Sri Lankas regeringshær har netop afsluttet tre års succesfuld offensiv mod oprørsgruppen De Tamilske Tigre. På trods af gentagne opfordringer fra USA, EU, Japan, Indien og de nordiske udenrigsministre ser det derimod ikke ud til, at Sri Lankas regering har planer om at præsentere et reelt bud på en politisk løsning på de problemer, som udløste borgerkrigen. Der er derfor stor risiko for, at Sri Lanka også i fremtiden vil være præget af terror, menneskerettighedskrænkelser og fjendskab mellem landets etniske grupper.
Sri Lankas regering bruger 20 pct. af statsbudgettet på militæret og har netop besluttet at udvide hæren fra 160.000 til 200.000 soldater. Den nægter at forhandle med De Tamilske Tigre, men fører heller ikke forhandlinger med moderate tamilske politikere.
Vestlige medier og politikere overser desværre den vigtigste årsag til, at Sri Lankas regering udelukkende forsøger at løse konflikten med militære midler. I 2005 blev singaleseren Mahinda Rajapakse fra det største regeringsparti, SLFP, valgt til præsident. Det skete, efter at han havde givet de to små partier, JVP og JHU, en skriftlig garanti for, at han ikke ville give tamilerne selvstyre inden for en føderation. Det var der ellers opnået principiel enighed om under forhandlinger med Tigrene. Rajapakse vandt valget med knap 51 pct. af stemmerne, og efterfølgende er regeringen flere gange blevet reddet af de to partier.
Nationalistiske munke
Men hvem er da JHU og JVP? Og hvorfor vil de ikke give tamilerne selvstyre i de områder, hvor de er i flertal? Et selvstyre som ifølge de fleste uafhængige eksperter er en nødvendig forudsætning for varig fred.
JHU er startet af nationalistiske buddhistiske munke, og alle partiets ni parlamentsmedlemmer er munke. De er tilhængere af en militær løsning på konflikten og har konsekvent været imod våbenhviler, forhandlinger og især decentralisering af magten og lokalstyre til tamilerne.
Som svar på den britiske udenrigsminister David Milibands krav om humanitær våbenhvile fremsatte JHU i starten af maj krav om, at Storbritannien skal betale 50 mia. pund i erstatning for kolonitiden. Samtidig demonstrerede munke fra JHU i hovedstaden Colombo med dukker og plakater af Miliband, hans franske kollega Bernard Kouchner og den norske fredsudsending Eric Solheim iført Tiger-uniform. Også organisationer som Røde Kors, FN, Amnesty International og Human Rights Watch bliver ofte lagt for had i Sri Lanka og beskyldt for at gå De Tamilske Tigres ærinde. Der er en lang tradition for ekstremt nationalistiske munke i Sri Lanka. I 1959 dræbte munke den daværende premierminister Solomon Bandaranaike, fordi han ville tillade brug af det tamilske sprog i samfundslivet.
JVP, Folkets Befrielsesfront, er et parti som forener marxisme med ekstrem buddhistisk-singalesisk nationalisme. Partiet har flere gange været forbudt og har stået bag væbnede oprør mod regeringen i 1971 og 1987-1990. Ved det sidste oprør blev 20-40.000 mennesker dræbt. Oprøret skete i protest mod, at Sri Lanka havde tilladt indiske fredsstyrker i landet og givet tamilerne et meget begrænset selvstyre. JVP myrdede blandt andet fagforeningsfolk, der ikke ville deltage i deres strejker, og politifolks familier. De stod også bag mordet på den senere præsident Chandrika Kumaratungas mand. Alligevel indgik hun senere en alliance med dem, hvilket siger lidt om deres magt.
Nationalisme breder sig
JVP stillede op sammen med den nuværende regering ved parlamentsvalget i 2004. Senere forlod JVP regeringen, fordi den på USA's og Verdensbankens opfordring samarbejdede med De Tamilske Tigre om nødhjælpsarbejdet efter tsunamien. JVP har konsekvent støttet en militær løsning på konflikten og været imod alle indrømmelser til tamilerne. Især vedrørende decentralisering af magten.
En gruppe udbrydere af JVP startede i 2008 JNP, som atter er en del af regeringen. Et af JNP's parlamentsmedlemmer er netop blevet fængslet for mordet på et medlem af JVP.
Det er imidlertid ikke kun JHU og JVP/JNP, som svækker håbet om en fredelig fremtid. Den ekstreme buddhistisk-singalesiske nationalisme har også slået rod i de to store mainstream-partier SLFP og UNP, som skiftes til at have magten i Sri Lanka.
Siden Solomon Bandaranaike i 1956 sikrede SLFP en jordskredssejr på løfter om at gøre singalesisk til landets eneste officielle sprog, har de to partier været klar over, at der var stemmer i at favorisere det singalesiske flertal. Landets muslimske og tamilske mindretal var ellers blevet lovet, at tamil også skulle være officielt sprog. Diskriminationen af mindretallene fortsatte, og i 1972 blev bud-dhismen gjort til statsreligion, selv om 30 pct. af befolkningen er kristne, muslimer og hinduister. Så sent som den 2. maj tog præsident Rajapakse og dennes bror, som er forsvarsminister, aktiv del i en buddhistisk ceremoni, hvor 3.000 munke velsignede den igangværende offensiv.
I dele af den singalesiske befolkning ses den militære sejr over De Tamilske Tigre som en manifestation af det buddhistiske overherredømme. Det fik de tamilske indbyggere i byen Rakwana at føle, da de for nogle uger siden ville afholde en hinduistisk festival, som de har gjort det hvert år i næsten 200 år. 500 rasende buddhister mødte op for at kræve festivalen aflyst. De ville ikke tolerere, at andre religiøse grupper afholdt arrangementer, samtidig med at buddhisterne fejrede vesak, også kaldet Buddhas fødselsdag.
Presset skal opretholdes
Trods opfordringer fra tamilske politikere og uafhængige medier har regeringen intet gjort for at signalere, at mindretallene har en fremtid i Sri Lanka. I midten af maj vandaliserede unge singalesiske nationalister det hinduistiske tempel ved byen Hatton. Både Rakwana og Hatton ligger i det centrale Sri Lanka, hvor den lokale tamilske befolkning stort set ikke har deltaget i De Tamilske Tigres oprør. Det synes dog ikke at formilde de chauvinistiske kræfter.
Omverdenen - med EU og USA i spidsen - må forstå, at der skal handling bag ordene, hvis Sri Lankas regering skal presses til modstå de ekstreme nationalisters krav om fortsat diskrimination af landets mindretal. Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, har efter eget udsagn medvirket til, at Den Internationale Valutafond udskyder et lån på 1,9 mia. dollar til Sri Lanka. Desuden mener han, at Sri Lankas toldfrie eksport til EU af eksempelvis tøj af mærker som Nike, Tommy Hilfiger, Calvin Klein og Triumph bør overvejes. Det er beundringsværdigt, men det er vigtigt at understrege, at presset skal opretholdes, også nu hvor Sri Lankas militær har afsluttet den militære offensiv.
De Tamilske Tigres nederlag åbner et vindue af muligheder for at afslutte konflikten. Med snesevis af mord på rivaliserende tamilske ledere lykkedes det Tigrene at blive tamilernes eneste repræsentant. Det har gjort det nemt for singalesiske nationalister at afvise forhandlinger med tamilerne, fordi de fleste singalesere nærer et dybt had til Tigrene og ikke mindst lederen Prabhakaran. Tigrenes brutalitet og brug af terror, selvmordsbombere, politiske attentater og etniske udrensninger gjorde det svært for omverdenen at lægge pres på Sri Lankas regering. Samtidig mistede tamilerne tidligere allierede som Indien, Sri Lankas muslimer og senest også en stor del af tamilerne i det østlige Sri Lanka.
Men desværre forhindrer srilankansk indenrigspolitik, at chancen for fred bliver udnyttet af landets regering. Det vil skabe grobund for fortsat væbnet tamilsk kamp, og da regeringen alene satser på militær undertrykkelse kan en ny negativ spiral begynde.
Mikkel W. Kaagaard er historiker og forfatter til bogen 'Sri Lanka - Fra selvstændighed til selvmordsterrorisme'
