Klumme

Frihedsbudskabet: Vækstfriheden!

Altså friheden fra tvangen til absolut at skulle vokse som en kræftsvulst
5. maj 2009

Nu afdøde Kresten Helveg Petersen, tidligere undervisnings- og kulturminister, far og bedstefar til de særdeles nulevende Helveg'er, ønskede i sin tid altid ferieaspiranter held og lykke til at vende hjem nogenlunde lige så uskadte, som de drog ud. Han byggede på erfaringen af, at i ferien havde mange fået tid til at tænke sig om og opdage, at de egentlig ikke trivedes: Arbejdet var ærlig talt ulideligt, ægteskabet jo i virkeligheden gået i tomgang, børnene faktisk en plage, kroppen slet og ret blevet for fed, Danmark gabende trivielt og så videre. Min ferie gennem hele april er overstået for denne gang- og jeg er uskadt.

Mere end det: Opmuntret!

Af børnebørnene især. Men da også deres forældre. Og så vennerne og veninderne, man har været til besvær og alle uden undtagelse taget det, som om de ku' li' det. Selv Frie Ord og Information har været noget at se frem til ...

Bagsiden

For ikke at tale om vejret. April dette år har jo som bekendt slået alle sine tidligere ellers store rekorder fra de seneste år: I solskinstimer og varmegrader.

Æhh ... : "Midt i glæden over den varme forårssol og mirabelletræernes tidlige blomstren har en række af verdens førende klimaforskere et nedslående budskab til forårskåde soldyrkere. For det varmere danske klima er en bagside af den globale opvarmning, der vil ændre det verdenskort, vi kender i dag," som skrevet stod et sted på internettet forleden. Eller, som en af vennerne lige fik mumlet. inden han kastede sig på hesten ud i det blomsterflor, der er kommet en lille måned for tidligt:

"Nu håber jeg sgu ikke, det har noget med alt det der klima at gøre."

Nej, hvem har dog kunnet håbe det? I stedet for at nyde det? Bortset fra den enestående danske skribent, der har æren af ovenstående formulering: "For det varmere danske klima er en bagside ..."! Ikke har, men er en bagside? Til hvad? Til "den globale opvarmning, der vil ændre det verdenskort, vi kender i dag."

Forsiden, det vidunderligt varme aprilsvejr, er en bagside, fordi folk bare går og nyder det. I stedet for at gøre noget ved det. Opvarmningen, den globale, altså.

Hvad kommer der så ud af det?

"Grum vækst i grønt vås," som Information i går karakteriserede regeringens erklæret historiske og ambitiøse plan for "Grøn Vækst". Der vil gøre Danmark til lige så erklæret foregangsland for aktieselskabernes indtog "ude på landet" med landbrugsindustri i stordrift uden begrænsninger, hvad dyrehold og lignende angår.

Velfærd uden vækst

Så er vi sandelig kommet hjem fra ferie. Igen. Her har man gået og nydt det, og så skulle man i overensstemmelse med verdens, herunder Danmarks, sande tilstand i stedet for være sunket sammen i skam, skyld og synd.

Dog, nej. Også her er opmuntring at hente.

Sågar fra Informations omtale den 11. april i år af et af de vigtigste værker, der er udkommet siden Anden Verdenskrigs afslutning, den britiske kommissionsrapport om velfærd uden vækst, Prosperity without growth, der kan downloades på www.sd-commission.org.uk. Dette, på trods af at artiklen bar overskriften: "Et system uden fremtid. Et system drevet af angst. - Denne artikel ønsker De ikke at læse. Den punkterer enhver forestilling om, at krisen driver over, og verden igen bliver pæn og ordentlig med stabil, høj vækst."

For i artiklen blev rapporten citeret for følgende: "Det mest sigende er det næsten alt for perfekte 'fit' mellem husholdningernes fortsatte forbrug af 'det nye' og virksomhedernes fortsatte produktion af 'det nye'. Det tomme selvs rastløse begær udgør et perfekt komplement til entreprenørens rastløse innovation (...) Disse to selvforstærkende processer er præcis, hvad der behøves for at drive væksten i vejret," hedder det. "Dette er et system drevet af angst," påpeger bæredygtighedskommissionen. Ligesom 'det tomme selv' er ængstelig omkring egen identitet, anerkendelse og status, og ligesom entreprenøren er nervøs for egen evne til at klare konkurrencepresset, så er det samlede system i vækst-økonomien underlagt et angstskabende pres.

"En følelse af frygt gennemsyrer det moderne samfund," skriver rapportens hovedforfatter økonomiprofessor Tim Jackson. "De finansielle institutioner blev nærmest lammede af skræk", da krisen kom. "Forbrugerne holdt op med at forbruge på grund af det. Regeringerne udviste tegn på total rådvildhed på grund af såvel forandringernes hast som konsekvenserne ved at fejle."

"Når først (vækstens) dilemma er erkendt, hviler det så faretruende over vor fremtid, at vi er desperate nok til at tro på mirakler. At teknologien vil redde os (...) Men denne vrangforestillingens strategi har nået sine grænser, konkluderes det."

Men er der noget, jeg ikke har i de foregående fem uger, så er det at fylde et tomt selv med indkøb og forbrug. Jeg har drevet den af, har jeg. Opfyldt af børnebørn, deres forældre, venner og veninder, forventningen om Information - og det gode vejr. Og læsningen af selve den britiske rapport. Som bebuder af-vækst, de-growth, som det nye modeord.

Vækstfriheden nærmer sig. Hvilken befrielsesdag i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Velkommen tilbage til Frie Ord Ejvind. God åbning endnu en gang at pege på denne vigtige kommissionsrapport, og på de gratis glæder, som vi får mere tid til når vi skal til at devækste. Vi forlanger af vore politikere, at de laver en devækstpakke: Halvering af BNP inden 2025, fordobling af ferierne, sabbatår og arbejdsfordeling efterhånden som devæksten kræver det. Husk devækst er en lige så streng herre som vækst, men skulle gerne give et større udbytte. Måtte foreningen af bevidst arbejdssky elementer opleve en renæssance.
Hjælp klimaet, dagdrøm en dag eller to væk!

venlig hilsen

Ole Falstoft

Kravet om stadig vækst er i den grad blevet indbygget i vores samfunds måde at fungerer på. Det er den drivkraft (kombineret med ’konkurrence’) der har ansvaret for den exceptionelle udvikling vores samfund har gennemgået de sidste 100 år. Det er ikke kun en økonomisk/materiel fænomen, ideen præger os som mennesker så vi har meget svært ved at forestille os samfundet, som ikke på en eller anden måde stræber efter vækst. Dybest set mener vi at vækst er ’godt’ – det er et positivt værdiladet begreb – modsat stilstand eller endnu værre nedgang, afvikling o. lign. Vækst er blevet vor samfunds etos
Men sådan har det jo ikke altid været. Samfund før den industrielle revolution oplevede op og nedgangs perioder hvor vækst efterfulgtes af tilbagegang og ideen om en stadig altomfattende vækst var ikke en del af folks forestillinger. Det var samfund der byggede på religion
Kan vi vende tilbage til det før industrielle samfunds etos?
Jeg tror ikke det er muligt at dreje historiens hjul baglæns - men den helt stor udfordring i fremtiden må været at finde et nyt etos for vores samfund som kan erstatte kravet om vækst med noget bedre og mere ’langtidsholdbart’., og ikke mindst indbygge det i den måde vores økonomi fungerer på

Martin Andersen

Der er da stadigt masser af plads til vaekst: vaekst i menneskehedens mentale udvilking; vaekst i borger drevne kulturinstitutioner; vaekst i naerdemokrati; vaekst i interkulturel forstaaelse, der er da ingen graenser for vaekst !

Ole Falstoft

Martin: Ja vækst er både muligt og ønskværdigt indenfor mange områder men det er selve ideen om vækst som noget i sig selv godt der er syg

Martin Andersen

Ole: som du selv paa peger saa er fenoment vaekst saa indgroet i vores samfund at det nok er umuligt at fjerne inden for en naer feemtid. Saa istedet for boer vi beholde begrebet vaekst som noget positivt og fokusere paa vaekst i baeredygtighed og "bloede" vaerdier. Vi er kommet relativt langt indenfor den teknologiske udvikling, men mentalt er vi stadigt bare aber med toej paa. Vi opfoerer os som om vi stadigt er stenalder stammer: klan mentaliteten er stadigt vidt udbredt (forklaedt som nationalisme, patriotisme etc.). Potentialet for mental vaekst, vaekst i civile samfunds strukturer er gigantisk...

Erik Nissen

Vækstbegrebet er ekstremt belastet. Se blot på den helt almindelige sprogbrug i de løsningsmodeller, der foreligger for håndteringen af de kriser, vi ser udfolde sig.

Mantraet er 'vækst' og med det menes der god gammeldags traditionelt vækst. Det er en vækst, der sker på bekostning af bæredygtigheden og på bekostning af andre arter i det eneste og selvsamme biosystem, vi har til rådighed.

Ingen vil - eller tør - som løsningsmodel foreslår, at væksten må stoppe. Ordet må afskaffes og erstattes af noget, der er mere passende og tilpasset den virkelige verdens fysiske realiteter.

Jeg kan anbefale William R. Catton: Overshoot fra 1980.

Erik Nissen

So how do you change paradigms? Thomas Kuhn, who wrote the seminal book about the great paradigm shifts of science, has a lot to say about that. In a nutshell, you keep pointing at the anomalies and failures in the old paradigm, you come yourself, loudly, with assurance, from the new one, you insert people with the new paradigm in places of public visibility and power. You don't waste time with reactionaries; rather you work with active change agents and with the vast middle ground of people who are open-minded.

Donella Meadows: Leverage Points - Places To Intervene In A System

Hugget fra: http://www.theoildrum.com/node/5346

en hjemmeside, der er et besøg værd.

Niels-Holger Nielsen

Kære Hr. Erik Rolfsen Nissen

De bliver bare ved med deres henvisninger til olietrommer og bulletiner. Jeg synes godt nok det er for langt ude. Kan De da ikke begribe, at når ingen politikere i dette kongerige, og vist nok heller ikke mange i verden som sådan nævner et ord om energiproblemer, hverken i dag eller i nogen nær fremtid, så er det nok fordi, det er som det skal være. Hvad De her gør med deres dumstædige insisteren er kun at levere Deres diminuitive bidrag til at tale opsvinget i stå før det er startet. Hvid De tænker dem om, kan De nok se, at det kun er til skade for de fattige, som er de, der har mest gavn af væksten. Hvorfor skal vi standse her på halvvejen, hvor der endnu er mange der ønsker og har ret til at blive rige?

Det er faktisk værre fat med deres greulpropaganda. Den ikke udsagte mening med Deres fremturen er nok i virkeligheden et forsøg på, at undergrave tilliden til vore politikere og vores system. Måske er det ikke deres mening, men det er i hvert fald konsekvensen. Gudskelov er befolkningen i vores veludviklede demokrati ikke så nemme at flytte rundt på. Det klarer de fint selv, når blot man garanterer dem, at de vil være bilister til, om ikke evig tid, så dog til de yderste tider, som kun få ud over enkelte fundamentalistiske kristne i USA, ingen anser for hverken nærtstående, eller det der ligner.

De kan vel nok, Hr. Nissen, forstå, at vi ud over dygtige politikere også har det mest ubestikkelige embedsmandsapparat. Det grænser til ren fædrelandssvigt at insinuere, at vore kompetente embedsmænd ikke skulle have hvisket de travle politikere noget i øret, om deres peaks havde noget på sig. Eller endnu værre, underforstå, at de ikke skulle have indsigt til at granske de foreliggende facts, som skulle kunne afgøre den af Dem grundløst rejste oliedisput.

Det har altid, med rette, været en god skik at lade eftertidens problemer stå til eftertiden. Den vil jo vide alting med større sikkerhed end vi, og have en overlegen teknologi til sin disposition. Tænk hvor langt mindre udviklet vores samfund ville have været, hvis vi altid skulle have haft travlt med at løse fremtidens problemer. Dette er måske det værste ved deres, jeg havde nær sagt udgydelser, men i hvert fald antydninger. At de sår tvivl om vores vidunderlige teknologis tilpasningsevne. Den har bragt os hertil, og vil nok også bringe os resten af vejen.

I grunden er Deres bestræbelser rettet mod vores bedste kort i klimakampen, nemlig den grønne vækst, som har potentialet til at løse, om ikke alle, så dog de væsentligste problemer, som vi står over for. Hvis der skulle være det mindste om Deres præk, er det jo blot endnu et argument for at fremskynde og eskalere den grønne vækst.

Heraf kan man se, at De undergraver hele vores kultur og at De muligvis tager fejl alene af den grund.

Hvis der skulle komme flere af Deres slags, kunne det blive nødvendigt at sætte ind med at bevise, at de tager fejl. Det ser jeg med sindsro frem til.

Olien er sort og fremtiden er grøn

Niels-Holger Nielsen

PS. Hvis det utænkelige, at De har ret, Hr. Nissen, skulle være tilfældet - selvfølgeligt helt hypotetisk - ville hele vores verdensbillede styrte sammen, og vi ville intet have til fælles. Undtagen deres dystopi. Det ville være det værste, der kunne hænde. Har De mon ret tænkt disse konsekvenser igennem, inden De begav dem ud på denne galej? Hvor tror De ville ende, om vi ikke formåede at bevare vores sammenhængskraft? Hvis man undergraver den almindelige konsensus og den faste ledelse efter vores principper, så er man fader til kaos. Men jeg kan berolige alle. Vore politikere, i det mindste det realitetsprægede flertal af disse, vil vide at fortælle os i god tid når olie og andre mineraler måske skulle blive sparsomme. Rent ud sagt, man ville jo ikke kunne sove ordentligt om natten hvis Deres fantasier var andet end, ja Deres fantasier.

Det videnskabeligt-teknologiske demokrati vil til enhver tid frelse flest muligt fra flest tænkelige ulykker. Vi må kunne stole på hinanden, at vi vil gå vejen, og hele vejen, sammen. Vores fælles stræben vil blive hærdet igennem den grønne vækstbølge. Ja, det bliver vel nærmest en revolution, hvor vi sammen vil redde rigdommen, til kommende generationers lovsang.

Er der nogensinde nogen, som har kaldt dem kværulant Hr. Nissen? Hvis ikke er jeg den første, der har æren.

Til alle gode medborgere vil jeg blot sige: Tag I kun ganske ubekymrede jeres bil på arbejde i morgen og alle efterfølgende arbejdsmorgener. Det er vigtigt for vores sammenhold at vi kan mødes i arbejdet, som er den sfære vi bedst kan bekræfte hinanden i. Her mødes vi i en fælles bestræbelse for at slippe bedst muligt gennem tiden frem til fyraften. Fælles stræben er samfundets næring.

Niels-Holger Nielsen

PPS. Hr. Nissen, jeg tror, at De er et tydeligt eksempel på hvad der kan ske med visse eksalterede personer som måtte savne tsunamier, orkaner og bibelsk tørke i deres nærhed. De må være en sand pest for Deres omgivelser!

Niels-Holger Nielsen

Hr. Ole Falstoft

"Jeg tror ikke det er muligt at dreje historiens hjul baglæns - men den helt stor udfordring i fremtiden må været at finde et nyt etos for vores samfund som kan erstatte kravet om vækst med noget bedre og mere ’langtidsholdbart’., og ikke mindst indbygge det i den måde vores økonomi fungerer på"

Tænker De på, at vi skulle tilbringe fremtiden i en slags feudalkapitalisme? Vorherrebevares,

Niels-Holger Nielsen

Hr. Martin Andersen

"Der er da stadigt masser af plads til vaekst: vaekst i menneskehedens mentale udvilking; vaekst i borger drevne kulturinstitutioner; vaekst i naerdemokrati; vaekst i interkulturel forstaaelse, der er da ingen graenser for vaekst !"

Med den slags mental udvikling, som vores samfund viser tegn på allerede ved de første krisetegn, synes jeg vi ville være bedre tjent uden. i øvrigt vil det sikkert ikke blive mange kulturinstitutioner, som De ville kunne drive når Deres "udvikling" spænder Dem for ploven. Er der ingen grænser for vækst i Deres fantasier?

Vækst er naturligt for mennesket.

Niels-Holger Nielsen

Hvis vi ikke vil acceptere vækst, så må vi lære at leve med arbejdsløsheden. Det værste er, at så vil vores samfund hen ad vejen forfalde og blive uhumsk for os alle.

Niels-Holger Nielsen

Der kan I bare se!

Det er kun en idiot som mig, der gider at diskutere med jer. Det er mildest talt en ringe garanti for relevansen af jeres suk.

Erik Nissen

PPPSSS

Kald mig bare kværulant. Jeg står fast. Ho ho.

'Det værste er, at så vil vores samfund hen ad vejen forfalde og blive uhumsk for os alle.'

Alle de der geniale finansfolk kan da sættes til at fjerne affaldet, så det ikke bliver altfor uhumsk. Så kan de da gøre noget nyttigt i samfundets tjeneste.

Ole Falstoft

Hr. Niels_Holger: Nej Hvorherre bevaros! Som jeg skriver kan man ikke dreje historien tilbage Det er hverken muligt eller ønskeligt. Vi må i stedet prøve at finde noget anet end vækst som eneste parameter for succes i dette samfund. Den materielle vækst kan ikke fortsætte længere det sørger de hårde realiteter for så det er blot op til os selv om vi selv vil styre den globale 'stop for vækst' som sker eller om vi vil overlade det til de frie kræfter og socialdarwinistiske principper. Det sidste bliver ikke kønt

Niels-Holger Nielsen

Feudalkapitalismen er ikke at skrue historiens hjul tilbage. Den er et løfterigt eksempel på kreativt genbrug. Der er frit valg på alle hylder: Kapitalisme eller kapitalisme.