Kronik

De stivnede smil

I dag bliver Børnehjælpsdagen fejret over hele landet. Det giver anledning til at sætte fokus på børns vilkår i Europa, hvor næsten hvert sjette europæiske barn lever i fattigdom. Der er brug for en europæisk social agenda til gavn for vores børns fremtid
Det er nu, vi skal turde tage ansvar for fremtiden. Europas børn må aldrig blive finanskrisens største tabere. I stedet skal vi opbygge det sociale Europa, hvor vi bekæmper børnefattigdommen en gang for alle, mener kronikørerne.

Det er nu, vi skal turde tage ansvar for fremtiden. Europas børn må aldrig blive finanskrisens største tabere. I stedet skal vi opbygge det sociale Europa, hvor vi bekæmper børnefattigdommen en gang for alle, mener kronikørerne.

2. maj 2009

Topmøder tiltrækker journalister, snurrende tv-kameraer og statsledere i jakkesæt og spadseredragter. Der er flotte ord, varme håndtryk og selviscenesættelse for alle pengene. Men meget af det er tydeligvis varm luft. Ved topmødet i Lissabon i marts 2000 nåede EU's medlemslande til enighed om at udrydde børnefattigdom i Europa inden 2010. I dag, ni år efter, har vi langt fra nået målet fra Lissabon. Det har vist sig at være en kolossal fiasko.

Det europæiske klassebillede anno 2009 er langtfra et skønmaleri. For selv om de fleste af børnene smiler stort, er der også tomme blikke og stivnede smil. Et blik på statistikken forklarer hvorfor.

De seneste statistikker viser, at 14,7 pct. af alle børn i EU lever i fattigdom. Det svarer til fire ud af 27 ansigter på klassebilledet.

Næsten hver tredje barn i Polen lever i risiko for fattigdom. I Tjekkiet bliver 12 ud af 10.000 tjekkiske børn seksuelt udnyttet hvert år. Til sammenligning udsættes kun 0,2 ud af 10.000 hollandske børn for seksuelle overgreb. Man kan absolut ikke påstå, at der tegner sig et skønmaleri for Europas børn.

Hjælp, der hjælper

Når så mange børn lever i fattigdom og er socialt udsatte, er det et alvorligt problem for Europa. Det er helt basalt et spørgsmål om, hvor mange penge der skal gå til fattigdomsbekæmpelse. De skandinaviske lande betaler relativt set betydeligt mere i sociale ydelser end de østeuropæiske lande, og effekten er tydelig: Skandinavien har færrest fattige børn. Andelen af børn, der bærer lånt tøj og går sultne i seng, er dobbelt så stor i lande som Polen, Litauen og Letland, der giver under halvt så meget i sociale ydelser. Det viser med al tydelighed, at hjælpen fra staten hjælper.

Det er tid til at gøre op med forsikringsbaserede velfærdssystemer som i Østeuropa, Storbritannien og for den sags skyld USA og disse landes liberalistiske floskler om at sætte markedet først. I stedet skal vi i Europa sætte mennesker først. Vi vil en ny dagsorden, hvor de europæiske børn bliver sat allerøverst. Og vi kan i EU gøre en forskel på en lang række områder.

For fremtiden - syv punkter til bekæmpelse af børnefattigdom i Europa:

-1. Fælles mål for bekæmpelse af børnefattigdom

EU's medlemslande skal blive enige om nogle konkrete mål, som skal opfyldes af alle lande. Præcis som vi har klimaproblemernes 20-20-20-mål, skal vi i EU også have børnefattigdomsmål. Medlemslandene skal kunne straffes økonomisk for ikke at gøre nok for Europas børn og Europas fremtid.

-2. En ny, social EU-kommission

Medlemslandene skal udvikle de nye forpligtende fattigdomsmål i samarbejde med en ny, langt mere socialt bevidst EU-kommission, end den vi har i dag. Vi må med den nye EU-kommission, der træder til i efteråret 2009, endelig få fjernet den ubøjelige tiltro til markedet, der præger flertallet af kommissærerne og deres generaldirektorater.

Vores krav til den nye EU-kommission er, at den vil være med til at løse børns problemer og arbejde for børs vilkår i Europa. Første skridt kunne være at udpege en europæisk børneombudsmand, der overvåger børns vilkår i Europa.

-3. Finanskrisen må ikke gå ud over børnene

Vi går til Europa-Parlamentets valgurner den 7. juni i år med tunge, truende finanskrise-skyer hængende over hovedet. Bankpakker, redningspakker og vækstpakker er blevet lanceret for at genoprette den økonomiske kurs i verden.

Men vi må ikke glemme, at når far og mor mister jobbet, går det ud over Europas børn. Børn må aldrig blive taberne, når pengesedlerne skal fordeles i krisepakkeforhandlingerne. For det første er det vigtigt, at finanskrisen aldrig bruges som undskyldning til at skære i børnefattigdomsbekæmpende arbejde i statslige og ikke-statslige organisationer. For det andet skal vi forpligte EU-kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge, hvordan finanskrisen påvirker børns vilkår i Europa. I disse svære tider har Europas svageste børn mere end nogensinde brug for en hjælpende hånd.

-4. Målretning af EU's strukturfonde

De såkaldte strukturfonde er EU's middel til at få yderområder og udsatte regioner på fode i det europæiske samarbejde. Pengene går til at løfte fattige regioner ud af arbejdsløshed, og milliarder af euro pumpes ud i vejprojekter, byggeprojekter og tusindvis af andre projekter, der skaber arbejde. Vi kan dog bogstaveligt talt ikke cementere og brolægge os ud af alle problemer. Vi mener, at vi skal omfordele flere af strukturmidlerne til socialt arbejde i de socialt belastede regioner i Europa, hvor børnefattigdommen er størst.

-5. Hjælp børn til at hjælpe sig selv

Som forældre ved vi, at ikke to børn er ens. Derfor skal vi tackle børnefattigdommen i børnehøjde. Naturligvis er det nødvendigt med bindende mål for EU, men det er lige så vigtigt, at vi fremover kigger på alle aspekter af børnefattigdom, hvis vi skal kunne bekæmpe den.

Børn skal inddrages i hjælpen, så hjælpeorganisationer og myndigheder arbejder i børnehøjde. Det handler om at give børnene indflydelse på deres fremtid.

-6. Mere viden om børns vilkår

Endelig skal helhedsbetragtningerne kombineres med mere og bedre viden om børns vilkår. I dag kan vi kun læne os op af EU-Kommissionens og internationale organisationers statistik om børnefattigdom. De nationale statistikker kan sjældent sammenlignes, da de fokuserer på vidt forskellige faktorer af børns vilkår.

Det er afgørende, at vi i den europæiske børnefattigdomsbekæmpelse får indført fælles indikatorer. På den måde kan vi i EU få bedre indsigt i og overblik over, hvor langt de forskellige medlemslande er nået i deres arbejde med at sikre en bedre fremtid for de fattige børn. Vi vil derfor opfordre EU-kommissionen til at udstikke fælles retningslinjer for, hvordan medlemslandene skal indberette statistikken om børnefattigdom.

-7. Uddannelse skal udrydde fattigdom

Skolen er en af de vigtigste kulturbærende institutioner i vores samfund, og det er herfra, børn bliver sluset ud i samfundet.

Alligevel er skolen ikke en del af alle børns liv. I EU fuldfører 14,8 pct. ikke grundskolen - det vi i Danmark kalder Folkeskolen. (I Danmark er tallet på 12,4 pct.) Det samlede tal for EU betyder, at fire elever fra vores klassebillede fra tidligere ikke fuldfører.

Der er en tæt sammenhæng mellem børns uddannelsesniveau og social eksklusion. Altså skal vi arbejde målrettet for, at så mange som muligt gennemfører grundskolen. På den måde kan vi være med til at hive fremtidens generation ud af fattigdom. Det vil give børn over hele Europa et håb om at bryde den sociale arv.

Ikke flere undskyldninger

Vi står på tærsklen til at vælge et helt nyt Europa-Parlament, og vi bør få en ny socialt engageret EU-kommission, der vil kæmpe for at udrydde børnefattigdom i Europa. Det skal være slut med at bruge subsidiaritetsprincippet som undskyldning for manglende fælleseuropæiske initiativer og forpligtelser.

Vi befinder os i en tid, hvor økonomiske problemer tårner sig op om ørerne på os. Men det er nu, vi skal turde tage ansvar for fremtiden. Europas børn må aldrig blive finanskrisens største tabere. I stedet skal vi opbygge det sociale Europa, hvor vi bekæmper børnefattigdommen en gang for alle. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen skal gå forrest i denne kamp.

Tilbage til klassebilledet, tilbage til Europas børn. De står der alle, høj som lav. Alle kigger de ind i kameraet - direkte på os. Vores generation af europæere skal sikre den næste generation et liv uden fattigdom. Der er lang vej endnu. Børnefattigdommen i Europa er alt, alt for høj. Men vi tror på, at vi med en ny social agenda i EU kan få løsnet de stivnede smil hos Europas fattige børn.

Christel Schaldemose og Poul Nyrup Rasmussen er begge medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu