Kronik

Integration er at være aktiv del af samfundet

Man kan sagtens være integreret uden fast arbejde, uden gode sproglige kompetencer og fine eksamenspapirer. Ligesom man kan have både job, gode danskskundskaber og en uddannelse uden at føle sig velintegreret. Målet må være, at alle ser sig selv som en aktiv del af demokratiet
Vi har ministre, der af titel skal gavne integrationen, men ofte graver de flere grøfter end de bygger broer. Her Karen Jespersen i Vejle, hvor hun møder kvindelige indvandrere.

Vi har ministre, der af titel skal gavne integrationen, men ofte graver de flere grøfter end de bygger broer. Her Karen Jespersen i Vejle, hvor hun møder kvindelige indvandrere.

Christian Asbøl

16. maj 2009

"Manglende integration", "fejlslagen integration", "dem og os". Ord og begreber flyver rundt i de danske medier.

Det virker som om, alle har løsningen, alle giver andre skylden, og alle vasker hænder ved den store håndvask, men det bliver ingen integreret af.

At være integreret betyder "at være en del af et større hele". Udsagn som: "De andre skal have et arbejde, de skal kunne sproget, de skal have en uddannelse", er gennemgående termer i den offentlige diskussion, men ved at have et arbejde, ved at kunne sproget og tage en uddannelse bliver man kun en del af henholdsvis et arbejdsfællesskab, et sprogligt sammenhold eller et uddannelsesmæssigt fællesskab.

Det har intet at gøre med at være integreret i det danske samfund, for man kan sagtens være integreret i det danske samfund uden fast arbejde, uden velformulerede sproglige kompetencer og flotte eksamenspapirer.

Samtidigt kan man godt være velintegreret på arbejdsmarkedet, have gode dansksproglige kundskaber eller være uddannelsestagende uden at opleve sig som værende velintegreret.

Målet med integration?

Derfor er det en nødvendig betingelse, hvis man vil ytre sig konstruktivt i det offentlige rum om integration, at man, når man nævner integration, samtidigt nævner målet for integrationen.

Hvad indbefatter det hele, alle skal være en del af, og hvad er det, der specifik kendetegner dette hele?

Er det at være velintegreret på arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutionerne eller i et sprogligt fællesskab?

Når man nævner integration, skal man altid huske at nævne integreret i forhold til hvad. Begrebet 'integreret' bliver kun entydigt i sammenhæng. For mig er det helt essentielle, at integration er i forhold til det politiske system i Danmark. At være integreret skal ses i forhold til den styreform vi har i Danmark.

Aktiv fundering

Derved bliver integration en politisk integration, og integration handler derved om at være integreret i det danske, demokratiske samfund og være en del af den demokratiske fundering for det danske samfund.

At være velintegreret er altså for mig, at respektere og være en aktiv fundering for det danske demokrati, og det er denne tilgang, der er gældende i denne kronik.

En integrationsproces bliver derved en dannelsesproces, der skal sikre at alle, der har valgt at bo i det danske demokrati, tilegner sig og har de nødvendige kompetencer, der kontinuerligt skal fundere demokratiet.

Med denne afklaring og præcisering af, at integration ses i forhold til en demokratisk funderet styreform, er det nu muligt at diskutere hvilke mål og tiltag, der skal sikre en vellykket integration.

Udeluk skyld og straf

Denne afklaring vil kunne udelukke den mudderkastning og politisering, der præger den offentlige debat om hvem, der har skyld og ansvar i forhold til manglende integration.

En debat, der, som jeg tidligere har nævnt, er præget af en manglende afklaring af, hvad målet med integration er, før man ihærdigt deltager i en offentlig mudderkastning eller stiller sig i den lange kø ved den store håndvask og frasiger sig ansvar og forpligtigelser.

Samtidig smides der politiske tiltag på bordet, der ikke er realiserbare, der agiteres for hårdere straffe eller andet, der intet empirisk belæg er for vil kunne bidrage konstruktivt i en integrationsproces.

Hvor begynder dannelsesprocessen? Vi har alle som personer mange delidentiteter. Vi har en identitet som familiemedlem, vi har en identitet igennem vores profession, vi har kulturel identitet, eventuelt en religiøs identitet, og vi har en identitet som medborger i det danske demokratiske samfund.

Alle disse delidentiteter er vigtige for vores selvopfattelse, og sammen giver de fyldestgørende identitet.

På ét tidspunkt kan man tænke på sin faglige identitet, på et andet tidspunkt kan man tænke på sig selv som familiemedlem osv.

Når man definerer integration i forhold til at opnå demokratisk fundering, er dannelsesprocessens formål at sikre, alle borgere får identiteten som demokratiske borgere i Danmark.

Dannelsesprocessens mål er altså, at alle medborgere i Danmark ser sig selv som en aktiv del af demokratiet og borgernes autonomi og individualitet er relateret til demokratiske værdier og tilhørsforhold. En vellykket integration betyder, at ingen delidentiteter dominerer selvopfattelsen og undertrykker billedet af sig selv som en del af den demokratiske fundering i Danmark.

For at forstå funderinger for demokratiet, er det vigtigt at forstå, at demokrati er et dynamisk begreb. Demokratier kan altså komme og gå. Lever man i et demokrati, vil man være forpligtet til ikke bare at være i og bruge, men også til aktivt at indgå i demokratiets beståen og bevarelse.

Proces og tolerance

Er dannelsesprocessen vejen frem til vellykket integration, bliver dannelsens mål at sikre, at alle borgere opnår de nødvendige betingelser for demokratisk sindelag. Medborgerne må besidde de nødvendige betingelser for at kunne være en del af den demokratiske fundering. Det betyder, at udvikling af empati, respekt for andre medborgere, kritisk sans, samt tolerance og lydhørhed er mål for opdragelsen, undervisningen og dannelsesprocessen.

En vellykket dannelses- og integrationsproces kan evalueres på, at alle borgere kan - og respekterer at det er muligt - at meningsudveksle frit, at ytre sig offentligt, samt tage hensyn til og vise respekt for mindretallet, hvor empati, tolerance og lydhørhed medfører mulighed for en magtfri diskussion. Processen er vellykket når det er muligt at kunne og ville lytte til modargumenter, og der dermed skabes et rum for modstridende positioner. Derved er der skabt betingelser for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, som er helt nødvendige betingelser for et demokrati.

Pædagogik og undervisning får herved ikke bare et individsigte, men også et dannelsessigte, hvor evnen til og opnåelse af selvbestemmelse, medbestemmelse, solidaritet og tolerance bliver attrå mål.

Denne præcisering af integrationsbegrebet er et bolværk mod, at mål for den offentlige diskussion bliver overløbet af en rigid politisering og ideologisering, der ud fra politiske trends, kulturelle, religiøse eller historiske dogmatiker gør diskussionen til en destruktiv slagmark for diverse ideologier og dogmatiker.

Når man definerer vellykket integration i forhold til et velfungerende demokrati, gør man det muligt at skelne mellem postulater og argumenter, mellem viden og fordom og mellem holdninger og faglige funderinger i diskussionen.

Vi har alle sammen en opgave og udfordring i, hvordan vi sammen, trods diverse forskelligheder støtter den proces, der udvikler gensidigheden i respekten, udvikler tolerancen og sikrer et magtfrit diskussionsrum, hvor meninger kan ytres og argumenter luftes.

Individets frie mulighed

At vi sammen, trods fordomme og forskelligheder, skal være hinanden behjælpelige, støttende og udviklende til at alle oplever Danmark som et sted, hvor respekten og menneskets individualitet har frie udfoldelsesmuligheder inden for den demokratiske tanke.

Vi skal glemme rubricerede termer i dialogen, men tilskynde, hvad vi kan sammen. Vi skal undlade blot at reproducere nytteløse gamle floskler. Vi har alle en forpligtigelse til at involvere og til at undlade at grave grøfter, fordi vores fælles opgave er at udvikle og sikre et samfund, hvor alle oplever respekt og gensidighed.

Lad os alle gå ind i dialogen med en forståelse og respekt for den anden, en forståelse og respekt for rummelighed og accept af forskellighed, samt en forståelse og respekt for at vejene til målet er mangfoldige. Undlad at klandre, men se kontinuerligt på nye muligheder og vær selvrefleksiv i stedet for nedladende og dømmende.

Denne opgave er vi forpligtiget til at være konstruktivt deltagende i. Kun derved kan man gendrive totalitære anskuelser og snæversynede meningshorisonter.

Eller sagt på en anden måde: Er der problemer med integration, er der et dannelsesproblem!

Harald Schultz er cand.pæd. i pædagogisk filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Harald Schultz:

"Eller sagt på en anden måde: Er der problemer med integration, er der et dannelsesproblem!"

Problemet med "integration" er først og fremmest, at der ikke findes nogen definiton af begrebet, som der er konsensus om. Derfor kan integration i relaiteten betyde alting og ingenting, og derfor kan Harald Schulz definition jo være lige så god som enhver anden.

Det smarte er jo, at så længe ingen i realiteten med sikkerhed ved hvad "integration" betyder, vil man helt gratis og uden at risikere at blive modsagt kunne påstå, at de personer man ønsker at dæmonisere ikke er integrerede.

"Integration" er derfor først og fremmest racisternes og xenofobernes mest foretrukne buzzword og ypperste retoriske virkemiddel.

"Integration" er et perfekt propagandistisk virkemiddel fordi ingen kan modsige nationalisternes evindelige påstande om den manglende integration, sålænge ingen ved hvad ordet egentlig dækker over...

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Kan du ikke give os din definition af integration"

En mulig definition af social integration er måske noget så simpelt, at de integrerede formår at begå sig i den kultur de er tilflyttet, både objektivt og subjektivt, og at de er accepterede af deres omgivelser?

Har du selv et bud på en definition? Eller giver du Per ret i, at definitionen svæver i det uvisse?

Heinrich R. Jørgensen

@ Svend W

Jeg glæder mig til at læse Pers bud på en definition (hvis han vover pelsen), og navnligt dit bud på samme.

Vi har tidligere samtalet om emnet, uden at du fremkom med et bud - ud over, at jeg var galt afmarcheret, dog uden at præciserere hvordan.

Jeg glæder mig til at blive klogere :-)

Per Thomsen

Heinrich R. Jørgensen:

"Jeg glæder mig til at læse Pers bud på en definition (hvis han vover pelsen), og navnligt dit bud på samme."

Den har jeg sådan set allerede gjort rede for i min første kommentar, men jeg skal da gerne gentage mig selv, nu hvor jeg ligefrem bliver opfordret til det. Begrebet ”integration” er som sagt et begreb som fremstår uden substans og som kan betyde alting og ingenting.

Det er meget sigende at, at det ministerium der har ansvar for indvandrerne hedder ”integrationsministeriet”. Deraf fremgår det jo meget tydeligt (om end implicit), at manglende integration er noget, der udelukkende gør sig gældende for personer der ikke er etnisk danske. Etniske danskere kan efter regeringens opfattelse altså ikke være ramt af manglende integration, for så ville det jo være noget sludder at betegne det ministerium der udelukkende beskæftiger sig med indvandrere for ”integrationsministeriet”.

Integrationer er altså simpelthen et ord som ikke er præcist defineret, men som man risikofrit kan benytte sig af, hvis man på en politisk korrekt måde ønsker at give udtryk for, at man mener at indvandrerne er roden til alt ond i det danske samfund.

De fleste danskere der ikke tilhører Dansk Folkepartis kernevælgere kan indtil videre ikke få sig selv til at sige, at de simpelthen ikke bryder sig om indvandrernes hudfarve, sprog, normer, kultur og så videre. Men det kan man så alligevel populært sagt få ud gennem sidebenene ved at påstå at indvandrerne ikke er integrerede. Det betyder det samme, men af en eller anden grund bliver opfattet som en mere politisk korrekt og legitim udtryksform.

Definitionen af begrebet ”integration” er altså, at der er tale om et indholdstomt ikke-begreb, der kan betyde alting og ingenting, men som udelukkende anvendes i forbindelse med indvandrere. Integration er med andre ord, det man som på nudansk vist hedder ”spin”.

Begrebet ”Integration” er sådan set bare en nutidig omskrivning og variant af det begreb, man i 30erne kaldte for ”jøde-problemet”.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen,

jeg kan sagtens følge det du skriver. Det tager jeg som udtryk for, at begrebet benyttes både som den politiske elites nysprog, og at de færreste personer helt konkret kan definere hvad der menes med ordet.

Men selv om integration for andre måtte være spin, progaganda, en eufemisme og tom snak for andre, betyder begrebet vel noget reelt og konkret, bl.a. for dig? Det er jo et ganske almindeligt ord, der kan slås op i enhver ordbog.

Begreber som (social) integration og assimilering har f.eks. begge noget at gøre med at tilpasse sig, eller at blive som andre? Måske har du et bud på forskellen (hvis der er en)?

Isak Jakobsen

Svend W. Jensen

"Integration er sammenføjningen af en flerhed til en helhed."

Interessant, men vil du ikke nok uddybe? Det kan nemlig forstås på mange måder.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

du har ret i, at det er definitionen på integration. Integration er et generelt begreb, der benyttes i mange forskellige sammenhænge.

Så måske er spørgsmålet, hvad social integration er? Og måske, hvad der få en sådan til at lykkes?

Har du et bud på det?

Jeg tror jeg nogenlunde har forstået Harald Schultz indspark, og i fald jeg har forstået ham korrekt, er jeg også enig i hans betragtninger.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

jeg kan tilslutte mig dine definitioner på integration og assimilering (som i generelle termer måske rettere burde kaldes sammensmeltning?).

Per Thomsen

Heinrich R. Jørgensen:

"Begreber som (social) integration og assimilering har f.eks. begge noget at gøre med at tilpasse sig, eller at blive som andre? Måske har du et bud på forskellen (hvis der er en)?"

Det korte af det lange er, at hele diskussionen om "integration" er en dagsorden der er sat af VKO, Ekstra Bladet, Den Danske Forening og hvad de nu ellers kalder sig, med et meget veldefineret og usympatisk politisk mål for øje.

En diskussion af hvordan vi skal indholdsbestemme ”integration” ville efter min opfattelse være en meget akademisk diskussion i ordets negative betydning. Jeg ser simpelthen ikke noget perspektiv i at forsøge at legitimere VKOs dagorden ved at indgå i en debat, hvor man forsøger at kvalificere VKOs begrebsapparat.

Derved vil man nemlig implicit give udtryk for, at man anerkender at der eksisterer en reel integrations problematik. Dette på samme måde, som det ville have været en anerkendelse af at der eksisterede et ”jøde-problem”, hvis man i sin tid, var gået ind i en lingvistisk diskussion med det formål at kvalificere nazisternes begreber.

Spørgsmålet var jo ikke, hvordan man skulle diskutere ”jødeproblemet”, men derimod, at oppositionen i rette tid skulle have afvist, at der overhovedet eksisterede et jødeproblem i 30ernes Tyskland.

Det er også derfor at Harald Schultz går galt i byen med sin artikel, på trods af at hans intention og udgangspunkt selvsagt er meget sympatisk.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Jeg troede egentlig at mine grundsynspunkter var dig bekendt for tidligere."

Nej, du har altid hemmeligholdt hvad du mente med integration (og social integration), og hvordan du præcist skelner mellem integration og assimilering.

Hvis man tager udgangspunkt i en person der er tilflyttet Danmark, har du måske nogle bud på hvad der skal til for at vedkommende kan blive integreret (hvad der end menes med dette)? Og måske, hvem der har ansvaret for at det sker, og lykkes? Og hvornår man kan tales om, at personen er blev integreret med succes (= velintegreret)?

Per Thomsen har jo ganske ret i, at med mindre begrebet tillægges en veldefineret betydning, tjener det intet fornuftigt formål at bruge det.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"det samme som solidaritet."

Er solidaritet ikke noget ganske andet? Noget med sammenhold, fællesskab, samhørighed, gensidig loyalitet?

Jeg kan slet ikke få øje på, at assimilering og solidaritet har noget med hinanden at gøre.

Jeg erindrer dog, at bl.a. Søren Krarup har påstået en sådan sammenhæng, men det er forhåbentligt ikke hans tankegods du tager udgangspunkt i ;-)

Chris David Bonde Henriksen

Det er helt fint at få nye folk i landet, hvis de vil bestille noget og ikke nasse på vores sociale system. Hvis integration også betyder at de behandler deres kvinder med respekt og ikke holder dem hjemme og med en sæk over hovedet, er det også meget godt.
Holder sig fra kriminalitet, prøver at lære sproget og opdrage deres børn uden tæsk, lære dem at være taknemmelige over at de befinder sig i et smørhul af et land som Danmark. Så skal de være velkomne.

Chris David Bonde Henriksen

jeg glemte noget vigtigt: de folk, som ønsker opholdstilladelse i vort land, skal også udvise loyalitet overfor Danmark. Det er langt vigtigere end at svare på nogen ligegyldige kulturhistoriske spørgsmål, som de alligevel bare har lært svarene udenad på. Det siger ikke en skid om, hvad de føler for landet, som giver dem en mulighed for et bedre liv, end de lande, de kommer fra.

Hans Hansen

Svend W. Jensen

Jeg er fuldkommen enig med Svend W. Jensen i at en forudsætning for integration og videreudvikling af demokratiet, er en forudsætning begrundet med nødvendigheden i at borgerne er erklærede demokrater.

Dette gælder naturligvis først og fremmeste nyankomne, idet at andelen af disse, der ikke i samme grad som gammeldanskere, hverken tilstrækkeligt forstår eller accepterer den demokratiske forudsætning, eksempelvis begrundet med religiøse holdninger, ikke er formålstjeneligt for samfundsudviklingen i demokratisk forstand.

Det siger sig selv at accept af integrationsprincipper og integrationsfortolkning påvirkes af borgerene, og borgernes accept af nydanskere uden det fornødne demokratiske sindelag, idet disse ikke vil blive accepteret uanset hvordan de ellers fungerer i samfundet.

Isak Jakobsen

Svend W. Jensen

"Integration er sammenføjningen af en flerhed til en helhed."

Hvem skal så definere 'helheden'?

Inger Sundsvald

Isak Jakobsen

Denne tråd er til at blive rigtig klog af. Må jeg anbefale dig at læse artikel og kommentarer, inden du, som vanligt uden at sætte dig ind i tingene, kommer ind fra højre og skyder om dig med spørgsmål, du kræver svar på?

Uanset hvilket svar du ønsker, kan du læse det af kommentarerne.
Du kan også selv bidrage med dine helt egne unikke svar, hvis de adskiller sig fra dem, som allerede er givet.

Isak Jakobsen

Svend W. Jensen

Vil det sige, at en helhed ikke kan eksistere uden et beslutningsorgan, i det her tilfælde demokratiet?

Hvad er helheden så i dagens Danmark i dag?

Inger Sundsvald

Isak Jakobsen

Det tænkte jeg nok.

Men hvorfor tror du, at du kan fortælle debattørerne noget de ikke vidste i forvejen? Har du en mission med at banke ind i hovedet på Danmarks befolkning at samfundet er helt til rotterne, intolerant m.v.?

Isak Jakobsen

Inger Sundsvald

Jeg mener bare, at helheden ikke kan defineres.

Helheden er for mig ikke andet end en masse enkelt dele, der til sammen udgør en udefinerbar helhed.

Det mener jeg er positivt.

Isak Jakobsen

Svend W. Jensen

Jeg kan ikke se, at du har defineret helheden nogen steder.

Det var ikke min mening at fornærme dig.

Inger Sundsvald

Isak Jakobsen
Hvorfor skal du så ustandseligt bebrejde enhver, i enhver tråd, at der findes mennesker med DFs menneskesyn i Danmark?

Hvis du ikke ved det, så kan jeg da oplyse dig om, at der findes mennesker af enhver observans i alle samfund.

Nå, der blev du nok overrasket, hva’?
....
Svend W. Jensen
Jeg gav kun det ønskede svar. Helheden eksisterer efter min mening, fordi helheden består af det hele, som den nu engang er med alle modsætninger.

Hans Hansen

Isak Jakobsen

Hvis du ikke kan opfatte begrebet demokrati som en helhed, så forstår jeg ikke hvad du snakker om?

Vil du forklare? Hvorfor kan demokrati som helhed ikke defineres?

Isak Jakobsen

Inger Sundsvald

Jeg har altså ikke nævnt DF på noget tidspunkt i den her tråd. Hvad er der galt med dig?

"Helheden eksisterer efter min mening, fordi helheden består af det hele, som den nu engang er med alle modsætninger."

I øvrigt, så virker det til, at vi er enige.

Isak Jakobsen

Hans Hansen

Det er fordi, at jeg personligt vil svare ja på spørgsmål 1) og ved ikke ved spørgsmål 2)

1) Vil det sige, at en helhed ikke kan eksistere uden et beslutningsorgan, i det her tilfælde demokratiet?

2) Hvad er helheden så i dagens Danmark i dag?

Derfor har jeg den holdning, at helheden er ikke andet end en masse enkelt dele, der til sammen udgør en udefinerbar helhed.

Inger Sundsvald

Isak Jakobsen

Hvorfor svarer du så tidligere ja til, at helheden ikke eksisterer i Danmark?

Men det er da godt hvis vi er enige, trods alt.

Hans Hansen

Isak Jacobsen

Derfor har jeg den holdning, at helheden er ikke andet end en masse enkelt dele, der til sammen udgør en udefinerbar helhed.

En helhed må nødvendigvis altid bestå af enkeltdele. Indtil videre er det begrænsede diktatur vi har her i landet beskrevet i grundloven, som en helhed, sammen med diverse andre lovgivninger.

En helhed - her sat i forbindelse med styreform, må nødvendigvis kontrollere et beslutningsorgan.

Hans Hansen

Isak Jakobsen

Det er besvaret i overstående indlæg.

1) Vil det sige, at en helhed ikke kan eksistere uden et beslutningsorgan, i det her tilfælde demokratiet?

2) Hvad er helheden så i dagens Danmark i dag?

1. - Ja

2. - Demokratiet

Henning Ristinge

Integration er et veldefineret ord - det der er problemet Per - er ikke at det ikke er veldefineret - men at nogen bruger det som synonymt med ordet - assimilisation - ved at stille krav om assimiliasion som forudsætning for at acceptere integrationen.

Integration betyder simpelthen at man er blevet en deltager i det samfund man lever i

dermed optagelse af en mindretals gruppe i det samfund de lever i

Per Thomsen

Henning Ristinge:

"Integration er et veldefineret ord (...) Integration betyder simpelthen at man er blevet en deltager i det samfund man lever i"

Kalder du det veldefineret???

Så vil du måske være sød at forklare mig, hvad det vil sige at man er "en deltager i det samfund man lever i", og ikke mindst hvordan man måler det på en objektiv måde"?

Er det antallet af røde pølser man spiser om året der er udslagsgivende? Eller er det om man er den lykkelige ejer af en en cd med Richard Ragnwald, en dannebrogsfarvet klaphat et kolonihavehus eller noget helt tredje der skal være målestokken for, om man deltager i det samfund man lever i?

Eller skal vi måske anvende Bendt Bendtsens metodologi, hvor det er antallet af gratis jagtture m.m. man kan svindle sig til, der er målestokken for om man deltager i det samfund man lever i?

Henning Ristinge

det er da enkelt der er plads, du er accepteret, du er en del af en helhed og har mulighed for at deltage på ligefod med ligesindede. Det løser selvsagt ikke alle problemer men det er da for meget at forlange at et ord skal dække alt hvad du måtte ønske og afskære alt du ikke måtte ønske

Per Thomsen

Henning Ristinge:

"det er da enkelt der er plads, du er accepteret, du er en del af en helhed og har mulighed for at deltage på ligefod med ligesindede. Det løser selvsagt ikke alle problemer men det er da for meget at forlange at et ord skal dække alt hvad du måtte ønske og afskære alt du ikke måtte ønske"

Hør nu her Ristinge. Diskursen i Danmark har i mange år været domineret af en påstand om at indvandrerne ikke er integrerede. Synes du virkelig ikke det er på tide, at de personer der i tide og utide benytter dette håbløse begreb efterhånden begynder at fortælle os hvad "integration" egentlig betyder.

Hvis det skal give mening at anvende ordet "integration" skal begrebet naturligvis defineres, og vel at mærke defineres på en måde, så man også har mulighed for på en objektiv måde at måle graden af integration.

Hvis ikke forbliver "integration" simpelthen med at være "spin", "Integration" forbliver et indholdstomt retorisk propagandistisk virkemiddel med det ene formål at dæmonisere svage mindretal.

Det er simpelthen for slapt at politikerne i oppositionen ikke efterhånden begynder at gå til modoffensiv og begynder at kræve af værdikæmperne (eller kulturliberalisterne som de vist er blevet omdøbt til), at de begynder at definere deres yndlingsbegreb.

Hvis vi begynder at kræve af xenofoberne, at de på en saglig og objektiv måde gør rede for, hvad de egentlig er, de fabler om, vil de nemlig i den grad blive trængt i defensiven. Racismen bygger nemlig i sin grundsubstans på fordomme og fobier, og rationaliteten og den sunde fornuft er simpelthen racismens værste fjende...

Karsten Aaen

Det interessane for mig at se er jo ar Harald Schultz delvist har ret; man kan sagtens have et fast arbejde i det her land, uden at være speciel integreret i det. f.eks. tage del i de politiske diskussioner. Mange kinesere og vietnamesere gør dette; de holder sig for sig selv, ordner deres indbyrdes opgør indenfor egne rækker og blander sig i det hele taget så lidt som muligt i det danske samfund.

Dette i skarp modsætning til nogle muslimer, som blander sig i det danske samfund, deltager i den danske demokratiske debat og lader politiet om at ordne de indbyrdes opgør.

Og jeg troede faktisk at et af folkeskolens formål var at oplære eleverne til demokrati?

Og integration handler aldeles ikke om at 'være en del af et større hele'; det er assimilation vi taler om. ,(eller engulfement som jeg kaldet det, opslugning).

Integration handler om at to synspunkter skal inte-greres i hinanden, dvs. en part har en opfattelse, en part har en anden opfattelse end den første part. Og så må man forhandle sig frem til et kompromis som begge parter kan leve med - faktisk lidt ligesom et (godt) ægteskab...

På Rådmandsgades Skole har man faktisk gjort dette, bl.a. i forhold til badning efter idræt mm.

Harald Schultz

Undskyld jeg (HS) kommer lige ind over med et par bemærkninger.
Definition af et begreb, der har i kommentarerne været en diskussion af definition af begreber. Der er en distinktionen mellem ord og begreb, ord kan betyde noget, et begreb kan ikke betyde noget; det har et indhold. ”dette indhold bliver defineret igennem almindelige ord fra dagligsproget, f.eks. integration. I kronikken arbejder jeg med en definition af integration som, ”hvad indbefatter det hele, alle skal være en del af”. Der er yderligere den betingelse for at kunne beskrive entydigt i en kommunikation, at begreber kun er entydige i sammenhæng, dette fremgår også af kronikken, ”vellykket i forhold til hvad, succes i forhold til hvad, stor eller lille i forhold til hvad”. I kronikken fremgår det helt klart, at vellykket integration er i forhold til at være en del af den demokratiske fundering i Danmark. I kronikken definerer jeg yderliger, hvad der er nødvendige betingelser for at være demokratisk funderet.

Vedrørende de manglende nødvendige rammer for dannelsen. Demokratiet i Danmark har flere muligheder for at sikre de demokratiske funderinger for indbyggerne, jeg nævner i kronikken ” Pædagogik og undervisning får herved ikke bare et individsigte, men også et dannelsessigte, hvor evnen til og opnåelse af selvbestemmelse, medbestemmelse, solidaritet og tolerance bliver attrå mål.”. Så der forelægger flere muligheder i den rammer, der skal sikre en politisk dannelse i Danmark, jeg mener og er af den klare overbevisning at, den politiske dannelse der skal sikre en demokratisk fundering i Danmark er meget mere væsentlig at beskæftige sig med end: finanskrise, renten på næste års F1 lån eller golfture og bilagsrytteri

Sproget som redskab til en vellykket integration: der er en interdependens mellem sprogets udvikling og den begrebsmæssige udvikling, fordi definition (indhold) af begreber sker med brug af ord, men samtidigt er det vigtigt at have med, at begreber også er abstraktet tænkning, derfor gør ord det ikke alene, pædagogik, undervisning og magtfrielæringsrum er også nødvendige betingelser for begrebsudvikling.

Jeg kan henvise til yderlig litteratur, udarbejdet af (HS), der præcisere betingelser for at kunne beskrive entydigt i en diskussion, hvis dette har interesse. Harald Schultz

Harald Schultz

Vedrørende spilleregler i fodbold og et demokrati.
Distinktionen mellem fjende og modstander i en demokratisk diskussion. En modstander er en person, man er uenig med, men betingelserne for at diskutere uenigheden er legitim for alle involverede parter. En fjende er en modstander, med hvilken der ikke kan opnås enighed om fælles diskussionsbetingelser.

Inger Sundsvald

De fleste kan vel blive enige om at segregation er noget møg, i hvert fald i dens mest modbydelige udgave som tidligere blev praktiseret i f.eks. Sydafrika.

Men hvorfor skal man ”sammenføje forskellige grupper til et fællesfungerende samfund”? Samfundet består af forskellige grupper, rige, fattige, religiøse gammeldanskere og indvandrere, for ikke at tale om ”de rødhårede frisører med ganespalte”.

Alle grupperne tilhører en helhed: - Det danske samfund. Hvorfor skal grupperne absolut assimileres for at regnes med i helheden?
Rigtig rige mennesker er ikke ordentligt integrerede. Hvad skal man gøre ved det?

Per Thomsen

Inger Sundsvald:

"Rigtig rige mennesker er ikke ordentligt integrerede. Hvad skal man gøre ved det?"

Her tror jeg faktisk godt, at jeg ville kunne byde ind med nogle gode idéer. Men det må nok blive i en anden tråd...

Inger Sundsvald

Nogle mennesker har et job, andre har ikke. Efter jeg er blevet pensionist, er jeg ikke længere ”en aktiv del af samfundet”. Altså er jeg ikke længere integreret.

Det har jeg sandelig fået at føle, med påklistrede ord som f.eks. ”ældrebyrde”. Desuden er der mennesker jeg er lodret uenig med fra både den ene og anden ’gruppe’, som jeg ikke vil indordne mig under eller rette mig efter. Men hvis det er nok at jeg retter mig efter lyssignaler, er problemet jo løst, hvis der altså ikke kommer yderligere retningslinier. Grænserne flytter sig.

Må jeg lige have lov at være her?

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Jeg takker for tilladelsen til at være her. Også for ordet ”tastaturkværulant”. Andres definition af mig bliver ustandseligt udvidet.

Jeg tillader mig, i anledning af din definition af mig, at mene, at du er langt fra målet i dannelsesprocessen.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Selv tak. Engang imellem kan vi være enige, men det er ikke hverdagskost. Og fred være med det.

Hvis du lægger mærke til det, så taler jeg ikke om assimilation, men om segregation. Det er det, jeg opfatter, at snakken om integration fører til. Barren bliver ustandseligt hævet, så det bliver mere og mere umuligt at opfylde kravene. Her taler jeg både om indvandrere og f.eks. kvinder (jeg undskylder på forhånd, hvis det anses for upassende at drage sammenligninger).

Det er det samme, som sker, for mange andre forhold i samfundet. Uanset hvor dygtig og tilpasningsvillig man er, bliver der hele tiden lagt hindringer i vejen (f.eks. øgede krav til en danskprøve). Hvad skal det, i det lange løb, føre til, andet end segregation?

Sider