Kronik

En ny forskningspolitik efterlyses

Der er i de seneste år tilført mange flere midler til den offentlige forskning. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget mere kvalificeret forskning, man får ud af det. Ifølge OECD er der i dag for meget fokus på forskningsbudgetterne og for lidt på rammevilkårene
Udforskningen af Danmarks stendysser og jættestuer udløser ikke mange fakturaer. Det er ganske nytteløst, men det er meget vigtigt for Danmark som kulturnation.

Udforskningen af Danmarks stendysser og jættestuer udløser ikke mange fakturaer. Det er ganske nytteløst, men det er meget vigtigt for Danmark som kulturnation.

Terkel Broe Christensen

28. maj 2009

Hvis fysikeren H.C. Ørsted havde levet i dag, var han af Det strategiske Forskningsråd blevet henvist til at opfinde en forbedring af stearin-lyset i stedet for elektriciteten!

Sådan lyder en stående vittighed blandt landets aktive forskere. Den understreger den store utilfredshed, der blandt landets elite af videnskabsfolk er med de nuværende bevillingssystemer til forskningen. Det er desværre ikke fremmende, men tværtimod hæmmende - i nogle tilfælde direkte kvælende - for den originale forskning. Udtænkt, som det er af bureaukratiske embedsmænd uden nogen som helst forskererfaring.

Alle forskere ved, at som regel finder man ud af noget helt andet end det, man forsøger at undersøge! Derfor er det politiske forsøg på at styre forskningen gennem et utal af puljer og kontrakter ved at kvæle vækstlaget af originalitet i dansk forskning.

Lige så usynlig videnskabsminister Helge Sander er i det politiske landskab, lige så synlig er hans mange forskellige, bureaukratiske tiltag i forskningsverdenen.

Når der således er påfaldende ro om Videnskabsministeriet, skal det ikke tages som udtryk for, at der ikke er politik i forskning. Det er der i allerhøjeste grad. Og det er på tide, at vi formulerer en eksplicit, ny forskningspolitik. For det varer forhåbentlig ikke så længe, før der kommer en ny chefkok i Bredgade. Og nye boller på suppen!

Der er i de seneste år tilført mange flere midler til den offentlige forskning i Danmark. Godt nok. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor meget mere kvalificeret forskning, man får ud af det!

Rammevilkår vigtige

Flere penge er i al fald ikke nok til at sikre mere original forskning, selvom de fleste- herunder minister og folketingsmedlemmer - tror det.

Den internationale samarbejdsorganisation OECD er i en rapport endda gået så langt som at sætte spørgsmålstegn ved det kloge i at satse mere på forskning i det hele taget. Hvis man vil konkurrere på forskning og innovation - på nye ideer, produkter og løsninger, der giver mulighed for høje priser og dermed også for høje lønninger - så betyder rammevilkår som uddannelser, finansiering, konkurrencevilkår og lignende mere end selve forskningen. Ifølge OECD er der i dag for meget fokus på forskningsbudgetterne og for lidt på rammevilkårene.

Den konklusion er man i Finland for længst nået til. Mens regeringer og erhvervsledere har hyldet Finland som det land i Europa, der bruger flest penge på forskning, så gør finnerne selv stilfærdigt opmærksom på, at de ikke har fået meget ud af deres satsning.

Anne Brunila, direktør i det finske Finansministerium og tidligere formand for Finlands Globaliseringsråd, forklarede hvorfor under et besøg i Danmark 2005:

"Selv om du har en masse forskning og teknologi, hjælper det ikke, hvis du ikke evner at få noget ud af det. Der er også behov for stærk innovationsledelse."

Til samme konklusion når Booz Allen Hamilton - en af verdens fem største rådgivningsfirmaer - der har analyseret, hvordan det går for klodens 1.000 største forskningsvirksomheder.

Den måske overraskende konklusion er, at der ikke er nogen dokumenterbar sammenhæng mellem størrelsen af virksomhedernes forskningsbudgetter og udviklingen i deres salg, indtjening, markedsværdi eller aktiekurs. De 1.000 analyserede virksomheder repræsenterer tilsammen knap 90 pct. af al privat forskning i verden- eller 60 pct. af klodens samlede forskning, privat og offentlig lagt sammen.

Barry Jaruzelski, direktør i Booz Allen Hamilton, konkluderer:

"Hvordan du bruger pengene er langt vigtigere, end hvor meget du bruger."

Urimeligt bureaukrati

Det første, vigtige led i en ny, fremadrettet forskningspolitik er derfor at skabe gode rammevilkår for forskning og innovation.

En stor del af forskningen udføres på vore universiteter. Og her har den nye universitetslov betydet et helt urimeligt bureaukrati. Lad være, at den gamle styrelseslov var uhensigtsmæssig. Navnlig fordi store grupper af gamle 68-ere misbrugte deres placering i fakultets-ledelserne til fremme af egne formål. Men med den nye universitetslov er man havnet i den modsatte grøft. Den nye ledelsesform sluger alt for mange af universiteternes ressourcer til unødig og overflødig administration. En ny universitetslov, som afbureaukratiserer universiteterne og deres forskning er derfor et vigtigt mål.

"Fra forskning til faktura" har været et slagord for denne regering. Det afløste studenteroprørets gamle parole: "Forskning for folket - ikke for profitten!" Her forsøger både regeringen og de gamle 68-ere at spænde forskningen for vognen - omend for hver sin vogn. Men det, som er helt afgørende vigtigt for forskningen er, at der generelt skabes kreative og innovative miljøer på vore forskningsinstitutioner så iderigdom og originalitet kan stortrives.

Og hertil kommer, at meget forskning er ganske uden nytte! - Og skal være det.

Lad os tage et eksempel fra det humanistiske forskningsområde, som jeg kender til: Udforskningen af Danmarks stendysser og jættestuer. Gennem årene er der vel inkl. den løn, jeg fik i sin tid på Københavns Universitet, brugt ca. 10 millioner kroner på det emne. Det udløser ikke så meget som én faktura (altså bortset fra den, som jeg har sendt til statskassen!). Det er ganske nytteløst. Men det er meget vigtigt for Danmark som kulturnation.

Vi vil alle sammen gerne leve så længe som muligt. Så den sundhedsvidenskabelige forskning er altid sikret stor bevågenhed - også økonomisk. At sikre penge til den veterinærvidenskabelige forskning skal de nok sørge for på Axelborg. Og i sidste ende skal vi alle sammen leve af fremskridtene inden for den naturvidenskabelige og tekniske forskning. Så også den type af forskning har relativt let ved at skaffe bevillinger.

Udsultet

Omvendt med den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning i mennesker og deres livsvilkår. Den er i denne regerings tid nærmest blevet udsultet.

Et centralt element i en ny forskningspolitik vil derfor også være at genoprette en mere hensigtsmæssig balance mellem fordelingen af midlerne til de enkelte forskningsområder. Eller konkret sagt en de facto opgradering af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning. Det er overordnet set en del af velfærdspolitikken.

Danmark er et land, hvis erhvervsliv er præget af små og mellemstore virksomheder. I en global sammenhæng nærmest lilleput-virksomheder. Men de små og mellemstore virksomheder inden for alle brancher er dybest set det bærende element i vores erhvervsliv. Forsknings- og navnlig innovationspotentialet i disse virksomheder er næsten totalt udnyttet i dag.

Der har været nogle spredte forsøg på at ændre dette forhold. Erhvervs-ph.d.-ordningen, hvor ph.d.-studerende kan knyttes til en virksomhed, er nok den mest vellykkede. Men det er meget sjældent, at den udnyttes af de såkaldte SMV'er (små og mellemstore virksomheder).

På dette område har vi i Danmark et enorm stort, stadig uudnyttet potentiale for innovation og fremdrift, initieret af forskningsmidler.

Måske vil det allervigtigste element i en ny forskningspolitik være at udvikle metoder, så innovationspotentialet i de tusindvis af danske SMV'er kommer til fuld blomstring.

Klaus Ebbesen er dr.phil., koncernchef for Akademos-koncernen og medlem af Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu