Nyhed

Et forsvar for den lave deltagelse til EU-parlamentsvalget

Valget til EU-parlamentet den 7. juni handler i høj grad om at tage befolkningens skepsis til efterretning, udtrykt gennem manglende stemmedeltagelse og engagement i valget. I stedet for at beklage dette, bør de EU-begejstrede eliter arbejde hen imod en demokratisk afklaring af EU's fremtid
Jens Brandt Sørensen har ikke tænkt sig at stemme på nogen af de danske kandidater ved parlamentsvalget den 7. juni. Og han er ikke alene. Ifølge skribenten er det største problem dog ikke den manglen-de deltagelse ved EU-parla-mentsvalget i sig selv. Det største problem er, at den manglende deltagelse ikke tages alvorligt af de EU-begejstrede eliter.

Jens Brandt Sørensen har ikke tænkt sig at stemme på nogen af de danske kandidater ved parlamentsvalget den 7. juni. Og han er ikke alene. Ifølge skribenten er det største problem dog ikke den manglen-de deltagelse ved EU-parla-mentsvalget i sig selv. Det største problem er, at den manglende deltagelse ikke tages alvorligt af de EU-begejstrede eliter.

Keld Navntoft

19. maj 2009

Jeg stemmer hverken til afstemningen om ændring af tronfølgerloven eller til EU-parlamentsvalget. Faktisk af samme årsag. Lad mig forklare nærmere.

Jeg går ind for ligestilling. Jeg mener ligesom de fleste, at evner og ikke køn skal afgøre, hvilken position man opnår i samfundet. Kongehuset er en historisk institution, der har spillet en vigtig rolle i Danmark historie, men som ikke har nogen berettigelse i et moderne, demokratisk samfund. Det er derfor absurd at tale om kønslig ligestilling, når det foregår inde for rammerne af et kongehus, som i forvejen bryder med alle ideer om ligestilling, lighed og demokrati. Derfor må jeg afstå fra at stemme, fordi det er den eneste måde, jeg kan give udtryk for mit synspunkt om ligestilling.

Kongehusets politiske indflydelse er for længst forsvundet. De fleste republikanere i Danmark er det nok også mest af principielle årsager. De vil mene, at der er større og vigtigere kampe at tage sig af end et opgør med kongehuset. Ikke desto mindre, når man bliver spurgt til en folkeafstemning, skal man svare ærligt. Og her kan det altså være nødvendigt at lade være med at stemme.

Med EU-parlamentsvalget gør jeg mig de samme overvejelser. Jeg stemmer ikke. Ikke fordi jeg er imod demokrati og parlamentarisme. Ikke fordi jeg partout er imod alt, hvad der har at gøre med EU. Jeg stemmer ikke, da jeg er modstander af den øgede indflydelse, som EU-parlamentet har fået gennem de seneste 30 år. EU-parlamentet fungerer ikke som bindeleddet mellem EU's befolkning og EU's institutioner, men er i stedet blevet en diskussionsklub uden kontakt med sine omgivelser.

Jeg kunne stemme på et EU-kritisk parti, men hermed ville jeg stadigvæk legitimere den institution, jeg grundlæggende mener, er illegitim. Derfor har jeg kun et valg tilbage, nemlig aktivt ikke at stemme. Jeg er velvidende om, at det er en svag meningstilkendegivelse. Der er ingen ordfører eller partier, der fremfører mine argumenter. Men det er det eneste, jeg kan stå inde for.

Manglende dækning

Personlige holdninger til EU og kongehuset er der mange af. Det interessante er dog, at det kun er en lille del af de stemmeberettigede, der stemmer til EU-parlamentsvalgene i Danmark. Faktisk er det kun lidt over halvdelen af dem, der stemmer til folketingsvalgene, som stemmer til EU-parlamentsvalgene. Forklaringen på denne svigtende deltagelse er blandt andet manglen på en fortløbende dækning af EU-politik fra de nationale mediers side, fraværet af en fælles europæisk offentlighed, samt det faktum at EU-parlamentet stadig kun har begrænset indflydelse i beslutningsprocesserne i EU. Det største problem er dog ikke den manglende deltagelse ved EU-parlamentsvalget i sig selv. Det største problem er, at den manglende deltagelse ikke tages alvorligt af de EU-begejstrede eliter.

Toneangivende politikere, embedsfolk og politologer beklager, at vi ikke deltager i EU-parlamentsvalget, nu hvor vi endelig har chancen for at påvirke EU direkte. De EU-begejstrede eliter beklager også, at vi i Danmark har et såkaldt dobbelt partisystem: Ét der gælder under folketingsvalg, og ét der gælder under EU-folkeafstemninger og -parlamentsvalg. Det fremføres ofte, at vi bør stå ved folketingspartiernes (overvejende EU-positive) synspunkter og så ellers lade være med at brokke os, når vi bliver spurgt direkte om EU.

Men de EU-begejstrede eliter skal ikke beklage, at medierne undlader at fokusere på EU-stoffet, at der ikke findes en europæisk offentlighed, europæiske partier og en fælles europæisk identitet. I stedet skal dette være præmissen ud fra hvilket, vi skaber det demokratiske EU. Europa interagerer økonomisk, politisk og kulturelt, og integrationen har de sidste 50 år bragt os nærmere hinanden. Men der eksisterer stadigvæk ikke fundamentet for en fælles europæisk politisk identitet. Denne identitet kommer måske på sigt, godt hjulpet på vej af den stigende integration. Men man kan ikke oprette et europæisk parlament, og så bagefter begræde at europæerne - herunder danskerne - bare er for dumme og dovne, til at tage ansvaret på sig.

Det folkelige modstykke?

Det grundlæggende problem ved EU er, at konstruktionen er fanget i spændingsfeltet mellem et mellemstatsligt samarbejde og en føderal union. Som det er nu, får vi det dårligste fra begge verdener. Vi har de lukkede forhandlingsspil mellem de enkelte landes regeringer omkring traktaterne og i Rådet. Denne forhandlingsform kender vi fra klassisk udenrigspolitik, hvor lukketheden er en strategisk nødvendighed for at opnå de bedste resultater.

Men EU er også kendetegnet ved overnationale eller føderalistiske træk. EU-Kommissionen er selvstændig og fremsætter lovforslag, formuleret af sit eget bureaukrati. EU-parlamentet er tænkt som det folkelige modstykke til EU-kommissionen, hvilket ikke er tilfældet. Nok skal EU-parlamentet godkende EU-kommissionen, men de udpeger den ikke. Endelig spiller EF-domstolen en særlig rolle ved at håndhæve EU's regler over for de enkelte lande - ofte med en væsentlig indflydelse på EU-borgernes hverdag.

Det kan fint forklares, hvorfor EU er endt med denne organisering. Det er resultatet af mere end 50 års slidsomme nationale kompromisser. Men det er ikke tilfredsstillende akademisk at kunne forklare, hvordan EU er endt med at være så udemokratisk. Der er større og vigtigere ting på spil, nemlig demokratiets fremtid i Danmark og Europa. I virkeligheden burde de EU-begejstrede eliter vælge hest: Et mellemstatsligt EU med klare grænser for unionens indflydelse og en afgørende rolle for de enkelte landes parlamenter. Hermed mister man noget smidighed, men dette opvejes af den klare demokratiske styringskæde fra den enkelte borger til den endelige EU-beslutning. Alternativt kunne man arbejde hen imod en egentlig europæisk føderal union med en europæisk regering udpeget af et europæisk parlament samt en klar arbejdsdeling mellem føderale politikområder og (forbunds) nationalstatslige områder.

Begge modeller virker i dag urealistiske, men alternativet er endnu mindre holdbart. Det er derfor spændende at se, om de EU-begejstrede eliter tør tage konsekvensen af den lave deltagelse til valget den 7. juni og nytænke vores forhold til EU.

Jens Brandt Sørensen er cand.scient.pol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Lindblom

Jeg er aldeles uenig! Ikke fordi Jens Brandt ikke skriver en udmærket analyse af den historiske konstellation EU, og ikke fordi jeg ikke er enig i parlamentets illegitimitet.

Men derimod fordi det vil være et kæmpe problem for kampen for demokrati og imod den stigende EU-centralisering, hvis ikke Folkebevægelsen mod EU opnår et godt valg.

Hvis ikke FB bliver valgt ind, så er modstanden mod euroen svækket, og sådan kan man blive ved.

Den manglende stemmedeltagelse bliver som Jens Brandt er inde på heller ikke registreret som en protest, det gør kun en stemme på en EU-modstander, og hvorfor så ikke stemme på en progressiv en af slagsen i Folkebevægelsen, fremfor DFs nationalistiske.

Interesserede kan læse mere her, med gode grunde til at stemme på FB.

God fornøjelse!

http://www.kritiskdebat.dk/artikel.php?id=667

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Lindblom:
"Hvis ikke FB bliver valgt ind, så er modstanden mod euroen svækket"

Hvilken relevant modstand mod Euroens indførelse i Danmark?

Folketinget kan til enhver tid vedtage en revideret Møntlov, hvor Den Danske Krone afskaffes og erstattes med Euro'en. Det forudsætter ikke folkeafstemning eller at befolkningen tages i ed på anden vis.

Sara Petersen

Hej Jens,
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen. Men hvorfor ikke stemme blankt i stedet for helt at undlade at stemme. Ville det ikke sende det samme signal? - og samtidig et signal om, at du rent faktisk går ind for at bevare demokratiet (omend i det lille omfang det faktisk eksisterer i EU-regi)?

Jørgen Schlein Nielsen

Sara Petersen:
"Jeg er enig med dig langt hen ad vejen. Men hvorfor ikke stemme blankt i stedet for helt at undlade at stemme. Ville det ikke sende det samme signal?"

Hvad nytte skulle det gøre, at du tilkendegiver din personlige holdninger ved at stemme blankt, hjælper sgu ikke de EU kritiske stemmer i parlamentet, det er tidsspilde.

Selv vil jeg give min stemme til den sympatiske og i EU sammenhænge vidende Morten Messerschmidt, ellers var den nok gået til Søren Søndergaard.

Stig Larsen

Ja, det er jo et relevante spørgsmål, men det fine ved grundlovsafstemninger er at en undladt stemme er en nej-stemme.

Stig Larsen

Folkeafstemningen sker efter grundlovens § 88, som kræver, at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja.

sara jespersen

Jeg bliver noedt til at bidrage for at understrege hvor uenig jeg er med baade indlaeg og kommentarer.

Indlaegget er langt fra en afspejlning af betydningen af EP og giver et misvisende billede af integrationsprocessen der foerst og fremmest har gjort livet bedre og lettere for Europa's borgere. Dernaest er den unikke udefinerbare natur af EU samarbejdet som det staar utrolig vigtigt for at kunne forblive et funktionelt samarbejde frem for et ideologisk projekt lammet af graenser for hvad historien fortaeller os om format og retningslinjer.

Ikke at stemme til EP valget vil med garanti faa "eliterne" i Bruxelles til at traekke sig i deres graa haar, men de vil ogsaa vaere tvunget til at gaette sig frem til for hvilken grund I ikke har stemt. Og med rette nok konkludere at I bare er ligeglade, da det er den klareste besked inaktivitet sender: ligegyldighed.

Lev op til jeres ansvar og den virkelighed der omringer og stem. Hvis I mener jeres utilfredshed maa I jo soerge for at finde en demokratisk kanal for at udtrykke den og ikke bare demonstrativt krydse armene uden videre kommunikation. Ellers kommer der til at gaa meget lang tid for I faar indflydelse paa EU samarbejdet som ikke ser ud til ellers at aftage i fart.

Jean Thierry

Sammenlignet med hvordan EUs landbrugspolitik, fiskeripolitik, handelspolitik, udenrigspolitik m.m. hærger ulandene, så virker regnskabet der ikke er godkendt de sidste 14 år (!), afdemokratiseringen, miljøskaderne, de sundhedsskadelige madvarer og angrebene på fagbevægelsen i EU næsten fordelagtigt.

Alvorligt talt, så er årsagen den samme, nemlig idéen om ensretning og det afsindige beslutningssystem, hvor EU-kommissionen har eneret på at stille lovforslag og hvor skadelige regler, der en gang er vedtaget er nærmest umuligt at ændre igen.

Det er fuldt ud forståeligt, at man får lyst til at give op og boykotte EU-valget 7.juni, men passivitet og apati er præcis det, som EU-eliten ønsker af os.

Det er rigtigt at gøre aktiv modstand, og det gøres bedst og ganske nemt ved at sætte kryds ved Folkebevægelsen mod EU.