Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. maj 2009

DF skader de politiske partier

Jens-Kristian Lütken, EP-kandidat for Venstre

Dansk Folkeparti bør stikke piben ind i sagen om Fathi El-Abed, der både er medlem af SF og arbejder som konsulent for Udenrigsministeriet. Problemet er snarere, at alt for få gider være medlem af et politisk parti. DF's kampagne mod Fathi El-Abed betyder blot, at færre har lyst til at melde sig ind i et parti, for hvem har lyst til at blive hængt ud offentligt?

Desværre så melder mange sig først ind i et parti, efter de har forladt arbejdsmarkedet - begrundelsen er, at de ikke vil blande arbejde og politisk overbevisning sammen. Det er en skadelig udvikling for demokratiet, som DF bidrager til med deres kampagne mod Fathi El-Abed.

'Østarbejdernes' skyld?

Rainer R. Lippold, København K

"Østarbejdere presser ufaglærtes løn med tusindvis af kroner" lyder overskriften i Information i går - og det er faktuelt forkert.

Som det fremgår af selve artiklen, er det nemlig danske virksomhedsledere, som lokker arbejdere fra især Polen i landet for at tilbyde dem dårlige arbejdsvilkår. Og det er danske fagforeninger, som ikke varetager deres rolle ved at tillade, at 30 pct. af virksomheder ikke har tegnet overenskomster. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på aftaler mellem arbejdsmarkeds parter i stedet for statslig regulering - men det misbruges her.

Det altså er hverken 'østarbejdernes' eller EU's skyld, når danske virksomhedsledere og danske fagforeninger lader de ufaglærte i stikken og dermed er der ingen grund til nationalistiske toner.

Samtalens pris

Per Diepgen, Halskov

Politikeren Søren Espersen brød sig ikke om, at Danmark deltog i Durban-konferencen, men har alligevel taget resolutionen til efterretning, når han ikke længere fordømmer den enkelte (Asmaa Abdol-Hamid m.fl.), men religionen. Han har i flere år næret en fordom over for islamiske indvandrere, præget af had indtil det fobiske, og får støtte af partiet i påstanden om, at islam og demokrati er uforenelige.

Søren Espersen tager overraskende både Karen Blixen og Winston Churchill til indtægt for sin opfattelse, men da han fortrinsvis udtaler sig kulturfilosofisk, havde det været nærliggende at pege på den jævnaldrende Albert Schweitzer, der i sit arbejde var optaget af Vestens kulturforfald og genrejsning ved at sætte vores verdensanskuelse over for Østens tænkning. Albert Schweitzer argumenterede for, at Østens overbevisninger - i modsætning til Vestens mangel på eftertanke oven på oplysningstiden - er en søgen efter livets mening, og at Vesten og Østen deri kan finde en fælles søgen efter sandheden. Den, der ikke ligefrem angler efter religionskrig og verdensmagt, kan måske heri indse tilstedeværelsen af en fælles forståelse, der kan bane vejen til menneskerettighederne, som også den iranske præsident Ahmadinejad gjorde til en del af sin tale i Genève.

Klimakontraster

Joachim Nielsen, Vanløse

Israelske forskere har netop opfundet en solcelle, der kan øge effekten tusind gange. I mellemtiden kører DSB i nye dieseltog, mens personalet renser ukrudt med gasbrændere og blæser blade væk med benzindrevne blæsere. Der er langt igen.

Reklameregler, kirke og stat

L. Holgersen, København N

Vi har just fået nye regler om, hvad der må afleveres i hvis' brevsprækker. Umiddelbart finder jeg det fortryllende. Eller rettere sådan havde jeg det; ved fintællingen viser sig nemlig, at det ikke er alle former for reklamer, jeg kan undgå. Kirkebladet er en undtagelse, det kan ingen undgå!

Netop i et af de områder i Danmark, hvor flest mennesker ikke er kristne, vælger folkekirken at udsende sit reklamemateriale til alt og alle. Hvilket faktisk ikke er tilfældet i alle områder af landet!

Senest har jeg modtaget et 'festskrift' (kirkeblad) hvor jeg får oplyst, at jeg kan vælge en frelser - forsiden prydes af 36 billeder, hvoraf de 25 er umiskendeligt kristne. Når jeg henvender mig til udgiverne, får jeg oplyst at "folkekirken er en offentlig institution" og er "folkeregistrets forlængede arm".

Hvordan kan det offentlige med en hånd vedtage, at borgerne selv må bestemme om de vil have reklamer og med den anden påstå, at fordi de er en offentlig institution, skal de ikke respektere dette påbud? Hvordan ville reaktionen mon være, hvis forsiden med samme tekst, havde 25 billeder af umiskendeligt muslimske varetegn? Hvorfor har en stærk tendentiøs og kommerciel forening lov til at se bort fra mit 'nej tak' til reklamer?

Hvornår får vil en skilsmisse mellem stat og kirke?

Kommunen må ikke hjælpe østeuropæiske hjemløse

Ninna Thomsen, MB, socialordfører (SF)

Antallet af østeuropæiske hjemløse i København er på under to år blevet mere end fordoblet. De sociale hjælpeorganisationer vurderer, at godt 600 personer svarende til 60 procent af de hjemløse i hovedstaden har østeuropæisk baggrund. Men som kommune står vi magtesløse, fordi lovgivningen forbyder os at hjælpe mennesker, der opholder sig illegalt i landet.

Det er rystende, at så mange mennesker skal gå forhutlede rundt i gaderne, uden kommunen har mulighed for at hjælpe dem med et midlertidigt botilbud eller lignende. I stedet varetages denne meget store opgave af frivillige organisationer, som ikke får en krone eller en hjælpende hånd fra det offentlige.

Som om det ikke var usselt og trist nok i forvejen at være hjemløs, har vi pga. regeringens modvilje mod at hjælpe østeuropæiske hjemløse fået en gruppe mennesker, som har det endnu værre.

De østeuropæiske hjemløse er blevet hovedstadens andenrangshjemløse uden nogen form for sikkerhedsnet. Det er en kynisk holdning, som jeg håber den nye socialminister vil ændre på hurtigst muligt.

Klimakonferencen

John Bernadotte Bang, Store Fuglede

Jeg ville ønske, at nogen kunne fortælle klimaforhandlerne, så de forstod det, at man ikke kan forhandle med fysikkens love.

Lånte fjer

Christian Juhl, formand for 3F & kandidat til EU-valget for Folkebevægelsen mod EU

Margrete Auken (SF) havde et besynderligt synspunkt i disse spalter (25. april).

Lissabon-traktaten undergraver ikke strejkeretten, påstår hun.

EF-Domstolen har i en række domme fastslået, at konfliktretten ikke er ukrænkelig, men er underlagt kapitalens frie bevægelighed i EU.

En række danske og europæiske fagforeninger har protesteret mod dommene og krævede for et år siden, at politikerne skulle rejse krav om en social protokol, hvor arbejderrettighederne havde forrang for markedsrettighederne, før de godkendte Lissabon-traktaten.

Lissabon-traktaten fortsætter nemlig med at sætte de fire markedsrettigheder over alt.

Det ville de borgerlige partier i Folketinget naturligvis ikke.

Men hvad værre var - det ville Socialdemokraterne og SF heller ikke.

Vi bemærkede i fagforeningerne at Margrete Auken heller ikke ville stemme for forslaget om, at strejkeretten burde være et nationalt anliggende, da det var til debat i EU-Parlamentet.

Margrete Auken påstår frejdigt, at hun personligt har været den første til at rejse kravet om en social protokol, hvor arbejderrettigheder har forrang for markedsrettigheder.

Det er ikke noget skønt syn at se politikere pynte sig med lånte fjer.

Mere uskønt er det at se fru Aukens (og SF's) ord og handling ikke følges ad.

Når hverken sølv eller valgfrihed er nok

Helge Sander, videnskabsminister (V)

I et mærkværdigt indlæg her i avisen (25. april) påstår Marianne Jelved og Sofie Carsten Nielsen fra de radikale, at regeringen er på vej til at løbe fra visionerne i den såkaldte Bologna-proces om fælles europæiske rammer for de videregående uddannelser.

Nu kunne skribenterne selvfølgelig ikke forudse, at Danmark to dage efter deres indlæg ville opnå en flot andenplads ud af 46 lande, netop når det gælder opfyldelsen af målene i Bologna-processen. Det skete i forbindelse med den europæiske ministerkonference uden for Bruxelles, hvor ranglisten over landenes indsats blev præsenteret.

Samtidig kritiserer skribenterne min opfordring til de studerende om i højere grad at være opmærksom på mulighederne og valgfriheden i Bologna-processens tre-plus-to-struktur. Altså, at man har frihed til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet allerede efter tre år og eventuelt senere vende tilbage til universitetet for at tage en toårig kandidatuddannelse eller en mastergrad.

Jeg kan blot konstatere, at denne frihed ønsker de radikale åbenbart ikke at give de studerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu