Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. maj 2009

EU et fredens projekt?

Tobias Clausen, bestyrelsesmedlem af Udfordring Europa

EU fremstilles ofte i debatten som et fredens projekt. Et projekt, der har til formål, gennem sammenhandel og diplomati, at sikre fred og fordragelighed i Europa såvel som i resten af verden. Disse forsimplede udsagn må siges at være noget af en karikatur af virkeligheden.

Faktum er, at EU støtter den europæiske militærindustri, og EU i forlængelse heraf nu har overtaget førertrøjen fra USA som verdens førende og største våbenleverandør til alle verdens egne. EU's kontrol med denne våbenhandel bliver jævnligt kritiseret. F.eks. har flere EU-lande leveret alskens våben til Sri Lankas regering, der i forbindelse med den seneste konflikt har bombarderet tusindvis af civile tamilere. Samtidig har vi Lissabontraktaten, som blev vedtaget i Danmark uden folkeafstemning, som forpligter alle medlemslandene i EU til 'gradvis at forbedre deres militære kapacitet'. Traktaten åbner ligeledes op for oprettelsen af en regulær EU-hær og militære EU-aktioner overalt i verden uden FN-mandat. Verden har hverken brug for flere våben eller supermagter. Derfor skal vi sige nej til EU-militær.

Politikerne lader hånt om autister

Birgitte Bjørn Jensen, bibliotekar

I forbindelse med strukturreformens indførelse gav politikerne hinanden håndslag på, at børn og unge med autisme og svær ADHD (DAMP) ikke umiddelbart ville blive hjemtaget fra deres specialskoletilbud. Det løfte brød en række kommuner dog hurtigt, og her i midten af 2009 rasler sablerne for alvor. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har i disse dage de årlige økonomiforhandlinger. KL's formand, Erik Fabrin, borgmester i Rudersdal kommune, udtaler i den forbindelse, at stigende diagnosticering af børn med diagnosen 'udviklingsforstyrrelser', har givet kommunerne en ekstraudgift på 200 millioner i år til specialskole og specialinstitutionstilbud.

Tal er taknemmelige.

I 2008 blev der i Rudersdal kommune indviet et idrætscenter til 219 millioner samt tillægsbevillinger. Et idrætscenter som bruges til sport, adspredelse og fornøjelse. Handicappede børn og unge er derimod i et specialskoletilbud eller på en specialinstitution, fordi graden og kompleksiteten af deres handicap gør, at de har brug for et højt kvalificeret og specialiseret tilbud for bare at kunne fungere rimelig.

Det er klart, at en stigende forekomst af børn og unge med autisme og ADHD øger udgifterne. Det gør det jo også til kræftsyge, sukkersyge, hjertesyge med flere som henvises til behandling. Desuden henvises børn og unge med autisme og svær ADHD ikke i blinde til et særtilbud. Der er en række fagpersoner inden omkring personen for netop at sikre, at der sker en grundig afdækning.

Dan Jørgensen under angreb

Kian Soleiman, Esbjerg

I Informations debatspalter rettes har EU modstanderne slebet deres knive for tiden. I sær socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen er udsat for mange dybe stød. For mig at se er det udtryk for et par ting. For det første er EU modstanderne i krise og der er store sandsynlighed for at kun den ene af de arkaiske bevægelser overlever EU-valget. På den anden side er de nervøse for den unge socialdemokrats gode evne til at sælge et progressivt europæiske budskab. I stedet for at komme med egne forslag angriber de døende bevægelser i vildskab.

Bunden er nået

Dan Jørgensen, Medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat (S)

Magnus Falko (MF) fra Folkebevægelsen mod EU beskylder mig i Information 26. maj for at være utroværdig. Det skyldes, at jeg i en debat på DR fremhævede, hvad landets førende eksperter har peget på i årevis: Nemlig at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i internationale minerydningsaktioner, der ellers kunne gavne civilbefolkningen i krigshærgede lande.

Senest fremlagde Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS) en stor rapport, som MF kan finde på DIIS' hjemmeside. Her fremgår det eksempelvis, at danske mineryddere i 1998 måtte trække sig hjem fra en minerydningsaktion i Kroatien på grund af forsvarsforbeholdet. På trods af at de danske mineryddere gjorde en stor indsats for at forhindre, at kroatiske børn blev dræbt eller lemlæstet af ueksploderede miner.

At MF har hørt, at Udenrigsministeriets kontor for humanitær bistand og ngo-samarbejde ikke er blevet ramt af forsvarsforbeholdet, er i den sammenhæng temmelig irrelevant. Forsvarsforbeholdet vedrører, som navnet antyder, det forsvarspolitiske område. Og altså ikke humanitært udviklingsarbejde. En ting er, at Folkebevægelsen mod EU sammen med Dansk Folkeparti har manet sig op i et hjørne og ihærdigt modarbejder, at Danmark gennem EU kan være med til at hjælpe befolkningerne i verdens mest krigshærgede områder. Men når man som Magnus Falko beskylder mig for at være utroværdig - uden selv at have sat sig det mindste ind i sagerne - er bunden nået.

Det tabte omsorgshjerte

Morten Bro, Broager

Pia Kjærsgaard formåede i sin 10 min. lange tale i forbindelse med Folketingets afslutning i går at undlade ordene 'velfærd', 'syge', 'fattige', 'pensionister', 'ældrepleje' o.l. DF har vist glemt, at de svage har en stor plads i deres hjerte! Man forstår udmærket, at danskerne ifølge undersøgelser er bekymrede over regeringens svigt på velfærdsområdet.

Anti-missil missiler

Claus-Erik Hamle, Silkeborg

Polens statsminister siger, at anti-missil missilerne i Polen ikke har noget med Iran at gøre, men kun drejer sig om Rusland. Og Søren Gade siger, at det er pga. Iran, for det har Pentagon fortalt ham. Anti-missil missilerne i Polen er den største udgift på det amerikanske forsvarsbudget. Det er selvmord, venner. Fordi Rusland så er nødt til 'affyring på varsel. Teknisk uheld, beklager'.

Når Pentagon i forvejen kan spore og udslette alle ubåde samtidigt, og Minuteman-3 og Trident-2 kun rammer 30-40 meter ved siden af, så mangler Pentagon jo ikke meget i at have afvæbnende og ubesvarlig førsteslagsevne. Ruslands svar med 'affyring på varsel' medfører teknisk uheld og selvmord i atomkrig.

Irakiske asylansøgere

Bodil C. Nielsen, Tåstrup

De fleste kristne irakiske asylansøgere har fået deres sager genoptaget og har derefter fået asyl i 2008, mens de muslimske irakiske asylansøgere ikke har fået deres sager genvurderet i samme omfang. Dem vil regeringen udvise efter de har været her i over tre år, og mange af dem i ca. 10 år. Og til et Irak, som Udenrigsministeriet på deres hjemmeside fraråder danskere at tage til! Jeg synes det er racistisk og derfor også umenneskeligt.

Hvor mange danskere prøver i denne tid, hvor irakiske asylansøgere trues af udvisninger af Danmark, at sætte sig i deres sted? Det må der være rigtig mange, der gør, da de godt 90.000 indsamlede underskrifter til støtte for irakiske, iranske og andre asylansøgere taler sit tydelige sprog. Ligeså gør de mange læserbreve om irakernes ulykkelige situation samt demonstrationer for at deres sager skal genoptages. Hvem husker ikke den store demonstration i vinterkulden med ca. 7.000 deltagere for et 'anstændigt Danmark' før jul 2008? Og både Dansk Flygtningehjælp, Amnesty samt FN's Flygtningeorganisation advarer Danmark imod at sende irakerne retur til de urolige områder. Nu venter jeg på, at samtlige politikere med en human indstilling kommer på banen for at hjælpe disse asylansøgere.

Irakiske besættere

Ole Kløcker, København V

"De irakiske besættere udgør en politisk mulighed," skriver Mads Peter Karlsen i sit Synspunkt (Inf. 26. maj) Og det er da ganske rigtigt, om vi har mulighed for at vælge side? Ellers har Integrationsministeren forlængst gjort det - på vores vegne! Det fatale er bare, at Birthe Rønn Hornbech (V) simpelthen taler fornuften ud af det, hun gør, uanset det er det modsatte hun ønsker at overbevise om.

Mads Peter Karlsen giver udtryk for, at det ovennævnte dilemma finder sted i et samfund, der på det nærmeste har afskrevet sig selv. Derfor er det nødvendigt med politisk vilje, og derfor er det nødvendigt, at der gøres noget, om vi vil og kan?

Regeringen har talt, og om nogle hundrede afviste irakiske asylansøgere skulle gå til, gør det ikke indtryk, i al fald ikke på Birthe Rønn Hornbech og den regering, hun repræsenterer. Men er vi selv tilfredse med den mangel på indsigt - eller er vi i stand til at handle alternativt? Det er her den politiske mulighed er til stede - en mulighed Birthe Rønn Hornbech forlængst har afskrevet, men som burde tages op, ikke mindst i den nuværende ulykkelige asylsituation.

EU-tillægget

Lisbeth, Maribo, Risskov

Har netop afsluttet læsningen af særtillægget om EU-Parlamentsvalget (I Inf. i går). Det var en stor fornøjelse. De samlede oplysninger gav mange nyttige informationer, som det ellers kan være svært at få hold på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magnus Falko

Dan Jørgensens markante svarindlæg her foroven både sigtede og skød ved siden af, og jeg skrev derfor et svarindlæg af 1.000 tegn. Der kom imidlertid afslag. Jeg var forstående over for spaltepladsproblematikken og sendte en temmelig nedbarberet version, der lykkeligvis blev optaget og kan ses nederst her: http://www.information.dk/192761

Jeg kan ikke tro, at ovenstående Kian Soleiman seriøst har åbnet øjne og ører for Folkebevægelsens valgkampagne op til EP-valget den 7. maj, for ellers ville Kian have set masser af eksempler på, at vi ikke kun kritiserer EU, men faktisk også anviser og anbefaler andre - eksisterende og potentielle - veje til internationalt samarbejde om de grænseoverskridende problemer.

Vil man læse den version til Dan, jeg først indsendte, kan man gøre det her (citatet af Dan Jørgensen er ordret gengivet fra den videooptagelse af tv-programmet, som min kammerat havde optaget):

Dan Jørgensen (S) henviser 28. maj til eksperter – fint, men sigtet sidder skævt. Kære Dan, du er upræcis i din gengivelse af din debat på DR. Der sagde du: »Jeg må også faktisk gerne nævne forsvarsforbeholdet, som jo gør, at vi i dag, øh, danske soldater ikke kan være med til at lave minerydninger rundt omkring i verden, ikke være med til fredsbevarende styrker.«

Det er denne forsimpling, jeg reagerede på 26. maj. Vi to er EU-nørder og ved, at der dels sker minerydninger i humanitært regi, dels under EU’s forsvarspolitiske flag. Men den skelnen foretog du ikke i tv. Mange har derfor kunnet få den grove fejlopfattelse, at forbeholdet forhindrer os i minerydning helt generelt.

I øvrigt er der en aktør med hovedvægt på det humanitære og et støtteben i militæret, nemlig FN. Jeg ved fra FN-huset i København og FN’s minerydningsorgan, UNMAS, at FN nu og da tyer til soldater i rydningsarbejdet.

Hvorfor er der politikere, der udpiner FN og vil kanalisere minerydning og fredsbevaring over til EU?

Magnus Falko

Jeg påstår for øvrigt ikke, at netop Dan Jørgensen direkte eller bevidst er ude på at udsulte FN-systemet. Det er der såmænd så mange, der ikke vil, men som ikke desto mindre i praksis lader det ske, for eksempel ved ikke aktivt at gå ind og give FN de resurser, som FN's opgaver nu engang påkræver - eller ved at lade opgaverne overføre til EU-systemet, hvad der næppe nogensinde bliver grund til, andet end lige ønsket om en EU-superstatsmagt.

I min computers arkiv har jeg lige fundet nedenstående læserbrev, der blev sendt til Søndagsavisen i januar 2007. Det blev ikke optaget. - Desværre, for det bringer et par ikke uinteressante vinklinger på Ja-sidens mantra om, at forsvarsforbeholdet forhindrer os i at deltage i minerydning.

Jeg bifalder Nyrups relativt mere præcise vendinger, end Dan Jørgensen brugte i den nuværende valgdebat, men Nyrup kunne stadig godt nævne, at der også findes civil/humanitær minerydning, og at forbeholdet ikke hindrer os dér, og endelig kunne han da godt have redegjort for, hvorfor forsvarsmæssig/militær minerydning i det hele taget og overhovedet skulle overgå til at være et EU-anliggende(!!!!). Dén dumhed, kære Dan Jørgensen, kan man ikke just beskylde Folkebevægelsen mod EU for at have besluttet...

Nuvel, her er mit indlæg fra januar 2007:

EU-parlamentariker Poul Nyrup Rasmussen begik uværdig og usaglig følelsesvoldtægt i Søndagsavisen 14. januar. Om Danmarks EU-forbehold udtalte Nyrup: ”På Balkan betyder forbeholdene, at vi ikke længere kan deltage i at rydde minefelter, så børn ikke bliver lemlæstet på vej til skole, fordi den operation gik fra at være en NATO-aktion til en EU-aktion”.

Men selv EU-tilhængeren Anne Grete Holmsgaard, SF, medgav 2. december 2004 på TV, at det er det borgerlige udenrigsministerium selv, der har tolket forsvarsforbeholdet så stramt, at Danmark ikke kan deltage (således opnås helt bevidst, at forbeholdet fremstår inhumant!). Vi kan nu faktisk bredt set deltage i minerydninger alligevel – og stadig bevare EU-forbeholdet. Nemlig via FN-projekterne og projekter som dem, Folkekirkens Nødhjælp p.t. laver i det mineplagede Angola.

Forhærdede EU-tilhængere vil imidlertid have, at alt skal foregå via EU. Denne tankegang er lige så dødsensfarlig som at mene, at en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik nødvendigvis er god. ”Vi skal tale med én stemme!”, lyder det. – Det afhænger vel af, hvad stemmen siger?

Bodil C. Nielsen:

"Hvor mange danskere prøver i denne tid, hvor irakiske asylansøgere trues af udvisninger af Danmark, at sætte sig i deres sted? Det må der være rigtig mange, der gør, da taler sit tydelige sprog. Ligeså gør de mange læserbreve om irakernes ulykkelige situation samt demonstrationer for at deres sager skal genoptages."

Helt enig med Bodil C. Nielsen. De godt 90.000 indsamlede underskrifter til støtte for irakiske, iranske og andre asylansøgere viser at der er en meget stor opbakning til et mere anstændigt Danmark i befolkningen, og som tiden går vil støtten til flygtningene blive ved med at vokse. I denne sag har VKO helt klart tiden imod sig...

Her er et link til en hjemmeside der dagligt opgør tabstallene i henholdsvis Afghanistan og Irak.

http://icasualties.org/Iraq/index.aspx

Som man kan se blev der dræbt 19 amerikanske soldater i april og 24 i maj måned 2009.

Så når Ekstra Bladet i dag påstår at der er sikkert at opholde sig i Irak så, er det nok en sandhed med visse modifikationer. Jeg er i hvert fald overbevist om, at de pårørende til de døde amerikanske soldater nok vil være tilbøjelige til at mene noget andet.

Det er i øvrigt langt fra overraskende at den danske presse og politikerne i øjeblikket gør alt hvad der står i deres magt for at forsøge at tage modet fra de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke.

Det er dog meget tvivlsomt om det vil lykkes, da irakerne formodentlig godt er klar over, at de har tiden på deres side, og at der for hver dag de holder ud i kirken vil blive vanskeligere for magthaverne at tvangshjemsende dem…