Læserbrev

Forspildt grundlovsmulighed

Debat
30. maj 2009

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund

Endnu engang forspilder politikerne muligheden for, at vi kan få de væsentlige grundlovsændringer, som vi i Danmark har brug for. I stedet for at bruge kræfter på noget så væsentligt som menneskerettighederne, skal vi stemme om et enkelt indlysende ligestillingsforslag, når det gælder arvefølgen til tronen.

Men hvorfor er danske politikere dog så bange for, at lade os foretage flere af de meget presserende ændringer af Grundloven nu, hvor vi lige havde chancen?

Ytringsfrihed

En af de mest oplagte ændringer ville for eksempel være at sikre ytringsfriheden. Grundlovens paragraf 77 er nemlig meget mere indskrænkende, end den Europæiske Menneskerettighedskonventions kapitel 10, som i øvrigt også i stigende omfang er blevet anvendt i ytringsfriheds- og pressefrihedssager.

Paragraf 77 siger, at enhver har ret til at offentliggøre sine tanker og at censur ingensinde kan genindføres, men anvender ikke ordet ytringsfrihed.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skriver derimod i artikel 10, at enhver har ret til ytringsfrihed, og at det omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelse eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Det er langt mere vidtrækkende og burde implementeres i den danske grundlov.

Demokratiets vilkår

Det havde været en oplagt mulighed for at få en grundlæggende debat om menneskerettighederne og dermed en yderligere udvikling af vores demokrati. En sideeffekt kunne så også have været en modernisering af sproget i Grundloven. Helt grundlæggende mener jeg også, at danskerne snart har krav på en forpligtende grundlovsdebat. Et efterhånden meget stort flertal af vælgerne har aldrig nogen sinde haft lejlighed til samlet af tage stilling til vores Grundlov, som hele vores demokrati hviler på. Må vi bede om, at vi snart får muligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Thomsen

Mogens Blicher Bjerregård:

"En af de mest oplagte ændringer ville for eksempel være at sikre ytringsfriheden. Grundlovens paragraf 77 er nemlig meget mere indskrænkende, end den Europæiske Menneskerettighedskonventions kapitel 10, som i øvrigt også i stigende omfang er blevet anvendt i ytringsfriheds- og pressefrihedssager."

I Danmark har vi et skringende behov for mindretalsbeskyttelse og ikke det modsatte. Mulighederne for at dæmonisere og forølge svage mindretal og minoriteter er mere en rigeligt til stede med den nuværende lovgivning, og der er så sandelig ikke behov for friere tøjler.

Mon ikke man selv skal være journalist som Mogens Blicher Bjerregård for at kunne bilde sig selv ind, at det betyder mere demokrati, hvis vi overlader endnu mere magt til den fjerde statsmagt?

Hans Jørgen Lassen

Bjerregård er tilsyneladende ikke klar over, at den europæiske menneskerettighedskonvention faktisk er dansk lov. Det blev den i 1992, altså for 17 år siden.

Journalister har undertiden det problem, at deres viden ikke står mål med deres engagement.

Dorte Sørensen

Den forspildte mulighed kan vi danskerne alene takke Fogh Rasmussen og DFérne for.
Ingen gang en rettelse i Grundloven så Grundloven ikke skal henvise til Tronfølgeloven af 1953 , som Svend Auken og Niels Helveg Petersen som minimum forslog, ville Fogh Rasmussen og DF tillade.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen:
"Den forspildte mulighed kan vi danskerne alene takke Fogh Rasmussen og DFérne for."

Anders Fogh Rasmussen og DF's ledelse er fremragende strateger, og det er vanskeligt ikke at søge efter et gennemtænkt, realpolitisk motiv til denne folkeafstemning.

Og den realpolitiske motivation til denne folkeafstemning er ganske logisk.

Folkeafstemninger om ændringer til Grundloven har alle dage været vanskelige at få gennemført. Det er faktisk kun afstemningen vedr. Danmarks krigsbytte efter Første Verdenskrig i 1920, og siden Tronfølgeloven (og meget andet) i 1953 der har kunne sikre en tilstrækkelig høj stemmeprocent til at Grundloven kan ændres.

At ændre Tronfølgeloven ved folkeafstemning, er et forsøg på at gøre det ekstremt vanskeligt at få gennemført relevante grundlovsændringer i fremtiden. Hvilket netop er DF's erklærede ønske - at Grundloven ikke ændres.

Motivationen bag folkeafstemningen er ekstremt kynisk og manipulerende, og har næppe noget andet realpolitisk sigte end undermine det påståede folkestyre yderligere, ved at lægge hindringer i vejen for fremtidige ændringer af Grundloven.

Finn O. Hvidberg-Hansen

Det eneste usmarte bag folkeafstemningen om ændret tronfølgelov er, at man henlagde den til EU-valget, hvortil jo ingen kommer, i stedet for til førstkommende folketingsvalg, hvortil næsten alle kommer. Det smarte er selvfølgelig, at vi fra borgerlig side er en del, der nødigt ser en grundlovsændring, hvor Auken, Niels Helveg o.a. indskriver vidtgående.menneskerettighedsbestemmeler o. lign., som overhovedet ikke hører hjemme i en forfatning. Utvivlsomt derfor nøjes man med at foreslå tronfølgen ændret - hvor uaktuelt det heldigvis end er....

Hans Hansen

Der er desværre en udbredt uvidenhed om grundloven, der ikke på nogen måde sikre andet and at det tidligere danske diktatur er begrænset.

Grundloven erklærer intetsteds at den fremtidige styreform skal være demokratisk, men kun at den skal være indskrænket monakisk (begrænset diktatorisk), eller sagt på en anden måde demokraturisk.

Magtens tredeling;

den dømmende = domstolene
den udøvende = regeringen
den lovgivende = folketinget

er aldrig gennemført i danmark, og grundloven sikrer ikke engang mod at regeringen blander sig i iganværende retssager, heller ikke at dommermedlemmer af forskellige domsstolsforeninger udtaler sig politisk, og heller ikke mod at den udøvende og lovgivende består af de samme personer.

I det hele taget er det overordentligt kritisabelt at magtstrukturen ikke forlængest er taget op til diskussion i et land hvor politikerne ofte udtaler sig om det velfungerende demokrati, med retsstatens velsignelser, hvor den opmærksomme ved gentagne lejligheder oplever at politikere blander sig i domstolenes afgørelser ved at udtale før disse er forbi.

Derfor er den såkaldte fjerde magt, pressens betydning så meget større, men hvor den samtidig er formidler at politikernes brud på den dømmenes.

Mogens Blicher Bjerregård ved godt hvad han taler om, hvilket ikke kan siges om flere debattøre der i alt for beskeden grad har sat sig ind i denne af vores højt besungne, men stærkt forældede grundlov, hvis mangler hovedsaligt er rettet i retspleje- og straffeloven.

Når Mogens Blicher Bjerregård i kraft af sin deltagelse i denne uofficielle fjerde magt, er det derfor prisværdigt at han giver os en change for at omtale grundlovens mangler i håb om at flere gider sætte sig ind hvad den betyder for vores retsopfattelse med tilhørende demokratiske rettigheder.

Det kan kun anbefales at læse denne nedenstående beskrivelse af den nuværende fortolkning af grundloven, der er almindelig anerkendt som dokumentation, uden udenomsnak af Michael Witte, der med plakaten "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin", gjorde sig bemærket i 1978

Michael Witte's beskrivelse er anerkendt af både venstrefløjen og højrefløjen i dansk politik.

Fortolkning af Danmarks Riges Grundlov af 1953 - www.leksikon.org

Inger Sundsvald

Hans Hansen

Hvor der det dog godt, at vi har dig til at oplyse den uvidende masse af debattører her på sitet, som ikke har nogen anelse om hvad de taler om, om hvad der foregår. Jeg kan kun støtte op om din anbefaling om at sætte sig ordentligt ind i sagerne.

Jeg takker for linket til yderligere fortolkning.

PS. Er det nødvendigt med halvfed skrift før du tror, det siver ind?

Robert Kroll

Man kan sagtens få den tanke, at artiklens forfatter aldrig har slået op i en dansk statsretlig fremstilling - ytringsfriheden er behørigt sikret ved grundloven.

Iøvrigt er grundloven vist verdens korteste forfatning, og det er ikke en forfatnings længde og ordfyld, der er kvalitetskriteriet.

Hvis man er rigtig progressiv, så er det eneste en grundlov / forfatning bør indeholde blot regler om hvornår der skal være valg og hvormange medlemmer parlamentet skal have og regler om udskrivelse af valg samt regeringsdannelse - altså de helt basale elementer i de øverste statsorganers funktion.

Alt andet bør være lovgivningsstof, som parlamentet som valgt af folket bestemmer suverænt. Folkets flertal skal ikke begrænses i sin ret til at disponere af en gammel forfatning vedtaget af folk , der er døde for år tilbage.

Jeg er super-demokrat og har tillid til flertalsstyre.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Michael Witte's beskrivelse er anerkendt af både venstrefløjen og højrefløjen i dansk politik."

Michael Wittes gennemgang af Grundlovens historei og indhold burde være obligatorisk læsning hver gang en forkølet skole- og gymnasielærer skal udbrede sig om forfatning, folkestyre m.v.

På Danmarks Grundlovsdag, er der også altid rig mulighed for at lytte til politikernes taler, og sortere disse i to grupper. Enten blandt de der har forstået Grundloven og erkendt dens oplagte mangler, og taler herom, alternativt de der jovialt indtager rollen som fattesvag jubelidiot der er blev bedt om at holde en festtale.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

"en forkølet skole- og gymnasielærer "

Jeg skulle hilse fra fruen og sige, at hun er kommet sig over sin forkølelse. Hun takker i øvrigt for din medfølelse.

Jørgen Muldtofte

Behovet for grundlovsændringer er indlysende. DK fungerer på trods af grundloven, ikke på grund af den. Men på trods af det er det måske alligevel meget heldigt at det ikke gennemføres nu i en tid, hvor vi må trækkes med et parlamentarisk flertal af så ringe moralsk habitus som tilfældet er. Manglende visioner, bogbrændingstendenser, trusselsregime helt op på universitetsniveau, de ringe menneskelige egenskaber står i kø.

Så hvordan ville resultatet blive af en grundlovsændring nu? Næppe fremragende.

Det forældede minimalist-sysnpunkt fremført af bl.a. Finn O. Hvidberg-Hansen som skriver:
"Det smarte er selvfølgelig, at vi fra borgerlig side er en del, der nødigt ser en grundlovsændring, hvor Auken, Niels Helveg o.a. indskriver vidtgående.menneskerettighedsbestemmeler o. lign., som overhovedet ikke hører hjemme i en forfatning."
ville nok dominere en grundlovsdebat hvis den blev gennemført nu. Det er i øvrigt grebet ud af Finn O. Hvidberg-Hansens egen fantasi at den slags ikke hører hjemme i en grundlov, alle nyere forfatninger indeholder naturligvis overordnede retningslinier indenfor emner af stor betydning. En af de nyeste er fra det bette land Bhutan, den indeholder en række iøjnefaldende features. Emner som forskning, korruption, elektronisk kommunikation og misbrug af børn omtales. Politik og religion adskilles krystalklart, og loven fastslår at offentlig gæld ikke må blive en urimelig byrde for fremtidige generationer, ud over en eksemplarisk tekst om naturbeskyttelse. Ecuador er på banen med lignende ændringer.
Så hvor stort behovet end er, så glæd Jer over at arbejdet udskydes til VKO-regimet er historie.

Mvh JMu

Hans Jørgen Lassen

Jeg synes personligt, at det er bedøvende ligegyldigt med en grundlovsrevision.

Der er to ting, som forekommer mig væsentlige.

1) At kongehuset nedlægges, arkiveres, privatiseres eller på anden passende vis fjernes fra det grundlovsmæssige landskab.

2) At religion, dvs folkekirken, ligeledes fjernes fra grundloven.

Da der ikke er folkestemning for hverken 1) eller 2), så kan der ved en evt. revision af grundloven kun blive tale om aldeles ligegyldige petitesser.

Og vi går jo ikke op i petitesser.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Jeg skulle hilse fra fruen og sige, at hun er kommet sig over sin forkølelse."

Mange tak. Hils meget gerne tilbage.

Har fruen i øvrigt nogle kommentarer til Michael Wittes tekst? Er hun enige i Michael Wittes betragtninger? Kunne teksten benyttes i undervisningssammenhæng vedr. de relevante emner - hvad mener fruen? Hvordan sikrer hun, at hendes undervisning i emnet medtager kritiske dimensioner, og ikke blot bliver en afliring af de officielle festtaler?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

lad mig som et kuriosum nævne, at Michael Witte indgår i pensum for jurastuderende. Hans plakat om de penicillinstruttende svin endte jo i Højesteret.

Selv om det strider mod din grundlæggende mistillid til alt, så klarede han jo altså frisag.

Som min afdøde anarkistven, Carl Heinrich, sagde: Viborg er noget lort, men der er lyspunkter.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Og vi går jo ikke op i petitesser."

De to punkter du går op i, vil de fleste opfatte som inderligt ligegyldige.

Jeg er selv bedøvende ligeglad med kongehusets beståen. Jeg er mere interesseret i, at der langt om længe kommer et opgør med den forvaltning der blev overtaget fra enevældens dage.

Skal statskirkemodellen afløses af en sekulær stat, er det ikke ligegyldigt hvad denne afløses med.

Det handler for mig ikke om, om monarkiet og statskirken skal afskaffes. Det handler om med hvad det skal afløses.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

der er én og kun én grund til, at jeg - en anarkist - studerer jura. Og det er netop for at have fuldstændig skarptslebne våben til at tage kampen op mod forvaltningen.

Så sent som for fjorten dage siden indsendte jeg en klage formuleret i udsøgte vendinger til ombudsmanden. Hvis det bliver relevant, vil jeg skrive en artikel om sagen, som drejer sig om EU's hemmelighedskræmmeri.

I øvrigt så handler det hele nok ikke om, hvad der står i forfatningen. Men hvordan den bliver håndhævet. USA har en fin forfatning, og ikke desto mindre er det en slyngelstat.

Inger Sundsvald

Måske går jeg alligevel hen og stemmer på søndag, og måske stemmer jeg oven i købet ja til Tronfølgerloven. Jeg kan ikke lide at være sofavælger. Og det forekommer egentlig mere tiltalende at bevare kongehuset, selv hvis Henrik bliver Konge, end hvis det afløses af f.eks. Løkke som præsident. Dét ville da være ufestligt ;-)

Selvsuggestion er en mulighed.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

det handler logisk set om både og - at have en ordentlig forfatning, og at denne bliver håndhævet korrekt.

I min optik handler en ordentligt forfatning om at forsøge at sikre vha. klare principper, procedurer og institutioner, at der er reelle mulighed for at sætte en stopper for magtmisbrug o.lign.

Det er glædeligt, at du forsøge at pirke til EU's hemmelighedskræmmeri.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Selvsuggestion er en mulighed."

Du mener, at man bør stemme ja til en ligegyldig Tronfølgelov og dermed gøre det usigeligt vanskeligt at få andre Grundlovsændringer gennemført på et senere tidspunkt, ved at bilde sig ind, at det man stemmer om, er om monarkiet trods alt ikke ville være så slemt som en republik?

Tjah, du har nok ret i, at der sikkert er mange der stemmer ja af den grund. Og andre fordi de går ind for ligestillingen - også blandt den særligt udvalgte familie, der ikke er lige med vi andre.

Hans Hansen

Heinrich

Tillad mig at rette en lille misforståelse som sikkert er min skyld. Jeg kom til at stave Mikael Witte som Michael. Jeg kan se at dette går igen i samtlige indlæg.

Vi er helt enige i at grundloven trænger til en ordentlig omgang remormering og også at den ikke bare bør indgå i undervisningen i folkeskolen, men også fortolkningen af grundloven. Dette sker også i en vis udstrækning.

Eksempelvis er det et stort problem, at man er nødt til at udbygge demokratiet i andre lovgivninger end den grundliggende, idet det medfører en manglende overskuelighed, tidligere beskrevet her i information med forslag til ansættelse af mere juridisk personale, for at undgå de mange fejl der opstår.

Et af disse aktuelle problemer gentages ved adskildelige lejlighed under behandlingen på nogle af de psykriatiske hospitaler, når patienternes manglende grundlovssikrede rettigheder kommer til udtryk, som tidligere nævnt er danmark kritiseret af EU's kommision mod tortur, og hvor danmark er nævnt som det land i europa der hyppist benytter sig af unødvendig bæltefiksering.

Der er mange flere aspekter ved den mangelfulde grundlov, men jeg ser frem til en konstruktiv debat.

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Jeg er glad for at du kan fortælle mig hvad jeg mener, jeg ved det nemlig ikke selv ;-).
Hvis man ikke kan se nogen fornuft i noget overhovedet, men ikke vil være sofavælger, så må man jo forsøge at bilde sig selv et eller andet ind.

F.eks.:
Ja = ligestilling.
Nej = kongehuset er patriarkalsk, og prinsesser klarer sig nok endda.
Blank = så får vi en ændring af Grundloven en skønne dag.
Sofa = ….?

Inger Sundsvald

Der er jo andre muligheder. Kunne jeg dog bare tro på ét eller andet ;-)

Hans Hansen

Jørgen Muldtofte

Jeg kan godt forstå din betænkelighed vedr. reformering af grundloven. Især hæfter jeg mig ved tilknytningen til folkekirken der ved flere lejligheder dæmmer op for nyreligiøsitet. Alligevel finder jeg at det er på sin plads at diskutere grundlovsændringer og rettigheder, ikke mindst for selv at opdage aspekter jeg endnu ikke har tænkt over.

Tronfølgerloven er naturligvis et udemærket ligestillingsemne, selvom det forekommer temmeligt uaktuelt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Der er mange flere aspekter ved den mangelfulde grundlov, men jeg ser frem til en konstruktiv debat."

Jeg synes at en del af Grundloven er bevaringsværdig, med dens nuværende indhold, og (stort set) med de nuværende formuleringer.

Det gælder §§ 1, 28, 43-44, 48-51, 53, 56-57, 64, 72, 76-79, 86-89.

Resten trænger i min optik til fornyelse, og nyt indhold i mange tilfælde.

Men den konstruktive debat må vige for det gode vejr. Hvorfor spilde det, og det gode humør sikkert også? ;-)

Inger Sundsvald

Heinrich

Ja, det gode vejr trækker. Måske får du senere tid til at læse følgende:

Tøger Seidenfaden: Den virkelige skandale
Hovedproblemet med tronfølgeafstemningen er ikke, at republikken ikke er på dagsordenen.
http://politiken.dk/debat/signatur/article721895.ece

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Der er jo andre muligheder. Kunne jeg dog bare tro på ét eller andet ;-)"

Mindst 40% ja stemmer medfører, at ingen (andre) Grundlovsændringer i mange år har en chance for at blive gennemført.

Alt andet giver et håb om, at Grundloven bliver taget op til overvejelse. Så kan ændringen af Tronfølgeloven tages med som et af forslagene til Grundlovsændringer til den tid. Det haster jo ikke ligefrem med at få ændret Tronfølgeloven, da en ændring næppe vil få nogle praktiske konsekvenser i mange årtier frem.

Det eneste der tælles, er ja og nej stemmer. Alt andet tælles som fravær.

Jeg stemmer nej, fordi jeg ønsker en debat om Grundloven, og gerne ser denne ændret på mange områder.

Heinrich R. Jørgensen

Tak for linket, Inger.

Jeg er - sikkert ikke overraskende - ganske enig med Tøger Seidanfadens logik.

Dog ærgrer det mig, at han ikke har regnet ud, at skulle ændringen af Tronfølgeloven blive gennemført, betyder det meget vanskeligere kår for senere Grundlovsændringer, og at et nej til Tronfølgeloven i denne ombæring kunne blive starten på en relevant debat om Grundloven.

Hans Hansen

Heinrich

Under alle omstændigheder vil en ændring af grundloven med dens paragraffer kræve en omfattende analyse, som enten vil medføre et såkaldt "Top down" eller "Buttom Up" tilgang, hvilken der ikke er mulighed for her af indlysende grunde.

Udover dette vil det være helt nødvendigt at en sådan analyse indledes med brainstorm, ideformuleringer og målforudsætninger, hvor dette medie er mere velegnet til de to sidste.

Man kan da godt diskutere de enkelte paragraffer, men ifølge reglerne for enhvert systemudviklingsprojekt, kan det ikke resultere i noget egentligt konstruktivt at dissekrere enkeltheder uden de foregående faser.

Derfor giver det mere mening at snakke om politik, altså ideer og mål end egentlige teknisk paragraf-analyse, alene fordi disse forudsætninger ikke er opfyldt, hvilket kun kan ende med kaos, og deraf følgende manglende overblik.

Så hvordan mangler grundloven opdatering, altså hvad opfyldes ikke i den nuværende forfatning, og hvor går det galt, og ikke mindst, hvad går godt?

Mikael Witte har jo også allerede gjort en del af det udemærkede forarbejde.

Hans Hansen

Eksempelvis ser jeg ikke nogen modsætning i at bevare kongehuset, selvom man gennemfører tredelingen af magten, for at gøre demokratiet og retsstaten helstøbt.

Hele tiden læser jeg begrundelser for enten-eller begrundelser vedr. afstemningen om tronfølgerloven, med hovedvægten lagt enten afskaffelse af kongehuset eller bevarelsen, mens ikke ret mange udtaler en både-og mulighed.

Der er dog rimelig stor sandsynlighed for, at stemmer man ja til loven, vil der ingen ny afstemning finde sted de næste mange år om andre grundlovsændringer.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Mikael Witte har jo også allerede gjort en del af det udemærkede forarbejde."

Du har fuldstændigt ret i, at en Grundlovsrevision bør tage udgangspunkt i en nytænkning af hele projektet. Hvad skal man bruge en Grundlov til? Hvad skal være indeholdt i denne? Hvilke ideer skal være bærende for den indretning vi ønsker og forventer af samfundet? Hvilke rettigheder og pligter har borgere? Hvordan skal statens institutioner indrettes, så disse kan fungere hensigtsmæssigt, og i henhold til forfatningens intentioner?

I 1848-1849 gik de helt galt i byen, og det makværk de frembragte bragte nær nationen på revolutionens rand. Trods senere lapperier, er Grundloven i min optik desværre stadig et makværk. Nu blot dybt utidssvarende, og desværre et dokument meget få tillægger nogen videre relevans, ofte grænsende til total ligegyldighed og mangel på respekt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Eksempelvis ser jeg ikke nogen modsætning i at bevare kongehuset, selvom man gennemfører tredelingen af magten, for at gøre demokratiet og retsstaten helstøbt."

Der er heller ingen modsætning. Eller rettere - der behøver ikke at være det.

Men man kan ikke have monarki og demokrati samtidigt. Danmark er pt. et (indskrænket) monarki.

Hvis Danmark ad åre skal blive et demokrati, skal monarkiet skrives ud af Grundloven, og demokratiet ind.

Tanken om et kongehus hvis medlemmer er straffrie m.v., og dermed ikke er "lige" med andre borgere, er dog i konflikt med menneskerettighedskonventioner.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

Tanken om et kongehus hvis medlemmer er straffrie m.v., og dermed ikke er "lige" med andre borgere, er dog i konflikt med menneskerettighedskonventioner.

Det kan ikke siges mere klart.

Min gamle far mener, at Amalienborg skal laves om til kollegium.

Jeg er helt enig med ham.

Gorm Fonnesbech

Nu er det aktuelt med en ændring af grundloven.

Hvor var debaten da ændringen blev vedtaget af folketinget for ca. 2 år siden?

Det er jo sådan at en ændring først skal vedtages i folketinget. Derefter skal der være et folketingsvalg, og så skal det nye folketing vedtage ændringen, for så til sidst vedtages ved en folkeafstemning med 40% af de stemmeberettigede.

Hvis derskal ske en yderligere ændring af grundloven, er jeg bange for der kommer for meget juristeri ind i den, istedet for den korte version vi har idag.

Heinrich R. Jørgensen

Folketinget har i øvrigt selv iværksat et betydeligt forarbejde for at få opdateret Grundloven, og gøre klar til en folkedebat om samme. Det skete vist i 1999-2001.

http://www.folketinget.dk/pdf/folkedebat.pdf
http://www.folketinget.dk/pdf/GRUNDLOVEN_HVORFOR_HVORDAN.pdf

Men alle tanker om Grundlovsændringer har vist været sat i bero de seneste 8 år. Og set i det lys, er kronen på værket (om jeg så må sige) at få lusket den ubetydelige ændring af Tronfølgeloven igennem som en Grundlovsændring, så det bliver meget vanskeligt at ændre Grundloven fremover.

Hans Hansen

Heinrich

Men man kan ikke have monarki og demokrati samtidigt. Danmark er pt. et (indskrænket) monarki.

Hvis Danmark ad åre skal blive et demokrati, skal monarkiet skrives ud af Grundloven, og demokratiet ind.

Som du selv nævner - de nuværende beskrivelser af kongehuset skal bare omskrives - Imidlertig behøver kongehuset ikke at fjernes fra grundloven, kun at erstattes med regeringen, som den jo allerede er i praksis.

Kongehuset kunne i princippet fortsat defineres, bare med en paragraf der beskriver at det ikke længere vil være muligt for at monarkiet at tiltage sig politisk magt, og at de samtidig er lige for loven. Jeg mener ligestilling er vel ikke kun tronfølgerlov.

Altså hvis tronfølgerloven skal bruges som forklaring på ligestilling, giver det jo ikke megen mening kun at indføre denne på dette ene område.

Hans Hansen

Gorm Fonnesbech

Hvis derskal ske en yderligere ændring af grundloven, er jeg bange for der kommer for meget juristeri ind i den, istedet for den korte version vi har idag.

Juristeriet findes allerede i forvejen - dette foregår bare i retspleje- og straffeloven m.f.

Du har ret i at grundloven skal være kort og tydelig, i et modernt og forståeligt sprog. Det vanskeligste vil ikke være selv formuleringerne af demokratiet og retsstaten i selve loven, men i langt højere grad de praktiske virkninger, der fuldkommen vil ændre folketingets sammensætning og arbejdesmetoder j.f. magtens tredeling.

Hans Hansen

Eksempelvis vil det være nødvendigt at adskille regering og folketing, en meget stor forandring.

Hans Hansen

Heinrich

Folketinget har i øvrigt selv iværksat et betydeligt forarbejde for at få opdateret Grundloven, og gøre klar til en folkedebat om samme. Det skete vist i 1999-2001.

Tak for disse to link som jeg ikke kendte i forvejen, og som jeg ser frem til at læse igennem.

Heinrich R. Jørgensen

Ændringen af Tronfølgeloven handler ikke det mindste om ligestilling. Den handler om en meget lille modernisering af den særbehandling og særstilling familien Rex har.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Eksempelvis vil det være nødvendigt at adskille regering og folketing, en meget stor forandring."

Denne adskillelse er den vigtigste ændring.

Også mere magt til domstolene, så de kan fortælle regeringen det hvis denne går over stregen, og fortælle folketinget hvis de vedtagne love ikke lever op til forfatningen, andre love eller ordentlige retsprincipper.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Vi skal/kan stemme om tronfølgeloven d. 7. juni, men hvad vi helt præcist skal stemme om, er åbenbart en hemmelighed. På statsministeriets hjemmeside er der ikke nogen ordret gengivelse af afstemningstemaet. Det kan lyde som en bagatel, men jeg synes det er temmelig sjusket ikke at oplyse om, hvad der præcist står på stemmesedlen.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Officielt er afstemningen om tronfølgerloven et ligestillings projekt, men den berører overhovedet ikke ligestilling mellem kongehuset og befolkningen, og sammen med lovens himmelråbende ligegyldighed, i betragtning af kongehusets mange drengebørn, er denne lov fuldkommen princippiel, og får ingen som helst praktisk betydning de næste 60 - 70 år.

Hvis der er nogle fagjurister på tråden, ka' de så
påpege hvor følgende måske ikke holder ?

--------------------
Selv som venstreorientret må man indrømme at det af og til KAN friste at være for EU.

Såvidt jeg husker skal tronfølgeloven sættes til afstemning - fordi HVIS Danmark senere godkender "EU-forfatningstraktaten" må ingen offentlig myndighed udøve forskelsbehandling imellem mænd og kvinder. Det er imidlertid en OVERFLØDIG afstemning for

HVIS

Artikel II-81

1) ENHVER forskelsbehandling på grund af køn...
etnisk eller SOCIAL OPRINDELSE....,,,
FØDSEL,... osv. er forbudt.

stadig indgår i den EU-forfatningstraktat som Danmark evt. godkender - SÅ er monarkiet i
Danmark: Afskaffet.

Men det er sku' FOR pinligt HVIS vi er nødt til at søge hjælp hos EU for at få afskaffet monarkiet og folkekirken.

Kim Gram

Ja det er ikke første gang man med EU's hjælp forsøger at sætte sig udover grundlovens gamle doktriner, men kongehuset nyder stor opbakning i befolkningen, så derfor kunne man da udmærket bevare den som institution uden alt det sludder der står i grundloven.

Kronik: 18 grunde til nej til tronfølgeloven
http://borgerligbums.wordpress.com/kronik

Heinrich R. Jørgensen

Casper Udemark,

mange tak for linket, og ikke mindst din velskrevne tekst, der rammer sømmet rent. Det er den suverænt bedste og klareste fremstilling af emnet, som jeg endnu har læst.