Læsetid 6 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
14. maj 2009

Kald dog en spade for en spade

Karsten Nielsen, Korsør

Hvor naiv kan man være i en leder? Tror 'ange' (lederen den 12. maj), at ballademagerne i Hyskenstræde er "kritiske aktivister", der ønsker "at fange folks opmærksomhed" og at der blot er noget galt med deres metode? Det er da før set, at mennesker får afløb for personlige aggressioner og ødelæggelsestrang under dække af et 'helligt' formål. Ved deres handlinger og i normal terminologi betegnes de som kriminelle.

Åh, Karen

Marianne Dagmar Nicopia, Odense M

Socialministeren udtaler, at hun ikke ser på fattigdom som et større overordnet begreb, der ikke kun omhandler, hvad man har af indkomst, men skyldes også social og kulturel fattigdom. Hvordan har hun tænkt sig de 44.274 børn som AE's rapport viser, skal kunne blive mættet af sociale og kulturelle tilbud, når pengene ikke slå til de nødvendige ting i dagligdagen. Hvordan forstiller socialministeren sig, at disse børn kommer en tur til København og tage del i de kulturelle tilbud, der er der, eller en tur i Legoland.

En tur biografen kan være uoverskuelig for sådan en familie, teatret er uopnåeligt en juleforestilling på Odense Teater vil koste 230 kr. for en voksen og to børn for de billigste billetter, så er der transport til og fra f.eks. Langeland.

Hvis det ikke drejer sig om økonomi, hvad drejer det sig så om?

EU-valg i juni

Dorte Valentin Sørensen, Bagsværd

Hallo, hallo, hvor er medierne henne? Er det ikke gået op for jer, at vi skal vælge medlemmer til EU-Parlamentet om mindre end en måned?

I betragtning af at EU dikterer os mellem 80 og 90 pct. af vores nationale lovgivning, må det vel anses for ret betydeligt, hvem der repræsenterer os i parlamentet. Eller har vi alligevel ingen indflydelse som et lille land, så det kan være ligegyldigt?

Det er på høje tid, at vi får seriøse oplæg fra de forskellige partiers kandidater om, hvad de specielt vil arbejde for i EU. Kortfattede, lidt tilfældige læserbreve er ikke nok.

Herunder hører også, hvordan kandidaterne ser på Lissabon-traktaten. Synes de, det er en god idé, at EU skal bestemme på 60 eller flere områder ved flertalsafgørelser? Er det i orden, at der administreres efter den, selv om Irland ikke har godkendt den, og den således ikke er vedtaget?

EU udhuler demokratiet

Jakob Lindblom, medlem af Folkebevægelsen mod EU

Rainer R. Lippold hævder i et svar til mig (12. maj), at EU ingen magt har uden regeringens medvirken. Dette er ikke korrekt. Ifølge en officiel tysk undersøgelse bestemmer EU i dag 84 procent af alle love i Tyskland. Og Folkebevægelsen mod EU har stillet krav om en tilsvarende dansk undersøgelse. Faktum er nemlig, at det betyder en enorm udhuling af demokratiet, og problemet opstår især på de områder, hvor EU har flertalsafgørelser, hvilket er langt de fleste.

Alene med Lissabon-traktaten, som vi blev nægtet en afstemning om, tilføjes over 60 nye områder med flertalsafgørelser.

Ideen med repræsentativt demokrati er som bekendt, at man skal kunne vælge sine lovgivere og ikke mindst afsætte dem igen, hvis de vedtager noget upopulært, hvorefter man kan vælge nye, som kan ændre lovgivningen. Da den danske regering kun har to procent af stemmerne i Ministerrådet, så kan den altså stemmes ned, hvorefter det ikke giver mening at vælge en ny. Og selv hvis regeringen stemmer for en EU-lov, så kan vi ikke vælge en ny regering, som kan ændre loven uden at overbevise de andre lande først.

Det er dette, som sammen med det lukkede embedsværk, de over tre tusind hemmelige kommissionskomiteer, den magtfulde kommission osv. kaldes for EU's demokratiske underskud, og det er her, at der er brug for Folkebevægelsen mod EU til at kræve åbenhed og demokrati.

Holdning kræver handling

Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Det er nemmere at ændre på EU's problemer indefra end at stå på sidelinjen og råbe op over unionens ulyksaligheder. Alligevel forsøger Jakob Lindblom fra Folkebevægelsen mod EU i avisen den 11. maj at male et billede af, at kun unionsmodstanderne ser på EU med kritiske briller. Det er slet og ret forkert. Jeg kæmper dagligt mod højrefløjens forkærlighed for industri frem for forbrugere, og det er her, fremtidens EU-slag står.

I det daglige politiske arbejde i Europa-Parlamentet snakker vi aldrig for eller imod EU. Vi diskuterer til gengæld, hvor mange kemikalier vi kan tillade i vores hverdag, hvordan fødevarer skal mærkes, og hvordan vi dæmmer op for klimaforandringerne. Det er en debat mellem rød og blå blok. Ikke en debat om ja eller nej til EU.

Selv om jeg er for dansk medlemskab af EU, kan jeg sagtens tage EU-klaphatten af og se med kritiske briller på det europæiske samarbejde. Industriens indflydelse på den europæiske lovgivning er stadig alt for stor. Der er stadig alt for mange kemikalier i dagligdagen. Og sådan kunne jeg blive ved. Europa-Parlamentet handler om politiske forskelle i dagligdagen. Det er derfor, at holdning kræver handling, hvis vi vil sikre Europas borgere en tryggere og sundere hverdag.

Augusto Boal

Marie D. Ebbesen, lektor i Drama på University College Sjælland

Kære Information, forgæves har jeg ventet på den nekrolog, som burde have fyldt godt i avisen for en uge siden. Augusto Boal er død den 2. maj i Rio de Janeiro, og verden har mistet en af det 20. århundredes væsentligste skikkelser inden for teateret. Augusto nåede den 25. marts, i UNESCO-bygningen i Paris, at læse det Verdens Teaterdag budskab op, han havde forfattet, og blev i samme forbindelse udnævnt til verdens ottende teaterambassadør af det Internationale Teater Institut i erkendelse af den enorme betydning, han har haft og fortsat vil have. Hans interaktive teknikker inden for De Undertryktes Teater bruges til at fremme dialog og demokratiseringsprocesser i over 50 lande, og skaber dagligt læring og håb. Derudover var Augusto Boal et af de mest levende mennesker, jeg har mødt - fuld af kærlighed til menneskeheden og

Manglende Information

Helge Sander, videnskabsminister (V)

I en sjælden ukritisk leder kommer Information i går med en række udokumenterede påstande om forholdene på de danske universiteter. Det er tale om grove beskyldninger om manglende demokrati - herunder manglende ytringsfrihed.

Derfor må det være på sin plads, at avisen anviser dokumentation for sine påstande. Det gælder bl.a. påstanden om, at universitetslovens ledelsesstruktur er skyld i, at man på universiteterne kan opleve eksempler på, at de ansattes ytringsfrihed knægtes. Altså, at det dokumenteres, at universitetsloven i sig selv skulle krænke ytringsfriheden. Fører man argumentationen til ende, vil den jo betyde, at Folketinget har vedtaget en universitetslov, der går imod en af de centrale frihedsrettigheder i Grundloven?

Derimod vil jeg gerne stå ved, at jeg i debatten om forskningsfrihed efterlyser konkrete eksempler, hvor forskere forhindres i at forske i det, som deres ansættelse berettiger dem til. Min efterlysning skyldes dels en interesse i at understrege forskningsfriheden på universiteterne, og dels et mål om at få eventuelle eksempler på fejl og mangler frem i lyset, så de relevante myndigheder kan behandle dem.

Det betyder ikke, at ministeren selv skal behandle sagerne - som lederskribenten åbenbart forventer. Dels fordi kompetencen ofte ligger andre steder - herunder i universiteternes selvstyre - dels fordi Videnskabsministeriet er ankeinstans.

Avisens leder satte spørgsmålstegn ved begrebet 'Åbent Universitet'. Jeg vil konkludere, at lederen er udtryk for manglende Information.

Zuli på DR2

Joachim Nielsen, Vanløse

Der er tilsyneladende rod i de nye digitale signaler. Tirsdag aften havde et filmprogram fra TV2 Zulu forvildet sig ind på DR 2's sendeflade: Smarte stand-up kommentarer, skørt tøj, overdreven fokus på værten, hurtige klip og andre Britney Spears-effekter.

Dybdeborende filmkritik var der ikke meget af. Længere klip fra filmene ej heller. Rart bliver det, når DR 2 får sit filmprogram tilbage fra Zulu. Og omvendt. fuld af håb og optimisme.

Svindelkonferencen

Niels Erik Søndergård, Odense SV

I Genève har FN i april 2009 afholdt Durban II-konferencen om racisme og diskrimination.

Men konferencen var et redskab for diskriminerende og undertrykkende regimer. Konferencen er udtryk for fordrejninger af virkeligheden. Eksempelvis er de muslimske landes massive undertrykkelse af de kristne ikke omtalt med et ord i konferencens slutdokument. Konferencen blev tilrettelagt således, at de kulturradikale og islam kan bruge den til at angribe, hvem de nu synes er i vejen for dem. Altså rent humbug.

Alle kan læse om de muslimske landes racisme og diskrimination på eksempelvis compassdirect.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu