Det er 68'ernes skyld. Vi hører det blandt andet fra journalisten Niels Krause-Kjær, sociologen Henrik Dahl er også med i 'koret', ligeså er præsten Kathrine Lilleør og mange andre. Ja, beskyldningerne om, hvilke dårligdomme den udskældte 68'er generation har påført vort samfund står nærmest i kø.
Men hvad er det, der gør, at disse højtuddannede, magtfulde og sikkert velbjergede 40-plus'ere - alle tilhørende den såkaldte 'nå-generation' på hver deres måde næsten skingert fremfører, at 'det hele blev ødelagt af den slappe, flippede 68-generation?' Ja, svarene er blandt andet: Dårlig skolegang og uddannelse, forjagede og selvcentrerede forældre, fri opdragelse og løse familiestrukturer med mange brud til følge. Og sandt er det - naturligvis - at noget af den tids frigørelse gik for vidt. Men det meste af den kritik, der nu fremføres, er dybest set enten baseret på total uvidenhed, løgn eller værst: fremsættes mod bedre vidende.
F.eks. er 68-kritikernes synspunkter om skolen dybt reaktionære og ahistoriske.
Blind tilpasning
Problemet skulle angiveligt være den såkaldte 'fri 68'er-pædagogik'. Realiteten er den, at det ret beset var de færreste børn, der dengang oplevede denne frie undervisningsform. Som oftest var det læreren, der 'tegnede og fortalte'. Ønsker man virkelig den gamle skole med udenadslære og mere paratviden tilbage. Og paratviden om hvad? -Jamen vi lærte for lidt - ja, vi lærte ingenting', hævdes der. Det er selvfølgelig noget vrøvl, at man i 70'erne intet lærte, men det første spørgsmål kan altid besvares med et nyt spørgsmål: 'Hvad er nok?' Det er da muligt, at børn op gennem 70'erne ikke lærte præcist hvor Skjern ligger, men så lærte de med garanti, hvordan de hurtigt kunne finde frem til det. Og i 70'ernes skole begyndte det: Børn lærte at argumentere for deres synspunkter.
Og sådan var det også på uddannelsesstederne. De studerende gjorde oprør, uden hvilket de der nu kritiserer dette såkaldte ungdomsoprør, ville have gennemgået en uddannelse, hvor professorerne stadig bestemt alt, talte ned til de studerende med krav om blind tilpasning. Det er muligt, at noget i såvel skole som på uddannelsesstederne gik for vidt, men oprøret var dybest set en historisk nødvendighed.
Kritikerne af '68'erne', har for de flestes vedkommende været store børn og unge henover 70'erne. De må have erindringer om materiel velstand og om et voldsomt opbrud i kønsrollerne. Nu kunne både mor og far være på banen i forhold til børnene, far kunne købe ind, gøre rent og diskutere med kvinden som en ligeværdig partner. En proces der var - og for mange stadig er - byrdefuld og smertefuld og i mange tilfælde endt i opbrud og skilsmisse. Man kan naturligvis mene, at enhver skilsmisse var og er én for meget. Men på trods af, hvad 68'er kritikerne siger, kan skilsmisse i en del tilfælde være den bedste løsning. Det er således noget vrøvl at hævde, at alt for mange blev skilt i 'de glade 70'ere'. For hvem ønsker sig tilbage til en tilstand, hvor forældrene af den ene eller anden grund skal blive sammen. I barnets interesse?
Respekt for erfaringer
Og i den såkaldt gamle familie bestemte de voksne det meste og rollerne mellem de voksne og børnene var stive. Det blev der godt og grundigt lavet om på op gennem 70'erne. Nu anerkendte man, at børn også var en slags mennesker, der skulle behandles med respekt. Holdningen til børneopdragelse ændrede sig radikalt. Og man indså gradvist, at bank og øretæver rent faktisk skadede børnene. Samværet mellem børn og voksne kom til at basere sig på omtanke, indlevelse og respekt for barnet. Det har medført, at nutidens børn ikke - som før - er bange for voksne - og godt for det!
I stedet for at den yngre generation skælder den ældre ud, kunne det være, at vi skulle til at genetablere forholdet mellem generationerne. Den opvoksende generation behøver ledsagelse og eksempler fra de ældre generationer. Hvis den yngre generation ikke sætter nogen ære i - om ikke at blive som de ældre - så i det mindste at respektere de ældre generationers livsform og fortjenester, så mister samfundet sin stabilitet.
Der skal naturligvis altid være rum for kritik - netop dette var centralt for de i 70'erne fremherskende ideologier. Og heldigvis er en del unge begyndt at reagere på de negative sider af de ældre generationers livsform. De har oplevet en hidtil uset velstand, men mange har også oplevet prisen: De ser, at far og mor bliver skilt. Og reflekterer på den baggrund i nye baner og med at åbent sind.
John Aasted Halse er autoriseret psykolog og forfatter
Ja bare ærgerligt at 68erne i dag er dybt reaktionære og stemmer på DF og Venstre. De brokker sig over det kommunale service niveau, men vil kun stemme på en regering der giver dem skattelettelser, at deres børnebørn skal gå i nogle gamle lorte skoler rager dem en skid. Men hvad siger man Sic transit gloria mundi.
Når man er 17 år vil man altid have et horn i siden på de der er 45-50 år.
Når man er 40+ ser man på de unge og tænker at de burde lave noget mere.
Generationerne ruller.
Med venlig hilsen
Lennart
Tjah - historien er jo ikke ny:
"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne."
Sokrates
Tak for den kommentar.
Jeg er selv en der var ung i 1970érne og havde glæde af ændringerne i samfundet. Bl.a. de bedre uddannelses muligheder for ”underklassen” og er en af de mange der blev første akademiker i familien. Derudover lærte jeg først at læse og skrive efter jeg var gået ud af folkeskolen, som i mine øjne var meget ringere end den vi har i dag.
Generationen der forestod ungdomsoprøret (mod de ældre) og en radikal omvæltning af mange dele af samfundet, ønsker nu respekt for alderdommen og de ældres erfaringer og viden...
John Halse: det er ganske enkelt for sølle!
Den opdragelse du gav til dine 'børn' rammer dig nu i røven som en boomerang - du lærte dem oprør mod de ældre og gamle. Nu er du selv ved at være en af de gamle og sidder og tuder over, at vi ikke vil lytte til dig.
Svaret er et klart ja! Det er 68'er-generationens skyld - egen skyld, at unge ikke lytter til de ældre; for det har vi lært af dem, at man ikke skal.
Helt enig med de andre kommentarer! John Aasted Halse, er du en hykler og din generation, 68erne, er nok den mest hykleriske generation i historien. I taler om solidaritet og frigørelse men det er kun solidaritet med jeres egne og frigørelse indenfor de rammer i sætter, føj.
Søren
Spørgsmål til Søren Nørbak m.fl
Hvor er John Aasted Halse hysterisk?
Glæd her dog over de fremskridt de såkaldte 68er fik igennem med medbestemmelse i undervisningen – som regeringen og DF desværre er ved at underminere i dag - mere selvstændige kvinder også økonomiske selvstændige osv., osv.
Til Dorte Sørensen
Jeg mener 68erne er hykleriske ikke hysteriske.
Saneringen af slumen i byerne, fattiggårde, barakbyer og ligende, forsvandet, hvilket ingen vel beklager.
I 50tresserne var det kongen der udnævnte pro`fesserne på universitet, det er vel det de kongetro vil have tilbage. En kongelig udnævelse.
Søren Nørbak
Beklager at jeg fik skrevet hysteriske i stedet for hykleriske.. Men du nævnte specielt John Aasted Halse ved navn, så er det vel i orden at spørge hvor han er hyklerisk i kommentaren.
Oprøret i Paris, skyldes at de mandlige studenter ikke måtte besøge pigerne på pigeafdelingerne. , Jeg er ikke vokset op i en patrikalsk familie, så opgøret med en tyranisk fader kender jeg ikke til.
For at få en bolig skulle man være 23år eller der omkring, her i Fredericia blev det muligt for os at få en bolig som attenårige i 68, før det var der ikke mulighed for at flytte hjemefra, 4 børn delte to værelser i vores hjem, andre havde lejligheder med stue og soveværelse til familier med op til 6 børn.
Søren Nørbak
Jeg vil gerne medgive at visse af 68' generationen er hykleriske - bla. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow - de stikker i særlig grad ud - men John Aasted Halse, hvor vil du hen med det?
Det er jo rendyrket racisme, det her, at udstille det overvældende flertal af 68'ere som hyklere, svindlere, bedragere, ja nærmest som folk der har begået forbrydelser mod menneskeheden.
Uden nogen som helst dokumentation eller begrundelse.
Mads skriver:
Ja bare ærgerligt at 68erne i dag er dybt reaktionære og stemmer på DF og Venstre.
Det er sgu da en generalisering, så det forslår. Fordi Karen Jespersen har passeret midten i en glidende bevægelse, så er 68'erne i dag dybt reaktionære!
Vrøvl og det pure opspind. Det er, efter min erfaring, og jeg kender masser af 68'ere, er selv en af dem, forsvindende få, der har bevæget sig så langt ud.
Søren skriver:
68erne, er nok den mest hykleriske generation i historien
Kan du bevise denne frådende påstand?
Hvis "forholdet mellem generationerne skal genetableres" skal vi vist til at have fingeren ud,
68-generationen nærmer sig jo Alzheimer-alderen med hastige skridt . Personligt bebrejder jeg "kun" denne generation 2 ting :
At de lukkede for den frie adgang på de videregående uddannelser da deres egne børn skulle til fadet samt at de gav op ! da Staten sagde "bøh" .. Okay, det der LSD-flip var nok heller ikke for smart,men det kan man næppe bebrejde en hel generation . I det hele taget synes jeg ikke man kan generalisere om en hel generation, som bekendt kan man ikke generalisere om noget som helst.. undtagen Svenskere .
Og iøvrigt har Karen Jespersen altid været dybt reaktionær ...
...- eller som eksdronning Pahlavi ( af Iran) sagde i dokumentaren på DR-2 forleden: "Den der ikke er kommunist som ung er ikke et menneske og den der ikke er konservativ som 40-årig er en idiot". Måske er de unge idag bare ikke rigtige mennesker. Revolution fremgår i hvert fald ikke af programmet, for andre end en lille gruppe autonome. Så altså man kan sige meget om 68-generationen, men de valgte ikke altid de nemme løsninger. Hang til parcelhuse, rødvin og ferierejser er noget der først kom senere i "karrieren" - dvs. efter erfaringerne med stoffer, fri sex og samfundsnedbrydende litteratur. Men pengene skal jo bruges til et eller andet og børnene har i mange tilfælde deres egne, så hvorfor ikke rejse ud og berige den 3. verden med sin tilstedeværelse?
Den forgyldte 68-generation har kun været vant til at have medvind.
Med deres evigt forurettede indstilling indledte de et marxistisk korstog mod det kapitalistiske samfund, lod sig ansætte i magelige og trygge jobs i den ekspanderende offentlige sektor og købte siden hus, som inflationen betalte. I disse huse sidder de i dag med velpolstrede friværdier, skåler i rødvin og underholder hinanden med de rigtige meninger, mens den næste generation kun evner at købe at købe et hus 50 - 80 km. fra storbyen, hvor de arbejder.
68-generationen opbyggede en enorm offentlig gæld med en stærkt belastende rentebyrde, men modsatte sig med deres evige forurettethed nødvendige samfundsøkonomiske indgreb. Med deres krav om en magelig og sorgløs tilværelse foretrak de i stedet at sende regningen for deres fest videre til den næste generation.
I dag blokerer de 68´ere, der endnu ikke har søgt tilflugt i efterlønsprivilegiet, for moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor. Denne venstre-konservatisme og manglende forandringsparathed skyldes en frygt for, at deres magelighed og tilegnede privilegier kan blive truet.
Der er næppe nogen generation det er mere tåbeligt at hæfte en label på, end de såkaldte 68-ere.
Næppe nogensinde har folk været mere uenige om alting end dengang. Der fandtes multireligiøse hippier, der talte med ånder - karseklippede milits-folk a.la. Blekingegade-banden - rockere - forstadiet til de senere disco-freaks - VU-ere - KU-ere - nazister o.s.v.
Det eneste der endnu ikke var opfundet var den "egoistiske socialnasser" altså DF-eren.
Hold op med at tale om de åndsvage 68-ere. De har aldrig eksisteret som andet end en myte.
Pæn beskrivelse af de der levede i året 1968, det må jo gælde alle fra spæd til olding.
Troels Siegthorwyn
Jeg troede at fx både PH og Georg Brandes var døde i 1970erne
Dorte Sørensen.
Det er godt iagttaget. Men PH´s og Georg Brandes´ kulturradikalisme blev videreført til store dele af centrum-venstre. I flæng kan nævnes proselytter som Tøger Seidenfaden, Bjørn Elmkvist, Georg Metz og Klaus Rifbjerg, der skrev smædedigtet om forfatteren og Gulag-fangen Alexander Solsjenitsyn, fordi sidstnævnte formastede sig til at beskrive sine oplevelser i de sovjetiske fangelejre.
Bo Jørgensen, har du dokumentation for at det var de samme "68'ere" der var "marxistisk forurettede" som de der købte inflations-betalte huse ?
Og hvordan tror du lige vort samfund havde set ud i dag hvis der ikke var blevet lånt en ordentlig bunke penge til at bygge bla alle de motorveje etc etc som 68'er øko-hallal hippierne kører rundt på i deres firehjulstrækkere ? Og hvonår var det nu lige at alle disse "marxister" og "kultur-radikale" havde regeringsmagten i DK ?
Du har sgu lyttet for meget til Krarup og Langballe..
Peter Jensen.
Ja selvfølgelig ligger jeg inde med dokumentationen. Slå blot op i Statistisk Årbog udgivet af Danmarks Statistik. I indholdsfortegnelsen under afsnittet "marxistisk forurettede" finder du al den dokumentation, du måtte have behov for.
Peter Jensen tilføjer: "Du har sgu lyttet for meget til Krarup og Langballe.." Det næste bliver sikkert, at jeg beskyldes for at være DF´er eller højreradikal.
Bo Jørgensen
Du glemte at skrive at de også hængte Per Stig Møller - du ved regeringens intellektuelle - i en lygtepæl, eller hvordan det nu var, at Brian A. Mikkelsen formulerede det ....
De, der er sure på os 68'ere er bare skide hamrende misundelige på os. Vi levede i den fedeste tid, havde den bedste musik (ikke overgået siden), lækreste piger, var mere engagerede end nogen ungdomsgenerationer efter os. Og så blev vi borgerlige til sidst? Ja, hva' fa'en. Det bli'r I sgu' osse. Wait and see!
Det interessante er at 68 generationen, eller ungdomsoprørene som vi kaldtes dengang, også var udskældte dengang. Højrefløjen lage fra begyndelsen ungdomsoprøret for had, og det had har de holdt i live lige siden. Grunden er den simple, at oprøret truede deres værdier, og det liv som de anså for det rigtigt for os alle sammen. At lykken og velstand skulle være reserveret for nogle få, og disse fås ret til at udnytte, og udbytte flertallet af menneskene – det var og er det syn højrefløjen værnede om dengang som nu. Jeg har i en kronik i Politiken beskrevet mine egne oplevelser med ungdomsoprøret (http://politiken.dk/debat/article463171.ece ) . Kronikken hedder ”Ungdomsoprørets proletarer” og handler om arbejderklassens bidrag til 68.
Claus Oreskov
Udmærket kronik - tak!
68-oprør, 68-opgør!
Gud Fader bevare's!!!
Mange af indlæggende til artiklen bære tydeligt præg af, at være forfattet/skrevet af børnebørn til 68-generationen.
Lidt facts: 68-generationen er en betegnelse på et ungdomsoprør. "Generationen", oprørerne bestod mest af 15-25 årige, der gav fanden i det materilistiske ræs.
Tiden fra 68 og til nu har haft flertal af borgerlige regeringer, altså ideologier der har frembragt hvor tid, hvor bevarelse af velfærd, deffineres som nødvendige nedskæringer på nuværende velfærd.
Eller måske lidt firkantet men tydeligere udtrykt:
I en lille landsby ligger en 300 år gammel bevaringsværdig kirke.
Med tidens logik bør vi rive den ned og bygge en ny, for at bevare den.
Det værste ved 68'erne var 1864.
@ Søren Lom
Man skrev da en sang om den tid, og den synges endnu.
Det er naturligvis meget sjovt at læse en 2 år gammel artikel, og nikke genkendende til gamle kommentatorer – men ærlig talt, så stor mangel er der vel ikke på læsestof her i agurketiden?
Hvor er de for resten blevet af de gamle gæve stridsmænd?
Jeg er barn af "68'erne", født midt i årtiet og JA :
DET ER '68'ernes skyld !!
ALT hvad jeg KUNNE lide ved Danmark var der takket være dem og på trods af det borgerlige Danmarks kedelige jakkesæt !!!
TAK TAK TAK