Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. maj 2009

Karnevalstiden nærmer sig

Marianne Olsen, Næstved

Man kunne håbe, at det var en maske, udvisningsmyndighederne har taget på med deres overgreb på de irakere, der gerne vil blive her i landet - da de jo blandt andet deler sprog og miljø med os. For sådan en maske kan kastes væk, og den venlige danske natur kan vise sit sande ansigt. Desværre er myndighedernes mentalitet bagvendt, pervers, som det hedder på latin. De tror nemlig, at irakerne slet ikke er en del af det danske samfund. De er ganske vist for manges vedkommende født her i landet, taler dansk og er fortrolige med det danske miljø, men helt fremmede for sproget og miljøet i Irak. Myndighederne tror, at det faktum bare er venskabs maske. De tror, at der er noget skrækindjagende under masken.

Derfor kaster de alle de muligheder ud, som kunne gøre Danmark til et godt land at leve i.

EU-valget

Morten Bro, Broager

Det er dybt underligt, at politikere kritiserer befolkningen for, ikke at interessere sig for valget til Europa-Parlamentet. Det er nemlig politikerne, navnlig fra ja-partierne, som gør alt for at undgå at EU debatteres, men når valgdagen så nærmer sig, forventer de, at vi er interesseret.

EU skal debatteres meget mere i dagligdagen, for at folk har en chance for at interessere sig.

Ytringsfrihed og dens muligheder

Ole Jannerup, docent emeritus

Som tidligere ansat på DTU kan jeg supplere fællestillidsmand Jens Heides kommentarer i Inf. 18. maj med følgende om debatmulighederne på DTU.

Tidligere (dvs. før den nuværende ledelsesstruktur blev indført) havde vi på DTU bladet Sletten. Det var organ for de nødvendige meddelelser fra studieforvaltningen og ledelsen til studerende og ansatte. Den var også organ for fri debat på DTU i form af debatindlæg og kommentarer fra studerende og ansatte. Endog for kritik af DTU's ledelse, hvilket ikke sjældent forekom.

I 2004 (efter at den nye ledelse var indsat) blev Sletten nedlagt. Universitetsdirektøren begrundede det bl.a. med, at debatindlæg fra de ansatte var uden væsentlig interesse for DTU. Bekymringer og protester over de således stærkt forringede vilkår for den åbne meningsudveksling på DTU blev fejet til side. Og Sletten blev erstattet med DTU-avisen, som primært er platform for administrations- og studiemeddelelser og ledelsens fremhævelse af DTU's (og ledelsens egne) fortræffeligheder.

Irakernes sikkerhed

Mona Rosenberg, København SV

Regeringen vil nu sende psykisk nedbrudte mennesker til et land, som Udenrigsministeriet karakteriserer som ekstremt farligt for danskere. På UM's hjemmeside under rejsevejledninger kan man læse, at "Udenrigsministeriet fraråder stadig alle rejser til Irak, med undtagelse af rejser til de tre kurdiske provinser Dohuk, Erbil og Sulemaniya, hvortil alle ikke nødvendige rejser stadig frarådes". Kamphandlinger, kidnapninger og terrorhandlinger gør det nødvendigt med privatbetalt professionel beskyttelse, står der.

Mon de afviste flygtninge får penge med til det?

Nyrindalsime

af Jan Morell, kunstner

Det ser ikke ud til, at der sker mere positivt under denne regering på kultur- og kunstområdet.

Så hvad kan vi egentlig vente os, der vil ske hvis/når Villy, Margrethe og Helle overtager roret? Det er vigtigt, at en ny regering vil føre en anderledes progressiv kultur- og kunstpolitik. Som vi kan se har regeringen slidt næsten hele kunstverdenen ned.

Institutionerne forfalder, kunstnere smides ud i ufaglært arbejde og forhindres i at udstille og nok så kendte skuespillere kan ikke få det til at løbe rundt. De må tage ufaglært arbejde og kan derfor ikke holde faget ved lige. Mange kunstnere går i disse år ned med flaget i kortere eller længere perioder, fordi de f.eks. hindres i at udstille, fordi man opfatter det som indtægtsgivende virksomhed.

Private donorer er nu begyndt at sige nej til at støtte bl.a. kunstmuseer, fordi man - og med rette - mener, at det offentlige har lukreret på dem.

En progressiv kultur- og kunstpolitik er nødvendig, hvis samfundet skal udvikle og forny sig.

Udgifterne hertil kommer mangefold tilbage: Det sker i form af øget beskæftigelse, handel med kunst og turisme m.m.

Men hvis vækstlaget ikke gødes og vandes og vedligeholdes, visner visioner og kunst i samfundet. Nogle vil hævde, at et talent vil blomstre uanset politikken på området. En ægte kunstner kan da bare leve på en sten. Noget middelalderligt romantisk sludder og vrøvl.

Derfor efterlyser jeg oppositions samlede politik på området. Den nuværende politik minder om en art ny-rindalisme.

Kom med et godt forslag til en ny isme. Tak!

Transfobi

Elizabeth Japsen, Århus C

Den 17. maj annoncerede den franske sundhedsminister, at transkønnede ikke længere skal stå på listen over psykiske lidelser - ligesom homoseksualitet var det indtil 17. maj 1990 indtil WHO slettede den.

Beslutningen i Frankrig kom bl.a. efter, at de internationale køns- og seksualpolitiske organisationer har kørt en kampagne for at gøre 17. maj i år til international dag mod transfobi og for fjernelse af transkønnede af listen over psykiske sygdomme

I Le Monde fra denne uge havde første sekretær fra socialist partiet, Martine Aubry, Marie-George Buffet fra kommunisterne, Daniel Cohn-Bendit fra de grønne og Nobelpris-modtageren Françoise Barré-Sinoussi (medicin) og Elfriede Jelinek (litteratur) anmodet WHO om ikke længere at opfatte transkønnethed som en psykisk lidelse.

Og hvad er der sket i lille Danmark? Intet!

Ikke én avis har så meget som nævnt dagen eller problemet med et ord, ikke én eneste køns-seksualpolitisk organisation, ikke ét parti eller én eneste enkelt person har ytret det mindste lille bitte pip.

Selv henvendte jeg mig for ca. to uger siden, til Per Clausen (E), Kamal Qureshi (SF), Lone Dybkjær (RV) og Mogens Jensen (S) med en opfordring til dem om at tage sagen op i Folketinget. Kun Mogens Jensen svarede og beklagede, at det desværre var for sent - og at vi måtte gøre noget næste år.

Kunne vi håbe på, at signalet fra den franske sundhedsminister endelig vil føre til handling her i landet?

Et EU for alle - også homoseksuelle

Karsten Skawbo-Jensen, kandidat til EP (K)

Problemer i København, hvis homoseksuelle mødes til Gay Pride? Nej, heldigvis ikke. Men anderledes er det i Riga og Moskva. Her er trusler og vold. EU prøver at forhindre diskrimination og må nu tage en alvorlig snak med Letland. Rusland er ikke i EU, men kan nås i dialog i Europarådet.

Bøsser og lesbiske har en sikkerhed via EU. Overholdelse af menneskerettighederne er en betingelse for optagelse i Fællesskabet. Danmark er kommet relativt langt med ligestillingen og glemmer måske, hvad EU udretter for andre. Europa-Parlamentet har netop stemt ja til EU's ligebehandlingsdirektiv. Det betyder, at homoseksuelle par ikke må diskrimineres, når de f.eks. vil leje en fælles bolig eller tjekke ind på et hotelværelse sammen. Direktivet har nok ikke den store betydning her, men er et fremskridt i de af de europæiske lande, der ikke deler vores liberale syn på homoseksualitet.

Lovgivningen får først demokratisk legitimitet, når et parlament spejler befolkningen. 7. juni bestemmer danskerne med deres kryds, hvilke 13 politikere der skal til EU.

Jeg vil som åben bøsse gerne være en af dem og arbejde for et Europa, hvor ingen lukkes ude, men alle har mulighed for at skabe sig et godt liv.

Man gjorde velfærden fortræd

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

Med ophøret af Østaftalen - den 1. maj af alle dage - der sikrede, at udenlandske arbejdere arbejdede til i hvert fald en minimumsløn i Danmark, er der åbnet op for sluserne af underbetalt arbejdskraft. Danish Crown går nu foran med det dårlige eksempel og vil erstatte deres genstridige danske slagteriarbejdere med østeuropæere, der kun koster det halve.

Det er den direkte vej til underminering af velfærden. Og selv om det lyder som en fortærsket floskel, så er det EU's skyld. "Arbejdskraftens frie bevægelighed" hedder en af EU's smukke grundsætninger i traktaterne. Det er denne sætning, der af den ikke-folkevalgte EF-Domstol er blevet tolket, så det nu er forbudt for fagbevægelsen at kæmpe for at sikre arbejdstagernes lønninger mod underbetalt konkurrence fra andre EU-lande.

Et forslag fra Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU om, at konfliktretten skulle være noget, EU ikke skulle blande sig i og som derved kunne sikre lønningerne i hele EU, blev konsekvent stemt ned. Heriblandt også af den danske venstrefløj i S og SF, der hellere ville have en betænkning, som blot opfordrede Kommissionen til at sikre strejkeretten. En betænkning, som Kommissionen da også har valgt at arkivere lodret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu