Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
9. maj 2009

Hvad betyder underskriften?

Einar Carstensen, Klemensker

Folketingsmedlemmer skriver under på, at de agter at overholde grundloven. Når ministre så bryder grundloven, kan de vel ikke fortsætte som ministre og/eller folketingsmedlemmer? Vel?

Forfejlet kritik af Magister-forening

Hans Hüttel, Nørresundby

Mikkel Krogh (MK) giver den 6. maj, hvad han selv opfatter som en voldsom kritik af danske fagforeninger, her specielt Dansk Magisterforening (DM).

Jeg er selv med i DMs lokalklub på Aalborg Universitet og med i DMs repræsentantskab. Derfor har jeg haft mere kontakt med DM, end andre medlemmer vel har. Alligevel er det forstemmende at læse MKs argumenter. De er nemlig meget tynde.

DM var ikke vigtig for MK, for hans chef er venlig og forstående og, som han tilføjer, hvis man er utilfreds med sit arbejde, står det enhver frit for at finde et andet. Desværre viser de artikler i

Magisterbladet, som MK nævner, netop, at dette langt fra er virkeligheden for alle magistre. Gik vi til andre og mindre privilegerede grupper i det danske samfund er det nok endnu mere sandsynligt, at det ikke er sådan.

MK angriber DM for at bruge sine midler forkert. Kan vi finansiere gratis efteruddannelse og 24-timers medlemsservice ved at undlade at give deltagere i DMs repræsentantskabsmøder en sandwich? Jeg tvivler på, at MK har set DMs budget.

Repræsentantskabet i DM, som MK kritiserer, er en væsentlig komponent

i DMs medlemsdemokrati; det bestemmer DMs adfærd som f.eks. medlemstilbud og økonomi. I det hele taget er danske fagforeninger baseret på et sådant demokrati. I hvilket omfang har MK benyttet sig af det?

Oplagt at invitere Wilders

Henrik Ræder Clausen, kandidat til Europa-Parlamentet, DF

Seneste udvikling i den efterhånden lange farce om konferencen om imødegåelse af radikalisering er så, at Geert Wilders alligevel ikke er relevant for konferencen. Det kan jeg på en måde godt forstå, for en invitation af Wilders ville have to umiddelbare konsekvenser:

For det første ville det skabe en enorm opmærksomhed om konferencen. Det skulle sådan set være en udmærket ting, men hensynet til klimatopmødet i december vejer sikkert tungt, som vi så det i forbindelse med roderiet omkring Durban II, ligesom ikke alle er glade for at få så stor international opmærksomhed rettet mod Danmark.

For det andet vil en invitation af Wilders medføre, at mange får lejlighed til at snakke med ham og opdage, at han slet ikke er ekstremist, men blot dybt bekymret for konflikten mellem demokrati og religiøs fanatisme.

Naturligvis kan en politiker som Geert Wilders ikke stå alene i en sådan konference. Der skal også inviteres egentlige specialister, f.eks: Patrick Sookhdeo, forfatter til Global Jihad, Robert Spencer, forfatter til mange bøger om islam, Bat Ye'or, historiker og forfatter til Eurabia, Melanie Phillips, der kender de britiske problemer ud og ind, Walid Phares, ekspert i global terrorisme.

Der er mange dygtige personer at trække på. Men den i øvrigt veltalende Geert Wilders som blikfang vil være oplagt.

Thyboe rammer plet

Børge E. Jensen, Hørsholm

Sjældent ser man en analyse så præcis, som den Kurt Thyboe har skrevet den 2. maj. i Information.

Jeg håber, at de involverede parter læser artiklen og tager ved lære af den. For medens græsset gror, så dør horsemor, derfor ønsker jeg for alle parter, at fornuften vil sejre til glæde for alle.

Danmark kan være glade for så pæne repræsentanter i en ellers hård sport.

Hvad nu, Dam Kristensen?

Torsten Schack Pedersen, MF, V

Nu må Henrik Dam Kristensen træde i karakter og sætte sin partifælle på plads for forslag om berufsverbot.

Henrik Dam Kristensen var forleden - forståelig nok - utilfreds med, at Dansk Folkeparti brokkede sig over, at en konsulent i Udenrigsministeriet også var Europa-Parlamentskandidat for SF.

Men nu er det Henrik Dam Kristensen, der må træde i karakter. Hans partikollega, Lars Rasmussen, fra Københavns Borgerrepræsentation har nemlig gjort sig til talsmand for, at det er problematisk, at Københavns Politis talsmand, Flemming Steen Munch, opstiller til Borgerrepræsentationen for Venstre.

Hvor er Henrik Dam Kristensen nu? Hvorfor er han ikke ude og tage kraftig afstand fra sin partifælle Lars Rasmussens urimelige angreb på en offentlig ansat, hvis eneste forbrydelse er, at han stiller op til Københavns Borgerrepræsentation for V. Det lader til, at S endnu engang kommer med tvetunget tale. Når DF foreslår noget, så slår partiet korsets tegn for sig og kritiserer og kritiserer. Når en folkevalgt socialdemokrat så foreslår præcist det samme, så er der tavshed. Det er grotesk, at Socialdemokratiet ikke står fast på sine egne principper, når det gælder egne partifællers synspunkter. Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt-

Ny solidaritetsdag

Simon Grundt Straubinger, medlem af Radikal Ungdom

Så blev den 1. maj atter fejret under den forårsblå himmel. De engagerede politiske retorikere trak de lange linjer fra proletariatets kamp til velfærdsstatens tilblivelse og opfordrede afslutningsvis til at udvise solidaritet med de svagest stillede. Spørgsmålet er bare, om 1. maj stadig har eneret på solidaritetskampen, eller om andre dage ligeledes kan siges at repræsentere et solidaritetsprojekt. Det sidste må siges at være tilfældet med den 9. maj, hvor Europa-dagen fejres landet over med flag, kage og festlige indslag.

Den Europæiske Union er klart et solidaritetsprojekt, hvor store summer hvert år strømmer fra de rigeste til de fattigste egne af Europa. Dette er historisk kommet Irland til gode, mens de nyeste projekter i dag er rettet mod at reducere de økonomiske og sociale forskelle imellem de nye østeuropæiske medlemsstater og resten af EU. Sagt med andre ord: Hvis man oprigtigt støtter solidaritetskampen, så skal man komme og deltage den 9. maj.

Færre forsøgsdyr i EU

Karsten Skawbo-Jensen, kandidat til EU-Parlamentet, K

12 millioner dyr bruges hvert år til dyreforsøg i EU-landene. Skønt fire femtedele af dem er mus og rotter, er det alligevel ikke rart at tænke på dyr, der sygner hen i laboratorier og nogle gange påføres smerte. Det er ikke muligt helt at udgå brugen af forsøgsdyr, men antallet kan reduceres.

Europa-Parlamentet har netop vedtaget et nyt direktiv, så de gamle EU-regler fra 1986 om brug af dyr i medicinske og videnskabelige forsøg strammes op. Hovedprincippet skal være, at der nu kun kan benyttes forsøgsdyr, hvis det er den eneste mulighed og der ikke findes alternative metoder. Et andet opløftende aspekt ved EU-direktivet er, at der kommer et totalforbud mod forsøg med menneskeaber som chimpanser, gorillaer og orangutanger, medmindre der foreligger force majeure. Det har været hjerteskærende at se disse højtudviklede og sociale dyr lide for det såkaldte fremskridt. De nye regler kræver høj etik og effektiv kontrol. Området skal overvåges intenst, og bruges der ikke i fremtiden færre forsøgsdyr, bør EU - ligesom på klimaområdet - indføre kvoter.

Vi er blevet klogere, Georg

Claus Frausing, Herlev

Georg Metz benytter snart sagt enhver lejlighed for harcelere mod de fjendebilleder eller fordomme, vi almindelige danskere har af vore muslimske medborgere. Denne gang, at kristne Jean Calvin ikke var en snus bedre. Han indførte, nå, ja: kristen sharia i Geneve, som han skriver. Ja, bevares, men det er 500 år siden, Georg. Vi er blevet klogere. Meget klogere.

Vi har haft en reformation. Vi har adskilt tingene. Muslimerne mangler en reformation. De er de samme 500 år bagud. Det er dog et intermezzo.

EU samler Europa

Pernille Høxbro, EU-kandidat og rådmand, K

I disse dage er det fem år siden, Europa for alvor blev samlet. Som besluttet på EU-topmødet i København blev otte tidligere kommunistiske diktaturer i Øst- og Centraleuropa i maj 2004 indlemmet som fuldgyldige, demokratiske medlemmer i det europæiske fællesskab (det samme gjorde østaterne Malta og Cypern).

Siden fulgte to andre tidligere østbloklande, Rumænien og Bulgarien, og endnu flere står i venteværelset - eller banker på døren, f.eks. Albanien og Makedonien samt Kroatien, Montenegro og Bosnien fra det hedengangne socialistiske Jugoslavien.

For alle disse lande og for deres mange millioner indbyggere er årtier med fattigdom og undertrykkelse afløst af demokrati, frihed og økonomisk fremgang, trods det øjeblikkelige tilbageslag på grund af finanskrisen.

Europa var i århundreder præget af krig, og i 50 år var en tredjedel af kontinentets indbyggere fanger bag et jerntæppe. I dag samler EU hele Europa med fred, frihandel og fremgang som grundpillerne.

Dét er værd at huske på, nu når EU-modstanderne er i gang med deres vanlige snak om agurker, nummerplader og diffuse 'alternativer' til det europæiske fællesskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Karsten Skawbo-Jensen
"Skønt fire femtedele af dem er mus og rotter, er det alligevel ikke rart at tænke på dyr, der sygner hen i laboratorier og nogle gange påføres smerte." skriver du.
Er det noget med, at det ikke er så slemt, hvis det går ud over dyr, der ikke er "søde", men værre, hvis det går ud over søde dyr som for eksempel hunde eller katte?
Mon det gør mindre ondt på dyr, vi mennesker ikke synes er søde?

Heinrich R. Jørgensen

"Skønt fire femtedele af dem er mus og rotter, er det alligevel ikke rart at tænke på dyr, der sygner hen i laboratorier og nogle gange påføres smerte."

Særligt må det være rædselsfuldt at tænke på alle de aldeles fremragende jagt objekter, der går til spilde på den måde. Vildtet tilbage til naturen, så det kan jages. Det er en værdig konservativ mærkesag, der kan forstås.