Kommentar

Der er intet videnskabeligt belæg for at kønsopdele folkeskolen

Det er en myte, at læring foregår forskelligt hos drenge og piger
26. maj 2009

Information bragte den 22. maj en artikel om 'påvirkning', hvor Martin Lindstrøm, en af de for tiden 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden, er interviewet. Det er en interessant artikel, men der er både elementer til min undren og min irritation. I interviewet bliver bl.a. beskrevet, hvordan vi alle er Pavlovs køtere og ikke rationelt inspireret for omkring 85 pct. af vores gøren og laden.

Der er forsket en del i menneskets rationelle handlinger og forestillinger inden for både filosofi, psykologi, pædagogik og andre videnskaber, og der er ingen tvivl om, at vi som mennesker foretager os mange handlinger, som er styrede af automatiske processer. Uden al denne automatisering ville vi faktisk slet ikke kunne klare os så godt som vi kan. Det der undrer mig er, at en af de vigtigste spørgsmål i denne forskning slet ikke bliver nævnt. Det drejer sig om, hvordan vi gennem tankeprocesser bliver klar over vores automatiserede fejltagelser før det får alvorlige konsekvenser.

Processen hænger sammen med vores øvrige læringsprocesser. Og her kommer vi så til min irritation. I artiklen skrives, at "hjerneforskning viser, at drenge og piger indlærer forskelligt og forstår verden forskelligt".

Fortolkning og myte

Men nej, det gør hjerneforskningen ikke. Hjerneforskningen viser, at der er forskelle på hjerner, men at forskellene indbyrdes hos kønnene er større end mellem kønnene. Desuden er det svært at vide og dermed udtale sig om, hvilke læringskonsekvenser disse forskelle har. Man kan derimod gennemsnitlig vise, at der er forskel i modningsprocesser i drenge og pigers hjerner, men gennemsnit siger intet om, hvordan den enkelte hjerne er, ligesom gennemsnittet af to personers højde på henholdsvis en og to meter, som er halvanden, ikke siger noget om de to personer. At forskellen skulle betyde, at læring foregår forskelligt hos drenge og piger er en fortolkning og en myte, som hvis den bliver gentaget ofte nok kan blive til en slags folkeviden, som ingen længere sætter spørgsmålstegn ved.

Helt slemt bliver det da også, når der videre står, at "hvis vi skulle skabe den optimale folkeskole ud fra et indlæringssynspunkt, skulle vi altså opdele drenge og piger".

Forkert konklusion

Et forkert udgangspunkt giver en dårlig konklusion. Læring foregår på mange forskellige måder, og det er lærerens udfordring at variere sin undervisning ud fra sin viden om, hvordan forskellige undervisningstiltag virker. At det skulle gavne nogen at lave en kønsopdelt skole er uden videnskabelig belæg.

Forskere inden for neuroscience og læring ved, hvor svært det er at fortolke de data, vi får fra hjerneskanninger sammen med det komplekse fænomen at lære noget, og hvor varsom man derfor skal være med at konkludere for hurtigt på data. Der er et stort behov for at denne forskning får mulighed og lov til at udvikle sig, men mens der forskes, er det irriterende at læse fortolkninger beskrevet som "hjerneforskningen viser", når det nu ikke er tilfældet.

Lisser Rye Ejersbo er cand.pæd. adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

Da jeg startede i skolen var den delt op i pige og drenge gård.Straffen var spanskrør hvis grænsen blev overskredet.Hvilket blev årsagen til at det blev forbudt at straffe, plus lærene der bankede brillerne ind i øjnene på børnene.
Og hvad gik denne opdragelse så ud på?
Jo, at gøre dregene til pæne piger.

Mads Kjærgård

Tja der er ved at udvikle sig nogle særdeles stereotype forestillinger om køn for tiden.
I dag har en anset kønsforsker fx. et indlæg under titlen "Alle mænd kan genkende glæde ved bandevold", hvoraf jeg så kan konstatere, at jeg ikke længere er en mand, idet jeg ikke bryder mig om hverken vold eller bander. Men jeg tror nok, jeg er en mand og at jeg har været en dreng, også selvom jeg ikke var hverken vild eller i slagsmål som barn, men bedst kunne lide at sidde at læse.
Men alt det snik snak kommer jo, af at den borgerlige regering har givet råd, nævn og smagsdommere i almindelighed meget lang line til at sidde og komme med den ene mere uhyrlige påstand efter den anden.

Karsten Aaen

Tak for denne artikel, som på en sober og redelig måde redegør for de reelle forskelle mellem f.eks. drenge og pigehjerner.

Nu mangler vi så bare, at rigtige hjerneforskere pipper op, eller skriger, når selvbestaltede hjerneforskere som f.eks. Ann Elisabeth Knudsen skriver og siger det hun gør om f.eks. drenge og pigers indgange til læring...

Peter Hansen

Jeg henholder mig til, at det i gamle dage udmærket kunne lade sig gøre at give ensartet undervisning under nogenlunde rolige omstændigheder. Jeg kan ikke forstå, hvad der skal være galt med det.

jesper kjær

Når det nu tilsyneladende er forkert hvad Martin Lindstrøm påstår - så burde det jo være muligt for skribenten at påvise eller rettere bevise, at det faktisk er forkert. Når hun nu afviser det så kategorisk, må det jo betyde at hun har beviser på det modsatte.

Som jeg læser oplægget, menes noget rent kognitionsteoretisk, men er det bare ikke for enøjet?

Burde titlen ikke have været "kognitionsteoretisk er der ikke belæg for kønsopdeling i folkeskolen" ? Underforstået at der MÅSKE kunne være andre grunde, sociale, adfærdsteoretiske f.eks?

Der var engang, det var et problem at 'de stille piger' blev overdøvet af 'de højtråbende drenge', og det er da fint, hvis det problem er løst i dag med moderne pædagogik, ellers kunne en kønsopdeling måske hjælpe (og sikkert skabe andre problemer).

Majbritt Nielsen

Uvidenskabeligt test
I tidernes morgen(gys er det så længe siden. Jeg gik ud i 86)
Begik vores lærer på skolen en lille prøve.
Den første dag blev pigerne i to klasser fuldstændig overset, ikke spurgt eller noget.
Ingen brokkede sig.
Dag nr to.
Da var det drengene der fik samme tur.
Sikken en ballade der var.
Og da drengene så blev spurgt hvorfor de synes det var uretfærdigt at de ikke blev hørt men at det var i orden med pigerne? Så havde de ikke lagt mærke til det. Eller var ligeglade.
Hvad lærerne egentligt ville med et lille projekt fik vi aldrig helt at vide. Muligvis et internt vædemål.
Og om det er miljø. Forældrenes opdragelse, eller måske manglende opdragelse. Eller om det er arv skal jeg ikke kunne sige om hvilken der til grund for opførslen af vores klasse.

Men jeg er ikke i tvivl, at i nogle tilfælde kan det være godt at kønsopdele, til der er balance i styrken igen.
Eksempel med den gruppe piger i, er det Helsingør hvor de vil gøre noget ligende for at de får nogen uddannelse med sig fra skolen.

Ps jeg er rimelig glad for det ikke er mig der er lærer i dag. Med de børn. Jeg har set på første hånd en ganske almindelig folkeskole-klasse. Det har jeg ikke evnerne eller motivationen til.
Og hatten af for dem der har. :)

Martin Lundby Haupt

Drenge og pigers hjerner udvikler sig forskelligt. Bare spørg hjerneforsker Ann E. Knudsen. Derfor vil jeg mene, at der vil være noget vundet ved at lade drengene starte et halvt år senere end pigerne. Drengene vil være mere parate til at lære at gå i skole og vil derfor hurtigt indhente det "tabte" Det vil i al fald give mere ro i indskolingen og pigerne vil få en chance for at etablere sig i deres skoletilværelse.

Nille Torsen

Lisser Rye Ejersbo fremdrager en fin pointe som handler om statistik og ikke specielt om hjerneforskning, nemlig at man ikke kan beskrive en gruppe alene ved hjælp af dens gennemsnit, men også må se på spredningen indenfor hver gruppe.

Næsten uanset hvad man måler på drenge og piger, får man to klokkekurver som overlapper. I de fleste målinger af indlæring vil klokkekurverne ligge så tæt på hinanden og være så brede at mindst 1/3 af drengene og pigerne ligger på den "forkerte" side af det andet køns gennemsnit.

Det antages normalt at ca. halvdelen af drengene i en skoleklasse er det man kalder stille. Betyder det så at de skal undervises sammen med pigerne?

Angelica Correa

Martin Lundby Haupt

Jeg bebrejder dig ikke. Det er den useriøse og ukritiske danske journaliststands skyld at myten om Ann E. Knudsen som "hjerneforsker" har fået lov til at leve så længe.

Ann E. Knudsen, er cand.mag. i dansk og psykologi! Hun er ikke hjerneforsker, men skriver populærlitteratur om sekundærlitteratur om hjerneforskning. Der er er en verden til forskel.

Biologen Nadja Marie Mariager har i sit videnskabsteoretiske speciale problematiseret Knudsens billige fremgangsmåde og billige konklusioner:

http://www.folkeskolen.dk/ObjectOtherShowExtra.aspx?ObjectId=54251

Indlæringsmæssigt er der som sagt langt større spredning inden for hvert køn end der er forskel imellem de to grupper.

Desuden ved man ikke om de gennemsnitlige forskelle er socialt eller genetisk betinget.

Endelig er der andre faktorer der er langt mere afgørende for indlæringen end kønnet. F.eks. om børn spiller et musikinstrument eller ej. Men derfor er vi jo ikke så kategoriserings-fascistiske at vi propper musikerbørn i en k(l)asse for sig, vel?

Lad børn være individer. Den institutionaliserede kønsdiskrimination skal afskaffes - ikke forstærkes!