Kronik

Folkeret er ikke international lov

Pirateri i Aden-bugten har rejst spørgsmålet, om der ikke findes anvendelige folkeretlige regler til at bekæmpe dette onde. Men folkeretten er kun en slags ramme - det er politisk vilje til et forpligtende fællesskab, der skal til
Amerikanske soldater gennemsøger et formodet piratskib i Aden-bugten.

Amerikanske soldater gennemsøger et formodet piratskib i Aden-bugten.

Eric L. Beauregard

18. maj 2009

Folkeretten nævnes hyppigt i beretninger om vores dages urolige politiske verden, og krænkelser af den giver ikke sjældent det indtryk, at der er tale om en stor, ja altfavnende international lovbog med alskens rettigheder for individer eller folkegrupper og myriader af pligter for staterne. Bl.a. til brug for afklapsning og retsforfølgning af sådanne transnationale forbrydere som terrorister eller pirater.

Så enkelt er det imidlertid ikke. Snarere er folkeretten et sæt detaljerede færdselsregler for staterne, som i almindelighed kun gælder for de stater, der udtrykkeligt har tilsluttet sig bestemte traktater - eventuelt med samt en international domstol til at dømme i nærmere definerede tvister. Folkeretten er altså ikke 'international lov' i den gængse betydning af en lov, som er vedtaget af et parlament, og som har en umiddelbar retsvirkning for borgeren. Rettigheder og pligter efter folkeretten kan først håndhæves på det nationale plan efter transformation til det pågældende lands egen lovgivning.

Grove krænkelser

At få straffet personer, som ikke har begået forbrydelsen i ens eget land, har alle dage voldt store problemer. Just folkeretten har imidlertid givet anvisninger i så henseende. I nyere tid har disse regler været knyttet til særlig graverende krænkelser, noget som på en måde er værre end menneskeretskrænkelser. Eller sagt på en anden måde: De særlig graverende menneskerettighedskrænkelser i stor skala og over lang tid, som er internationalt strafsanktionerede. Med en samlebetegnelse kaldes de grove krænkelser af folkeretten.

Der sigtes til vedholdende tortur i stort omfang, henrettelser, deportationer af befolkningsgrupper mv. Hyppigt voldsomme og store overgreb i forbindelse med krig, men ikke nødvendigvis. Men pirateri har ikke skyggen af politisk, endsige nationalt motiv over sig. Det hjælper i dag ikke så meget, at folkeretten allerede for flere hundrede år siden gav enhver ret til at retsforfølge pirater, som måtte blive fanget på det åbne hav, og at det i moderne tid er blevet defineret nærmere i art. 101 i FN's havretskonvention af 1982. Det har vist sig for let for pirater at kapre skibe, og det har vist sig for indviklet at få retsforfulgt dem, hvis et skib var i den uheldige situation at fange nogle pirater, som ikke var i færd med at kapre lige akkurat deres skib.

Med internationalt samarbejde forholder det sig sådan, at der ofte hvirvles en mængde floskler op og mobiliseres et større følelsesregister, som giver en mængde borgere det indtryk, at deres stat - og måske også andre stater - foretager sig en hel masse af idealisme. Som om stater havde følelser i stil med mennesker af kød og blod. Der tales om rettigheder, som i virkeligheden kun eksisterer på papiret, der tales om 'behov for en indsats', og at 'nogen må gøre noget'.

De folkeretslige rammer- for f.eks. menneskerettigheder eller strafhjemmel over for grove folkeretskrænkelser - bliver kun til virkelighed ved national-staters politiske vilje. Og de gælder kun som umiddelbar ret, hvis en person direkte tiltales for et af straffetribunalerne eller den nye Internationale Straffedomstol, som begyndte sin virksomhed i 2002. Dvs. kun i så tilfælde kan der dømmes direkte med henvisning til folkeretten (Statutterne for disse domstole eller Røde-Kors-Geneve-konventionerne). Som supplerende eksempel kan nævnes de erstatninger eller godtgørelser, som enkeltpersoner kan tilkendes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der direkte anvender den særlige konvention om disse rettigheder. Sidstnævnte ét af de få eksempler på, at individer er givet direkte rettigheder efter folkeretten (dog under forudsætning af, at deres nationalstat har ratificeret menneskerettighedskonventionen).

Kan ikke transporteres

Finder vi, at sørøvere er lige så meget fjender af menneskeheden som den politiske ansvarlige for folkedrab eller torturbødlen, ja så er der ingen detaljehenvisninger om, hvad man skal stille op med sørøvere, der har søgt kapring af et skib af anden nationalitet end ens egne. Ser vi specifikt på den danske lovgivning, er det ikke, som sagerne står i dag, muligt at transportere sørøvere til Danmark til strafforfølgning, fordi Danmark ikke har påtaget sig straffekompetence til at retsforfølge dem i Danmark! Tro det eller lad være: Efter straffelovens § 8 kan vi straffe for forbrydelser begået på dansk territorium eller mod dansk personer eller ejendom, eller hvis vi i medfør af en international traktat er forpligtet til det. Men vi har ikke lovgivet om lige dette her med transporten af misdæderen!

Man kan gisne om den manglende politiske vilje hos Folketinget til at ændre lovgivningen på dette punkt. Man kan forestille sig det ubehagelige problem: Hvad skal man så stille op med en sørøver efter udstået straf i Danmark! Han vil ikke kunne udleveres til f.eks. Somalia, fordi retstilstanden (antagelig) også til den tid er usikker, og at tortur eller henrettelse ikke kan udelukkes!

Alt taler således for skabelsen af noget nyt - et FN-udvalg arbejder med sagen. Måske kunne man begynde med en 'klub' af de lande, der især besejler Aden-bugten og omliggende særlig pirat-udsatte havområder. På musketervis kunne de love hinanden at stå last og brast og gennemføre den såkaldte universelle jurisdiktion, dvs. en pligt til at retsforfølge sørøvere og måske en vis 'udligningsordning', hvis ét land fik for mange sørøvere til afsoning? Der er håb om, at sådanne personer efter at have udstået en længere fængselsstraf måske ville udvandre - i hvert fald vil det nok være vanskeligt at udfolde deres 'metier' på de danske breddegrader?

Ikke realistisk

I virkeligheden burde Somalia udbygges med en kystvagt, som kunne bekæmpe pirateriet.

Men de ustabile magtforhold i denne stat og stedvise borgerkrigslignende tilstande giver ingen umiddelbar udsigt til, at en sådan løsning er realistisk. Senest har så Somalias nabostat Kenya vist sig villig til at indgå aftale med forskellige lande, heriblandt Danmark, om modtagelse af tilfangetagne pirater og retsforfølgning af dem ved kenyanske domstole. Man kan så håbe, at den korruption, der ellers behersker alt og alle i denne stat, ikke sætter sig på den fortjenstfulde retsforfølgning af pirater, efter det foreliggende med en straframme helt op til livsvarigt fængsel. Under alle omstændigheder synes der nu at være en stærk vilje til ikke én gang til at måtte sætte pirater i land og på fri fod i deres lovløse hjemland.

Pirater foretog i 2008 111 angreb på forbisejlende skibe ud for Somalias kyster, og i 42 tilfælde erobrede de et skib. I 2009 har de indtil nu gået til angreb på skibe 68 gange, men kun haft held til at erobre 18 skibe. De somaliske pirater kan finde på at operere så langt fra kysten som 800 sømil. Militært beskyttede konvojer har været bragt i forslag, men det vil sinke passagen og kræve flere krigsskibe i farvandene. Skibene kan beskyttes bedre mod pirater ved anbringelse af pigtråd langs rælingen, hurtigt mobiliserbare vandkanoner og - naturligvis - en stedsevarende observant udkigspost, som hurtigt giver melding, vis et piratoverfald er overhængende.

Man kunne stille det spørgsmål, om sørøvere ikke er en slags 'maritime terrorister'? Selv om det kunne statueres efter ét eller andet ræsonnement, så hjælper det dog ingenting. Der er nemlig ikke enighed om, hvordan en terrorist skal defineres i folkeretten. Hvis en terrorist under alle omstændigheder antages at udfolde sine voldelige aktiviteter for at skabe frygt (hvad der ligger i det engelske ord terror), så er det klart, at sørøveren falder uden for.

Henrik Døcker er journalist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Schnieber

Jeg har en mindre "anholdelse og journalistens udlægning af STFL § 8 i forhold til pirateri

Dansk straffelov (STFL)

STFL §8 1-4 led.

"§ 8. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,"

Lad os lige kigge på denne bestemmelse.

Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger

Under dansk straffemyndighed, (betyder danske domstole) hører endvidere handlinger (der kommer listet nogle handlinger nedenunder i § 8)

foretagne uden for den danske stat, (der er altså tale om handlinger foretaget ex i arden bugten)

uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,(her er bestemmelsen altså også dækkende en somalier)

Nu skal vi altså lige sikre os at STFL §8 1-4 led er dækket af betemmelsen vedrørende "pirateri" (STFL § 183a.)

Her ville det være relevant at kigge på STFL §8 nr.4 vi har jo lige afgjort at når det var listet nedenfor i §8 så kunne vi straffe.

STFL § 8.Nr 4.

"4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af § 183 a,"

Når handlingen omfatter §183a. kan vi altså godt stille en somalier for en dansk domstol, når handlingen er foregået i ardenbugten.

STFL § 183a.stk. 1

"§ 183 a. Den, som ved ulovlig tvang, jf. § 260, tager kontrollen over et luftfartøj, et skib eller et andet kollektivt transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid."

Læg her mærke til at lovgiver på intet tidpunkt taler om DANSKE SKIBE eller DANSKE interesser. Der skal for overtræde bestemmelsen blot være tale om at tage kontrollen over et skib med ulovlig tvang. Vi kan nu konkludere at der er tilstrækkelig baggrund (lovhjemmel) for at rejse en sag mod somaliske pirater, der har angrebet et hollandsk skib. Der vil i det konkrete tilfælde jo være tale om forsøg og derfor skal anklageskriftet selvfølgelig udformes derefter

Hvad angår transporten så har det været forudsat at der var tale om at man satte i land i nærmeste havn, men da det ikke er aktuelt ville bestemmelserne i retsplejeloven om min grundlovsforhør via weblink være ganske informative at læse op på.

Søren Schnieber

Det afgørende her er at når man som almindelig "lovbryder" ryger i nettet så er det hos en myndighed der har århundrede lang erfaring med dette område herunder sikre at folk bliver repræsenteret og får et grundlovsforhør.

Men sender man en "POLITIbetjent" ud på verdenshavene med ordre om at han skal over 3 ministeriers skriveborde inden der sker noget som helst (når han skal pisse) så havner vi disse situationer som det skete for forsvaret med den seneste udsendelse af ABSALON, Det gør det skam ikke bedre at man ikke havde gennemtækt disse scenarier i ministerierne uagtet at forsvaret rent faktisk gjorde opmærksom på det.

Læg dertil at det jo ikke ligefrem er "strafferetlig" ekspertise de stakels jurister i forsvaret normalt er hyret til at beskæftige sig med.

Kort sagt hold disse afgørelser væk fra ministerierne, kør dem som alm. straffesager, via weblink og med Statsanklageren (krigsforbrydelser) som tovholder, så tror jeg man vil opleve at så kører det som smurt.

Så er det jo rart at Kenya vil tage imod dem denne gang men det er altså kun et luksusproblem.