Læserbrev

Tak for giften, kære nabo!

11. maj 2009

Det er jo så flot med alle tankerne om grøn vækst og opdragelse af befolkningen til sund levevis i disse 'fede' tider. Det være sig at spise flere grøntsager, bevæge sig mere, dyrke sunde tanker og tage hensyn til andre mennesker og miljøet.

Men hvad gør man så, når man i sundhedens tjeneste vil dyrke egne grøntsager i sin store have for at undgå alle de gifte, konventionelle grøntsager bliver opfostret med. Det må da være rigtig sundt!

Men nej. Jeg har en landmand til nabo, der synes, at når hans mark skal sprøjtes med gift, så skal min have og skellet mellem hans mark og min have også have den helt store tur. Ganske betænksomt, hvis man er til gift.

Ikke noget at gøre

Først troede jeg, at det var et uheld, men da han nu har gjort det seks år i træk - og sikkert længere, nu er han bare blevet opdaget - kan jeg ikke undskylde ham mere. Jeg har henvendt mig til landmanden, landbrugskonsulenter, politi, kommune, advokater og miljøstyrelse, men landmanden tager ikke ansvar for sin gerning, og myndighederne håndhæver ikke lovgivningen, så der kommer ingen konsekvens af dette overgreb.

'Det må man jo finde sig i, når man bor på landet!', er den almindelige holdning.

"Det kan man ikke anmelde", lød det fra politiet.

"Det vil jeg ikke blandes ind i, for jeg bor i området", lød det fra advokat og landbrugskonsulent.

"Vi er også generet af det men kan ikke blandes os, for vi er i maskinfællesskab", lød kommentaren fra nabo-landmændene.

Men gift forsvinder jo ikke. Den bliver på min jord og forhindrer mig i mine udfoldelser, forhindrer mig i at dyrke de planter, jeg ønsker, forhindrer mig i at bruge min have som eksempel i de kurser, jeg holder i sund mad, forhindrer mig i at sige til andre, at den hoste, jeg fik i forbindelse med sprøjtningen, i hvert fald ikke stammer fra det sidste sprøjt, forhindrer mig i at sige, at den danske befolknings manglende formeringsevne i hvert fald ikke stammer fra sprøjtegift.

Det er vel nok kun et fåtal af alle landmænd, som mener, det er nødvendigt at sprøjte gift hos andre. Derfor har jeg tænkt over, om jeg skulle sende landmanden et takkekort. En tak til ham - en af de få - som hjælper mig til at finde min indre vrede. Det tror jeg, jeg vil gøre. Tak!

Mette Hamann er homøopat, fytoterapeut, kostvejleder og foredragsholder

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Catlow

Du har min fulde sympati -

Jeg vil foreslå dig at skrive et venligt åbent brev til din sprøjtegale nabo og sende det til din lokale ugeavis - gratis-omdelte avis eller dagblad.
Forklar i dette brev venligt hvad sprøjtegift kan gøre ved den menneskelige krop og bed derfor landmanden om at nøjes med at sprøjte når vinden bærer væk fra din grund.
Til sidst i brevet kan du jo opfordre ham til at konvertere til økologien ikke mindst for hans eget helbreds skyld.

Hjælper første brev ikke - må du skrive et nyt brev -
til lokalavisen indtil landmanden forstår budskabet og holder sin gift væk fra din grund.

Er landmanden standhaftig - vil du eventuelt finde ud af at andre personer i dit nabolag også bliver plaget af hans sprøjtegift og så er I pludselig en gruppe - og skriv så nye breve på gruppens vegne til lokalavisen.

Desuden kan du altid på ethvert sted i forløbet sende en skriftlig anmeldelse til politiet - din bys politimester og forlang i denne anmeldelse at politiet retter henvendelse til din landmand og indskærper skel-afgrænsningen af hans gift-sprøjtninger.

Karsten Aaen

Og hvilken gift taler vi helt præcist om ? Taler vi om komvention gift? altså pesticicer eller gylle (organisk gift/gødning?)

På landet foregår tingene altså lidt anderledes end i byen; jeg er sikker på, at hvis du kører hen og snakker med landmanden og sådan efter en 4-5 besøg nærmer dig emnet, og så måske efter det 10. eller 12. besøg nærmer dig emnet endnu mere, ja så vil han begynde at lytte. Du skal nok på en 20-30 besøg, før han overhovedet gider lytte til en bybo som dig.... (beklager, men sådan er vilkårene altså)

Og måske var det muligt at anlægge din køkkenhave et andet sted?

Jens Catlow

Jeg vil tilføje - at du skal under ingen omstændigheder finde dig i den vedtagne gift-konsensus ude på landet.

Kniper det iøvrigt med din inspiration til at bekæmpe alverdens idioti og vedtagne tåbeligheder så brug en times tid en gang imellem på at se Ole Bornedals humørfyldte mesterværk "Charlot og Charlotte" du finder de 4 afsnit på DR.Dk-Bonanza -

Og skriv så et brev til din lokale politimester til at starte med - og hold os gerne orienteret her på siden.

Kære Mette,
Min fulde sympati til dig. Stædigheden kan nå uforskammede højder derude på markerne -tag det fra én der er vokset op derude.

Jens Catlows forslag er godt. Slå på (også i det åbne brev til den lokale politifar) hvor ufattelig skadeligt det er for ham selv, hans kone og hans bysbørn -med underbyggende videnskabelige beviser (som der jo er masser af heldigvis)

Har landmanden en kone? Kunne man forestille sig at det kunne være en vej ind at komme forbi med hjemmelavet saft eller byde hende på kaffe?

Må det lykkedes for dig!

Og kære Karsten Aaen
Jjeg kan ikke nogen steder i Mette Hamanns indlæg få bekræftet at hun er byboer?!
Hun skriver jo netop at hun bor på landet. Der blev jeg forvirret.

Karsten Aaen

Nu er jeg selv fra landet. Og jeg ved at landmænd og mange andre på landet regner folk der er flyttet fra byen på landet for at være byboere i to eller flere generationer.... Og de tager ofte byboernes måde at læse problemer med.... advokat.... konflikt... i stedet for at gå op og tale med landmanden...om dette problem....

Og du kommer ingen vegne med videnskabeligt underbyggede beviser mod den fremherskende bondesnusfornuft på landet; de vil bare henvise til, at nu har de kørt der og der i samfulde 40 eller 50 år, og der har aldrig været nogen som helst problemer...

Det er muligt at en moderne landmand på omkring 30-35 år vil lytte, men hvis det landmanden er omkring 50-55 år, tror jeg det næppe...

Desuden er det et fantatisk godt forslag at invitere sig selv på kaffe hos landmandens kone eller bare komme i snak med landmandens kone ved et arrangement i det lokale forsamlingshus...

Og I skulle faktisk alle mere eller mindre tvinges til at læse 'det glemte folk' af Thomas Højrup fra 1983, hvor han netop gennemgår, hvordan livet leves ude på livet.... Og her 25-30 år efter han lavede forskningen (fremragende iøvrigt) er der altså ikke sket det store ude på landet - jo, byboer er rykket ude på landet, fordi de tror, at der er så dejligt derude.... og fredeligt...

Robert Kroll

Sådan noget lignende kan man altså også opleve i forstæderne - hvis der er en nabo , der er sprøjteglad og "velsigner" naboernes træer , buske og plæner med drivende skyer af forstøvede bekæmpelsesmidler.

Hvis "sprøjteren " iøvrigt er en flink person, der hjælper sine naboer med f eks at rydde sne om vinteren o s v , så er der ingen , der rigtig vil råbe op - bare det er lovlige sprøjtemidler.

Mona Blenstrup

Kære Mette

Min mand og jeg bor også på landet.
vores nabboejendom drives af en fritidslandmand.

Han har ingen uddannelse og sprøjter med et produkt, man ikke må benytte uden for bestemte nålebeplantninger i meget begrænset mængde.
Men han har gjort det samme i de 40 år, han har drevet markerne.

Andre naboer har fundet sig i det, men vi ville ikke finde ogs i, at ovres hæk går ud, vores køkkenhave ikek trives (selv pluksalat visner).

vi holder ike høns af samme årsag.

Vi har indbragt sagen for domstolene og fået ret og erstatning. Nu må vi se om det hjælper.

Inger Sundsvald

Jeg tror desværre også at der må skrappere midler til. Det er da fint at besøge og invitere på kaffe i x-antal år, hvis man har tålmodighed til det. Mette Hamann har åbenbart forsøgt flere muligheder uden held. Men hvem har råd til at føre en privat retssag?

Det glæder mig, Mona, at I har haft muligheden, og jeg håber det hjælper. Man skal ikke finde sig i alt ;-).

Mona Blenstrup

Tak INger

vores husstandsforsikring har en retshjælpsdækning, hvilket de fleste husstandsforsikringer faktisk har.

Så vores retsag med en erstatning på 71.000 kr. har kostet os 2500 kr. at føre.

Jens Catlow

Mette Hamann

Der er faktisk lidt mere du kan gøre for at beskytte din jord mod din nabos sprøjtegift.

Ligesom du selv er kommet op i en højere liga / dimension om du vil - med din homøopati, kan du bringe din have op i en højere dimension.
Og det - Uden at påkalde diverse havenisser og små alfer.

Dimension 1. på vej væk fra din Nabos usunde gifte er at konvertere til økologi som du ved.
Det vil give dine planter et bedre immunforsvar og sætte dem istand til at klare lidt - men kun lidt mere end normale kunstgødnings- og sprøjtede planter.

Der hvor det batter noget er at overgå til biodynamisk drift i din have.
Start med at skaffe en såkalender og så og plant dine planter og høst dine frugter efter de regler der forklares i samme såkalender. Højsæsonen for brug af såkalenderen er kun lige startet.
Skal effekten af naturkræfterne forstærkes har biodynamikerne præparater som hjælper yderligere til.

Hvad homøopati er for et menneske (og dyr) er biodynamisk landbrug incl. såkalender m.m. for din have.
Held og lykke med det.

Dorrit Smedsgård

Ja, det er jo temmelig bagvendt. Det svarer jo til at man skal bevise at man IKKE er skyldig hos retsvæsnet.
Jeg bor meget langt ude på landet og har egen brønd. Derfor skal jeg hvert 5. år have taget en vandanalyse som koster i nærheden af 2.000 kr. Fra sidste analyse blev taget og til den som blev taget i år er nitratindholdet steget med mere end det 4-dobbelte. Nu må jeg ikke bruge mit vand til spædbørnsføde, jeg skal have taget prøver hvert år (stadig 2.000 kr) og det mest urimelige: Hvis der stadig er for højt nitratindhold i vandet SKAL JEG SELV SØRGE FOR AT FÅ DET FJERNET eller jeg skal have kommunevand med en påfølgende udgift på mindst 50.000 kr.
Det er fordi mine landmandsnaboer ikke kan finde ud af at tilpasse deres udledning af nitrat. Men det er ikke dem der står for ansvaret, det er åbenbart mig. Det synes nu engang i mine øjne temmelig bagvendt, da det jo ikke er mig der udleder nitrat, men landmændene, men sådan er det. Kommunen har talt!

Annette Due Jensen

Kære Mette
Jeg ved at du har forsøgt at komme i kontakt med den landmand på flere måder - gentagne gange - uden noget som helst resultat. Jeg tror ikke at han er typen som bliver blød i knæene efter kaffe-slapperas. Han er uden for pædagogisk rækkevidde! Han er en gift-bonde, når de er værst. Jeg tror kun at han kan forstå budskabet på én måde, nemlig ved at du, som tidligere foreslået, kontakter den lokale Politimester skriftligt og samtidig gør flest mulig mennesker opmærksomme på problemet gennem medierne. Man skal ikke finde sig i at få forgiftet sin grund og man skal da på ingen måde flytte sin køkkenhave, så den ligger mere "sikkert". Det gør da ikke giftindtrægningen på din grund mindre. Landmanden har et kæmpe problem med sin forflyvne gift, og det er da ikke dig der skal makke ret!
Og nu er du jo så heldig, ved jeg, at du og din familie har boet på landet i samme egn i mange generationer, så der er altså ingen undskyldninger for at bruge begrebet "bybo-problematikken", hvilket jeg synes også er meget usagligt!
Jeg giver dig al min støtte!

Mona Blenstrup

Man kan altså ikke beskytte sin jord mod uønsket sprøjtegift ved at omlægge til økologi.

Mette har en have men da naboens luftbårne pesticider "støver" ind over skellet, vil dette støv jo ramme alting alligevel.

Man kan slæbe fjolset i retten, husk at fotografere "bestøvningen" til dette brug.

Jens Catlow

Mona Blenstrup

Det er min opfattelse baseret på iagttagelse at økologiske / biodynamiske planter klarer sig bedre mod forurening end andre planter - .
Naturligvis kan forureninger blive for store og omfattede - i sådanne sager hvor skader er påviselige kan man gå til domstolene - men det er egentlig en proces' der bør undgås.
Det letteste er at landmænd der giftsprøjter kun foretager processen på dage hvor vinden bærer fra og væk fra andres grunde. Det kræver kun lidt omtanke for andre menneskers situation og afgrøder.
Alternativt kan der beplantes langs skel til gift-landmænd med meterbrede tætte busk-hegn hvis man har jord nok.

En metode jeg nok gad se anvendt i virkerligheden såvel som på film - ville være at have hele nabolagets børn opmacheret til "fødselsdagsfest" i skellet med lagkage og sodavand på bordet, når sådan en sprøjtegal landmand dukker op i horisonten.
Måske kunne sådan en improviseret fødseldags--scene få en giftbrugende landmand til at tænke lidt over konsekvenserne af sine handlinger.
I sådan en situation er det naturligvis spørgsmålet hvem der først foretrækker fra scenen - gift-landmanden eller de bange børn.
Skulle landmanden ikke gøre det, vil jeg råde mor og far til at evakuere "festen" - inden gift-skyen når frem.

Jens Catlow

Inger Sundsvald

Ha Ha - - måske forstår du så bedre min perspektivrige anvendelse af ytringsfriheden -
"når du tager dig selv til hovedet."

- sagt og skrevet i al respekt ...

Jens Catlow

Inger Sundsvald

Tjah - Hvordan skulle man da også kunne opnå den lyksalighed at have ALLE læseres fulde forståelse i et åbent debatforum som dette.

Inger Sundsvald

Jens Catlow
Tjah, det kan du have ret i. Øvelsen består i at forsøge at gøre sig forståelig, så flest muligt fatter hensigten/pointen.

Inger Sundsvald

Jens Catlow
Jeg tror lige, jeg vil forklare, hvad jeg ikke fatter:

Hvordan kan et biodynamisk dyrket bed for grøntsager være løsningen ved ’bestøvning’ af gift fra en landmand, og hvorfor skulle nogen dog udsætte egne og andres børn ved en fødselsdag for risikoen, når man med stor sandsynlighed kan forudse, at man må evakuere ungerne i en fart – hvis man da overhovedet véd hvilken dag landmanden har tænkt sig at svine sine omgivelser til?
Hvilken børnefødselsdag falder mon tilfældigvis sammen med landmandens handling?

Jens Catlow

Inger Sundsvald

Ok - for at tage dit sidste problem med min tekst først - er det naturligvis underforstået at en sådan foreslået børnefødselsdag i skellet ikke behøver at være virkelig - men bare en provokation - for at bringe den tanke ind i gift-landmanden at han i særdeleshed kommer til mere end ulejlighed med sin gift-sprøjte - "Børnefødselsdagen" i horisonten taget i betragtning....

Iøvrigt har jeg for mange år tilbage set en sådan Gift-landmand køre klods op og ned af et skel og hensynsløst gift-sprøjte hvor børn legede 2 meter fra hans gift-skyer apropos - "børnefødselsdagen".
- men nok om det.

Hvad angår dine spørgsmål om det biodynamiske landbrugs fortræffeligheder bl.a over for gift. - -Selvfølgelig kan man destruere alle planter økologiske såvel som biodynamiske med gift - men når den sidste biodynamiske selleri visner så har alt andet i haven været dødt i lang tid.
Som sagt er det min opfattelse baseret på iagttagelse at biodynamiske planter er væsentlig stærkere i stress-situationer som ved påvirkning af gifte - dermed ikke være sagt at at biodynamiske planter er uovervindelige.
Men ok jeg har nok fået udtrykt mig for uklart - på det punkt.

Men - Prøv de biodynamiske dyrkningsmetoder derhjemme i din egen have / landbrug og så vil du forstå den lille forskel en skønne dag.
For der er lærdomme der skal forstås ved handling og nogen der kan forstås ved læsning og teori.

Biodynamisk landbrug kan godt forstås ud fra teori men det er ikke retfærdigt over for den biodynamiske dyrkningsmetode at forsøge at forsimple denne landbrugsmetodes utallige fordele og aspekter yderligere her på denne debatside hvor pladsen alligevel ikke vil række til - nogensinde .

Mette Hamann

Kære alle I, som har kontaktet mig og trøstet mig med - jeres egne dårlige oplevelser af
landmands -sprøjtegift. Det er godt at vide, at man ikke er alene om problemet – men uhyggeligt er det at opdage, at det er et så kæmpestort problem for så mange mennesker!. Og at de fleste ikke kan overkomme, den kamp det er, at få stoppet dette sprøjt.

At skrive breve, ringe, snakke med landmanden er prøvet og mere end en gang. Det er nytteløst. Vi snakker ikke samme sprog. Og hvad er hans sprog? Jeg tror, det er pengenes sprog.
En stor bøde og mistillid i lokalsamfundet, kunne måske få ham på andre tanker. (Men ikke højere afgifter på sprøjtemidler, det er bare en ekstra skat til landmændene.)
Og det kan ikke få ham på andre tanker, at gøre ham opmærksom på, at hans sprøjt gå ud over vores naturs mangfoldighed .- Dyr, planter og andre folks jorde.
Det er desuden svært at komme igennem med sin besked, når så mange af de mennesker, der skulle støtte en, på den ene eller anden måde har noget i klemme. Det være sig maskinfællesskab eller naboer der ønsker at holde facaden og derfor ikke vil stå frem.
At melde overgrebet til politiet - gør jeg konsekvent hver gang. Men 2 af gangene, har jeg fået den besked, at det kan man ikke. Altså en manglende viden hos politiet.
At plante hegn! Første gang i 2003, kunne man se sprøjteskaden 8 meter oppe på naboens hæk ( det var den højde deres hæk havde). Og 60 meter væk( det er så langt beplantningen rakte i min have.) Jeg havde en dobbelt hæk ca. 3 meter høj og 4 meter bred. Derudover er der 1 meter ned til landmandens mark, fra hækken. Hækken var faktisk ret tæt. Lige meget hjalp det. Så nu har jeg opgivet hækken og klippet den ned til 1½ meter. Så er den nemmere at passe.
Jeg er bekendt med økologisk og biodynamisk jordbrug og har stor respekt for dette. Jeg ved, at disse planter er stærkere mod naturlige fjender. Men planter er jo ikke hverken giftfrie, økologiske eller biodynamiske efter en kraftig portion gift eller hormon middel. Og der skal gå flere år uden gift, før man igen kan kalde sin jord økologisk

Når man kikker på historien, er det tankevækkende, hvor mange midler, der har været tilladt igennem tiden, hvor vi har fået den besked at ”det ikke skader”, ”det forsvinder bare i jorden /havet/luften”, ”det går ikke ind i kroppen”, ”kroppen udskiller det igen, så du skal ikke bekymre dig” ------ F.eks.: Tænk på dengang mennesker blev tvangs sprøjtet med DDT. Det er ikke så mange år siden. Eller hvordan sprøjtemidler alligevel går i vores fælles drikkevand. Det er kun oplysning, og det at der er nogle, der råber stop højt nok, der kan ændre på tingene. En ansat i miljøministeriet opfordrede mig til at gribe fat i politikerne. For der findes ingen lov, der kan hjælpe det offentlige til at gribe ind i et så alment problem som ukontrollabelt sprøjtning er.

Rachel Henderson

Jeg tror faktisk også du kunne hente noget hjælp hos Dansk Planteværn, som er pesticidfabrikanternes brancheforening. De er nemlig heller ikke interesserede i at deres midler bliver brugt forkert.

Martin Stoltze

Kære Mette Hamann

Det er virkelig berettiget, at du tager dette problem op. Når en fornuftig snak ikke hjælper, mener jeg ikke du kan gøre andet end at dokumentere skaderne, prissætte og kræve landmanden for erstatning.
De følelser du med rette har for din have, eller sagt på en anden måde: dens rekreative værdi, er det svært at få erstattet, men tag det med i beregningen.
Tænk på, hvad det koster at få anlagt en have, eller på hvor meget en fin opvokset have øger en ejendoms værdi med.
Det er måske fremmed at regne på den måde, men faktum er, at landmanden påfører dig et tab for selv at få en gevinst i sin virksomhed. Det hører ingen steder hjemme.
Rejser du et erstatningskrav kunne det måske få ham på andre tanker. - dvs lave en sprøjtefri zone uden for din have (den skal være bred før det hjælper)

Jeg bor selv på landet, og ser sprøjteskader i naturen flere år efter at sprøjtningen er sket på marken ved siden af. Selv har jeg løst problemet ved simpelthen at forpagte omgivelserne og holde får. Jeg bor et sted, hvor jordpriserne er lave og landmændene ikke holder på hver kvadratmeter. På den dyre jord er det ikke en realistisk løsning.

Mette Hamann

Rachel Henderson
Dansk Planteværn, var inde på deres hjemmeside.
De opfordrer til en snak med landmanden - men her er det ret svært at komme igennem til ham.
Men en opringning til Dansk Planteværn kunne ikke skade. Så det skal selvfølgelig prøves.

Jens Catlow
Jeg er klar over at biodynamiske dyrkede planter er stærkere for frøene er lagt og næret ud fra de bio dynamiske principper.

Hans Jørgen Lassen

Mette,

et par spørgsmål.

Du siger, at to gange anmeldte du forholdet til politiet, som afviste sagen.

Hvad gjorde du så? Spurgte du dem, hvad du skulle gøre, hvor du skulle klage, hvis du ikke var tilfreds med deres afvisning? Det har de så pligt til at orientere dig om.

Dernæst, hvad skete der den gang, hvor de ikke afviste dig?

I øvrigt er det jo rigtigt, som Martin skriver, at du kan anlægge et erstatningssøgsmål. Men det er bekosteligt og kræver meget omhyggelig dokumentation for det tab, du har lidt.

Så jeg ville anbefale dig at gå videre ad den politimæssige vej - og blive ved, og ved. Det er selvfølgelig ikke lovligt at sprede gift ind på andres grund.

Lad os få nogle flere detaljer om politiets behandling af sagen. Så kan du måske få flere råd.

Hans Jørgen Lassen

Mette,

har du for øvrigt været i kontakt med miljøministeriet?

Nå, jo, du nævner miljøstyrelsen. Hvad sagde de?

Du giver for få oplysninger.

Mona Blenstrup

Jeg vil anbefale at tage nogle fine fotos af den sprøjtende "landmand". Og dernæst kontakte en advoket. Det koster din selvrisiko i din husstandsforsikring.

Det er den eneste farbare vej. Anmeldelse til politiet er ikek til hjælp, der skal advokat til.

Mette Hamann

En Mand gav mig en rigtig god ide til at stoppe landmanden.
Han sagde:
Anskaf dig et bistade og stil det ved skel, så han kan se det Det er et gammelt erhverv som landmænd kender til. Og desuden er det utroligt dyrt for landmanden, hvis han slår bikolonien ihjel med sin gift. Vi snakker fra 10000 og opefter- sagde han.

Mette Hamann

Ideen med at tage fotos af landmanden er i tankerne gode nok. Men han er i sin lovlige ret til at sprøjte sin mark. Man kan ikke på billeder ser hvor sprøjtet når hen. Først efter 10-14 dage kan man rigtig se skaderne. Og denne problematik er der også , hvis man vil have politiet ud i det øjeblik han sprøjter.

Inger Sundsvald

Mette Hamann

Måske behøver du bare at anskaffe dig nogle brugte stader, uden bier. Så er du ikke medskyldig i ”bidrab” ;-)

Jeg håber du kan bruge nogle af de gode råd du har fået her. Det har været interessant for ’udenforstående’, at du også selv har bidraget.

Mette Hamann

Ja Inger S. Jeg er glad for alle de gode råd. Dog er det kun den med bierne jeg ikke har afprøvet.

Første gang, jeg opdagede at det var landmandens sprøjt der gjorde at min have så mærkelig ud, fik jeg faktisk ( efter noget besvær)landmanden ud for at se på skaderne.
Han fik sin landbrugs konsulent ud for at kikke på det. Landbrugskonsulenten kunne godt se at der var skader men det kunne vel ikke gøre noget!!!

Landmanden oplyste mig navn på sit forsikringselskab og hans forsikringsmand. Og jeg sendte en opgørelse.

Men landmanden ville ikke udfylde forsikringsselskabets papirer - de havde rykket ham flere gange, sagde de.

Og som de sagde : VI KAN JO IKKE TVINGE VORES KUNDER!

Inger Sundsvald

Mette Hamann

Så er der vel kun privat sagsanlæg tilbage. Hvis du ikke har en husstandsforsikring som indeholder retshjælp, som det er foreslået af Mona at bruge, kan du måske få en?

Mette Hamann

Ang. POLITIET, har jeg fået disse slags svar:

"Det kan man ikke anmelde."

eller : " Det må du leve med, når du bor på landet. Det er ligesom lugten fra møg."

Eller da jeg anmeldte det skrifteligt, fik jeg et skrifteligt svar tilbage: " -- der er ikke rimelig formodning om at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået"......" For at sagen skulle rejses som en straffesag, ville det kræve, at landmanden havde forsæt til at forøve hærværk mod Deres urtehave, hvilket anses for udelukket, når det er sket i forbindelse med marksprøjtning"

En gang var der en venlig politimand der kørte ud og snakkede med ham.( men jeg kan ikke få indsigt i, hvad politiet har skrevet i rapporten).

Mona Blenstrup

Mette

Jo der er jo regler for afstande og vindpåvirkningen i sprøjtearbejdet.

Og hvis der tilmed er forskel i markens højde og din have, så skal han medregne afdriften fra sin sprøjtetåge. Hvis man fotograferer når han sprøjter, hvilket man godt ikke skulle, hvis han anvendte regelmaterialet på området og foretog sprøjtnignen meget tidligt på døgnet, så kan man ise de fine tåger som står som en sky rundt om og bagud og til siden. Læg mærke til den yderste sprøjtedysse og den retning den peger.

Vores skadevolder har ikke et sprøjtecertifikat, hvlket retten lagde som ekstra grund, og forsikringen den almindelige brand som landbruget bruger kunne heller ikke få ham til at skrive noget under.

Så op på hesten Sherlock HOlmes.

Mette Hamann

Ang. MILJØMINISTERIET

Jeg henvendte mig skrifteligt og fik dette skriftelige svar tilbage:

"Vi har i Danmark ingen regler for sprøjteafstande til private boligere og haver."
" Der er juridisk ikke noget politiet kan stille op, hvorfor de ikke kan modtage en anmeldelse."
"... du har dog mulighed for at indlede privat søgsmål mod ham."

Og over telefon: Vi efterlyser at politikerne laver nye love i forhold til giftsprøjtning.

Ang PRIVAT SØGSMÅL så er det en utrolig besværlig gang at gå, og her tænker jeg ikke på de økonomiske omkostninger.

Fiskene i en å er bedre beskyttet .

Mette Hamann

" -Og hvis der tilmed er forskel i markens højde og din have, så skal han medregne afdriften fra sin sprøjtetåge "
Og :
"Læg mærke til den yderste sprøjtedysse og den retning den peger."
De oplysninger kan jeg godt bruge. Tak.

Inger Sundsvald

At privat søgsmål er en utrolig besværlig gang at gå, kan jeg tale med om. Det skal dog ikke forhindre en i at gå den vej.

I 2002 led mit hus skade, som iflg. syns- og skønsmanden er takseret til en erstatning fra kommunen til 1,2 mio. Alle rapporter giver mig ret, og jeg fik fri proces.

Jeg venter stadig på retssagen, men jeg har en mistanke om, at kommunens forsikringsselskab venter på en eller anden form for forældelse, så andre beboere på vejen ikke skal få gode idéer i tilfælde af at jeg vinder sagen. Det er ikke noget jeg ved, men noget jeg tror, siden forsikringsselskabet kan blive ved med at forlange nye svar fra advokat og vurderingsmand.

Eller også venter de på, at jeg har glemt hvad sagen drejer sig om. Man bliver jo ældre ;-).

Se nu at komme i gang, Mette Hamann, du er ikke nogen fisk, og du gør samtidig en god gerning.