Kronik

Har vi overhovedet brug for humanister?

Både statens politik og humanisterne underminerer sig selv, hvis de følger tendensen og sælger 'vidensprodukter'
Videnskabsminister Helge Sander omgivet af gymnasieelever. Ministeren mener, at universiteterne skal sælge -vidensprodukter- til -videns-samfundet-, men hvis humaniora følger tanke-til-faktura-ideen, bøjer det humanioras irrelevans i neon, mener dagens kronikør.

Videnskabsminister Helge Sander omgivet af gymnasieelever. Ministeren mener, at universiteterne skal sælge -vidensprodukter- til -videns-samfundet-, men hvis humaniora følger tanke-til-faktura-ideen, bøjer det humanioras irrelevans i neon, mener dagens kronikør.

Jesper Langhoff

23. maj 2009

KRONIK | Der er for mange ting, der hænger sammen, til, at man kan holde fast om det hele på en gang. Globalisering, liberalisering, djøficering, islamisering, 9-11, ledelsesfetich, universitetsloven af 2003, Lomborg med fuld skrue og tilbage til start, det arabiske initiativ, vidensprodukter, højreliberal hævn over Edward W. Said, kulturalister og socialkonstruktivister og mange borgere og politikeres holdning, at humanister er irrelevante for samfundet.

Helge Sander er utvivlsomt den hemmelige logeformand for foreningen for udryddelsen af humaniora, men fordi han jo skal være loyal chef for universiteterne, så formulerer han i stedet en plan om, at universiteterne sælger 'vidensprodukter' til 'videnssamfundet'. Same shit. Det kunne man læse om i Information den 4. maj: At rigtig mange mennesker inkl. beslutningstagere ikke finder humaniora relevant. Ingen tvivl om at det hele hænger sammen!

Hævn over den gode smag

Man kan indtage den for en humanist nærliggende holdning, at folk jo må være dumme i hovedet. Eller man kan som Rune Lykkeberg forklare, hvorfor danskerne og andre folkeslag har taget en grusom hævn over det kulturelle formynderi. Lykkeberg forklarer, at den meget tunge og sikre magt, som hævnen over humanisterne har, i virkeligheden skyldes en uhellig alliance mellem bonderøvene og djøf'erne. Min fjendes fjende er min ven! Det er til at forstå, at folks lyst til at tage hævn over den kulturelle overklasses opdragende dominans vinder over, at alliancen med den økonomisk-bureaukratiske overklasse ellers på alle måder på nær én ikke er i 'folkets' interesse.

Der er basalt set tale om det samme begær, som Frantz Fanon og Jacques Lacan skrev om: Begæret efter den andens begær. Fanon formulerede det sådan, at sorte gerne vil være hvide (det giver Lykkeberg masser af eksempler på som jyder, der vil være københavnere el.lign.), og/eller de vil og skal slå hele det hvide dominanssystem ihjel for at bryde den fornedrende overdetermination. Der er tale om en kolonial situation, som Dansk Folkeparti genkender til fulde: Folket har været koloniseret af metropolens kulturelle, bedrevidende overklasse, og 'systemskiftet af 2001' var de fordømtes oprør.

Denne anti-koloniale fornemmelse har drevet og driver stadig megen ghetto-mentalitet og anti-vestlighed i verden, men det er oftest for de danske underdogs en helt anden sag. Men for at få magten og holde den må 'folket' alliere sig med en elite, og så har vi syndefaldet. Selv Langballe og Krarup kan se det nu. Det, de ville, var at rehabilitere det naturlige fællesskab, folkeligheden, selvfølgeligheden, det historisk forankrede modsat det abstrakte, men deres fjenders fjender har undermineret projektet. De har gennemført en version af en økonomisk, kapitalistisk og bureaukratisk fornuft, som ikke kan anerkende værdien af 'det sociale', og som er endnu mere abstrakt end den kulturelle overklasses tænkemåde.

Dens radikale abstraktion ligger i dens objektivitet: Hvis man ikke kan måle et forholds værdi i et tal, regne på dets tilvækst og omregne det til kroner, så findes det reelt ikke som relevant mål for politik.

Den syge politik

Effekten af den uhellige alliance er, at (ikke blot) kulturpolitikken bliver pervers i den betydning, at staten fastsætter så præcist som muligt, hvordan den gerne vil have det. Hele kultur- og uddannelsesområdet har fået en drejebog (eller læreplan), og generelt i al offentlig virksomhed er tillid godt, men kontrol langt bedre. Denne perversion er jo som andre perversioner ikke interesseret i andre sager end egne agendaer, så derfor er det svært at sige ting som "Helge Sander er interesseret i universitetets ide", eller "samfundet er blevet mere frit siden 2001".

De fleste mennesker med forstand på noget er reduceret fra myndige personer med autoritet til konsulenter, som undersøger eller realiserer udefra fastlagte agendaer. De skal levere varen simpelthen, og den ved 'vi' altid på forhånd, hvad er. Det er naturen af et handelsforhold. Hvis varen ikke leveres til forbrugerens tilfredshed, så er klageadgangen blevet rigtig nem. Borger-borger og borger-statforholdet er ikke længere et dannet forhold, hverken folkeligt eller finkulturelt. Det er et strengt kontraktligt forhold efter samme model, som når man køber en vaskemaskine i Punkt 1. Men paradoksalt nok gælder systemet kun for dem, der er indenfor. Ikke for folk i undtagelseszoner. Der hvor kulturkampens store slag føres.

F.eks. gælder det strengt kontraktlige forhold ikke for indvandrere, terrormistænkte eller psykisk syge, og det er heller ikke muligt for palæstinenserne, afghanerne eller folk generelt i Mellemøsten at klage over, at Danmark og co. ikke har leveret varen. Udvikling, sikkerhed og demokrati. Det er fordi, at det ikke er det samme, ville man sige. Hvor vi er demokrater og frisindede i Danmark og Vesten, så skal de andre først opdrages til det. Først dér gælder kontrakterne. Det er jo det, Israels ambassadør altid siger: Israelerne er fredelige, frihedselskende mennesker, som smertes ved at sønderbombe Gaza-striben, men det er desværre nødvendigt, fordi palæstinenserne er farlige, og derfor kan regler ikke gælde for dem - de misbruger dem bare. Ligesom alle forældre ved. Det gode skal tit tvinges i børnene, for hvis de frivilligt gør alt det rigtige, ved vi, at der er noget galt. Så er de indoktrinerede. Hvad er værre end dresserede børn? Præmieperkere, prom queens og cheerleaders? Det kender demokratiseringsfolket i Udenrigsministeriet, ngo'er og relaterede konsulenter kun alt for godt. De vil fan'me ikke demokratiseres i Mellemøsten, og hvis de vil, eller siger de vil, så tager de 'projektet' og kører det i alle mulige retninger i forhold til lokale forhold. Og så kan vi ikke få det, vi havde bestilt, eller måle det, vi ville måle.

Nødvendig opdragelse

Tiden er bl.a. karakteriseret ved, at vi synes opdragelse er nødvendig igen. Det gælder selvfølgelig kun i undtagelseszoner. Svaret på sociale problemer i socialt belastede områder er opdragelse, og Mellemøstmissionen er udtryk for samme holdningsmæssige tendens. Der hedder det bare demokratisering. Nu kommer det store spørgsmål: Hvordan kan man i ramme alvor hævde, at humaniora ikke er relevant i samme tid, hvor kulturkamp, opdragelse og demokratisering er de presserende problemer? Hvis der er et ord, som begrebsligt kan rumme kulturkamp, opdragelse og demokratisering, så er det ordet: Dannelse. Der kan nærmest sættes lighedstegn mellem humaniora og dannelse! Det nok mest centrale spor i det moderne vestlige menneskes demokratiske dannelse er nyhumanismens og det moderne universitets idealer - dets humanistiske idealer. På en eller anden måde virker det, som om magthaverne er klar over det siden, at de taler om kulturkamp, opdragelse og demokratisering. Alligevel sender de building contractors til Mellemøsten, når de rettelig taler om Bil-dung contractors. Enhver, der har været i Mellemøsten, ved, at det, man i virkeligheden leder langt efter, er telefonnumrene til de humanistiske fakulteter og ikke ingeniører, læger, it-eksperter osv. Der er ikke meget, der tyder på, at danske erhvervskontrakter i Mellemøsten demokratiserer noget som helst. Faktisk er der mange tegn på, at der ved at udvikle sig en systemtype med Kina og Golfstaterne i spidsen, som kan have vækst og kapitalisme uden demokrati. Problemet er helt enkelt mere bøger (jvf. Rushdie og mange andre) end bygninger, rør og penge.

Ingen fribilletter til humaniora naturligvis, men både statens politik og humanisterne underminerer sig selv, hvis de følger tendensen og sælger 'vidensprodukter'. Når humaniora følger fra tanke-til-faktura-perspektiver, bøjer det humanioras irrelevans i neon. Humanioras betydning findes et helt andet sted nemlig dannelsens sted, det æstetiske moment, hvor de fælles, almene, universelle perspektiver findes.

Jakob Egholm Feldt er adjunkt, Center for Mellemøststudier, SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Når man bliver vidne til, hvordan Jakob Egholm Feldt ukritisk overtager Rune Lykkebergs popsmarte begreber, er det sgu lige før man bliver fristet til at tro på, at Helger Sander alligevel har fat i en pointe…

Efter mine begreber en nogenlunde god artikel, fordi den sætter nogle tanker i gang. Jeg er enig i noget, og uenig i andet, og sådan skal det vel være. Jeg kan godt lide kritikken af DJØF´iseringen, den er tiltrængt. Man at sætte lighedstegn mellem humanisme og dannelse er måske lige lovlig forsimplet.

Men til Per Thomsen: Hvorfor så mavesur og negativ? Er du lige så negativ over for alle artikler, der ikke 100 % stemmer overens med dine egne meninger? Kan du ikke gøre et-eller-andet for at blive i bedre humør ?

Morten Nielsen

Rune Lykkeberg og artiklens forfatter har ret, når de ser, at den økonomiske magt i Danmark allierer sig med rindalisterne og sælger et budskab til folket om frigørelse fra kulturelitens undertrykkelse. De har også ret, når de påstår, at folkets oplevelse af undertrykkelse er reel. Men de tager fejl når de køber løgnen om, at denne undertrykkelse kom fra kultureliten. Den kom fra den økonomiske magt. Det gør den stadig.

Per Thomsen

Kåre Fog:

"Men til Per Thomsen: Hvorfor så mavesur og negativ?"

Fordi Rune Lykkebergs begreber som eksempelvis ”kulturel overklasse” er samfundvidenskabelige paralleller til Bjørn Lomborgs begreber indenfor natuvidenskaben. Og når det gælder Bjørn Lomborg er du jo ikke selv ligefrem specielt vennesæl og lalleglad, Kår Fog…

Inger Sundsvald

Kåre Fog

Jeg har tit tænkt over, hvad der mon kunne gøre dig mindre mavesur og negativ over artikler og debattører, hvis holdninger ikke stemmer 100% overens med dine egne meninger og holdninger.

Hvad kan man gøre, for at få dig i bedre humør og få dig til at se de forskellige holdninger som andet end noget, der generer dine egne fastgroede meninger og holdninger, derfra hvor du skuer ud over folket og de ”nogenlunde” gode artikler?

Peter Hansen

Stop nu, det er vel blot sådan, at det er dem, den økonomiske magt allierer sig med, der opnår momentum. Tidligere havde vi en dannet økonomisk klasse, der opfattede støtte til kunst og kultur som en pligt.
Bl.a. de mange 'autodidakte' it-øvre middelklasse millionærer, der aldrig har fået et dannelsesgrundlag, er med til at rykke denne balance ved at investere deres penge i et overfladisk forbrug og ved at understøtte andre med samme dårlige smag.
De er kommet til værdighed uden det samfundsmæssige arbejde, der også skal til for at opnå anerkendelse. De er måske gode teknikere, men udannede som mennesker. De opfatter måske sig selv som drengen i Kejserens nye klæder; men de er i realiteten Klodshans.

Martin Kristensen

Forfatteren gør i denne artikel et behjertet forsøg på at forsvare at vi har brug for humanister.

Hans indlæg rejser dog en række spørgsmål - herunder ikke mindst til HVAD vi skal bruge humanister til. Et luftigt angreb på alle andre giver ikke svaret på spørgsmålet om hvad Jacob Egholm Feldt og ligesindede konkret kan bidrage med udover at undervise hinanden.

Derudover laves Jacob en uheldig - man kan kalde den temmelig arrogant - ligestilling af begreberne:

Humanist = dannet menneske = en uddannet på humaniora.

Hvis vi accepterer den første præmis at dannede mennesker per definition er humanister, er det så det der læres på humaniora?

NEJ - dannelse er noget ALLE skal udstyres med via folkeskolen, ungdomsuddannelser og naturligvis alt den opdragelse og socialisering der finder sted uden for skolerne.

Humaniora er idag kendetegnet ved ekstremt snævre hobbyspecialiser som udelukkende har interesse for den specialiserede samt få andre indviede (der kan kommes med mange eksempler det modsatte - sådan går det når man generaliserer men ellers kan der aldrig trækkes længere tråde). Dem har vi ikke brug for mange af.

Så kort: Har vi brug for humanister - JA, klart.

Har vi brug for humaniora uddannede: Jo, da. Bare ikke så mange som vi udklækker i dag...

Peter Hansen

Vi udklækker på ingen måde mange i dag, Ib Ling, der bliver mangel på gymnasielærere om få år.
Der er heller ikke tale om en arrogant 'ligestilling' af begreberne, for dannelse er, hvad de humanistiske discipliner til hver en tid beskæftiger sig med som et udtryk for tidens verdensforståelse. Det siver ikke ind alle steder, men det er altså universitetet, der sætter normen for tidens verdensforståelse, det er herfra bøgerne udkommer, og det er herfra, at de problemer, der for al evighed vil kendetegne det intellektuelle klima i vor tid, kommer. Vil man have noget andet på bordet, må man selv gøre det intellektuelle arbejde for at videregive sine resultater.

At forsøge ( i det yderste) at skelne imellem hardscience og softscience, det er temmeligt blødt.

Det Sander mfl. i virkeligheden ikke ka' li' ved humaniora er at den ikke sån' lige er profitøgende.

------

IMO: Al humaniora kan gyldigt ses som "restløst reducerbar" til: Naturvidenskab - blot ikke til naturvidenskab i de nuværende officielle
( og for naive "mekanistiske" ) udgaver.

Det er måske især noget med at følge sporet fra Freud ( der jo engang havde temmeligt meget at sige Humaniora - altså FØR der gik krystalkugletydning i det :-),

Og huske på at Freud vist selv mente: At han blot udledte Darwinismens ( plus noget af kulturhistorien's ) følger på psykologiens områder -og intet udover det.

IMO:
Den kamp der FØR i tiden forløb imellem naturvidenskab og humaniora var mestensdels blot: En gensidigt trænende og styrkende sparringskamp.

Imidlertid var der en liberalist der overværede sparringskampen og fandt: At der sku' mere alvorligt gang i den - så han udlovede en milliard dollar til bokseren med de blå bukser - hvis den anden bokser blev sendt til permanent tælling -
og at i øvrigt - ellers fik ingen af dem alligevel nogen penge.

Forenklet sagt:

At som rammekårene nu er blevet - ville det at universiteterne selv skifter mere fra det "hårde" til det" bløde" ikke betyde at det "bløde" så får flere penge - det ville blot betyde at begge parter ( samlet set ) ville få færre penge.

For at fortsætte udi min store evne til at gå i selvsving ( lissom Frej's sværd ):

Sektorforskningen burde være styret at folket og ikke af erhvervslivet - OG ved siden af sektorforskning bør der jo også være meget fri forskning.

Der hvor lykkerunen [ Det er i øvrigt swastikaen!!!
hvad HAR det tegn dog gjort - at det i den grad søges kompromiteret ? En del af svaret på DET,
ku' være: At den jo er et oplagt tegn for: Den permante revolution ]

I sin store forståelse for folket - fejler, er
at han fortier:

1) Folkets brokerier ER nu velbegrundede.

2) Men oftest fejlrettede: I stedet for at beklage sig over: At nogen får lov til at udøve fri forskning og fri kunst -
burde folket's brok jo langt mere gå på: At folket ENDNU ( desværre ) er underlagt kår, hvor fri forskning og fri kunst endnu ikke kan udgøre en stor del af (også) deres egen dagligdag.

@Peter Hansen

Det ka' blive endnu tydeligere: At HVIS universiteternes sektorforskning var under et mere alment og mere direkte folkestyre - og der der opstod nogle uenigheder ( f.eks. 30% vil i den og den sammenhæng det ene , 70% det andet ) - var det jo let, så at fordele pengemidlerne: 30% - 70% [da der jo ofte er en del ( mere end 1 ) forskere indenfor hvert område, ER den mulighed jo ofte tilstede ].

Det vi ser nu er imidlertid at et folketingsflertal på [ 56 % ?? husker ikke lige det tal ] bliver (mis)brugt til at styre sektorforskningen
100% i KUN ens egne ønskede retninger ( Altså: PÅ TRODS af at andre mere rimelige fordelinger jo der ER såre let praktiserbare ).

Et mønstereksempel på flertalsdiktatur ???

Peter Hansen

Kim Gram, jeg bekymrer mig nu ikke så meget om sektorforskningen, den kan ikke blive andet end tendentiøs; nej, kampen må være at udbrede fri forskning og dens resultater, så det er den, der bliver retningsgivende.

@Peter Hansen

Modsætningeres kamp og enhed -er da vist tydelig også her:
-----------
"kampen må være at udbrede fri forskning og dens resultater, så det er den, der bliver retningsgivende."
-----------
Jep! Og det ydermere at FINDE/DANNE: De nødvendige og tilstrækkelige måder til at gøre DET bedst muligt - OG til at sikre at alle får mulighed for selv at udøve fri forskning og fri kunst ( også i enhvers dagligdag ) osv. - DET er jo: Bla.a. en oplagt MÅLforsknings/sektorforskningsopgave !

At der jo er nogle muligheder for at de to slags forskning meget direkte kan forbedre og forstærke hinanden's kår.

Jakob Vestergaard

@Peter Hansen

"Bl.a. de mange 'autodidakte' it-øvre middelklasse millionærer, der aldrig har fået et dannelsesgrundlag, er med til at rykke denne balance ved at investere deres penge i et overfladisk forbrug og ved at understøtte andre med samme dårlige smag.
De er kommet til værdighed uden det samfundsmæssige arbejde, der også skal til for at opnå anerkendelse. De er måske gode teknikere, men udannede som mennesker. De opfatter måske sig selv som drengen i Kejserens nye klæder; men de er i realiteten Klodshans."

Sikke en fordomsfuld og snobbet holdning. Er det Erik Damgaard ene mand du bruger som empiri for denne konklusion? Kan man kun blive et dannet menneske på humaniora?

Er man pr. automatik udannet hvis man er autodidakt? Eller er det kun hvis man er autodidakt OG succesfuld. Eller kun hvis man er autodidakt OG succesfuld OG arbejder med IT?

Tag lige et kig i verdenshistorien og se perlerækken af autodidkate mennesker der har bidraget med noget af den største kultur, videnskab og tænkning verden har set.

Man skal vidst være en anelse udannet for at udtale sig så fordomsfuldt. ;-)

@Peter Hansen

HVIS det ku' lykkes at få udviklingen til ( i blandt ) at køre blot en lille smule i de retninger vi forud skitserede, KAN det jo næppe udelukkes: At der vil dukke forkomster af selvstændig tankevirksomhed op - og SÅ bliver der jo for alvor åbnet for muligheden for et andet slags samfund end det nuværende.

Peter Hansen

Jacob Vestergaard, det kommer helt an på, hvad man beskæftiger sig med, selvfølgelig.
Når jeg peger på it-folkene, så er det, fordi mine erfaringer siger mig, at man her møder den allerprmitiveste socialdarwinistisk infiltrerede vulgærliberalisme. Det er folk, der aldrig har behøvet beskæftige sig med de ting, der binder verden og samfund sammen, og derfor kommer til at udgøre en farlig og magtfuld barbarisme i højt udviklede kulturnationer. Det er dem, jeg skriver om. Der er sikkert masser af andre, der fik fine karakterer både i matematik og oldtidskundskab i gymnasiet; men der også dem, der ikke har en professionel, men en privat tilkæmpet tilgang til et lukrativt erhverv, og som derfor siden den tidlige ungdom har været uden berøring med værdier, der udgør samfundenes grundlag.

Gorm Petersen

PH:
"men der også dem, der ikke har en professionel, men en privat tilkæmpet tilgang til et lukrativt erhverv, og som derfor siden den tidlige ungdom har været uden berøring med værdier, der udgør samfundenes grundlag."

GP:
Vigtig pointe ! Der er skrevet en hel bog (rig ved et tilfælde), der handler om at 99.99% af al udvikling faktisk kommer fra disse autodidakte, der "har noget de skal bevise" - en masse aggressiv energi, der gennem en nogenlunde kreativ hjerne bliver til en betydelig resulterende kompetance og ikke mindst produktivitet.

I kontrast hertil beskriver samme bog uproduktive mennesker, der enten er født med en gigantisk hjerne, men kun gider bruge den til til at løse en stor kryds&tværs på 5 minutter - eller ortodokst "veluddannede" mennesker med mere gennemsnitlige hjerner, der passerer sporløst gennem livet uden at have gjort forskel for noget eller nogen.

Det kan også være et problem at have succes på et felt, der hverken kan måles eller vejes. For mange beviser det blot, at man har været god til at slikke magthaverne et vist sted. En musikalitet/social intelligens der - uafhængigt af emnet i øvrigt - har været rettet mod at besnære "dem på bjerget".

Man kan derfor stille spørgsmål ved hvor veldefinerede de "værdier der udgør samfundenes grundlag" i virkeligheden er. Man kunne måske kalde det for "sofavælgernes værdier" i og med dem, der har dem ikke påvirker udviklingen.

Det er også farligt at påstå eksistensen af upolitiske "almene værdier". Kun få tror på, at økonom-uddannelsen ikke i virkeligheden er en indoktrinering i partiet Venstres ideologi.

M.h.t anvendelighed af humanister:

Det må vel være rimeligt at betragte humanister uden anden funktion, end at uddanne andre humanister til samme uddannelse, som tomgang.

I modsætning hertil har vi præsterne, som trods alt kan mønstre et publikum på 2-3 kirkegængere pr. søndag.

Hvor mange andre humanister kan matche DEN succes ?

Gorm Petersen

Jeg har lige slået "humanistisk dannelse" op på Wikipedia.

Svaret lød: "Ingen artikeltitler opfyldte forespørgslen". Man inviteres til at skrive en artikel. Invitationen hermed viderebragt til PH.

Hvis du ikke gider skrive en wiki-artikel, kan du i det mindste besvare flg. spørgsmål:

Er alle politiske partier i folketinget enige om betydningen af udtrykket ?

Har ordet "Humanisme" ikke mange forskellige betydninger ?

Man skulle f.ex. tro at "Humanisme" blev administreret af nogen der kalder sig "Humanistisk selskab" - et højest besynderligt foretagende, der markedsfører en ret militant form for ateisme, med et mildest talt tvetydigt forhold til begrebet "mysteriebenægtelse", som på ingen måde deles af den naturvidenskab, de forsøget at tage til indtægt for deres teorier.

Kan der gives konkrete eksempler på hvordan et menneske MED humanistisk dannelse vil reagere anderledes end et menneske UDEN humanistisk dannelse ?

Erik Karlsen

Til Kim Gram:

"Det Sander mfl. i virkeligheden ikke ka' li' ved humaniora er at den ikke sån' lige er profitøgende."

Naturvidenskab er da heller ikke profitskabende i sig selv. Det er blot noget Helge Sander gerne vil gøre den til gennem sit "fra forskning til faktura".

@Erik Karlsen

Det gik mest på de aktuelle(!), konkrete(!) udformninger af hhv. naturvidenskaberne og humaniora, på vore læreanstalter - lige før de "nye" toner fra Sander for alvor kom til. DA og DER var det altså naturvidenskaberne der lettest lige ku' bruges til Sander's formål - men principielt har du da ellers ret.

---------

I erkendelsen af at der sku' nok ikke har været kommunisme her i Norden siden Erik den Røde's tid og sted - savner jeg sku' mere og mere: De gode gamle dage.

Jakob Vestergaard

@Peter Hansen

"humanistisk dannelse er samfundets rygrad."

Samfundets rygrad er nok ikke entydig, men udgøres vel i en ikke uvæsentlig grad af dem der bidrager mere til samfundet økonomisk end de tager fra det. Her kommer lige præcis din definition af "de allerprimitiveste socialdarwinistisk infiltrerede vulgærliberalister", nemlig de autodidakte IT-millonærer, heldigvis ind på førstepladsen og betaler hver og en gildet for hundredevis af os andre, idet de ikke engang har kostet samfundet udgifter til en studentereksamen, men betaler millioner i skat hvert år resten af livet.

"Det er folk, der aldrig har behøvet beskæftige sig med de ting, der binder verden og samfund sammen, og derfor kommer til at udgøre en farlig og magtfuld barbarisme i højt udviklede kulturnationer...der ikke har en professionel, men en privat tilkæmpet tilgang til et lukrativt erhverv, og som derfor siden den tidlige ungdom har været uden berøring med værdier, der udgør samfundenes grundlag."

Hvilken proportionsløs, udokumenteret og tilsvinende udtalelse.

Det virker tankevækkende, at du bruger den i argumentet om hvorfor autodidakte IT-folk ikke er dannet. Hvis dannelse siger det noget om, tillader jeg mig at spørge?

Gorm Petersen

Det er selvfølgelig us-and-them tænkning af værste skuffe. Det sjove er bare, at den typiske IT-millionær ofte er gjort af samme stof som humanisten.

En smule praktisk sans, men ville næppe nogen sinde kunne lære at løse en andengradsligning. Til gengæld er de i rigt mål udstyret med social intelligens.

Den samme musikalitet humanisten bruger til at fedte for professorerne og de kulturelle magthavere, brugte IT-millionæren oprindelig til at fedte for indkøberne i de store virksomheder.

Den store forskel er nok at IT-millionæren derudover skulle manipulere med de nørder (dem der godt kan løse andengradsligninger) der skulle til for rent fysisk at levere de produkter, han med succes havde solgt.

Nørder der lader sig spise af med lidt ros og udsigt til en potentiel lønforhøjelse en gang i fremtiden (og som typisk vil tilhøre en eller anden ekstrem venstrefløjsfraktion - a.la Weimand brødrene).

Her vil den typiske humanist oftere være en "ensom ulv" der ikke i samme grad er nødt til at kunne manipulere med underordnede.

Det er faktisk også den eneste forskel på humanisten og IT-millionæren - bortset fra millionerne selvfølgelig og så det misbrug der formentlig skal til for at udholde at være et dumt svin.

(bemærk - man kan ikke udlede hvilken af parterne sidste del er rettet mod).

Jakob Vestergaard

@Gorm

Det er fri fantasi du giver dig i kast med. Understøt dine udsagn med konkrete eksempler på autodidakte IT-millionærer. Jeg kan ikke komme i tanke om en tendens der understøtter dine udsagn.

Jeg er fuldstændigt uforstående overfor hvorfor autodidakte IT-millionærer skal agere prugelknaber. Jeg kan godt garantere dig, at kan man opfinde Skype, så kan man også løse andengradsligninger hurtigere end du kan nå at opstille sådanne. Og hvilket latterligt mål på dannelse iøvrigt.

De er i mine øjne en af de bedste ressourcer DK har. Et folkefærd, der aldrig netto har trukket penge ud af samfundet, men økonomisk har bidraget tusindfold i forhold til alle vi andres store træk eller beskedne plus på balancen.

Vi ville være ilde stedt i alle vores dannede embeder, hvis ikke disse pionerer tjente millioner ind til at finansiere dem. Det ville klæde os at vise respekt for dette.

Peter Hansen

I misforstår helt det niveau, jeg taler om - det er ikke IT- milliardærer, som har skabt og medvirker til fortsat at skabe en gylden teknologisk fremtid; nej, jeg taler om alle dem, der som teenagere lærte sig det, som de voksne ikke kendte særlig godt, og som derfor kunne vandre ind i virksomhederne som selvlærte 'computer-specialister' og '-konsulenter', men som aldrig fik den brede indførsel i, hvad vestlig civilisation rummer af dybereliggende værdier, traditioner og hensyn.
Førstnævnte gruppe er en lille eksklusiv gruppe, som måske i kraft af sin øknomiske styrke kan yde politisk pres, men på ingen måde som population, mens den anden gruppe, der kan kendetegnes ved det velkendte "i de blindes rige er den énøjede konge", udgør betydeligt flere og derfor også en betydeligt større magt i et demokrati, hvor få procent afgør, om landet skal regeres efter jungleloven eller den beherskede fornuft.

Jakob Vestergaard

@Peter Hansen

"nej, jeg taler om alle dem, der som teenagere lærte sig det, som de voksne ikke kendte særlig godt, og som derfor kunne vandre ind i virksomhederne som selvlærte 'computer-specialister' og '-konsulenter', men som aldrig fik den brede indførsel i, hvad vestlig civilisation rummer af dybereliggende værdier, traditioner og hensyn."

Du generaliserer uhæmmet, og demonstrerer dine fordomme om folk der ikke har din baggrund.

Der er intet til hinder for at få den "brede indførsel i, hvad vestlig civilisation rummer af dybereliggende værdier, traditioner og hensyn" udenfor universitetsmiljøet.

Artikelspørgsmålet er jo temmeligt alment, så følgende eksempel på et konkret og særlig forslag til noget der burde forskes i TVÆRdiciplinært, kan synes lidt malplaceret her - men ved lidt omtanke sku' dets almene sigte ku' udledes.

----------

Om tavsheden bag netop lige "de og de" tal's tilsynekomst der og der.

Der er noget lidt underlig ved de tal man møder rundt om i samfundet ( nemlig at de tal er lige netop: De og de tal ).
--------------
Et eksempel fra republiken Cuba's forfatning:

"Arbejder, bønder, studenterne og de intellektuelle, som kæmpede i mere end 50 år imod imperialistisk herredømme..."
------

Hvilke konkrete ydre og indre omstændigheder gjorde at netop tallet 50 ( og ikke f.eks. tallet 49 ) blev angivet her ? man ku' svare at talangivelser jo ofte ( hvor muligt ) rundes af til nærmeste runde tal,
og det er da rigtigt - MEN så kan man jo atter spørge: Hvilke konkrete ydre og indre omstændigheder gjorde så at den sædvane blev fulgt også her ?

Hvad forløb og forløber der lige HELT konkret: I og om de menneskers hjerner - ved udmøntningen af netop tallet 50. ???

Måske tydeligere beskrevet:

Spørgsmålet overfor kører IKKE på det alle og enhver jo allerede HAR bevidst fuldindsigt i:

At ( med enkelte markante undtagelser , såsom: Levende arbejdsindsats - hvor der jo samlet set sker et ubetalt merarbejde )
der afslører markedsmekanismen temmeligt nøje bytteværdien for enhver vare ( som så udtrykkes ved et prisbeløb ) for enhver vare [ Noget som markedsmekanismen jo kun kan gøre takket være forbrugerne - som derfor egentlig også burde aflønnes for selve det: Som forbrugere at give samfundet den konkrete viden om de og de bytteværdier ].

Men det er ikke lige den almenviden, forskningsopgaven her går på, men det: At når markedsmekanismen HAR påpeget at prisen for f.eks. den og den privatbil bør være 280.000kr plus/minus 1000 kr. - hvad er det så der gøre at
bilsælgeren ligger prisen på f.eks. 280.300kr
i stedet for: 280.270 Kr. altså hvad sker der lige inde i bilsælgerens hjerne når prisen indenfor det interval markedsmekanismen har tilrådet -nøjere ligges lige der og der - og ikke lidt andetsteds ?

@Jacob

----

Ærlig talt

Jeg beskyldes ofte for
( Bla.a. pga. hyppigheden af forekomsten af ordet: "Jeg"
i mine skriverier ):

At de skriverier's egentlige, virkelige sigte blot er selvpromovering:
At føre sig selv frem: Selvfremføring.

Men: Nix! For ærlig talt - jeg ved da udemærket godt at:

I en virkeliggjort verdenskommunisme der vil menneskene være
alt FOR klartskuende til at kunne falde for myten om "Det store verdensgeni".

Så det der især bliver lærerigt ( for beskuerne )
bliver de modreaktioner som min (uhyrlige) stil kommer til
at fremprovokere.

Til de røde der muligvist læser med:

Brugen af ordet: " jeg" , kan vel kun være udtryk for noget forkert - når det ord ses som: "et euklidisk punkt"

-----------------------------------

Jakob Vestergaard

@Kim

"Næh - nærmere bare sån' halvstuderet datalog.
( som jo ofte også er sån' en slags røvere :- )"

Tak for svar :-)

Men uha, en halvstuderet datalog. Vær du glad for hvis du ikke er rig, for så ville du nemlig passe i Peter Hansens definition af - skal vi lige opsummere:

- en overfladisk forbruger, en klodshans, et udannet menneske med dårlig smag, og er en primitiv socialdarwinistisk infiltreret vulgærliberalist, som aldrig har behøvet at beskæftige sig med de ting der binder verden og samfund sammen, og deraf er en magtfuld og farlig barbar. Som siden sin tidlige ungdom har været uden berøring med de værdier der udgør samfundenes grundlag og aldrig har fået den brede indførsel i hvad vestlig civilisation rummer af dybereliggende værdier, traditioner og hensyn.

Og det er jo næsten værre end bare at være så'n en slags røver :-)

Jeg er for udannet til at forstå rimeligheden af de udsagn, men hvis det er den slags indsigter man får på humaniora, så er der nok næppe noget at sige til, hvis der, som artiklen er en reaktion på en anden artikel om, "er rigtig mange mennesker inkl. beslutningstagere der ikke finder humaniora relevant".

Det gør jeg nu bestemt, altså finder humaniora relevant.

@Jacob

Lad mig svare på denne måde:

At under visse forhold er ægte økonomisk liberalisme - det mindste onde:

Hvorvidt en statsmonopolkapitalisme bliver rød eller sort (fascistisk) - afhænger jo meget af om den er tilvejebragt ved en forenet proletarisk magtovertagelse eller ej - ihukommende at det førstnævnte da vist ikke lige er tilfældet heromkring -
begynder jeg da også at blive "lidt" utryg ved at de ikke-karteliserede erhverslivstyconer i denne finanskrise nu ryger på røven.

H.m.

Spørgsmålet i overskriften kom jo så også til at gå på hhv. humanister's og teknologer's image -

Humanisternes image som de pæne og gode -
fra SF og ud mod højre: Åbenbart fint forligelige med f.eks. den hyggelige og rummelige danske folkekirke.

MEN hvis man nu lige træder et enkelt skridt tilbage og kigger på hvad f.eks. folkekirken -
ER - især i sin virkning: ER det så SÅ svært at se
at den er et genemfacistisk fortagende - snarre end at den er styret af det forenede proletariat ?

Men mange af de pæne, humanistiske, lyserøde
småintellektuelle - de VIL ikke indse det indlysende - de vil i hvert fald nødigt indrømme det.

Karsten Aaen

Ja, hvad skal vi da med de humanister??

Måske findes svaret et helt andet sted:

SVT2 sendte for nogle uger siden et fint lille portræt af hittiternes rige. Meget interessant program. Der er mellem 8-12 mennesker, der kan læse hittitisk i dag. Og det giver jo ingen NEM profit....

Så hvorfor dig ikke bare lukke den afdeling - og satse på noget brugbart som f.eks. erhvervs-økonomi i stedet for....

Måske fordi viden om antikkens riger kan få os til at se nutiden i et fortidigt perspektiv...

Gorm Petersen

For mange indlæg siden prøvede jeg at vise, at humanisten og IT-millionæren grundlæggende var lavet af samme stof. Dette udløste en vis fortørnelse. Hvorfor egentlig ?

Burde det ikke have lydt sådan her ?

Humanisten: "Jeg er både glad og stolt over at blive sammenlignet med en IT-millionær".

og

IT-millionæren: "Jeg er både glad og stolt over at blive sammenlignet med en humanist".

Perspektiverne er jo svimlende. Med en smule efteruddannelse kunne humanisten blive mere end selvforsørgende, og IT-millionæren kunne lære at sige de rigtige ting, og nikke på de rigtige tidspunkter ved privatfester.

PS:
Skype var et dårligt eksempel - det kræver ikke man kan løse 2-den gradsligninger, da det ikke var en opfindelse i teknisk forstand - det var en kombination af en forretningsmodel og et brand.

Den svimlende salgssum fik i lang tid eksperterne til at sige, at vi danskere ikke duer til grundforskning, men er gode til koncepter for anvendelse tæt på brugerne. Det er de forøvrigt holdt op med - det er for svært at begrunde hvorfor en population på størrelse med 20% af en normal storby skulle være specielt gode til noget som helst.

Tilføjelse til:

Sektorforskningen burde være styret at folket og ikke af erhvervslivet - OG ved siden af sektorforskning bør der jo også være meget fri forskning.

Der hvor lykkerunen [ Det er i øvrigt swastikaen!!!
hvad HAR det tegn dog gjort - at det i den grad søges kompromiteret ? En del af svaret på DET,
ku' være: At den jo er et oplagt tegn for: Den permante revolution ]

I sin store forståelse for folket - fejler, er
at han fortier:

1) Folkets brokerier ER nu velbegrundede.

2) Men oftest fejlrettede: I stedet for at beklage sig over: At nogen får lov til at udøve fri forskning og fri kunst -
burde folket's brok jo langt mere gå på: At folket ENDNU ( desværre ) er underlagt kår, hvor fri forskning og fri kunst endnu ikke kan udgøre en stor del af (også) deres egen dagligdag.

--------

Som Marx jo gjorde opmærksom på: Man bør ikke ha' nogen tillid til at kapitalisterne vil bøje sig for argumenter, men det går over min fatteevne, hvis de ikke vil/kan indse - at tiltag i sådanne retninger er det eneste der måske kan gi' historien en mening.