Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. maj 2009

Samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Min uenighed med Ivan Dybdal (Inf. 27. maj) gælder bestemt ikke den danske modstandsbevægelses indsats, men alene det upassende i, at statsministeren tog den til indtægt for, hvad han selv gjorde, da han fulgte verdens stærkeste magt ind i Irakkrigen.

Jeg og, så vidt jeg ved, al historisk sagkundskab er helt enig i Dybdals vurdering af modstandsbevægelsens betydning for Danmarks placering ved befrielsen. Men realiteten er også, at det ville have været en katastrofe, hvis det officielle Danmark havde ført samme politik som modstandsbevægelsen. Og det ville ikke i mindste måde have bremset Hitlertyskland; heller ikke, hvis Danmark havde været stærkt bevæbnet. Tænk på, hvordan det gik stormagten Frankrig i 1940.

Selvfølgelig spiller økonomien ind

Bertel Haarder, undervisningsminister (V)

Information har en meget unuanceret dækning af Danmarks Evalueringsinstituts omfattende evaluering af kommunernes henvisning til vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Information skriver forurettet, at psykologerne siger, at kommunernes økonomi spiller ind, når de skal finde et tilbud. Ja, selvfølgelig. Som alle andre professionelle må man afveje muligheder inden for et budget. Men som jeg understregede, kan det rette faglige tilbud ikke afvises med henvisning til manglende økonomi. Og aldrig før har så mange elever fået hjælp, og aldrig før er der blevet brugt så mange penge på området.

Evalueringen viser heldigvis også, at det går godt. 77 procent af forældrene er overordnet er tilfredse med det tilbud, deres børn får. 67 procent af dem er tilfredse med selve visitationsprocessen og 59 procent siger, at de har oplevet, at det var let at komme i kontakt med PPR.

Dobbeltmoral

Anders Lundkvist, Klarup

Venstres nye næstformand, skatteminister Kristian Jensen, har udtalt, at flexlånere ikke skal regne med, at staten som en anden barnepige træder til og dækker deres tab. Økonomisk frihed betyder ikke blot, at man kan høste gevinsten, men også at man selv må bære tabet. Vi skal altså ikke pga. krisen glemme gode liberale dyder om økonomisk ansvarlighed.

Hvad Jensen husker i forbindelse med de små, har han imidlertid glemt, når det kommer til de store. Banker og andre finansielle institutioner har skovlet penge ind, men når det nu er gået galt, giver Jensen dem økonomisk støtte - enten direkte eller i form af statsgarantier.

Så når regeringen præker ansvarlighed og noget-for-noget-filosofi for kontanthjælp- og dagpengemodtagere, bør den gøre opmærksom på den indlysende udvej: Disse mennesker skal blot blive bankdirektører eller finanskapitalister - altså så store at der ikke er råd til at de falder om.

Søndergaard mener nej

Michael Hjøllund, Gymnasieelev, Ringkøbing

Med onsdagens Information den 27. maj kom der et ganske omfattende, objektivt og informativt tillæg om det forestående Europa-Parlamentsvalg. Omfattende information var der også tale om når det kommer til Søren Søndergaards (N) valgreklamer. Objektiviteten var dog svær at få øje på.

Ikke mindre end fire steder i tillægget var hans positur at finde. Hver kandidat havde desuden en profilrubrik hvor de blev interviewet og på den måde kom ud med deres holdninger. Kunne Søren Søndergaard ikke også havde klaret sig med det, eller i det mindste ladet sig nøje med én valgreklame, ligesom det var tilfældes for Hanne Severinsen (V), Claus Larsen-Jensen (A) og Hanne Dahl (J)?

Jeg mener, at en sådan overrepræsentation af én bestemt persons reklamebudskab er uheldig i et objektivt tillæg, hvori læserne skal kunne finde sig et nuanceret billede af Europa-Parlamentsvalget.

Pias fornemmelser

Paul Smith, Århus C

Tilfældigt hørte jeg lidt af Folketingets afslutningsdebat i onsdags, hvor diverse socialdemokrater stillede konkrete spørgsmål til DF's Pia Kjærsgaard. Det drejede sig om den mafiøse overbetaling til privathospitalerne - sanktioneret af Lars Løkke Rasmussen og DF.

Hvad svarede damen? Hun henviste til sine fornemmelser!

'Fornemmelserne' sagde hende, at socialdemokraterne i virkeligheden var ude på at slagte privathospitalerne, at Socialdemokraterne var ligeglad med patienterne, og at partiet slet ikke ønskede et effektivt sygehusvæsen.

På grund af 'fornemmelserne' behøvede hun ikke at svare på noget som helst.

Jeg mindedes starten på filosofistudiet, hvor vi havde argumentationsteori. Pias 'fornemmelser' er en flot forfinelse af begrebet 'en stråmand', der betegner den situation, hvor man fremstiller modpartens synspunkter som idiotiske, hvorefter de let pilles ned.

S burde sende deres MF'ere på et sådant kursus, så de kunne påpege damens sprogsvindel. Nu så de bare frustrerede ud.

Socialdemokratisk stemmekvæg

Gitte Lillelund Bech, MF(V)

Ved onsdagens afslutningsdebat i Folketinget luftede socialdemokraterne atter deres utilfredshed med beslutningen om at udbetale SP-midlerne, alt imens familier landet over sidder og beslutter hvad pengene skal bruges på. Socialdemokraternes modvilje mod at give borgerne deres SP-penge tilbage er forventelig, eftersom denne pseudoskat var deres opfindelse.

Det er nu engang en del af den socialdemokratiske selvforståelse, at de er bedre til at tage sig af borgernes penge end borgerne selv. SP-ordningen var i sig selv et regulatorisk overgreb, hvor man skar alle over en kam ved politisk at beslutte, at alle skulle spare op - upåagtet deres privatøkonomiske forhold og behov.

Dette bliver der rådet bod på nu. De, der ønsker det, kan spare pengene op, andre kan bruge pengene på at få enderne til at mødes eller blot forbedre tilværelsen. Pointen er, at vi alle har forskellige behov og prioriteter og ikke blot er en ensartet samling stemmekvæg. Et forhold socialdemokraterne tilsyneladende nægter at acceptere.

Måske er hensigten faktisk et godt studiemiljø

Helge Sander, videnskabsminister (V)

Journalist Allan de Waal skriver i en kommentar her i Inf. onsdag den 27. maj, at han skal helt frem til side 176 i Universitets- og Bygningsstyrelse bog om planlægning og indretning af fremtidens universitetscentre for at finde frem til det, han mener, er bogens hensigt - nemlig at spare penge.

Sidst jeg kiggede på de journalistiske fortælleteknikker, så gemmer man ikke budskabet og hensigten til side 176. Jeg kan berolige læseren med, at bogen indeholder et langt vigtigere budskab. Gode fysiske rammer på universiteter handler om at give de optimale omgivelser til at lære og forske og at gøre det attraktivt for unge at tage en uddannelse. Studerende og forskere tilbringer en stor del af deres hverdag på universiteterne. Derfor er det afgørende, at omgivelserne opfordrer til kreativitet og læring. Tanken bag bogen er at inspirere til planlægning af campusområder og studiemiljø. Bogen skal vise vigtigheden af gode fysiske rammer, og hvordan man kan tænke bæredygtighed og fleksibilitet ind i fremtidens universiteter.

Jeg håber, at mange vil læse bogen - som for øvrigt er gratis og kan downloades via Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside - og selv tage stilling til, hvad hensigten egentlig er.

Hvor er EU-debatten?

Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Sludder og vrøvl. Det var min første tanke efter at have læst Hjalte Rasmussens (HR) kronik i avisen den 26. maj. HR mener ikke, at danskerne gider stemme til EU-valget den 7. juni, fordi de ikke bryder sig om, at Parlamentet får mere indflydelse på bekostning af EU-Kommissionen og Ministerrådet.

At danskerne ikke gider stemme, skyldes snarere, at der ikke findes nogen EU-debat i Danmark. Og hvorfor stemme til noget, som ingen ved noget om? Min erfaring - fra utallige valgmøder og besøg rundt i landet - er nemlig, at danskerne ønsker mere demokrati og åbenhed i EU. Og her er Parlamentet løsningen - ikke problemet.

I Parlamentet er alle udvalgsmøder åbne. Og alle borgere kan kontakte deres MEP'ere direkte - hvilket mange faktisk benytter sig af. Uden Parlamentet var EU langt mere lukket og udemokratisk. Og hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får Parlamentet endnu mere indflydelse på områder som finanspolitik, retspolitik og landbrugspolitik. Kombineret med Parlamentets nuværende indflydelse på forbrugerpolitik, miljøet, klimaet og arbejdsmarkedspolitik får vi et stærkt, dynamisk og indflydelsesrigt Europa-Parlament. Og kun gennem en styrkelse af Europa-Parlamentet får vi et mere demokratisk EU.

Der er behov for en reel debat om de politiske forskelle mellem rød og blå blok i Parlamentet. Først da forstår danskerne, hvorfor det er så vigtigt at stemme til valget den 7. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu