Kommentar

Fairtrade er usynlig i Sri Lankas teplantager

Fairtrade løber fra sit ansvar, da de desværre har valgt at samarbejde med de selskaber, der fastholder det umenneskelige system i Sri Lankas teplantager
Debat
20. maj 2009

Generalsekretær Judith Kyst fra Fairtrade/Max Havelaar "- vil lægge hovedet på blokken på", at det er de fattige tearbejdere, der har kontrol over de ekstra penge, som danske forbrugere betaler, når de køber en pose Fairtrade-mærket te. (Se Inf. 15. maj).

Det er ganske tragisk, at en kvinde i hendes bedste alder, således forsøger at halshugge sig selv.

Jeg vil dog gøre et forsøg på at forklare, hvorfor det gik så galt.

For det første hjælper det ikke på ens (dårlige) samvittighed at gentage - i det uendelige - at de påståede forbedringer for de mange fattige tearbejdere er "- en lang proces" og at, "- heller ikke disse seneste kontrolbesøg vil betyde, at der ikke fremover vil kunne findes fejl og mangler".

Fairtrade har været til stede i Sri Lankas teplantager siden 1994. Det ville derfor være rimeligt at forvente, at forholdene over så lang tid ville være synligt forbedrede. Men arbejderne bruger stadig sprøjtegifte totalt uansvarligt og i strid med nationale og internationale anbefalinger. Den overvejende del af arbejderne bor stadig under så dårlige boligforhold, at bl.a. indvoldsorm og tuberkulose er overrepræsenteret i forhold til de omgivende samfund. Mere end halvdelen af alle kvinder er kronisk underernærede og børnedødeligheden er større i teplantagerne end alle andre steder i Sri Lanka.

Ingen kasteproblemer

Jo, Judith Kyst, Fairtrade har stadig en række 'fejl og mangler', der skal rettes op på.

For det andet kommer Judith Kyst med en fejlagtig betragtning om selve årsag til, at op mod en million tamilske tearbejdere og deres familier fastholdes i en slavelignende tilværelse. Der er "- rigtig lang vej igen, når man kender kastesystemet". Magen til vrøvl skal man lede længe efter, for der er ikke kasteproblemer i de srilankanske teplantager.

Den reelle årsag er en feudal, postkolonialistisk struktur - i dag benhårdt styret af multinationale selskaber eller lokale konglomerater.

Disse dybtliggende sociale, etniske og helbredsmæssige problemer kan Fairtrade ikke ændre på.

En lang række tiltag

Og det uanset hvor mange gange Judith Kyst har forsikret forbrugerne om, at det ville være værre, hvis man slet ikke var til stede.

Men i stedet for at støtte op omkring nye, små kooperativer, hvor de enkelte arbejdere kan få del i den store profit, der er på te, har Fairtrade altså valgt at samarbejde med de selskaber, der fastholder det umenneskelige system.

Efter udsendelsen, 'Den bitre smag af te', der blev sendt i efteråret 2008, lovede Judith Kyst - i lighed med både den norske og svenske søsterorganisation - at man ville iværksætte "- en lang række tiltag" for at forbedre deres 15 år lange tilstedeværelse i plantagerne.

En gang varm luft

Og her - seks måneder efter - fortaber løfterne sig til endnu en gang varm luft:

Der er ikke gennemført ét eneste uanmeldt kontrolbesøg: "Det er nemlig svært at få plantagerne til at betale for flere kontroller," forklarer Judith Kyst. Man vil "- lægge op til", at koncernledelsen i Fairtrades eget kontrolorgan, FLO-Cert (der bor under samme tag, som dem de skal kontrollere) på et kommende bestyrelsesmøde vil diskutere sagen.

"Så vi tager det altså seriøst," svarer Judith Kyst.

Måske skulle Judith Kyst og hele Fairtrade-koncernen - med de mere end 100 konsulenter - tage en seriøs tur ud i temarken, hvor det "- afgørende slag står", som hun udtrykker det.

Mens disse linjer skrives, er der nemlig en fem måneder lang strejke i gang på én af Fairtrade-plantagerne. De 96 arbejderne vil ikke finde sig i at miste de lovfæstede sociale rettigheder, der træder i kraft efter tre måneders ansættelse, men ledelsen blæser på reglerne og fyrer folk dagen før, de tre måneder er gået. Hvor er Fairtrade?

Hvor er Fairtrade?

I en anden af Fairtrade-plantagerne har ledelsen nedsat arbejdstiden til kun 18 - 20 dage om måneden. Dette er i strid med overenskomsten på området - og de daglønnede tearbejdere er dybt frustrerede. Sagen er - efter mine oplysninger - indbragt for de lokale arbejdsmyndigheder.

Hvor er Fairtrade?

Efter 15 års tilstedeværelse i teplantagerne i Sri Lanka, og efter ligeså lang tid, at have garanteret forbrugerne bedre forhold, har Fairtrade/Max Havelaar et kolossalt forklaringsproblem - uanset om Judith Kyst lægger hovedet på blokken eller ej.

Tom Heinemann er freelancejournalist og er med-tilrettelægger af tv-udsendelsen 'Den bitre smag af te'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kathrine Lassen

Judith Kyst har som så mange andre i udviklingsbranchen et rigtig godt job, som hun vil gøre meget for at beholde. Det er åbenbart mindre vigtig, om målene egentlig opfyldes. Det er desværre ikke kun fair trade, som har problemet. Samme slags dokumentar kunne laves om FN, NGO'er, Ambassader, osv.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg tror simpelthen ikke Judith Kyst forstår situationens alvor.

Hun går til sin opgave som en erhvervsdirektør i en profitstyret virksomhed. Fair Trade skal også løbe rundt, dvs. have profit, men når man modtager en så stor offentlig og privat økonomiske støtte som Fair Trade modtager i Danmark, så tager man sådan en sag meget alvorligt.

Judith Kyst og Fair Trade står for det gode arbejde i det offentlige rum. Og det forpligter og det i helt særlig grad i forhold til andre NGO'er og græsrødders arbejde.

Vi skal have orden i egne rækker det er vores fælles ansvar for ellers udhuler vi dette med at "går foran" i produktion og handel. Vi skal være bedre til det, ellers mister vi den folkelige opbakning.

Jeg synes ikke Judith Kyst lever op til dette ansvar i sin opfølgning på udsendelsen af 'Den bitre smag af te' - det er ikke godt nok.

Og tak til Tom Heinemann for at holde fast i sagen

Kristian Nielsen

Seks måneder uden reelle forbedringer Judith Kyst - det er simpelthen for dårligt.

Måske Fairtrade skulle "investere" i nogle uanmeldte kontrolbesøg i stedet for at fastholde at plantageejerne betaler først.

Mogens Poulsen

Tom Heinemann har med en udsendelse som ”Tilbud der dræber” i DR1 og serierne ”IFU Gate” og ”gyllesagen i Østeuropa” på Fagforbundet 3F’s hjemmeside været i stand til at sætte debatten i gang . Problemet er bare, at når uvildige konsulenter, som SGS og Carl Bro bliver sat til at lave undersøgelser af de horrible miljøproblemer, som Tom Heinemann har beskrevet, så laver konsulenterne rapporter der stort set dokumenterer at problemerne ikke findes. ”IFU Gate” førte til at Rigsrevisionen undersøgte IFU og deres rapport var meget positiv og fandt kun at IFU’s årsrapport kunne forbedres på et enkelt punkt. Tom Heinemann er god til at lave en titel der fænger og en udsendelse der forarger, men desværre viser de ovennævnte eksempler at andre ikke kan genkende de problemer som Tom Heinemann har ”dokumenteret”.
Med hensyn til Fairtrade, så har Tom Heinemann’s udsendelse, fået mig til at købe langt flere Fairtrade produkter, fordi sandheden normalt er det modsatte af det Tom Heinemann ”dokumenterer”.

Tom Heinemann

Mogens Poulsen fortsætter, hvor han slap. OK, men lad mig lige opfriske hukommelsen:
"IFU-gate" resulterede i, at IFU fik gennemført et hårdt tiltrængt eftersyn af deres egen miljøprofil, deres CSR og har siden valgt at satse meget mere på, at overholde egne, nationale og internationale regler.
"Gyllesagen" medførte, at de danske svinebaroner fik låg på en række af deres åbne gyllelaguner i Polen. Formentlig ikke nok, men en klar forbedring.
"Når Tilbud Dræber", fik JYSK til at revidere deres egenindsats i bl.a. Indien. SGS-rapporten bekræftede i øvrigt de store problemer hos JYSK- og ICA-leverandørerne.. Cheminova besluttede - også efter Politiken havde afsløret deres arbejde i Brasilien - at man ville stoppe - og udfase - brugen af WHO's klasse 1a og 1b-sprøjtegifte i samtlige udviklingslande.
Mht Fairtrade, erkendte man hos Fairtrade i Sverige, Norge og Danmark, at der er store problemer. Foreløbig har det resulteret i endnu en erkendelse af, at det er en "lang proces" at ændre forholdene. Man har - som du kan læse i denne avis - besluttet at fremsætte forslag om, at intensivere de u-anmeldte kontrolbesøg. Samtidig bekræfter Fairtrade desværre dog selv, at man - seks måneder efter udsendelsen - stadig ikke har gennemført ét eneste uanmeldt kontrolbesøg på de plantager, som udsendelsen besøger.
Der var engang en supermarkedskæde, der reklamerede med følgende slogan: "Stil krav - det gør vi".
Og det er sådan set dét vi forsøger på.

Kurt Svennevig Christensen

Morgens Poulsen tror mere på konsulenter end på kritiske journalister. Men betingelsen for at det kan lade sig gøre, er at man ikke læser eller på anden måde studerer rapporterne fra de "uvildige konsulenter".

Jeg har selv læst og kommenteret mange rapporter fra de uvildige konsulenter og spørger hver gang "hvem narrer egentlig hvem"?

Mogens Poulsen

Jeg tror bestemt mere på et af verdens førende inspektionsfirmaer SGS end på kritiske journalister. I en uanmeldt inspektion den 27. juni 2006 af SGS på den omtalte fabrik konstateres det, at der ikke som påstået af Tom Heinemann i DR1 udsendelsen ”Tilbud der dræber” den 20. Juni 2006, er væsentlige sundhedsproblemer for arbejderne, der er ikke børnearbejde, der er ikke vold og tvang og arbejderne kan være medlemmer af en fagforening.

Billige tilbud i Danmark dræber indiske leverandører, som kun får 10-20% af tilbudsprisen og det er ikke en ”fair" betaling af leverandøren. Så Tom Heinemann har ret i, at tilbud dræber, men det er leverandørerne i ulandene der bliver "dræbt".

”IFU-Gate” bidrager i høj grad til at give et indtryk af IFU, som en statsejet uhæderlig fond, der får milliarder af skatteydernes penge, og pengene ender i lommerne på store danske firmaer. 3F’s kampagne mod IFU har skabt et negativt og totalt forkert billede af fonden og det har helt klart gjort det lettere for finansministeren at ”stjæle” 200-300 millioner kroner om året fra IFU. Så den største succes af ”IFU-Gate” er, at kampagnen har bidraget til at finansministeren har fået en milliard kroner i statskassen. Penge der rettelig skulle være kommet ulandene til gode.

Mona Blenstrup

Vi kunne starte herhjemme med os selv

Hvor mange køber æbler fra lande, hvor man anvender stoffer til produktionen, som er forbudt herhjemme?

De såkaldt økologiske æbler fra syd - ueropa er sprøjtet med stoffer som selv konventionelt dyrkede æbler i Danmark ikke må. Og mon arbejderens arbejdsforhold er helt prææcist i orden?

Eller jordbær fra sydeuropa eller endnu længere væk, som er dyrkede under forhold, der slet ikke garanterer hverken for sundheden elelr for arbejderens arbejdsforhold.

Danske forbrugere bør tænke sig meget om før de foretager deres indkøb.

Forbrugerbladet Tænk har analyseret en række teer fra hele verden. Mange af disse indeholdt pesticider af arter, der har været forbudt her i mange år. Dette forhold bør man også tænke på, når man handler.