Kommentar

Spekulanternes regering har sejret

Siden den nuværende regering kom til i 2001 har den arbejdet målbevidst på at gavne spekulanterne på producenternes bekostning
Debat
27. maj 2009

VKO-flertallet har fastlåst ejendomsværdiskatten og lagt loft over grundskylden. Det har medført enormt stigende ejendomspriser, der er blevet kraftigt belånt. Nu under de faldende ejendomsværdier sidder tusinder af familier som teknisk insolvente. Havde man i stedet fastholdt ejendomsværdiskatten og fjernet loftet over grundskylden, var deres og alle andre boligejeres situation bedre. Og man havde kunnet lette skatten på arbejde mere.

Der har på intet tidspunkt været et skattestop. Danmark er igen verdens hårdest beskattede land. Skatten på arbejdsfri, samfundsskabte gevinster er lettet massivt, mens skatten på folks arbejde relativt set er uændret. Spekulation belønnes og arbejde straffes.

Ejendomsvurderingernes folkelige element er fjernet til fordel for bureaukratiske vurderinger, og de finder nu kun sted hvert andet år. Skatteministeren arbejder på at få ejendomsvurderingerne afskaffet og begrunder det med, at så kan man ikke genindføre en løbende beskatning af fast ejendom!

Ekspropriationsreglerne ændres nu, så der skal foreligge en lokalplan for det pågældende område. Kommunernes muligheder for langsigtet byudvikling svækkes, og ejere af landbrugsjord, der søges inddraget i byzone, vil få erstatning i forhold til jordens nye værdi, ikke i forhold til den landbrugsmæssige værdi.

Landbrugsjord

Det ledende regeringsparti, der økonomisk støttes af Landbrugsrådet, har også sørget for, at landbruget, senest i forbindelse med planen om 'grøn vækst', har fået drastiske nedsættelser af grundskylden, så de nu næsten intet betaler, og en del af provenuet endda går til deres organisationer.

Landmændene vil ellers have fordel af mere grundskyld. De enorme prisstigninger på landbrugsjord, der er sket pga. EU's mange milliarder arealstøttekroner og elimineringen af grundskylden, er blevet massivt belånt, og tusindvis af landmænd er på fallittens rand. Med en konjunkturreguleret grundskyld var de reddet.

I private lommer

Hovedårsagen til den økonomiske verdenskrise er boligboblen, der først sprang i USA og derefter verden over. Højkonjunkturen blev kapitaliseret i enormt stigende jord- og ejendomspriser - i realiteten beliggenhedsværdier. Jorden adskiller sig fra andre varer og produktionsmidler ved at være en begrænset ressource. I stedet for at inddrage merværdien og bruge provenuet til at lette skatten på arbejde, lod man den gå i private lommer med de velkendte resultater: Overbelåning, krak, recession og massearbejdsløshed.

Forladt egne idealer

EU's to ledere, den tyske forbundskansler og den franske præsident, siger, at investeringerne bør gå til produktion - ikke til spekulation. Deri har de ret, men man må ville midlerne. Det vigtigste er en skattepolitik, der får markedet til at lede investeringerne til aktive formål i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation i jord og fast ejendom. Det gøres ved en løbende afgift på jordbesiddelse, der er så høj, at der ikke er en økonomisk fordel ved at besidde jord i forhold til at producere. I princippet tilhører jorden jo os alle, ligesom luften og vandet, så derfor er det også retfærdigt at samfundet holdes skadesløst, når jorden bruges til erhverv eller bolig.

Uden at benægte nytten af global indsigt og kontrol med kapitalbevægelserne, vil det ikke være tilstrækkeligt alene at satse på kontrol og styring. Det viser erfaringerne fra dengang, der var større kontrol med kapitalbevægelserne - for ikke at tale om læren fra den socialistisk lande. Vi har haft offentlige repræsentanter i pengeinstitutternes bestyrelser, men de havde ikke større indsigt end andre og identificerede sig med pengeinstituttets interesser i stedet for samfundets.

Socialdemokraterne og SF satser kun på kontrol og styring og har tilmed har tilsluttet sig regeringens 'skattestop', når det gælder grundskyld og ejendomsværdiskat. Dermed har de forladt egne idealer og har kastet vrag på de råd, de økonomiske vismænd og andre uafhængige økonomer har givet i årevis om øget ejendomsbeskatning og lavere skat på arbejde. Man har forrådt sine egne vælgeres egentlige interesser, ja, almenvellet.

Spekulanternes regering skulle gerne afløses af de arbejdende og producerendes regering. Vil S, SF, R blive en sådan?

Ib Christensen er fhv. MEP og MF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marietta Jeppe

Der skal lidt mere end et par fastholdte skattesatser til for, at forklare de stigninger vi har set på jord og bolig over de seneste år. På boligmarkedet kan det fx nævnes, at afdragsfri lån i ejerbolig ,og mulighed for lån i andelsboliger, har haft langt større indflydelse på, at priserne steg til himmels. Derudover var der på grund af den økonomiske optur, faldende rente og flere beskæftigede personer til at betale for en bolig. Samt, som nævnt i artiklen, fastholdte skatter. Alle elementer der påvirker prisen på en bolig i opadgående retning.
Den ekstraordinært dårlige cocktail har dog været liberaliseringen af et boligmarked i en tid hvor økonomien i forvejen gik alt for stærk, dvs både fastholdte skatter, lånemulighed for andelshavere og afdragsfrie lån på ejerboligerne.
En fornuftig regering skulle have foretaget en grundig beregning af hvordan de enkelte tiltag ville påvirke økonomien. Endvidere skulle de have kommunikeret ud, langt mere klart, hvad deres mål med liberaliseringen var, samt dens mulige konsekvenser – specielt de nye boligkøbere har ikke haft mulighed en jordisk chance for, at overskue fis fra fakta på et boligmarked i fuld firspring.
Det var ikke de enkelte tiltag i sig selv der var problemet, det var kombinationen af tiltag og så den manglende realisme om hvad en økonomi i flyvende optur kan bære. Men selvfølgelig, så er det om at smede mens jernet er varmt, du får kun én chance. Det så jo godt ud mens det varede, og vi kan jo altid give amerikanerne skylden for, at vi ligger som vi har redt.