafaldne partikammerat slår politisk plat og i øvrigt er kynisk. Onde- eller er det gode? - tunger vil for resten vide, at Karen Jespersen har åbnet sit nye slagsmål for at finde et påskud til at forlade Venstre for at søge optagelse i Dansk Folkeparti.

Balancepunktet

Nævnte gamle venstresocialister, i det omfang de stadig er venstresocialister, sammen med tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti samt en hel del unge, der hverken har været VS'ere eller DKP'ere eller SA'ere, endsige 68'ere, er nu at finde i Enhedslisten. Der også gjorde sig bemærket i den Store Bededags weekend ved et andet sted i København at holde årsmøde og fejre sit 20-års jubilæum. Også det parti finder capitalism boring, men også det er underlagt vilkåret, at kun på kapitalistisk grund kan kapitalismen afskaffes. Bortset fra et par enkelte pletter på kortet findes i dag intet andet grundlag hele Jorden rundt.

Det har mange følgevirkninger. En af dem er netop, at der ikke skal megen fejlslagen voldelig som ikke-voldelig virksomhed til, før folk tværtimod drives i armene på kapitalismen af skræk og rædsel for det nye eller simpelthen mister interessen, fordi alternativet forekommer for abstrakt og utopisk.

Når enhver opposition til kapitalismen for tiden står over for et forrygende flertal, har den derfor ikke andet at gøre end optimalt at udnytte det vægtstangsprincip, der sikrer også mindretal indflydelse: Komme så langt ud på sin side, at det vejer den modsatte sides kompakte majoritet op så meget som muligt. Men sandelig undgå at komme så langt ud - at der ikke længere er nogen vægtstang under oppositionen overhovedet! Ikke blot på midten, men også yderst ude handler det om balancegang.

Hvor balancepunktet for en mindretalsopposition lige er finde på det enkelte sted i det enkelte øjeblik, er til uophørlig diskussion. Hvad referaterne fra Enhedslistens jubilæum bærer levende vidnesbyrd om. Hvilket i sig selv er et godt tegn.

Nedsat forbrug

For det er på høje tid at finde en anden måde at indrette sig på, end den velstand under ubegrænset, eksponentiel økonomisk vækst i forbrug af naturen i dens materialitet, der i dag truer planter og dyr, herunder dyrearten mennesket. Og som kapitalismen ikke i sig selv er et modstykke til. Ganske vist har det meste af den virkeliggjorte socialisme, historien har opvist og opviser, heller ikke været noget alternativ, og ganske vist udelukker kapitalismen strengt taget ikke en vækst, der slet ikke har med øget materielt forbrug at gøre. Bare den kan få lov at akkumulere grænseløst i dollar, yen, euro og kroner, er den tilfreds. Men det er just det gale ved den. Skal grøn vækst være andet end et stort svindelnummer, handler det i så fald om en vækst med nedsat forbrug af de materielle naturgoder. Den vækstfrihed står kapitalismen på ingen måde inde for.

Derfor er den kedelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

FORSTEMMENDE
Der er noget rådvildt under det modernes maniske aktiviteter. Der er noget trættende og ulideligt kedeligt over den evindelige bestræbsomhed på at fremmane væksten, billedet på den. De fjollede hurraråb er lige så sikre og trættende som ammen i kirken, hver gang de popper op på de åh så pligtopfyldende og produktive mediers brugerflade ved udsigten til den mindste aktiestigning eller tegn på krisens snarlige bortgang. Som en zombie på overtid går det modernes mange forsøg på at italesætte sig selv over i hinanden som et fedt. Kedsomheden ligger under det hele. Enhver holdning er til som et påskud for i det mindste at kunne være noget i offentlighedens forventningsløse ligegyldige men underligt sultne og tomme blik. Bare troen på en lille fordømmelse, en lille smule anerkendelse hos os selv hver især vidner om livet i den andens, den anonyme mediebrugers øjne, eller i de små selvbekræftende kredse, hvor vi har vor daglige gang og hvor vi genfinder og definerer vore små fortrolige identiteter. At være, bare en lille bitte smule. Håbet om at kunne gøre den afgørende forskel her i den store fælles spejling, det er det moderne menneskes fundamentale behov. Men på overordnet plan, generelt og objektivt har man kun det røvkedelige BNP, Kapitalismen, Systemet, eller Hele lortet at bøvse over og klappe af. Nogle har altid haft så travlt med at være mindst muligt, men for flest mulige. Det er de midtsøgende. De lever lidt, når de tror de taler på flest muliges vegne. Andre gør sig til, ved at være længst ude. De er så til gengæld temmelig meget, for dem der virkeligt står derinde og føler sig som og med de mange. Pisset koger faktisk lidt, når der er ballade på Nørrebro. Ja så lever nationen faktisk lidt. Men ellers kan man godt komme i tvivl om hvorvidt der stadig er liv i nationen. Nationalismen er ikke et bevis på liv. Jeg tror sgu lige pludseligt at nationen er ved at være kommet dertil, hvor den er fuldstændigt parat til at sætte det hele over styr, bare for at opleve at den lever! Også selv om jeg aldrig har fattet, at almindeligt begavede mennesker dyrker ekstremsport! Den eneste kvalitet, der er ved at sætte det hele på spil, er spændingen. At man så overlever bjerget, faldet eller opholdet under vand i to timer uden at trække vejret, det føles som en sejer, klart nok, men … Men hvor er det dog dumt, at sætte det hele på spil, bare for at få oplevelsen af alligevel ikke at have mistet det hele. Vi ved, at vor egen livsstil er det eneste der truer os, at vor vækst og vore økonomiske succeskriterier er det eneste, som tenderer alvorligt mod at fjerne vore egne livsforudsætninger. Hvorfor helvede kan vi ikke finde ud af at leve livet i stedet for at sætte det på spil? Hvis det bliver resultatet, at vi mistede det hele, fordi vi i ren og skær kedsomhed satte det hele på spil, for i det mindste at kunne have det som indholdet i tilværelsen at genvinde det, ja så fortjener vi ikke bedre end at ryge ud med badevandet. Hvorfor gik det så, som det gjorde? Jo vi kedede os bare, vi ville bare lave lidt ballade, så vi kunne føle deres vrede lidt og det at være noget i det mindste, og vi ofrede så jorden og det hele i et misforstået forsøg på at vinde det hele. Jeg er ked af det, men det er jo det som er den sejrende livsstil. The american way of life, I am a falior, that is that! Eller retter: We are the champions of the world!

Niels Christensen

Man kan også sige at ansvar er 'boring'.
De mennesker, som Allerslev bevilgede penge, har også i Information fralagt sig ansvar.
Sjovt nok - Larsen, så efterligner arrangørerne lige præcis de værste elementer af kapitalismen, nemlig ikke at tage konsekvensen af og ansvar for de handlinger man sætter i gang.

Og Enhedslisten, ja hvis den er oppositionen til kapitalismen, så har kapitalismen intet at frygte.
Man savner en politisk opposition, der griber fast i det bedste af kapitalismen, innovation, individualisme, skabertrang. Men for mig at se, så hænger Enhedslisten fast i en socialisme, der baserer sig på Staten som regulator og kontrollør.
Dog ikke i Columbia, hvorfor man har valgt en folketingskandidat, der støtter forbryderorganisationen FARC, der lever af narkohandel, bortførelser og mord.

Niels-Holger Nielsen

Kære SOR og EL

Egentlig er det vel ikke spor kedeligt? Personligt har jeg ikke været vidne til et så spændende drama siden USA smadrede Sydøstasien og blev jaget på porten. BAU er en død sild - kun dramaet er tilbage. Fallerede fritidsneoliberalister, forsmåede forbrugere og klassens pæne piger og drenge forsøger at overbevise hinanden om at kapitalismen har fortjent en revancematch. Ingen påskønner at den russiske roulette var nådig med fem klik i træk. Det fri valgs dogme har gjort trællene blinde for historiens kværnende hjul. For hver gang råbet om den grønne vækst ekkoer mellem gældsbjergene og håbet om en ny runde dirrer i folkesjælen kommer vi lidt tættere på afgrunden. Det er da spændende, Vi er vidner til en samfundsformations gravlægning, og vi kan ikke se lyset for den nye generation. Kan vi ikke bare, sammen med James Lovelock sætte os på den nærmeste udsigtshøj og se alletiders togsammenstød? http://postcarbon.org/slo_mo_splat For de, der har sans for den slags, er det vel ret uhyggeligt og megaunderholdende? Jeg vil med hele min selvindbildte autoritet stå inde for, at kedelige genudsendelser er det slut med. For den, der har en smule tålmodighed vil der snart udspille sig et drama, som aldrig er set før og aldrig vil gentage sig.

Jeg ser nu visse paralleller imellem anarkismen vist her og ekstrem-liberalisme: Hylden af frihed, afsky for regler, ingen hensyntagen till andre, løben fra sit ansvar.

(jeg kommer også til at tænke på lighederne imellem kommunisme og nazismen. Betænkeligt når to angivelige modpoler begynder at ligne hinandenn i adfærd og ideologi).

Venlig hilsen

Claus

"En af dem er netop, at der ikke skal megen fejlslagen voldelig som ikke-voldelig virksomhed til, før folk tværtimod drives i armene på kapitalismen af skræk og rædsel for det nye eller simpelthen mister interessen, fordi alternativet forekommer for abstrakt og utopisk."

Enig - Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter.

Såkaldte dyreværns-aktivister har, i idealismens navn, sluppet store mængder mink løs både i Danmark og andre lande, uden at tænke på konsekvenserne ved at slippe et amerikansk mårdyr ud i Europa: Mange af vores fugle (lappedykkere, f.eks.) er ikke tilpasset et mårdyr, som jager både på land og i vandfladen, så de risikerer en hurtig udryddelse, såfremt minken etablerer en ynglebestand.

De samme mennesker ville sikkert opponere mod GMO afgrøder, at slippe mink ud er, biologisk set, det samme.

Venlig hilsen

Claus

Steen Rasmussen

Niels Holger, det er absolut ikke kedeligt. Dumhedens manifestationer har aldrig været kedelige.

Den eneste der taler om at komme under de destruktive vækstidealer, som præger de to politiske poler i det traditionelle politiske orienteringsmønster, det er som end Hr. Larsen selv. Og der er ikke mange som deler Hr. Larsens holdning til det moderne samfunds religionserstatning, den primitive økonomiske rationalitet, væksten, der tilbedes uindskrænket og dogmatisk inden for alle afarter af de komplimenterende poler i det politiske univers. Antivækstfilosofien er det fundamentale opgør med de traditionelle ideologiske modsætninger, i en grad som ingen af dagbladets redaktører fatter en bjælde af, når de kører videre med deres panikagtige forsøg på at underholde sig selv og hinanden med deres traditionelt ideologiske anal-ytiske banalyser.

Kommentarerne her vidner også delvis om at man tror Hr. Larsen er ude i et traditionelt ideologisk korstog. Det er han ikke. Der er ingen grund til at se rødt, heller ikke det modsatte. Farven lader sig ikke indskrive i det etablerede ideologiske univers.

Bjarne Lind

Uanset om kapitalisme er kedelig eller ej, er vækst som mantra uholdbart. Vore "fodspor" skal mindskes gevaldigt. Nogen tjener selvfølgelig derpå. Sats på det bæredygtige. Viden, omtanke og omhu udvikler os. Vi skal give et mere medfølende eksempel videre. Bæredygtighed begynder i dig. Er du afhænig af andres død for at have det godt (kødspiser)? Kræver du andres accept og kærlighed (begær) eller giver du af din egen? Det er fundamentet.

Ivar jørgensen

Multinationale selskaber indtager mere og mere rum i vores hovedstæders centrummer. Det er problem fordi multinationale selskaber er totalitære pyramideformede organisationsstrukturer, hvor ordrer går fra top til bund, og hvor ordrer bliver enten efterkommet, eller, man kan vælge at opsige sig selv ved ikke at følge dem. De tjener endvidere ofte deres penge på arbejdere i tredjeverdens lande, som fremstiller billige varer, som så kan sælges i deres outlets på Strøget med mange tusinde procents fortjeneste, men de høje fortjenester til trods, betaler de ikke skat pga. transfer pricing. Alligevel lønner man de folk man har arbejdende for sig i tredjeverdenslande som var de slaver – nutidige slaver vel at mærke, fortidens ville nok have reageret anderledes voldeligt over at blive behandlet som svin - mens en stor portion af pengene går til vestlige marketingfolk, der tjener kassen på at få usikre mennesker til at tro, at de multinationales masse-producerede bras er noget de behøver for at blende ind eller skabe sig en identitet. Bag disse sidder der så en masse ejendomshajer der tjener tykt på de multinationale selskabers repressive og ødelæggende profitmaksimering. Almindelige mennesker der ønsker økonomisk autonomi, har ikke råd til at blive forretningsdrivende på Strøget.

Ole Gerstrøm

Vi kunne sagtens have masser af godt grønt liv, hvis vi havde billig ren energi.

Det er masser af muligheder. Prøv at google på 'free energy.'

Thomas Struwe Mørch

Det evige skisma mellem de onde og gode hensigter, der af my(s)tiske grunde klaeber sig til den venstreorienterede verdensanskuelse, maa da vaere det der skal goeres op med foer man kan forsoege at paavirke markedet til den saakaldte groenne udvikling.

Den socialdemokratiske floedeskumsrevolution i Danmark har med stor succes skabt et af verdens bedst fungerende samfund, paa baggrund af netop en etisk og moralsk opbyggelige kapitalisme.

Denne moralsk funderede demokratiske kapitalisme er det vi skal bygge den groenne energi paa, og den er , omend en af en hoej alder, da bestemt ikke saerlig kedelig.

Thomas Struwe Mørch

I det mindste ikke mere kedelig end venstrefloejens banale og foraeldede forestillinger om rigtigt og forkert.

Thomas Mørch: Det lyder måske en anelse banalt eller i hvert fald forkortet at skrive *venstrefløjens banale og forældede forestillinger om rigtigt og forkert'. Er der almindelig konsensus om det? Hvad er det for forestillinger, du tænker på? Nogle stikord ville være OK!

Christoffer Sørensen

Der er intet i vejen med kapitalisme - i rette form.

Det vi har set de sidste mange år, er født af lave renter, ponzischemes og kunstig oppusten af markeder gennem Kina-Amerika samarbejdet.

Det holdt ikke, nu er boblen sprunget og korrektionen kommer til at tage mange år.

Væk med centralbankerne og væk er kunstig vækst. Vi vil se, at de politikerne lover os, er løgn. Vi kan ikke vokse kunstigt.

Som Thomas Mørch skriver er det på tide, at venstreorienterede melder sig i kampen om fremtidens kapitalisme i stedet for at stå udenfor og ønske dens død.

Christoffer Sørensen: Jeg er bedøvende ligeglad, hvilket økonomisk system der foretrækkes, men hovedkravet må være rimelige menneskelige forhold under et givet system. Globalt vel at mærke. Hvis den kapitalistiske kan skaffe gode forhold for verdensborgerne globalt er det fint. Men prioriteringerne har ikke bevæget sig den vej.

Et eksempel kunne være forskellen mellem Marshalhjælpen der havde en indbygget beskyttelse af europæiske markeder mod amerikanske firmaer profitønsker og de sidste årtiers IMF og verdensbankhjælp til bla østeuropæiske lande. I sidste tilfælde var der frit slag for profitsøgende investeringer uden nogen form for hensyn til værtslandets økonomi...

Det er svært at tro på at de vestlige lande vil yde reel støtte til andre lande - mens det er meget nemt at tro på at de vestlige lande følger egne økonomiske interesser uden hensyn til konsekvenserne.

Kan det ændre sig? Det ville være værd at kæmpe for!

Thomas Struwe Mørch

- Kapitalismen versus Socialismen
- Markedets mangelende evne og vilje til at goere godt
-"..., er vækst som mantra uholdbart." citat fra Bjarne Ellehammer Lind

Hvad angaar den almindelige konsensus, saa refererer jeg til venstrefloejen der beskrives i den ovenstaaende artikel, og hvis meninger syntes at finde genklang hos nogen af denne diskussions deltagere.

Peter Madsen

Capitalism is boring :-(
Socialism is fun :-)

Have a look at North Korea, they are laughing themselves to dead.......

Niels-Holger Nielsen

Peter Madsen

Når du hører ordet socialisme, er Nordkorea så det første, der falder dig ind? Vi hører dagligt, at kapitalismen kan være så meget, og absolut ikke behøver at ligne det mareridt, som har lagt op til den tilstundende katastrofe, men socialisme er altså lig med Nordkorea omkranset af en fjendtlig omverden. Prøv lige at komme ud af stereotyperne. Vov en drøm, kast kynismen væk.

Niels-Holger Nielsen

Kære Erik
Nu kommer du med endnu 79 sider, som skal læses (jeg er gået i gang), men vi kan altså ikke læse os ud af denne eskalerende katastrofe. Vi må på gaden og kræve handling nu, trodse business as usual og udfordre Per Larsen. Vores parlamentariske system er fyldt med nonsens og bullshit. Magthaverne spekulerer i at redde verden, men før det spekulerer de i at redde deres røv. Desværre er deres røv vigtigere for dem end vores fælles verden. Hvis vi ikke er i stand til at true magten på dens eksistens fører systemets inerti til helvedet. Nu har kapitalen haft syvogtredive år (siden Stokholm, 1972) til at vende skuden, men det eneste vi har opnået er at sidde i lort til halsen. Hvis vi ikke smadrer kapitalen vil den smadre vores fælles klode.

Vi befinder os i en situation, hvor det er lig med klodens gravskrift hvis man når til enighed i København 2009. Der kan ikke nok opfordrestil at undgå endnu et Koyoto; så vil vi næppe få tid til at gøre statistikkerne op over vores fejltagelser. Der er ikke mere respit. Det er nu vi må forlange at vi og vores efterkommere kan overleve. For at nå dertil må vi tage magten ud af profittens hænder, ellers går det helt sikkert galt. Det kan naturligvis ikke bevises, men business as usual er ikke længere en mulighed. Hvis ikke staten og planen tager over og dikterer kapitalen, hvad der er nødvendigt dør vores civilisation, og hvis vi ikke skaber en folkemagt der kan styre staten bliver løsningen fascistisk. Det er de enkle kendsgerninger, der er at tage bestik af. Vi kommer ikke alle til at lide døden af den herskende kurs, men ville det ikke være mere nærliggende, at ændre kurs? Hvem vil ofre sig for husfredens skyld?

Erik Nissen

Hej Niels-Holger

Ingen er tvunget til at læse det, jeg selv finder vigtigt og interessant - selvom de fleste (dog ikke dig formentlig) ville blive meget klogere, hvis de læste det. Måske ville de (vi) også hen ad vejen kunne blive enige om at handle anderledes, bl.a. tage demokratisk kontrol over økonomien og på demokratisk vis sikre, at de kommende forandringer bliver håndteret på en anstændig måde.

Ligeså rigtigt det er, at vi ikke kan læse os ud af den kommende katastrofe, ligeså rigtigt er det, at hvis vi ikke handler klogt, så bliver situationen fomentlig helt uoverskuelig. Hvorledes handler man nu klogt?

Ved at handle på basis af kendsgerninger og viden. Så selv om vi ikke kan læse os ud af katastrofen, vil det være endnu værre, hvis vi holdt op med at søge viden om de forhold, der er afgørende for vores muligheder for at overleve som art på denne klode.

Jeg vil derfor selv sætte pris på, at du bliver ved med at forsyne mig med gode links og relevant læsestof.

Jeg tror desværre ikke at det hjælper at slås med politiet i gaderne - selvom det er godt TV-stof.

Niels-Holger Nielsen

Som hovedregel fører det ingen steder hen at slås med politiet i gaderne, selvom det kan være nødvendigt af og til.
Jeg har læst skriftet og synes langt fra at det er det bedste, der er skrevet om emnet, og så er det fyldt med forkerte oplysninger, mange gentagelser og en Amerikansk Kulturrevolution, som hænger og svæver lidt i den blå luft. Og så bryder jeg mig ikke om, at han citerer Ayn Rand i den sammenhæng. Det virker meget provinsielt på amerikansk. Jeg har lige læst Klaus Illums Om-tanke og er ved at læse Herman Dalys Nødvendighedens økonomi. Her får man sku "noget med hjem".
I øvrigt vil jeg gerne anbefale Pepe Escobars artikler om Pipelineistan i Asia Tmes Online, som er lige så velskrevne som James Hovard Kunstlers dagbog på http://www.kunstler.com/mags_diary25.html . Her kan man finde en del interessante links: http://www.kunstler.com/
Jeg er selvfølgelig ikke den rette til at hævde at der skal andet end læsning til, men husk hvad Karl Marx sagde: "Hidtil har filosofferne kun fortolket verden forskelligt, hvad det imidlertid kommer an på er at forandre verden."
Vi snakkes ved

Erik Nissen

Hej Niels-Holger

Tak for de gode links. Jeg er enig med dig i din vurdering af det skrift, jeg omtalte, men amerikanerne må starte der, hvor de er, og jeg kan ikke vurdere præcist, hvad der passer bedst til den omstilling, der er krævet af dem under de forudsætninger, de nu engang har etableret for sig selv.

Blind høne kan vel lægge æg (Ayn Rand).

Jeg har selv købt Herman Dalys nye bog (lidt forbrugerisme her) og ser frem til at læse den. Illum har jeg læst og det er også fint.