Kommentar

Lad os kalde ham Rasmussen

I utopisk dialog med en af de satans miljøaktivister ...
26. maj 2009

Ja, lad os kalde ham Ramussen. Ikke nødvendigvis med Nyrup, Fogh eller Løkke foran, men f.eks. Erik; et godt gammelt dansk fornavn.

Miljøaktivisten behøver ikke hedde noget, for hun er i sort hættetrøje (dog med hætten slået ned). Med fredelige midler vil hun, inden politiet som forebyggende foranstaltning burer hende inde, aktivere mod Erik Rasmussen. Fordi han vil redde verden ved at samle alverdens - og livets, erhvervslivets - CEOs, Chief Executive Officers, i et World Business Summit on Climate Change til at gøre noget effektivt mod den truende klimakatastrofe. Som politikerne kun taler om og folk i almindelighed helst ikke vil høre om.

Men kapitalisterne skal ikke kidnappe miljøet, siger aktivisten. Our Climate - not your business, for at tale det CEO-sprog, som man også taler på Copenhagen Business School, der på et nu forældet modersmål engang hed Handelshøjskolen i København.

"Hvem skal så redde verden?" spørger Erik Rasmussen i denne utopiske dialog. Der med mere end tidens bankgarantier aldrig har fundet sted og formentlig intet sted finder. Før katastrofen alligevel er over os eller bare ovre - på den ene eller den anden måde. (Utopia er græsk og betyder intet sted).

"Jeg kunne svare," svarer aktivisten, "ved at citere en Informations-læser fra bladets web-side: 'At lade erhvervslivet deltage i strategimøder omkring 'klimabekæmpelse' svarer måske til at lade våbenproducenterne planlægge krigene for de næste 10 år. Der er penge i lortet!!' Eller måske bedre: Det svarer til at lade våbenproducenterne planlægge freden for de næste 10 år."

"Ja, og lade ræven vogte gæssene og pyromanerne slukke branden og så videre. Det er jo ikke noget svar på mit spørgsmål."

"Hvem der så skal redde verden? Det skal vi!"

"Hvem er 'vi'?"

"Os, der ikke har penge i lortet. Som ikke skal score karrieren og kassen, pik, penge og prestige, på jeres 'grøn vækst' og green new deal og 'højprofitable vedvarende energi' og 'konkurrencedygtige, competitive, vindmøller' og 'eksportegnede biogasanlæg', og hvad I ellers drømmer om at fodre jeres aktionærer med."

De største 'kapitalister'

"Mener du lønmodtagernes pensionskasser? De er nogle af 'vores' helt store aktionærer. Eller allerstørste 'kapitalister', hvis det passer dig bedre. Både i Danmark og USA. Arbejderklassen har jo vundet klassekampen, ikke sandt? Overtaget både statsmagten med flertal i parlamenterne og selve kapitalmagten."

"Nej, de er sgu heller ikke altid for gode. De der pensionskasser. Og fagforeninger i det hele taget."

"Er det da 'vores' medarbejdere, du sigter til? CEO'ernes, de såkaldte 'nålestribede's, ansatte? Administrerende direktører er i øvrigt som oftest selv ansatte. Må de ansatte i virksomhederne ikke 'score kassen' ved at være med til at redde verden? Er det det, du er bange for?"

"Jeg er bange for, at de svageste, i u-landene og også herhjemme, alle de kommende generationer, dyrene og planterne, alle dem, der ikke står til at skulle tjene de mange penge på 'at redde verden', overhovedet ikke kommer til orde. Men tværtimod bliver kørt over af alle jer, med de gigantiske lønninger, den gigantiske indflydelse og de gigantiske forventninger til jeres endnu mere gigantiske vækst i levestandard. Så naturforbruget bare i sidste ende bliver endnu meget større og naturen endnu mere ødelagt."

Gores plan

"Så skulle du ellers have hørt, hvad Al Gore sagde på det møde, du aktiverer så smukt civilt ulydigt og fredsommeligt imod."

"?"

"Han vil have en ny økonomisk orden. Intet mindre. Mere kan det vel næppe heller blive. 'Markedets signaler om energi er helt vildledende og forkerte,' sagde Al Gore. 'Vi indregner ikke prisen ved forurening - CO2 er usynlig, lugtfri og har intet prisskilt'. Han redegjorde grundigt for, hvordan de økonomiske nøgletal, ikke mindst det meget omtalte og endnu mere brugte Brutto National Produkt, BNP, der blev opfundet under 1930'ernes økonomiske krise, ikke tager højde for den pris, vi betaler for at nedbryde miljøet. Al Gore opfordrede derfor verdens ledere til at finde måder at regne miljøet med, når verdens tilstand gøres op i tal og statistikker."

"Vil det sige, at vi skal afskaffe penge til at beregne, hvad vi egentlig gør ved naturen og hinanden?"

"Det synes du, lyder godt?"

"Ja."

"Jamen, så har CEO-mødet åbenbart ikke været helt forfærdeligt?"

"Vil I så gøre det? Gå efter noget andet end jeres pengesække?"

"Nu kunne I jo begynde at finde ud af, hvordan man så skal indrette verden. Opgaven er ikke helt lille, tror jeg. Bare til en afveksling fra jeres forsøg på at forstyrre vores møder."

"Det kan I sgu selv gøre. Finde ud af måder at regne naturen med, når verdens tilstand gøres op i tal og statistikker."

"Det kan I da gøre."

"Det kan I."

"Det kan I."

Og så videre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Gudnæs

Så Al Gore vil lade alverdens forbrugere betale i deres ansigts sved for ethvert udslip af CO2? Tør man spørge, om der foreligger noget om, hvem der skal administrere de mange penge? Ham selv og den frelser-industri, han også er en del af, måske?

Det lugter langt væk!!

Lene Andersen

At rende og råbe op og være fornærmet, er ikke et alternativ. Det er barnlig skabagtighed.

Måske har erhvervslivet en dobbelt agenda, men i det mindste gør det noget og viser en mulig vej at gå. Det mangler vi stadig at se fra aktivistmiljøet:

Så her til aktivisterne: Opfind grønne løsninger, grøn økonomi, grøn politik, grønne alternativer som vi andre kan bruge til noget. Ellers: bliv hjemme hos far og mor og læs jeres lektier, så I kan blive ingeniører, skolelærere, økonomier og forskere etc., der kan gøre det bedre, end dem der forsøger at gøre noget ved problemerne nu.

Jean Thierry

At skralde, det vil sige bruge kasserede ting, f.eks. brugbare madvarer.
At bruge cykler og blokkere biltrafik.
Det er bare to eksempler.
Der er ikke så meget brug for ny teknologi, som for at at ændre adfærd og forbrugsmønster.

@Lene Andersen

ja! "Flipperne ævler bare, hvorimod erhvervslivet atter viser sin store handlekraft" - men at det ENDNU KUN kan ske på den måde - kunne jo skyldes: At det er erhvervslivet der jo forlods HAR sat sig på magten og pengene - og sålænge DET vedbliver sådan - vedbliver erhverslivet jo med at være nødvendigt som førende, når der virkeligt skal ske store ændringer ( i løbet af hvilke erhvervslivet så kan rane endnu flere penge og mere magt til sig ).
.

Ole Falstoft

Kim: Jeg ved ikke hvad det er for en magt erhvervslivet har. De er jo afhængige af os forbrugere - afhængige af at de kan sælge os noget og ønsker vi ikke at købe det de laver er de på spanden. Efterspørger vi grønne produkter laver de dem til os etc. Så man kunne lige så godt sige at det er os forbrugere der har magten især når vi bruger den bevidst og målrettet. Erhvervsliver er jo ikke en sammensværgelse som holder sammen mod os magtesløse forbrugere - det er en socialdarwinistisk kampplads hvor alle midler bruges også de beskidte. Det er det vi må bekæmpe og så samtidig stille nogle klare krav og ønsker

Gorm Petersen

Jeg er på evig flugt: Først var jeg marxist - så blev marxismen lagt for had (muren faldt o.s.v.) -

Så flygtede jeg til kristendommen (Jesus var trods alt en tidlig fortaler for social retfærdighed) og begyndte at ævle om Grundtvig i tide og utide. Så kom 11-sept. og religioner blev lagt for had. Nu skulle man være ateist (ikke den Marxistiske selvfølgelig men Nietzsche-overmenneske-racehygiejne-eutanesi versionen).

Nu har jeg søgt tilflugt i miljøbevægelsen og håber mine forfølgere ikke vil opdage mig der.

Er mine oplevelser enestående - eller er der andre der har prøvet noget tilsvarende ?

Bjarne Lind

Skulle nogen miste overblik eller komme ud af kurs, så husk blot disse få ord:
NEED NO GREED

Eller på en anden måde:
DEL - for helvede !

Tænk først på andre.
Måske let at "forstå".
Praksis er mere krævende.

Mens tiden går med programerklæringer er det heldigvis tilladt at dele helt på egen hånd.

Useless or USE LESS !

Inger Sundsvald

Gorm Petersen

Jeg har ikke noget imod at være et sted, hvor man ikke bliver klappet venligt på kinden, men derimod bliver lagt for had af visse grupper. Mine holdninger har ikke forandret sig væsentligt gennem tiden, men måske har jeg bare været god til at vælge rigtigt fra begyndelsen.

Standpunkter kan naturligvis forfines med tiden, men det er meget lettere, hvis man ved hvor man står. For mit vedkommende er det med fødderne solidt plantet på jorden. Det er mit ståsted.

Gorm Petersen

Preben Wilhjelm sagde engang at fra omkring puberteten er der grundlæggende ingen der ændrer holdning.

Personligt har jeg altid været kristen kommunist med et sort/hvidt billede med Marx og Jesus på den ene side (vi skal være gode ved hinanden) og Nietzsche og Hitler på den anden (hvis vi ikke er onde ved hinanden bliver vi udkonkurreret).

Det bliver jeg nok ved med at være - medmindre jeg præsenteres for virkelig afgørende argumenter.

Et af de steder jeg selv måske har flyttet mig en smule er i forhold til ånds-snobberne. Det er for dårligt at venstrefløjen overlod den almindelige M/K til DF. Folk der mener sig "bedre end andre" på grund af "intellektuel overlegenhed" er endnu mere provokerende, end dem der "bare" har scoret kassen. Ægte ydmyghed efterlyses.

Det tidligere indlæg var bl.la. et hip til en professionel debattør (ingen nævnt ingen glemt), jeg egentlig agter meget, men som jeg syntes trængte til en lille ørefigen.

Inger Sundsvald

Gorm Petersen

Jeg synes det er mest reelt at stå ved sine holdninger, og også at adressere disse holdninger og evt. ørefigner til rette person.

Man kan ikke altid være enig med selv højt agtede personer, men det er oftest dem man selv får ’justeret’ sine holdninger af. Heldigvis ;-).

Personligt forsøger jeg da stadig at frelse hele verden - men sporene skræmmer sku' - for i følge kilderne gik det jo ikke så godt for ham den forrige der forsøge det.

Ejvind Larsen

Gorm! Jeg trænger altid til en lille figen, så i min utilstedelige grådighed tillader jeg mig lige at hapse den, du ovenstående uddelte så gavmildt. Jeg har dog ikke puttet den i øret, men i munden. Frugten er nemlig rigtig god at gumle på, så tak for den. Skønt det sikkert jo slet ikke kan være mig, den figen var tiltænkt.

I øvrigt bliver jeg som sædvanlig bare så usigelige opmuntret af at læse Inger.

Og for resten de fleste af alle jer andre også.

Så: Tak.

Jeres
Ejvind

Inger Sundsvald

Hold da op! Nu må jeg vist passe på ikke at få storhedsvanvid. Tænk at blive lagt mærke til af selveste Ejvind Larsen, næsten på lige fod med personer fra Valby Langgade ;-).