Kronik

Menneskerettigheder på tværs?

Udenrigsministeriet har i al stilhed offentliggjort to nye strategier vedrørende menneskerettigheder og demokratisering. De bekræfter tidligere praksis og udstikker nogle nye vigtige prioriteringer inden for det internationale beskyttelsesarbejde og i udviklingssamarbejdet. Men en række helt centrale indsatser berøres kun i forbifarten - andre synes helt udeladt
Internationale forpligtelser giver fokus på, hvornår regeringer har undladt at handle eller handlet i modstrid ved f.eks. at rydde slum-beboelser uden kompensation, overgivet kollektive jordrettigheder til multinationale mineselskaber eller tilladt dumpning af livsfarligt kemisk affald i beboelsesområder.

Internationale forpligtelser giver fokus på, hvornår regeringer har undladt at handle eller handlet i modstrid ved f.eks. at rydde slum-beboelser uden kompensation, overgivet kollektive jordrettigheder til multinationale mineselskaber eller tilladt dumpning af livsfarligt kemisk affald i beboelsesområder.

Debat
9. maj 2009

Danmark har i 20 år haft fremme af menneskerettigheder og demokratisering (MR&D) som et hovedformål for dansk u-landsbistand. Mange bistandsindsatser arbejder målrettet på at fremme menneskerettigheder og demokratisering i samarbejdslandene. En lang række danske u-landsorganisationer, foreninger og institutioner er engageret i arbejdet og har erfaringer, ekspertise og strategisk tænkning på området. Danmark ønsker klart at placere sig i front på dette felt internationalt.

Derfor er MR&D-strategierne også ventet med spænding. En række vigtige nye prioriteringer ser dagens lys: Støtte til politisk pluralisme og doktrinen om forpligtelsen til at beskytte. Strategien betoner, at terror-bekæmpelse ikke må ske på bekostning af menneskerettighederne, og Danmarks regering ønsker at modvirke den underminering og undvigelse af de internationale forpligtelser, som sker i mange lande og på internationale topmøder. Med andre ord: Rettigheder forpligter. Derfor er det ønskeligt, at strategierne får mere fokus på, hvorledes Danmark forvalter denne forpligtelse inden for de forskellige politikområder. Og hvorledes Udenrigsministeriet ser sig som en ansvarlig aktør.

Obligatorisk?

Menneskerettighederne skal respekteres, beskyttes og fremmes, der hvor borgerne bor, arbejder og måske endda kæmper for at overleve. Det er ikke kun et spørgsmål for domstolene, når krænkelserne er sket, eller for ombudsmandens kontor. Det er en forpligtelse, som påhviler alle offentlige myndigheder på tværs af sektorer, på tværs af regioner og på tværs af borgernes etniske tilhørsforhold, religion, m.v. Det angår såvel Sundhedsministeriet som skolelæreren. Som borgere, virksomheder eller foreninger har vi også pligt til at respektere andres rettigheder.

Menneskerettighedsforpligtelsen rækker endda ud over landet grænser, således at Danmark i sin udenrigspolitik omfattende både sikkerhedspolitik, bistandspolitik, handelspolitik m.v. er bundet af de internationale konventioner. Rettigheder gælder på tværs af lande, kontinenter og sikkerhedspolitiske alliancer. Rettigheder gælder på tværs af og på trods af finanskrise, terrortrusler og fremmedfrygt.

Strategierne nævner det ikke, men en af UM's hjemmesider melder ud, at hensynet til menneskerettigheder og demokratisering er obligatorisk i tilrettelæggelsen af al dansk bistandsprogramsamarbejde. Det angår altså ikke længere alene den specifikke støtte til lovreformer eller juridisk træning. Det angår alt dansk programsamarbejde inden for uddannelse, sundhed, infrastruktur, erhvervsudvikling, landbrug, budgetstøtte, m.v. Perspektiverne heri og konsekvenserne heraf har et omfang, som vi måske endnu kun fatter omridset af. F.eks. at overordnet budgetstøtte skal funderes på vurdering af de nationale implementerings- og beskyttelsesmekanismer, og i hvilket omfang de rækker på tværs af forskellige sektorer og indkomstgrupper.

Godt 20 år efter at målsætningen om at integrere MR&D tværgående inden for alle sektorer blev formuleret, er situationen fortsat den, at en stor del af sektorprogrammerne ikke bærer synlige spor af målrettet integration; at flere Danida-retningslinjer ikke systematisk indtænker MR&D; at sektor-indikatorerne ikke indfanger afgørende MR&D-resultater, og at der ikke er en trinvis procedure for, hvorledes det gøres i de mange sektorprogrammer, som Danmark er engageret i. Kort sagt, en række vigtige resultater på MR&D opnås ikke der, hvor fattige befolkninger lever, bor og arbejder.

Inspiration

Der er masser af inspiration at hente. FN's institutioner, herunder UNDP, og andre donorer har arbejdet målrettet med integration og rettighedsbaseret udvikling i mange år. FN's Landbrugsorganisation, FAO, har reformuleret sin mission fra landbrugsproduktion til borgernes ret til mad, WHO har sat retten til sundhed i højsædet, og UNICEF har sat hele sin institutionelle kapacitet bag Konventionen om Børns Rettigheder. Det er de første skridt til at bringe hele det internationale bistandssamarbejde i større overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.

Også den private sektor har rykket på integration af hensyn til menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og anti-korruption (CSR). Dette engagement har hovedsageligt været frivilligt og drevet af virksomhederne selv tilskyndet af FN, forbrugerorganisationer og af utrættelige NGO'er, som følger i hælene på virksomhedernes adfærd og agerer vagthunde. CSR bliver ofte set som en trendy niche, men det berører bundlinjen og skaber innovation og forretningsmuligheder.

FN's særlige repræsentant for erhvervsliv og menneskerettigheder, John Ruggie, sagde under sit besøg i København, at i mange lande er det regeringerne, som er dårligst klædt på inden for den tværgående respekt og beskyttelse af menneskerettigheder. Uanset, at det netop er regeringernes ansvar at sikre, at virksomhederne køber og producerer på forsvarlige vilkår over for arbejdstagere, lokalsamfund og miljø. FN's Menneskerettighedsråd har vedtaget en politisk ramme for udmøntningen af CSR, og en lang række virksomheder rapporterer til UN Global Compact. Det er slående, at Novo Nordisk kommunikerer mere klart omkring retten til sundhed, FN's krav og de strategiske implikationer, end Udenrigsministeriet gør.

Ansvar i fokus

Inden for u-landsbistanden har integrationen af MR&D inden for forskellige sektorer endnu ikke fået et lige så synligt og attraktivt brand name. Den tekniske betegnelse - mainstreaming - har været lidet befordrende for forståelse eller konkrete resultater. Og derfor har mainstreaming da også ofte været noget tilsidesat i mange år i meget af bistandssamarbejdet. Eller endog set som besværligt og uhåndterligt.

Det er afgørende fremover at bringe ansvar og forpligtelser i fokus. Som for virksomhedernes CSR handler det om andet og mere end at oprette særlige donationsprogrammer. Mange virksomheder er klare på, at den svære udfordring ligger i at bringe CSR ind som del af selve virksomhedens forretningsstrategi og som del af alle trin fra jord til bord. Flere undersøgelser viser, at resultaterne på rettighedssituationen lokalt og virksomhedernes bundlinjer er lovende. Men Udenrigsministeriet er jo ikke en privat virksomhed! Nej, netop. Ministeriets ansvar rækker langt videre end virksomhedernes, og derfor bør ministeriet tage MR&D-ansvaret helt ind i kernen af koncernens strategier, programmering og resultatmåling. Det er interessant, at regeringens strategi for CSR blandt virksomheder på nogle områder er mere perspektivrig og håndfast, end redskaberne for MR&D-integration i ministeriets egen praksis.

Indsatserne må fremover tage afsæt i de gældende forpligtelser, samarbejdsregeringerne og Danmark har inden for retten til uddannelse, sundhed, mad, m.v. Der må tages højde for de nye udfordringer, som venter. F.eks. på individuelle og kollektive rettigheder til (drikke)vand, som forventes at blive stadig mere sparsomt og dermed større kilde til konflikt.

De internationale forpligtelser giver borgerorganisationer konkrete redskaber i fortalerarbejdet for større nationale budgetter til uddannelse i stedet for til militær. Vi får fokus på, hvornår regeringer har undladt at handle eller handlet i modstrid ved at rydde slumbeboelser uden kompensation, overgivet kollektive jordrettigheder til multinationale mineselskaber, forhindret adgang til sundhed for nationale mindretal, indført diskriminerende brugerbetaling på essentielle ydelser (vand) eller tilladt dumpning af livsfarligt kemisk affald i beboelsesområder. Og vi støtter tilmed en spirende retspraksis, hvor også økonomiske og sociale rettigheder kan håndhæves.

Strategiens målgrupper, jordløse bønder, tekstilarbejdere og børn på ét måltid om dagen, har hårdt brug for, at Danmarks nye strategi vil sætte ansvarligheden i centrum for alle aktører og frem for alt tænke og handle på tværs i arbejdet med beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og demokratisering.

Hanne Lund Madsen arbejder som international rådgiver for FN, regeringer, donorer, virksomheder og borgerorganisationer i konkret beskyttelse og fremme af MR&D og social ansvarlighed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her