Kronik

PKK - frihedskæmpere eller terrorister?

Tyrkiet kræver kurdiske Roj TV lukket, fordi de anser stationen for at være talerør for den kurdiske oprørsorganisation, PKK. Men hvad er PKK egentlig? Et kig på PKK's handlinger viser, at organisationen har benyttet sig af næsten samme brutalitet som den tyrkiske hær
Tyrkiske PKK-krigere i en træningslejr i Mahsun Korkmaz 10 kilometer inde i Irak. Kurderne beskylder den tyrkiske hær for menneskerettigheds-krænkelser - men PKK er ikke meget bedre, mener kronikøren.

Tyrkiske PKK-krigere i en træningslejr i Mahsun Korkmaz 10 kilometer inde i Irak. Kurderne beskylder den tyrkiske hær for menneskerettigheds-krænkelser - men PKK er ikke meget bedre, mener kronikøren.

MUSTAFA OZER

11. maj 2009

Først udsatte Tyrkiets forløber, Osmannerriget, to millioner armeniere for folkemord i 1915. Senere oprettede general Atatürk i 1923 et Tyrkiet forbeholdt "ét flag, ét land og ét folk," altså tyrkerne. Der var ikke plads til minoriteter som kurderne, hvis sprog og kultur derfor blev forbudt. Kurderne gjorde oprør mod dette i Diyarbekir, Dêrsim og Agirî i 1925-38, men deres oprør blev slået hårdt ned af tyrkisk militær og omkring 100.000 mistede livet. Tyrkiets justitsminister Mahmut Bozkurt udtalte: "Tyrken er dette lands eneste herre, eneste ejer. Dem, der ikke er af ren tyrkisk race har kun én ret: Retten til at tjene andre og være slaver." (Milliyet, 19/9-1930). Herefter fortsatte tyrkisk militær med at holde kurderne nede.

Angriber civile

I 1978 blev Kurdistans Arbejderparti, PKK dannet med Abdullah Öcalan som leder. Dets formål var at oprette et uafhængigt Kurdistan på tværs af Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. PKK angreb - og angriber - primært de forhadte tyrkiske soldater, der holdt kurderne i et jerngreb. Landsbyvagter (korucu), en paramilitær enhed, der kæmper på Ankara's side, blev ligeledes mål for PKK. Organisationen kom blandt kurderne hurtigt til at fremstå som helte, der bekæmpede Tyrkiets antikurdiske system.

Angreb på civile defineres ofte som terrorisme. Men PKK retter normalt deres angreb mod tyrkiske militære og politiske mål og ikke civile.

Men lad os se på PKK's metoder i forhold til civile. Problemet her er, at Ankara beskylder PKK for at stå bag grusomheder, som PKK omvendt beskylder tyrkerne for. Tyrkiske soldater har flere gange klædt sig ud som PKK'ere, slået folk ihjel og derefter beskyldt PKK for at stå bag, som i Guçlukonak-sagen fra januar 1996. Ingen af parterne er pålidelige, men rapporter fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International nyder normalt stor anseelse. Derfor er nedenstående udelukkende baseret på Amnesty's årsrapporter.

Tyrkiske myndigheder pressede kurdere til at samarbejde med dem. Civile, der fejlagtigt blev mistænkt for samarbejde med tyrkerne, blev likvideret af PKK, som berettet af Amnesty (1992). PKK har systematisk dræbt, ikke kun landsbyvagter, men også deres børn og udvidede familier.

I januar 1994 blev 16 civile, alle kvinder og børn, dræbt af granater, som PKK-guerillaer kastede ind i deres bygning i Mêrdîn-provinsen.

PKK har angrebet vestlige turister. "Vore advarsler gælder alle turistmål. Kurdere, der bor i disse områder, vil rette aktioner mod turistfaciliteter," sagde PKKs tidligere talsmand Kanî Yilmaz (Ritzau, 23/8-93). En 23-årig britisk turistkvinde døde efter de kvæstelser, hun pådrog ved et PKK-angreb på den tyrkiske ferieø Marmaris i juni 1994. Medlemmer af PKK kidnappede tre tyske bjergbestigere i juli 2008 i Agirî-provinsen. Hüseyin Yildirim, svensk-boende advokat og tidl. talsmand for PKK i Europa, fik nok af PKK og brød ud af organisationen i protest mod dens drab på civile. Det ville PKK ikke acceptere og udsatte Yildirim for et attentat i 1989 i Holland.

Afhop giver dødsstraf

Nu om dage forsvarer PKK-sympatisører på berettiget vis Roj TVs sendetilladelse med henvisning til ytringsfrihed. Lad os se på PKK's syn på menneskerettigheder, heriblandt ytringsfrihed. PKK straffer normalt afhoppere med døden. Tidligere højtstående PKK'ere som Kemal Fahîn, Hîkmet Fîdan, Sîpan Rojhilat, K. Yilmaz blev alle dræbt af organisationen, fordi de forlod den og oprettede nye organisationer. Danskboende Mustafa Tangüner faldt fra PKK og blev herefter likvideret af organisationen som straf i Brøndby i november 1985.

PKK er kendt for at afpresse kurdere i Kurdistan og Europa økonomisk. I november 2005 anholdt Københavns politi formodede PKK'ere for hærværk og økonomisk afpresning af forretningsmanden Haci Pekerman. Kritik af PKK's leder Abdullah Öcalan tolereres ikke, hvilket har givet ham øgenavnet 'Abdullah diktatoren'. Flere guerillaer blev skuffet over Öcalan i februar 1999, hvor han blev tilfangetaget af tyrkiske agenter. Öcalan undsagde straks den væbnede kamp, bedyrede hvor meget han "elsker Tyrkiet" og "vil tjene Tyrkiet, hvis det er nødvendigt".

Tyrkiske krænkelser

PKK's omfattende brud på menneskerettigheder er dog vand ved siden af den tyrkiske stats ugerninger gennem 80 år i Kurdistan. I jagten på PKK's guerillaer har tyrkisk militær nedbrændt ca. 4.000 landsbyer og dermed fordrevet tre millioner kurdere fra deres hjem.

Dødspatruljer med forbindelser til Ankara har dræbt tusinder af demokratisk valgte kurdiske politikere, journalister og andre intellektuelle. Tyrkisk politi har brugt tortur og voldtægt mod kurdere, heriblandt børn. Soldater pudsede i marts 2001 deres hunde på den 11-årige pige Xezal Beru, der herefter blev bidt ihjel.

Tyrkiske imamer er blevet instrueret i at fortælle kurdere, at det er en religiøs forpligtigelse at få så få børn som muligt i håb om at reducere det stigende antal fødsler af kurdere (Hürriyet, 24/2-93).

Ankara gav fra 90'erne og frem kurderne nogle indrømmelser og ophævede forbuddet mod det kurdiske sprog - i hvert fald officielt. PKK's tilhængere giver PKKs væbnede kamp æren for de tyrkiske reformer. Men analytikere peger mere på EU's pres på Tyrkiet for at forbedre minoritetsrettigheder, som årsag til de tyrkiske fremskridt. De påpeger endvidere, at PKK med deres vold blot har givet tyrkerne en undskyldning for at holde igen med reformer: "Vi kan ikke indføre reformer nu, hvor vi er involveret i omfattende militæroperationer i landets sydøstlige (kurdiske) del," som det hed fra Ankara's generaler. Imidlertid må PKK tilskrives æren for, at kurderne og Tyrkiets behandling af dem overhovedet blev sat på verdens dagsorden vha. PKK's voldsomme fremfærd.

Målet helliger midlet?

PKK's tilhængere benægter normalt kategorisk, at organisationen har krænket menneskerettigheder og vil formentligt også afvise denne kroniks indhold. De henviser til, at de dræbte slet ikke var civile. Hvad kvinder, børn eller vestlige turister i så fald er, må stå hen i det uvisse. "Målet retfærdiggør alle midler," siger PKK'erne. Metoderne er irrelevante, så længe målet er godt. Det samme som tyrkiske generaler udtaler, når de nedbrænder en hel landsby, så guerillaer ikke kan bruge den. Eller når tyrkisk politi torturerer kurdiske børn for at få tilståelser ud af dem - det er jo målet.

Når tyrkisk militær "ved en fejl" dræber civile kurdere, forsvarer de sig med, at "civile tab desværre forekommer i enhver krig". PKK'erne afviser denne forklaring med, at drab på civile ikke kan legitimeres. Men når PKK dræber civile og efterfølgende kritiseres udefra, svarer de - "civile tab forekommer desværre i enhver krig".

Kurderne er politisk meget splittet. De har igennem historien ikke haft noget samlende politisk parti eller leder. PKK, der påstår at kæmpe for kurderes menneskerettigheder, men selv aldrig har overholdt disse, er vel den største kraft i tyrkisk-besat Kurdistan, men langtfra alle kurderes favorit. Ved de seneste tyrkiske lokalvalg i marts fik det parti, der kommer tættest på PKK, nemlig DTP (Demokratisk Samfundsparti) 5,7 procent af stemmerne i alt i Tyrkiet, hvor ca. 35 pct. af befolkningen er kurdere. Dette til trods for at selv kurdere, der ikke sympatiserer med PKK, stemte på DTP, fordi de føler sig tiltrukket af DTP's ønsker om kurdisk undervisning. Det legale DTP er for tiden lukningstruet, dets medlemmer udsættes for chikane og fængsel. Dette vil blot bekræfte PKK'erne i, at kurderne "ikke har et alternativ til den væbnede kamp," når det virker umuligt at kæmpe for kurdernes sag indenfor parlamentariske rammer.

Denîz Berxwedan Serîncî studerer journalistik på Danmarks Journalisthøjskole i Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Hertig

Kan du ikke uddybe vurderingen af resultaterne af lokalvalgene, som det skete i de kurdiske områder.

Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor der blev valgt så mange nye borgmestre, og hvorfor Lasse Ellegaard og andre betragter DTPs fremgang som markant, hvis de ingen stemmer fik?

Finn Årup Nielsen

I Hans Holmer's bog om Palmemordet, "Olof Palme är skjuten!", fra 1988 er der brugt plads til at beskrive omkring 15 mord i Vesteuropa i midten af 1980'erne som Holmer angiver som mulige PKK-mord på frafaldende PKK'er. Han beskriver specielt de to mord der skete i Sverige. PKK's voldsomme fremfærd i Vesteuropa og Palme-Sverige's reaktion på det, har vel været det der fik Holmer som Palmemordet's efterforskningsleder til at fokusere på PKK.

Kjeld Aakjær

PKK har som enhver af de andre organisationer der kæmper for demokrati og anerkendelse, brugt metoder, som er krænkelser af menneskerettighederne, men derfra at stemple PKK, som en terrororganisation - i dagens politiske udvikling, det bidrager ikke til politisk løsning af problemet.
Det er fint at Information lægger op til en diskussion om kurdernes fremtid i Tyrkiets demokratiske udvikling - så jeg afventer flere artikler/debatindlæg, der kan medvirke til løsning af konflikten.

Ali Koyuncu

Det skal lige understreges, at forfatteren af denne artikel, er tilhængere af Komkar, hvilket er et kurdisk parti og som den eneste anser PKK som en terror organisation. Derfor må graden af subjektivitet lige holdes for øje. Ligesom forfatteren undlader at citere øvrige udtalelser fra Ocalan, som belyser det modsatte af ovennævnte citat

PKK´s kampe startede jo i storbyerne, dog blev disse flyttet til bjergene. Dette udstiller Pkk, som en organisation, der ikke vil udsætte uskyldige mennesker for krig. Det grundlægger meget stærkt at Pkk ingen ønsker har, at skade uskyldige. Desværre gik en turist ved døden af deres aktioner, og det kan ikke retfærdiggøres. Men ved at kigge på deres handlinger og de mange handlinger, så kan man understrege at pkk kæmper med midler, som næsten ikke har krævet uskyldige mennesker livet.

Det skal også understreges at Pkk´s største svaghed, var stikker indenfor organisation. Nok derfor afhopperne blev mødt med drab. Dog er dette ikke i overensstemmelse med min samvittighed. Men medlemmerne i Pkk, tænker på deres overlevelse. Som det er kendt i en krig "Enten bliver man drabt, ellers dræber man for at overleve".

Min sympati for Pkk understreger nok subjektiviteten i denne kommentar. Men så må den logiske sans afgøre en holdning til Pkk

Ali Koyuncu

Kjeld Aakjær efterspørger debatter på, hvordan man kan løse det kurdiske problem

Pkk har flere gange sagt, at de vil lægge deres våben, hvis kurdere får deres menneskelige rettigheder.

Så Tyrkiet, må snart opgive deres undertrykkelse af kurdere og anerkende deres identitet.

Så løsningen på problemet ligger i tyrkernes hænder. Pkk tør ikke at anvende andre muligheder, såsom de parlamentariske muligheder, da dette kræver øjeblikkelig fængsel, tortur og drab

mehmet kurt

1. Tyrkiet har ikke begået folkedrab mod armenerne!
2. PKK er en anerkendt Terror organisation både af EU og USA.
3. Osmanerne vat et imperium som var det imperium som behandlede mest fære, hvor folk kunne bo og leve side om side med hinanden uanset etnik, religion osv.!
4. PKK har indenfor det seneste 1 år udøvet angreb mod civile i storbyer så som Istanbul, samt Diyarbakir hvor ca. 70 mennesker inklusive en masse børn mellem 14-16 år, som de ofte gør!
5. De truer uskyldige mennesker i øst tyrkiet til at fremskaffe føde osv.
6. De truer familier med at dræbe deres fader eller børn hvis ikke de giver mindst en af deres drenge bærn til PKK!
7. De rige kurdere trues til at støtte dem økonomisk i både Tyrkiet samt hele Europa, hvis ikke de støtter PKK økonomisk!
Jeg kan forstå at Deniz stadig er under uddannelse, og derfor gider jeg ikke begynde at dokumentere alle mine ovennævnte beretninger for at give ham en chance til for at være mere objektiv i hans beskyldinger mod Tyrkiet, god journalistik er at være neutral samt have sine kilder i orden! hvis man beskylder en nation med en masse ting, skal dette dokumenteres eller der skal henvises til kilder. Jeg kan henvise til kilder omkring mit, og har ikke dårlig smag i munden over det! du har dumpet indtil videre kære Deniz! du skal have dit bagland i orden for at rykke med offensive kære Deniz, det troede jeg at man lærte som journalist studerende!
Mange hilsner
Mehmet

Peter Hansen

Mehmet Kurt, om alt hvad du skriver om kurderne skulle være rigtigt, så er det alligevel ingen god forklaring på, at Tyrkiet ikke bare giver selvstændighed til disse områder og lader dem sejle deres egen sø. Det vil givetvis også gøre Tyrkiet langt mere spiseligt for EU.
Mht. til folkedrabet på armenerne er beviserne så håndfaste, så man gør klogt i at stoppe den latterlige benægtelse og i stedet stikke en undskyldning.

mehmet kurt

Jeg kan se at jeg har nogle enkelte stave fejl og mangler i mit indlæg beklager men jeg er sku træt efter en lang dag med børnene. PKK truer og dræber hvis ikke man giver dem en hjælpende hånd, alt dette fortæller mine kurdiske venner her i DK, samt dem jeg kender i Tyrkiet, jeg kommer selv fra en by hvor der bor mange kurderer og alle kurdere er ikke lig med PKK skal jeg lige hilse og sige, og dem der er det gør det af frygt. Er der nogen herinde som kan fortælle mig forskellen på PKK og alqaeda? de har ihvertfald en ting til fælles og det er de dræber uskyldige mennesker!! hvis nogen herinde ønsker det, kan jeg med glæde henvise til kilder i forskellige internationale medier, medier som Deniz " den journalis studerende " meget nemt kan komme til, hvilket han burde gøre for at være mere fair! man kan ikke bare beskylde nogle eller en nation, uden at bevise det og alle er uskyldige indtil det modsattte er bevist i juridisk forstand! jeg ved da godt at Tyrkiet også ikke er helt demokratiske men er på godt på vej til det, men politiets opgave er at beskytte befolkningen, og militærets opgave er at forsvare nationen mod udefra kommende angreb ligesom i alle andre demokratiske lande som DK osv...Hvis ikke man indordne sig efter reglerne, jamen så får man klø det gør man også i Danmark, gør man ikke? I kan gå herinde og læse om det osmaniske rige og Ataturk

http://www.osmanli700.gen.tr/
http://da.wikipedia.org/wiki/Kemal_Atat%C3%BCrk
www.
http://www.ttk.gov.tr/

Kære Deniz du er også velkommen til at få dig et andet syn på livet end bare PKK og deres terror handlinger rundt omkring i Tyrkiet og EU samt deres grove lovovertrædelser så som handel med kvinder, Narkotika, afpresning mm.

mehmet kurt

Peter Hansen..
Kurderne ønsker ikke selvstændighed det er ren manipulation fra PKK og deres politiske arm DTP. De ønsker frihed så som at de må tale, synge, samt kurdisk skal være et valgfag i undervisningen på folkeskolerne osv. PT er den Tyrkiske regering igang med en masse reformer, frem mod et bedre demokrati. Hvad angår beskyldningerne omkring folkedrabet mod armenerne har Tyrkiet også håndfaste beviser om det modsatte, men hvorfor er der ingen fra det armenske diaspora som ønsker at fremlægge derer beviser under en international panel hvor en masse kendte historikerer deltager? Tyrkiet har inviteret det internationale samfund, men underligt nok er der ingen der tør tage skridtet..
her kan du læse der er også en engelsk version.
http://www.ttk.gov.tr/

Mvh
Mehmet

mehmet kurt

Ali koyunucu skriver i hans indlæg at Pkk ikke er interesserede i at uskyldige mennesker dør el lign. Nu skal jeg fortælle jer lidt mere detaljeret om hvem de er hvordan de har organiseret sig mm. PKK har 5 afdelinger som er flg.

1. Terroristerne oppe bjergene
Det hele bliver koordineret og styret herfra, det er her dagsordenen blivet lagt og fulgt til ende, alle frygter dem i de små landsbyer derfor er der mange som flytter til andre byer hvor der er fred, læger lærere osv. bliver dræbt så ingen læger og lærere kan udføre deres arbejde hvilket medfør mange ting for de lokale indbyggere. )

2. Terroristerne i storbyerne
Hvis eneste formål er at ramme uskyldige mennesker for at skabe utryghed og kaos blandt befolkningen igennem bombe angreb samt brænde folks biler om natten mm.

3. Medie
Roj Tv ligge mærke til at denne kanal kun fik sende tilladelse fra DK og ingen andre lande, de udoøver Pkk propaganda samt manipulation de opfordre folk til at melde sig til deres guerillaer siger de hvilket er PKK ) også sponsorere de nogle tyrkere med kurdisk baggrund til at tage en journalist uddannelse i EU lande for derefter at styrke deres position i EU igennem sådanne indlæge som Deniz mm.

4. Økonomiske indtæger er
Narko handel de forsyner en stor del af narkoen til de Tyrkiske stor byer og dermed videre til EU, Kvinde handel, PKK indsætter falske model annoncer i aviserne især i Rusland og deres tidligere republikker når de stakkels kvinder så kommer til Tyrkiet for at arbejde som modeller, for de konfiskeret deres pas mm. og bliver tvunget til prostitution, afpresning af rige kurdiske forretningsfolk i Tyrkiet og EU, menneske smugling til EU, Inkasso indtægter, lejemord indtægter.

5. Politik
DTP er en forlænget arm af pkk i det Tyrkiske parlement, de tør ikke anerkende PKK som en terror organisation ligesom resten af verden, da PKK tog 8 Tyrkiske soldater som gidsler var det medlemmer af DTP partiet som hentede dem hjem og afleverede dem til repræsentanter fra militiræret.

Ali koyuncu skrive hvis Tyrkiet anerkender kurderne som en etnisk minoritet i Tyrkiet er de klar til at lægge våben. jeg vil så sige at Tyrkiet har gjort mange ting de seneste 4 år ændret reformer, anerkendt dem åbnet en kurdisk tv kanal tilladt kurdisk i skolerne mm. uden at få noget igen, og hvergan PKK udtaler at de vil ligge deres våben ser man indenfor ret kort tid oplever man et bombe attentat mod civile!

Man er enten med dem eller mod dem, det er en regel som kun gælder for det kurdiske mindretal i Tyrkiet. Man betaler med døden hvis man modstritter dem så enkelt er det, derfor har det ikke en skid med frihed at gøre kære venner!

mange hilsner
Mehmet

mehmet kurt

Der er nogen som ikke ønsker en løsning, og det er PKK for det er en fed forretning for lederne de lever i sus og dus mens de udnytter børns uvidenhed til at udføre terror, det er unge på 13-25 år som er i frontlinjen både i bjergene og Storbyerne.

Hvis nu løsningen fandtes var den nok blevet løst for længe siden, men jeg tror på at den økomisk attraktive forretning er årsag til denne lange modbydelige terror som har været årsag til at mange tusinder af mennesker er døde hvad enten de er kurdere eller tyrkere og det er sku ikke rerfærdigt!

mehmet kurt

Den Tyrkiske hær har udelukkende forsvaret deres borgere hvilket alle militær magter gør i et land, for at folk kan føle sig en smule trygge, er det ikke meget naturligt.

mehmet kurt

DTPs medlemmer trues ikke til fængsel elle tortur men du har ret de er lukningstruet fordi at de selv siger at de støtter PKK, hvad vil der ikke ske med dansk folkeparti hvis de i alle deres taler udviser sympati for nazister el lign. organisationer? man kan ikke være politikker og samtidig have en mand som er blandt lederne fra PKK vel kære ven, enten som har man rene hænder eller også har man ikke, og de har desværre beskidte hænder. DTP er ligemed PKK.

Ayhan Sütcü

Kjeld efterlyser debat om løsning af Kurdere problemmet.Der er i hvertfald Fokus-A,Kurdisk Studenter og akademiker i Dk.Eller DKAF(Dansk Kurdisk Arb.giver forening)er to velrenommerede og seriøse samtalepartnere.
Der vil man nok modtage med glæde en debat om emnet.Gerne sammen med nogen der også repræsenterer Tyrkiske synspukter .
Sagen er 30 års krig har gjort parterne nærmest blinde.Derfor er det en godt ide vi i Dk. kan bidrage med forsoning og dialog mellem parterne.
Den største forhindring er velnok den Tyrkiske Nationalisme,der forpester hele området.Her er det et aktuelt eksempel på,det er at nævne Mehmet Kurt med sine tomme kommentarer , nærmest sabotterer Berxwade D. Serincis flotte artikkel.
Kurdernes spirende trang til Frihed kan ikke spoles tilbage.Kurdernes eneste svaghed er,at det mangler kun sammenhold mellem sig selv.
Tværtimod det er også Tyrkernes interresse at værdier som Ytringsfrihed,Demokrati er vores allesammens fælles værdier.Især på vej til Tyrkiets EU medlemskab er vi mange der holder øje,holder med og passer på Tyrkiet.

mehmet kurt

Helt ærlig du snakker om demokrati og ytringsfrihed hvad med i internet opløser jeres klaner og udviser jeres kvinder noget mere respekt som er mere menneskeligt end vi indtil har set. Det er jo ligesom de kurdisk tradition som tillader drab på uge piger hvis ikke de gifter sig med den som familien nævner for hende ikke? personer som dig er den største trussel mod Tyrkiet i kan ikke se i store perspektiver men derimod vælger i altid det snævre persepektiv!! Det er faktisk jeres kommentar som er tomme. jeg vil gerne debattere dette emne når som helst hvor som helst med konkrete beviser og fakta! ikke alt det manipuleret fis som i altid finder på! kom med konkrete beviser kære ven, henvis til kilder som er ægte!

savas nurtten

Hej,

Nu er der igen "info-skrald" om et emne i den globale info space.

alle organiseret og generalt ikke-dicipleneret militante grupper som bruger våben mod en eller flere mennesker eller mod et stat med formål i at udelække eller drab kaldes for som terror og errorister. Det er liggyldig om det er Al Kaide eller PKK.

ligesom USA støttede Taliban i krig mod Soviet unionen støttede nogle lande PKK mod Tyrkiet. lige som man støttede Saddam og Sunni muslimer i krigen mod sii muslimske Iran og i 2003 støttede man Sii Muslimer mod Saddam og Sunni muslimer. og det sket i demokratiets og menneske rettigheders navne!!
Og lige som man støttede Bin Laden og andre reliøse grupper efter deres eget interesser indenfor et bestemt tids periode og bestemt formål , støttede nogle lande PKK med våben, narko handle og transportation, ekonomisk, og uddanelser og job i udlændet. ligesom Deniz får et uddanelse og mulighed for at skrive (så kaldte journalistik!!) lave propaganda for PKK et terror organisation som er kendt på FN, EU's international terror list. ligesom Roj tv får mulighed for at sende fra Danmark.

flere hundreder Kurdiske og Tyrkiske brodre døer i krig mod hinanden mens udlandske interesser bliver fuldført.

Hilsen
SN

mehmet kurt

Jeg er fuldstændig enig med Savas, vesten har altid været dobbeltmoralsk overfor Tyrkiet, og har altid støttet PKK igennem forsyning af våben osv. Alle PKK terroristers våben er Amerikanske våben, og da de Tyrkiske embedsmænd vil have en forklarin på dette var svaret øhhh det er rigtigt vi gav kurderne i Nord Irak 350.000 M 16 maskin gevæs samt andre former for ammunition, men PKK kender vi intet til, også udtalte Barzani kujonen at PKK havde stjålet dem fra deres våben depoter! Helt ærlig hvem hopper på den? her er der ingen tvivl om at både USA samt nogle Europæiske lande støttede PKK dengang for ca. 4 år siden! Nogle EU lande gør det stadig da de giver PKK lederer asyl samt opholdstilladelse i lande som Belgien, DK selvom de er eftersøgt af Interpol, er det ikke dobbeltmoralsk? Men derimod har man en anden holdning til taleban og Alqaeda. PKK er en barbarisk terror organisation som igennem tiderne har dræbt mange tusinde Civile bare gå ind på CNN eller BBC hjemmeside og læs det hvis i ikke tror på mig.

Hans Hansen

Jeg er også enig med savas nurtten, men til forskel fra mehmet kurt, er jeg samtidig af den overbevisning at dobbeltmoralen også findes blandt nogle tyrkere.

Jeg har i det hele taget aldrig oplevet en nation, eller bare et individ, uden dobbeltmoral i en eller anden grad, hvilket naturligvis også gælder for danskere.

Ali Koyuncu

Nu kommer der igen en masse Nonsens fra tyrkere, som kun kan være subjektiv i denne sag.

Til min kære danske læsere(ikke tyrkiske læsere), så se dette indslag, og døm selv.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-22211563.html?forside

Hvem er terrorister. Desuden kan I finde en masse information, på amnesty. Søg og bliv klogere, dog hold jer fra tyrkisk og kurdisk litteratur, hvis I ønsker saglighed

http://www.khrp.org/index.php

http://www.youtube.com/watch?v=C69yprh18U4

http://www.youtube.com/watch?v=SNPaDbBsj9M&feature=channel

Der var en tyrkere som sagde at, vi skulle se nyheder fra bbc pga dens saglighed

here u go

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8033829.stm

http://istanbulcalling.blogspot.com/2009/05/after-massacre-village-guard...

Og der er så meget mere info på nettet. held og lykke

Atilla Akinci

Jeg kan ikke tage denne artikel seriøst , da den ikke er objektiv.

"Eller når tyrkisk politi torturerer kurdiske børn for at få tilståelser ud af dem - det er jo målet.

Når tyrkisk militær "ved en fejl" dræber civile kurdere, forsvarer de sig med, at "civile tab desværre forekommer i enhver krig".

Bevis, tak.

mehmet kurt

I øvrigt kender jeg mange kurdere og er venner med mange som helt klart er meget meget fornuftige og som tænker stik modsat af hvad i tænker!

Mvh
M.K

mehmet kurt

Denner artikel som du har sendt linket på http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8033829.stm

Jeg ved ikke om du er klar over at det er 2 familier som dræbte hinande pga. de havde en langvarig intern konflikt om hvem som skulle overtage formands posten i Mardin, derudover hvem som skulle overtage alt den råolie som denne familie stjal fra olierørerne som krydsede deres landsby. De har lige opdaget at denne familie er gode for 13 mio.TL hvilket er ca. 45 mio. kr. drabsmændene har jo selv tilstået at mordene skulle ligne et typisk PKK angreb så hverken politiet eller landsby beboerne fattede mistanke om dem.

mehmet kurt

Murat karayilan, han er jo bare en bonderøv som dyrker terrorrisme helt til hælene manden er jo morder, ham Bin laden burde bo i fællesskab da de jo elsker bjergene!

Igen mener jeg at DK er dobbeltmoralsk samt de danske nyhedsportaler mm., hvorfor tager TV2 ikke til Afghanistan og interwiever Osama bin laden istedet, han er jo mere populær og kan nok sætte sertallene langt højere op end Bonderøven Murat karayilan. Hvorfor er det ikke strafbart at tale med terrorister i DK?

Jeg er ved at grundlægge en forening hvir formål udelukkende er at arbejde mod PKK, og vise den danske befolkning hvor grusomme de er, samtidig vil jeg tillade mig at invitere akademikere mm. til debat i foreningen samt vores kurdiske brødre. Navnet ville jeg desværre ikke offentliggør herinde.

mehmet kurt

Hej Atilla jeg undskylder at jeg har misforstået dit indlæg.

Jeg vil besvare Ali koyuncus injurier mod Tyrkiet og deres ordensmagt samt alle de andre indlæg han har skrevet herinde. Jeg mener heller ikke han er objektiv og mener i øvrigt det burde være strafbart i DK at støtte PKK ligeså vel som det er det for at støtte, Alqaeda og alle andre terror organisationer. Men det viser jo bare de danske mediers dobbeltmoral samt den danske stat. Udover at skrive deres dobbeltmoral herinde kan jeg også godt prøve at demonstrerer dette sådan her....Hvis vi nu antager at jeg tager et flag i hånden hvor der står Alqaeda og løber med den vil jeg blive anholdt og sigtet i henhold til terror lovgivningen. Derimod hvis jeg tog et flag med PKK og gjorde det samme hvad vil der så ske? INTET! for det gør de jo og har altid gjort det også i Belgien Tyskland Sverige Danmark Norge osv. Udviser dette ikke dobbeltmoral? hvis ikke det er, hvad er det så?

Nogen som kan svare på dette?
Mvh
M.K

Ayhan Sütcü

Kan Berxwaden komme med et evt.Diaolog og Forsonings forslag mellem Tyrkere og Kurdere.
Din artikel byger på et kæmpe undersøgelse,uddybning af og krittisereing af alle relavante Parter osv.
Men konklusionen mangler der.Der er vores allesammens interresse at Tyrkiet som snart bliver et EU Stat ,snart finder en løsning på sine Kurder problemet.Mine forslag er;
1-Et hold af Akademiker gerne Internationalle,Tyrkere,Kurdere osv.kommer med et undersøgelse af Krigen i øst Tyrkiet,hvor alle parter opfordres til at indgå Dialog og Forsoning.
2-Guerilla styrker kan blive delt mellem hovedsagelig Kurdisk Kommunerne,til at udføre Sikkerheds,uddanelse opgave osv.Store del af Guerillaen afspejler flere nationer og trosretninger.Det er Tyrkere,Araber,Perser osv.Det sidste Guerilla fra Danmark der deltog i bjergene ,var i hvertfald en Kurdisk Akademiker,med et langt fængsels ophold i Tyrkiet.
3-Dermed vil Ytringsfrihed,Dialog og Demokrati sejre og blive et forbillede for Tyrkiets nabolande.

mehmet kurt

Jeg har et forslag, i kunne jo starte med at anerkende PKK som en terror organisation istedet for at kalde dem guerillaer osv. Jeg ved godt at et kært barn har mange navne, men nu er PKK terrorister jo ikke nogen kære børn vel? Jeg har undersøgt kurder problemet i mange år og har mange konkrete kilder som er baseret på mange års undersøgelser i det østlige Tyrkiet hvor jeg har rejst rundt i 6 mdr. og talt med utallige kurdere, Tyrkere , Surianiye, alevier, osv. ingen af parterne har problemer med at leve deres religiøn under fuld tryghed, ingen af dem har problemer med hinanden da mange af dem er naboer med hinanden. De fortæller mig at de har levet side om side med hinanden i flere hundrede år, og kan derfor ikke forstår hvorfor de skulle splittes. Jeg vil hermed gerne anerkende at Tyrkiet har været udemokratisk land i mange år, også den forfatning som Ataturk grundlagde i 1923 var heller ikke 100 % demokratisk, men samtidig er det ikke kun kurdere det har gået udover, også tyrkere har været under undertrykkelse. Alle de militær kup som alle tyrkiske borgere har set og oplevet ved godt at det var alle og enhver som blev anholdt uberettiget uden at blive stillet for en dommer osv. Der har været hårde politiske kampe mellem borgerne så som de højre orienterede og venstre orienteredes modbydelige uforståelige kampe hvor utallige uskyldige mennesker blev dødsdømt uden at vide hvad de var sigtet for, det forkerte sted på det forkerte tidspunkt var svaret, blandt dem var der både kurdere og tyrkere. Det er også rigtigt at kurdere ikke har kunne tale eller leve deres kultur i henhold til de normer de ønskede, men der er en ny forfatning på vej, og en ny kurdisk pakke som selv DTP er med til at strikke sammen dialogen er startet og jeg håber personligt selv at det går op i en højere enhed, det er os mennesker som lider den største sorg. Kurdisk TV, kurdisk som valgfag, kurdiske landsbyer for deres kurdiske navne tilbage igen, kurdisk tale bliver frit osv. Det er jo fremskridt mod ytringsfrihed og et bedre demokrati. Tyrkiet behøver ikke at blive splittet for at alle parter kan finde en løsning, kurdere behøver ikke at løsrive sig fra Tyrkiet, for jeg er bange for at PKK ikke stopper deres nådesløse angreb mod de civilie som også går både tyrkere, kurdere militæret, ordensmagten mm. Vi kan kun håbe det bliver bedre, det er i hvertfalt Tyrkiets intention og håb. PKK er selvfølig ikke glad for dette fremskridt, idet de har oprustet deres angreb efterfølgende.
Mvh
M.K

mehmet kurt

Hvad med de sidste 2 dages PKK angreb mod politiet, hvor 2 betjente er dræbt og en masse såret fra angrebene, er det også noget i kan forsvare eller hvad? hvis dette ikke er terror hvad er det så? hvad har det med frihed at gøre? PKK er en terror organisation, de er ligeså aktive oppe i bjergene som de i bydmidten, i bjergene er det militæret og i byerne er det politiet der er målene. Desværre er der altid civili som også bliver dræbt eller såret efter disse angreb.

Mvh
M.K

Ayhan Sütcü

Komandanten for HPG(Folkets Forsvars Styrkker-Heziya Parastina Gel)Guerillaen Murat Karayilan har nu indenfor 2 uger, udtalt ønsket om Forsoning og Fred med Tyrkiet ,4 gange.Først var det i Arabiske El- Jezirre,Danske TV2,Tyrkiske avis Milliyet og nu til den Engelske avis, er der kommet lange samtaler med Kommandanten Murat Karayilan.
Folket i Øst Tyrkiet støtter åbenbart også Guerillaen og har tillid til gutten Murat Karayilan.
Hvad er det så i vejen for en afslutningen af krigen i Øst Tyrkiet.Jeg mener trangen og ønsket til Frihed har fået Folk,først fremmest i Øst Tyrkiet til at stemme på Reformvenlige DTP og Regeringspartiet AKP,sidste nævnte dog med en tilbagegang på ca.10%.
Tilbage er det kun at sige,som civiliseret menesker at sige Undsklyld til Kurderne.Jeg vil være den første til at sige Undskyld;selv om i mine første 15 år i Tyrkiet,heraf 8 år i den Racistiske Tyrkiske skolegangs helvede,(1970-1978) var jeg ofret.Jeg tilgiver alligevel;opfordrer alle ofrerne at tilgive.Min 31 år i Danmark har lært mig ,at viden og samtale er vejen til et bedre verden.

Hans Hansen

Jeg indrømmer gerne manglende forudsætninger for at forstå detaljerne i problemerne mellem tyrkere og kurdere, men jeg forstår dog principperne i forsoning, også hvor svær den er, samt hvor lidt der skal til før den falder sammen igen.

Jeg kan fuldtud tilslutte mig Ayhan Sütcü's udstrakte hånd.

Øzgur Polat

Mehmet Kurt - Vi kan vist kun blive enige om en ting - og det er denne artikel mangler troværdige kildehenvisninger - ligesom du som kun henviser til tyrkiske kilder. Hvor er objektiviteten?

Du er åbenlyst uden for pædagogisk rækkevidde og jeg vil derfor henvise til dig at få noget hjælp så du kan udvide din snævre horisont.

Mehmet Kurt: Din horisont rækker ikke længere end et barns, grundet denne chauvinistiske følelse som desværre alt for mange tyrkere er præget af. I er afvisende overfor hvad der reelt skyldes dårlig harmoni i tyrkiet, for i stedet at skyde alt skyld på PKK. Jeg foreslår at du først og fremmest indser at der er brug for et demokrati indenfor de Tyrkiske grænser, som er til gavn for alle dens indbygger, og ikke kun for ”tyrken”.

Jeg er ikke blank for at indrømme at Anatolien er blevet ryddet for alle dets oprindelig folk grundet jeres overlegende nationalistiske følelser, men kurderne kæmper stadig den dag i dag på trods af flere årtiers militær aggressivitet fra Tyrkernes side.

Tid til reformer i jeres grundlov er i dag, I kan ikke længere fornægte kurdernes identitet. Jeg synes hellere du skulle bruge tid og kræfter på at rette op for de fascistiske principper, som er ind kravet i din kemalistiske ideologi, i stedet for denne platte mudderkastningsbånd som vi så ofte hører afspillet i jeres militær styret tyrkiske nyhedsudsendelser.

mehmet kurt

PKK har med den seneste militæraktion ikke blot bragt hele Tyrkiet i fare, men tillige skabt ustabilitet i regionen og samtidig misligholdt vilkårene i den igangværende fredsproces. PKK er med til at eskalere konflikten yderligere med betydelige angreb med vejside bomber og lign. angreb mod den civile befolkning i Tyrkiet samt mod militæret.

Journalist studerende hvis uddannelse bliver sponsoreret af PKK, har igen bevist den dalende moral de besidder og de beskidte metoder de bruger til at føre journalistik på, i håb om øget fokus på deres propoganda kampagner...

De løgnagtige historier som Ayhan sutcu, Okan Bicen, øzgur Polat bringer i deres artikler, om at PKK er en frihedsbevægelse og ikke en terror organisation selvom de står på EU og USA terrorliste, viser jo kun hvor umoralske, subjektive, og fanatiske de er.
De mener jeg er udenfor pædagogisk rækkevide, men hvad fander er i så? I ved godt at jeg skriver sandheden, men i kan jo ikke gøre for at i er fluer på en væg! jeg betragter jer som yndige fluer på en væg, som trænget til smæk i nød og næ...Jeg kan ikke tage jer seriøst længere og vil meget gerne inviteres til debat omkring dette emne, hvis i når at udvikler jer til et mere menneskeligt niveau end hidtil..da jeg ikke kan tollerere at diskuttere med mennesker hvis niveau ikke er på ligefod med min. som i ved så leger ligebørn bedst ik? I ved jo også godt at bag skyerne er himlen blå, men de skyer kommer i aldrig til at se...I VIL MED JERES SYN PÅ MENNESKET, LIVET, OG SYN PÅ TERROR, ALTID FORBLIVE TERRORISTER OG FORSÆTTE MED AT SE SORTE SKYER! jeg ved ikke om i ved det men menneskets ret er først og fremmest tryghed, og hvis ikke trygheden eksister er det enhver stats ret til at bekæmpe terror og andre. vejside bomber har dræbt ca. 50 tyrkiske soldater den sidste måned, og sårede utallige soldater.

Er tiden ikke kommet til at se indad i forhold til denne dobeltmoral? Er tiden ikke kommet til at se, at vi rent faktisk bor i samme hus, land og ønsker at leve sammen med de forskelle, der måtte være for at opnå samlet styrke?

Ufatteligt at danske politikere, journalister ønsker tilstande, som er i direkte modstrid med den danske Grundlov og samtlige internationale konventioner.

Er vi virkelig ikke kommet videre? Danmark er forbavsende tæt på en glidebane væk fra deres idealer med de autoritære forslag, der kommer på banen med inspiration fra PKK...

Men de etniske danskere " Tyrkiske kurdere " der hopper med på vognen skuffer fælt. mine opfordning er: Tænk menneskeligt og ikke imod sund fornuft. siden i gør det er det sku jer som er udenfor pædagogisk rækkevide!!!

Mange hilsner
M.K

Ps. Hvad der er sikkert er, at integrationen af alle samfundets minoriteter vil opleve et stort tilbageslag med disse autoritære artikler, fra danske aviser samt udtalelser fra danske politikere!

mehmet kurt

Tyrkiske politikere fortsætter deres indsats for en positiv integration, og ser frem til en større sammenhængskraft i morgendagens Tyrkiske samfund...men så længe kujon agtige angreb fra PKK fortsætter vil det blødende sår aldrig hele, det er også derfor PKK har eskaleret deres angreb fordi at nye demokratiske reformer er på vej til at blive godkendt i folketinget, som kun giver kurderne mere frihed og ytringsfrihed, det er ikke noget som PKK kan accepter hvorfor tror i det?

Det er sørgeligt at bekræfte, hvorledes nogle enkelte individer ikke kan tilføre samfundet noget positivt og hvordan de kan ved de heller ikke, der føres direkte landsskadelig virksomhed med en meningsløs dagsorden fra PKK med hjælp fra danske medier. I dagens Danmark er der stadigvæk store overskrifter at hente hvor sørgeligt....

MVH
M.K

Ragib Welat

Kære læser,

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at denne kronik er utroværdig i betragtning af de tynde og mangelfulde kildehenvisninger.
f.eks. bliver der påstået, at: ”PKK har systematisk dræbt, ikke kun landsbyvagter, men også deres børn og udvidede familier”.
Jeg kan fortælle så meget, at den tyrkiske regering nogle år efter den modbydelige affære, indrømmede, at det var tyrkiske agenter, som havde klædt sig ud som PKK’er, og havde udført massakren.
Det er tankevækkende, at skribenten fravælger denne del af historien i sin kronik.

Lad os se på en anden påstand i kronikken: ”Medlemmer af PKK kidnappede tre tyske bjergbestigere i juli 2008 i Agirî-provinsen”.
Her ”glemmer” forfatteren tilsyneladende at nævne, at det ikke var medlemmer af PKK, men en udbrydergruppe af PKK, som kalder sig for TAK, der kidnappede de tyske bjergbestigere.

Grunden til de ikke er en del af PKK længere, skyldes, at PKK ikke kunne stå inde for deres planer og visioner, da de havde et terroristisk niveau. Hvorfor bliver der undladt at nævne dette aspekt?
Det er manipulerende journalistik..!

MEHMET KURT:
Det er IMPONERENDE at se herboende Tyrkere, pludselig bliver bidske og viser tænder lige så snart man kritiserer Tyrkiets politik og styre.
Disse såkaldte mennekse glemmer vist at de befinder sig i et af verdens mest demokratiske lande.
Det kan godt være at Tyrkerne her til daglig er de rødeste socialister og bevæger sing indenfor venstreorinterede anti Dansk Folkeparti tankegang, men desværre ligger landet således at herboende Tyrkere selv har en verdensoverblik der er tusind gange værre end Pia Kjærsgaard.
En klovn som feks. Mehmet Kurt, aner intet om at ved at støtte Tyrkiets nuværende styre giver han næring til den højre - nationalistiske tankegangs bevægelse der som pest hærger i de fleste balkan lande.
Mehmet Kurt er fanatisk nationalist der vist gerne ofrer hele samvittigheden for at bevare Tyrkiets "Gode" omdømme.
Desværre gør han det på det forkerte sted og på den forkerte måde.
Mehmet Kurt, hvis du virkelig elsker Tyrkiet, så gør dig selv og os andre den tjeneste og smut tilbage til dit hjemland.
Prøv at arbejde dig frem til at forbedre Tyrkiets økonomi, slid og slæb for at for Tyrkiet på rette Kurs, og i bværste fald, grib til våben og kæmp imod PKK. Så skal du nok få et lille kultur chock!
Det er altid nemt for Kujoner som dig at lege "Patriot" 3000 km fra Hjemlandet, hvis du virkelig elsker og værdsætter din elskede Tyrkiet så please REJS HJEM!

Ayhan Sütcü

Jeg ser det som en opfordring og en udfordring at se Tyrkiets Demokratiserings proces.Det er ingen tvivl om det sidste 30 års .nyere Tyrkiske Historie indeholder vigtige personligheder.F.ex.Borgmesteren fra Kurdiske/Tyrkiske by Diyerbekir,Osman Baydemir kan blive den næste Mandela.
FolkebevægelsenEDI BESE(Nok er Nok)afspejler ønsket om Frihed og Demokrati for Kurdere og hele Kurdiske områder,der også indefatter Iran,Irak,Syrien og Tyrkiet.Fælles for det alle det overnævnte lande, er det ikke lykkedes for dem, at indføre Demokrati.
Det kan kun være det udstøtde og undertrykkte som Kvinder,Kurdere andre Kristne mindretal må komme til ordet i alle det 4 lande nu.
For os i Vesten er det en Opfordring;ved at kritisere,rådgive og iagtage ved Tyrkiets mindste Meneskerettigheds krænkelse,dermed satte Tyrkiet på rette spor.
Det er en udfordring fordi;netop EU Demokratiet kan måle sin handle kraft.Ved at integrere et overvejende Muslimsk land som Tyrkiet,med mange sorte sider om krænkelse af Menesker rettigheder,kan være tegn på rummelighed og mangfoldighed.

I FN's Charter arikel 51, er det klart defineret hvordan et individ enkeltvis eller kollektivt kan udøve sin ret til selvforsvar, hvis det er under væbnet angreb. Det er meget klart og tydeligt beskrevet, men det lader til at disse grundprincipper kun gælder for den stærke part som er vesten!

Det er beskæmmende, at se hvordan samtlige PKK sympatisøre herinde er ligegyldige overfor de principper verden selv har været med til at definere og hvordan de åbent lader den svage part bløde ihjel som er de civile Tyrkere, som ofte bliver dræbt af PKK bomber af kujon agtige angreb i stor byerne i Tyrkiet.! igennem 35 år!

Jeg kan desværre ikke sige til Azad azad, og de andre kurdere herinde vend hjem, da jeg ikke gider have disse barbarisk tænkende mennesker i mit hjemland som er mægtige Tyrkiet.

Der skal ikke være tvivl om, at vi i Tyrkiet arbejder målrettet på at opnå forsonlighed, men desværre må vi jo konstatere, at DTP, PKK går mere efter konfrontationen, og vi må også konstatere i Tyrkiet, at de med EU og USA anerkendelse af PKK som terror organisation, i dag ikke har fået nogen tilskyndelse til at dæmpe lysten til konfrontation mod den Tyrkiske republik. Det er meget trist”

De store litterære værker i historien og de dybe meningsfulde bøger er ikke blevet beriget, menneskeheden er ikke blevet beriget, og azad azad er ej heller blevet beriget!

Det er sørgeligt at bekræfte, hvorledes nogle enkelte individer ikke kan tilføre samfundet noget positivt og hvordan, der føres direkte landsskadelig virksomhed med en meningsløs dagsorden som i skaber herinde for at manipulere uvidne danskere herinde til at se på sagen som jer selv!

Det er forkasteligt, at vold og våben skal bruges som pressionsmiddel og derfor appellerer jeg nu som tidligere, den danske offentlighed til helt at ignorere disse dybt uacceptable signaler fra folk, der ikke ved hvordan Tyrkere i Danmark lever i fred med det omgivende samfund.

"Plato er citeret for at have sagt engang: "Vise mænd taler, fordi de har noget at sige; tåber, fordi de skal sige et eller andet." Azad Azad, og de andre PKk sympatisører hører til den sidste kategori!

Mvh
M.K

Ayhan sutcu i kurdere hvad kender i til demokrati? Undtrykkelse af kvinder er vist et meget kendt begreb samt tradition for kurdiske mænd imod kvinderne ik Ayhan? du samenligner en terrorist med Mandela, helt ærlig kender du overhovedet Mandelas mission? siden du sammenligner ham med en terrorist?

MEHMET KURT

Du sidder og forsvarer et land som du ikke engang SELV har kunnet holde ud at bo i.
Alle og enhver der bare har den mindste forestilling om hvad demokrati og menneskerettigheder er, ved med sikkerhed at Tyrkiet er alt andet end et demokratisk republik.
Tyrkerne er stadig ikke kommet over at den Ottomanske tid er overstået og verden er blevet mere globaliseret.
Ved at arrangerer "OL for Tyrkisk talende børn fra hele verden", hvor man stiller fattige vørn fra Afrika op på scenen og får dem til at synge og tale tyrkisk, prøver tyrkerne at få dere længsel efter dengang halvdelen af verden snakkede Tyrkisk lidt ned på jorden.
De nationalistisk ekstremenister som Mehmet Kurt, der stemmer yderst højre i Tyrkiet men sikkert venstreorienteret socialist i Danmark må indse at man ligger som man har redt.
Det nytter ikke noget at du forvirret og helt uvidende forsvarerer et land som halvdelen af verden har blåstemplet som udemokratisk!
Derfor, Tyrkiet hører under ingen omstændigheder i EU, vi kan ikke have 80 mio Mehmet Kurt tænkende tosser rendene i de Europæiske byer!

Mr Abdullah Ôcalan der lige nu ofsoner livstids fængsel straf i et tyrkisk fængsel, isoleret fra omverdenen og enhver form for dialog burde hurtigst muligt at løslades.
Denne modige mand har under hele sin bevæbnede kamp mod den facistiske tyrkiske hær, forsvaret demokratiet og menneskerettighederne. Derfor bør bla. Danmark men også resten af Danmark lægge yderligere pres på Tyrkiet for i det mindste at forbedre fængsels forholdene for Abdullah Ôcalan. Om nødvendig burde man i det mindste boykotte Tyrkiet og ALT hvad der har med Tyrkiet at gøre!
APO - Vi er og vil altid være med dig!