Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. maj 2009

Tyrkiet - hvorfor ikke?

Jørgen Hagmund, Køge

Bendt, Britta, Eyvind, og Pia ønsker ikke Tyrkiet optaget i EU. Det ønske er naturligvis helt legitimt. Ingen vil forhindre Bendt m.fl. i at hverve stemmer ved at have en holdning til Tyrkiet eller landets eventuelle optagelse i EU, men:

Var det muligt, at én af de nævnte personer - alle med stor udenrigspolitisk viden og erfaring - Pia har sommerhus i Grækenland, og Bendt påtænker en dannelsesrejse ned gennem Europa på lånt motorcykel - kunne opliste f.eks. fem grunde til, at Tyrkiet ikke kan optages i EU?

De fire peger alle på menneskerettighedsproblemer og uoverstigelige værdiforskelle. Var det muligt at konkretisere disse problemer og værdiforskelle, når det samtidig huskes, at Italien og Frankrig har ledere, der med overdreven tro på egne evner, har sat demokratiet ud af kraft. Når Polen har eller har haft hemmelige CIA-fængsler til tortur af mistænkte muslimer. Når Ungarn og Tjekkiet har forfølgelser af jøder og sigøjnere. Når Danmark, Spanien og England, sender soldater i krig i strid med FN. Når Grækenland afviser bådflygtninge. Når nuværende medlemsstater har omfattende korruption.

Det er vanskeligt for en almindelig borger at forestille sig hvilke uoverstigelige værdiforskelle, der stadig findes. Derfor venter undertegnede spændt på svar.

En lang næse

Finn Gunst, Brønshøj

VKO er ofte hurtige til at råbe op i forbindelse med borgernes krænkede retsfølelse.

I disse dage erkender en venstreminister at have begået grundlovsbrud. Og hvad sker der så? Ministeren kunne være afsat eller lignende, i stedet får han og dermed vi andre bare en lang næse af Folketingets præsidium. Ingen såret retsfølelse i denne omgang.

I det hele taget slipper VKO og 'Overdanmark' billigt i disse tider. "Bare de dog ville flytte sig lidt, så vi ku' komme til", synger Kim Larsen et sted.

Tjae, hvorfor ikke?

Hvornår kom tamilerne?

Arne Hansen, Frederikshavn

Troels Munk skriver i et læserbrev bragt Information den 5. maj, at der først kom tamiler til Ceylon/Sri Lanka for 200 år siden. Det er usandt. Striden mellem de lærde går på, hvem der kom først og organiserede hvert sit kongerige, som i hvert fald for tamilernes vedkommende var før år 1000 efter Kr. Det er de såkaldte tetamilere, som de engelske koloniherrer på slavemaner importerede fra Indien til at plukke den te til eksport, som dyrkedes oppe i højlandet midt på øen - og hvor de stadig lever en kummerlig tilværelse jf. FairTrade-sagen, som har været behandlet i tv. Måske det er derfor, at det tilsyneladende er blevet en udbredt misforståelse at sætte tetamilerne lig med de tamiler, der antageligt har boet i Sri Lanka lige så længe som singhaleserne.

Således viderebragte en journalist på Jyllandsposten den 2. maj den samme fatale misforståelse i en situation, hvor verden ser stiltiende til mens den singhalesiske hær forrtsætter med at dræbe masser af civile tamilske krigsflygtninge med tunge våben - og nægter at anerkende, at CIA's satellitfotos

har dokumenteret folkemordet. Så tak til Troels Munk for lejligheden til at få korrigeret misforståelsen, som Information jo nødigt skulle sprede til alle Informations opinionsdannende læsere.

Om Marilyn French

Kåre Fog, Veksø

Karen Sybergs nekrolog over Marilyn French (6.5. Inf.) kræver en lille korrektion. Citatet "Alle mænd er voldtægtsforbrydere..." er ikke fra Krigen mod Kvinder og repræsenterer ikke French's eget synspunkt, men er et udsagn fra en romanfigur i bogen The Women's Room.

French mente ikke, at alle mænd begår voldtægt, men hun mente, at alle mænd bevidst intimiderer kvinder. 99,7 pct. af teksten i Krigen mod Kvinder handler om kvinder som ofre og mænd som skurke. Kun ét sted tildeles mænd "visse forsonende træk", ved at "de er seksuelt lidenskabelige, og deres uansvarlighed giver dem tid og overskud til at udfolde legesind". Fredsaktivister og andre mænd, der opfører sig pænt og godt over for kvinder og samfundet, får derimod en ensidigt negativ omtale. Seksuel lidenskabelighed og legesind er altså de eneste plusser hos mænd overhovedet, hvorimod idealisme og 'pæn' opførsel udelukkende anskues negativt. Dét er interessant. Kan nogen kvinde forklare, hvorfor French mente sådan?

SU er ikke en straf

Rikke Kjær, studerende, Kbh N

Henry Schou Madsen skriver den 6. maj i Inf., at man f.eks. burde kunne tage sine dagpenge med sig ind i uddannelsessystemet. Han kalder det samtidig en økonomisk straf at tage en uddannelse på SU. Hertil stiller jeg mig undrende. SU har aldrig været en straf, men et velfærdsgode. Samtidig vil Henrys forslag gøre, at man kan tage en teknisk uddannelse med lærlingeløn, som ligger et stykke over SU'en for derefter at melde sig ind på en professionshøjskole og få forhøjet uddannelsesstøtte.

Så spørger jeg, hvor rimeligheden er i det over for os, der tager det lange seje træk på almindelig SU. Godt nok har jeg ikke familie, men SU'en rækker ikke langt. Jeg følger samtidig regeringens anbefalinger om hurtig uddannelse oven i købet i et fag, der mangler folk - burde det ikke give fordele at vælge hensigtsmæssigt i forhold til samfundets behov fra starten? Eller skal jeg 'straffes' med SU, fordi jeg er ung? Samtidig med en udsigt til langt lavere løn end batchelor-uddannede i det private?

Måske skulle man gøre professionshøjskolernes uddannelser mere attraktive og stoppe med at bruge de studerende som billig arbejdskraft i månedsvis herunder.

Neutral dag

Anders Johansen, Humlebæk

Folketinget har vedtaget, at den 5. september skal gøres til flagdag. To datoer (29. august og 4. maj) knyttet til den tyske besættelse af DK har tidligere været i spil, men det blev for meget for tidligere modstandsfolk. Bl.a. DF's Søren Espersen, tidligere fortaler for den 29. august, synes, det er en fremragende dato, fordi dagen er "en neutral dag". Men ér den virkelig det?

Den 5. september 1819 begynder den voldlige antisemitiske københavnske opstand som kaldes 'Jødefejden', og som varede i adskillige dage. Jødisk ejendom blev smadret af folkemængden, jøder overfaldet på gaden o.s.v. Dagens 'jøder' er muslimerne; en flagdag er en oplagt dag for højreekstremistiske manifestationer. Er tiden moden til en 'Muslimfejde' den 5. september 2009?

Unge tør godt!

Per Påskesen, forbundssekretær, Dansk Metal

Mikkel Krogh skriver i kronikken den 6. maj, at frafaldet af medlemmer i fagforeninger skyldes, at de er gammeldags og for ideologiske. Det er dog forkert i forhold til Dansk Metal. Vi har tilstrømning af unge medlemmer. Af lærlinge inden for metalområdet var 73 pct. i februar i år organiseret hos os. Det er en stigning på fire pct. fra januar. De unge kan sagtens se fordelene ved at være sikret i en fagforening. De er ikke bange for at være en del af en demokratisk organisation, som Mikkel Krogh er.

Når vi samlet set har et mindre medlemsfald, er det fordi de ældre nu forlader arbejdsmarkedet, tilgangen til metalfag daler, og der mangler industriarbejdspladser. Der er ikke tale om en generel flugt.

Det er også urimeligt af Mikkel Krogh at forlange i kronikken, at individet selv skal løse dårlige vilkår ved at finde nyt job. Her hjælper vi medlemmet uden at male et skurke-billede af arbejdsgiveren, som Mikkel Krogh påstår.

Ideer vi lever på

Jan Faye, Kgs. Lyngby

Under overskriften "Danske politikere: Vi har ikke brug for humanister" fortalte Information om en undersøgelse fra Center for Forskningsanalyse. Undersøgelsen bekræfter mange års lignende fornemmelser blandt humanister. Politikerne har været så optaget af nytteværdien af teknologi, medicin og naturvidenskab, at man helt har overset, at humaniora ikke leverer ideer, vi lever af, men ideer vi lever på.

Denne mangel har en række fremtrædende humanistiske forskere sat sig for at gøre noget ved. Derfor bidrog de til en bog med titlen Ideer vi lever på, om humanistisk viden i videnssamfundet (Akademisk forlag, 2008). Her fortæller de om deres fags betydning for, hvordan mennesker forstår hinanden, og den måde vi lever og organiserer samfundet på. Men det er svært at rette det fejlagtige billede, som mange har af humaniora, når dagbladene, herunder Information, ikke gør sig den ulejlighed at anmelde bogen. Hvordan skal politikerne så begynde at interessere sig for humanistisk forskning og forstå, hvordan denne forskning på mange måder er med til at forme vort billede af os selv.

Rindal eller bare gal?

Ib Jensen, Søborg

Anton Geist spørger (Inf. 7.5.), om Henrik Dahl (HR) mon er den nye Rindal, efter at HR som lægmand har udbredt sig om noget, han ikke har læst.Det kan synes sådan, men mere beskæmmende er det, at fagmanden HR tidligere har udbredt sig lige så grænseløst stupidt om noget, han burde vide noget om. Urolige børn i folkeskolen - det være sig børn, der kan have været udsat for misbrug, vold m.m. - er i sociologen HR's optik alene (Politiken 28.6.08): "deciderede antisociale elementer" og "psykopatbørn". Også her er uvederhæftigheden i højsædet, så mon ikke mandens perspektiv er: Se mig, hør mig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu