Kommentar

Afrikaniser Danidas styrelse

Udviklingsministeren burde udpege højt respekterede og uafhængige individer fra forskellige af Danidas programsamarbejdslande og lade dem rådgive hende om brugen af de danske midler
Debat
17. juni 2009

Information har på det seneste bragt en række kritiske artikler om Danida. I en artikel i Information 30. maj under overskriften »Danidas Styrelse anklages for lukkethed« kritiseres Danidas styrelse af nogle for hemmelighedskræmmeri og af andre for at være overflødig.

Styrelsens historie går tilbage til dansk udviklings bistands barndom i starten af 1960-erne, og har dybe rødder i den danske tradition for -blandingsadministration- - at interesse organisationer inden for et sagsområde har stor indflydelse på de politiske beslutningsprocesser på området.

Styrelsen har til opgave at rådgive udviklingsministeren om alle større aktiviteter, og dens medlemmer er individuelt udpegede, men repræsenterer i høj grad bestemte erhvervs- og interesseorganisationer.

Informations artikel har grund til at være kritisk over for styrelsen. Det er i sig selv betænkeligt, at et udvalg, der diskuterer anvendelsen af offentlige midler, ikke opererer med offentligt tilgængelige dagsordner, referater og dokumenter, når udvalgets medlemmer kommer fra private organisationer med interesser i bistandsmidlernes fordeling.

Begrænser debatten

Det er ydermere katastrofalt, fordi et af de helt store problemer for dansk bistand er, at den ikke er genstand for offentlig debat. Erhvervsorganisationer, private foreninger, eksperter og ikke mindst Udenrigsministeriet og dets skiftende udviklingsministre har gjort deres for at begrænse den offentlige debat af bistanden. Det er selv sagt lettere at styre midlerne, hvis der ikke er for megen offentlig indblanding, og så har alle de involverede ment at udviklingsbistand er så kompliceret en sag, at den kun angår specialisterne.

Problemet ved dette er ikke bare, at offentligheden ikke har en jordisk chance for at følge med i, hvorfor bistanden bruges, som den gør. Det er også, at debatten i osteklokken er udeblevet. Der er simpelthen meget få uenigheder, der kommer op til overfladen, og praktisk talt ingen, der bliver genstand for seriøs debat. På den måde har nytænkning meget svære vilkår.

Når diskussionerne i Danidas styrelse holdes ude af offentligheden, bidrager det således til den mangel på fornyelse og udvikling, som dansk udviklingsbistand de senere år har lidt af.

En anden grund til at være kritisk over for styrelsen er dens sammensætning. Et stort problem med dansk udviklingsbistand er, at den forfølger alle mulige forskellige mål, og dermed forsvinder den overordnede målsætning om fattigdoms bekæmpelse ofte ud af syne.

Et direkte indspil

En væsentlig årsag til dette er, at interessegrupper og politikere i Danmark rider deres kæpheste med bistandsmidler. De bruger bistanden til at promovere deres egne interesser og -værdier-, og det er så langt fra altid gavnligt for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Og det er sjældent, at en udviklingsminister kan eller vil holde alle disse særinteresser stangen og blot fokusere på det, der udviklingsfagligt er forsvarligt.

Styrelsens medlemmer er utvivlsomt besjælet af de bedste viljer, men når ingen kan holde dem ansvarlige for det, de siger og mener, er det nærliggende at tro, at de også trækker bistanden i alle mulige retninger. Hvis bistanden skal have et klart fokus på fattigdomsbekæmpelse, er det som at sætte ræven til at røgte får, når styrelsen består af medlemmer fra erhvervs- og interesseorganisationer.

Er det rigtigt, når det hævdes, at udviklings bistand er så kompliceret en affære, at kun specialisterne kan forstå den Ja, bistand og udvikling er kompliceret, men spørgsmålet er om specialisterne forstår, hvad der skal til. En klar forsknings baseret konklusion er, at der ikke findes én endegyldig opskrift på økonomisk vækst, velstand og udvikling - en opskrift, der virker alle vegne og til alle tider. Alle samfund må nødvendigvis selv finde ud af, hvad der virker for dem.

Derfor burde vi -afrikanisere- Danidas styrelse. Udviklingsministeren burde udpege højt respekterede og uafhængige individer fra forskellige af Danidas programsamarbejdslande og lade dem rådgive hende om brugen af de danske midler. De kunne give et anderledes direkte indspil fra de samfund, hvis ønsker og behov pengene gerne skulle støtte. Styrelsens møder skulle være offentligt tilgængelige, og danske interesseorganisationer og eksperter kunne så rase og rose, og ministeren kunne lade sig påvirke passende af alt dette.

Se, det ville være dristigt og fremadskuende, og det ville frem for alt sikre at det ikke kun er danske interesser og kartofler, der hyppes med udviklingsbistanden.

Lars Engberg-Pedersen er seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter (ny) Hansen

Invitation til korruption? I afrikansk tradition skal et familiemedlem bruge enhver position til at berige sin 'klan'.

Der er nogle grundlæggende kulturelle grunde til at Afrika er så tilbagestående, og forslaget vil strande ligesom alt andet vi har gjort dernede. Gennemsnitsafrikaneren er blevet fattigere de sidste 40 år, altimens bistanden har flydt.

Danida er bekymringsindustri og tjener danskerne med lidt beroligelse. Det er det hele og lad det blive ved det. Og nogle danske 'eksperter' får en alletiders chance for at tilbagebetale studiegælden.

Ja det skulle nok blive godt.

Niels Mosbak

Peter (ny) Hansen

"Der er nogle grundlæggende kulturelle grunde til at Afrika er så tilbagestående..."

Ja, nogle af de grunde er kolonisering....

Mmmh, for mellem 1890 og frem til i dag ville Afrika ganske givet være sprunget fra stenalder til atomalder, hvis den hvide mand ikke havde gæstet kontinentet.

Niels Mosbak

Kim Vibe

Næppe, til gengæld ville de have mange flere værdifulde ting i undergrunden.

Søren Sandahl

I ovenstående indlæg foreslås, at administrationen af den danske udviklingsbistand moderniseres, så den lever op til simple demokratiske krav i et moderne samfund.
Demokratisk aktivitet handler ikke længere kun om at stemme på de rigtige kandidater hvert fjerde år, men også om at etablere institutioner og mekanismer, hvorigennem borgerne kan fastholde politikerne og administratorerne på 'ret kurs'. Institutionalisering af interessevaretagelse kan medvirke hertil ved at skabe større offentlighed, gennemsigtighed og inklusion om den førte politik. Hvem kan være imod, at Danida fastholdes på ret kurs?

Herudover skrives i indlæget ovenfor, at inddragelse af afrikanere kan medvirke til at effektivisere bistanden.
Moderne administrationer skal facilitere effektiv løsning af samfundets problemer i samarbejde med relevante parter. Forslaget ovenfor kan siges at tage udgangspunkt i den danske partnerskabsmodel, hvor relevante parter 'tvinges' til at samarbejde og fastholdes i leveringen af fælles formulerede mål - udvikling. Bistanden gøres brugerorienteret og der kan skabes større ejerskab om udviklingsprojekter.

Derfor synes jeg ikke ovenstående kommentarer er berettigede, når Danmark er eksempel på, at netop sådanne nedsatte partnerskaber/netværk kan levere demokratiske og effektive løsninger på komplekse problemstillinger. Demokratisering og effektivisering af den danske udviklingsbistand burde ikke være fy-ord, men foretrukne valg.

Claus Oreskov

Lars Engberg-Pedersen lyder meget rigtigt ved første øjekast, men jeg vil alligevel stærkt advare imod sådanne eksperimenter. Modtagerlandene og modtager grupperne (det gælder Afrika og andre steder) er nemlig uhyre sammensatte; og repræsentere modsætningsfyldte interesser og behov. Afrikanske lande er multietniske og de forskellige etniske grupperinger konkurrere om magt og goder. Ligeledes er der flere steder splittelser langs nedstamnings linier samt anden familie baserede dominans. Hertil kommer kvindeundertrykkelse og kønsdiskriminering samt klassemæssige modsætninger. Når man dertil lægger det demokratiske underskud og mangel på repræsentation blandt de mest udsatte grupper så vil det være en overordentlig meget betænkelig affære, at overlade bistandsarbejdet og fordelingen af midler til afrikanerne selv.
Som udefrakommende har ngo´erne en anden tilgang end de lokale, og mange danske ngo´er har opbygget en stor ekspertise om lokalsamfundene som gør, at de kan finde frem til de grupper som bistandsmidlerne er tiltænkt.
Eliten i Afrika og andre steder i periferien vil til enhver tid, og på ethvert sted blive dem, der dominerede distributionen af bistandsmidlerne til egen fordel. At dette allerede er et problem som bør tages op viser nyere forskning på området (Se f.eks.: Alan Lipietz: ” Mirages and Miracles: The Crises of Global Fordism. Verso 1987) og det er også enhver ngo´s erfaring og mareridt.
Lars Engberg-Pedersen forslag vil fremme denne uheldige faktor, som ifølge Alan Lipietz er hovedårsagen til den udeblivende udvikling i udviklingslandene – de menneskelige omkostninger vil blive uoverskuelige.

Søren Sandahl

Ganske rigtigt er repræsentation og repræsentativitet komplicerede størrelser i udviklingslande. I usikre og uforudsigelige kontekster forhindrer mistillid oftest udvikling af politisk, økonomisk og legal repræsentation. Men derfor skal vi ikke stoppe med at tilbyde bistand, ligesom vi heller ikke skal undlade at inddrage afrikanere i gentagne forsøg på at skabe repræsentation - og ejerskab.

Claus Oreskov

@Søren Sandahl.
Kan ikke gennemskue om det er mig du hentyder til – eller det udsagn er mere generelt. Uanset hvad så skal mit indlæg ikke ses som et argument imod bistand, men som et argument for en fornuftig form for bistand. Jeg mener også som dig, at vi skal forsætte med at opbygge bæredygtige repræsentationer; men helt at overlade styringen af bistandsmidler til disse repræsentationer, vil være det samme som at smide pengene ud, af vinduet og samtidig skævvride den lokale politiske og sociale situation.
Lars Engberg-Pedersens forslag er lige guf for UM der pønser på at skære et mellemled bort – nemlig de danske ngo´er, ikke for at effektivere, men for at spare penge ( som altid, med den siddende regering).

Niels,

Ja, og dem ville vi så hente i dag i stedet for for hundrede år siden.

En flok spydbevæbnede vilde er ikke istand til at forsvare deres egne interesser.

Hugo Barlach

Tak for artiklen.

Det er hævet over al tvivl, at diskvalificeringen af offentlig indsigt omkring Danida's aktiviteter er et demokratisk problem. Og altså et uomgængeligt ben i den rejste kritik. Det drejer sig i allerhøjeste grad om kontrollen med ideologisk enegang på baggrund af momentan mandatfordeling, hvor offentligheden ydermere har været sat af i sammenhængen. Man kan såmænd her også referere til en udbredt trafik, som går på at fortroligheds-klassificere de forhandlinger, som embedsmænd/kvinder deltager i på det politiske niveau, når aftalerne indhentes i de konkrete tilfælde i modtagerlandene. Hvilket jeg selv har haft mulighed for at konstatere...

Det handler i samme grad om uafhængighed som som offentlighedens rekurs i tvivlstilfælde. Altså om fraværet af en tilgang af vurderinger, der ikke er politisk beslaglagte. Men den udbredte utilfredshed fra mangeartet hold peger klart på, at der ér så tilstrækkeligt mange forhold omkring bistanden, som den for øjeblikket administreres, at området bør gøres til genstand for en gennemgribende revaluering. Man kan med rimelighed spørge til, hvor i alverden uafhængigheden så skulle opholde sig, når såvel Rigs- som Statsrevision bliver skudt ned af Regeringen på vilkår af at være ubekvemmelig kritik uanset dens relevans. Det er simpelthen at skyde sig selv i begge fødder på én gang...

Det er et temmeligt almindelig anvendt fænomen i politisk sammenhæng at diskvalificere, men i dette tilfælde er denne trafik gået for langt. Såfremt Staten ikke i sig selv kan siges siges at være insstalleret med en effektiv håndbremse, som konklusionen på VKO-samarbejdets ophævelser er udtryk for, ja så har den rejste form for kritik jo egentlig blot reaktualiseret den massive modstand mod at bistandsindsatsen anvendes ideologisk tendensiøst. Og at fortroligheds-procedurerne skulle kunne imødegå den uafhængige kritik stiller blot nye spørgsmål til sammenhængen. Det burde være indlysende, at fortroligheds-problematikken i sig selv foreskriver et revisions-forhold. En diskvalifikation, som VKO-samarbejdet har indledt, er således i udgangspunktet suspekt.

Det kan der siges meeeget mere om. Men foreløbigt en tak for en fornuftsmæssig artikel, som understøtter kravet om en omkalfatring af bistandsindsatsen, som den for tiden pågår...

Med venlig hilsen

Abdou Yahiya

Jeg har først nu set denne saglige artikel om Danidas indlukkede styring. Jeg skal ikke blande mig i hvor og hvordan Danida bruger sin bistand.

Men når en kritisk artikel som denne giver anledning til folk som Peter(ny)Hansen, Claus Øreskov, og den hadske KIM VIBE at komme med deres snævre synede, overfladiske syn og præsentation af hele Afrika, kan man ikke undlade at reagere.

Men først, denne citat fra artiklen og sene til dem:
Citat:
** "Et direkte indspil
En væsentlig årsag til dette er, at interessegrupper og politikere i Danmark rider deres kæpheste med bistandsmidler. De bruger bistanden til at promovere deres egne interesser og -værdier-, og det er så langt fra altid gavnligt for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Og det er sjældent, at en udviklingsminister kan eller vil holde alle disse særinteresser stangen og blot fokusere på det, der udviklingsfagligt er forsvarligt."**

Dette er det ømme punkt i Danidas "bistandspolitik".

Eksempel: sidste år blev vi oversvømmet af en kampagne om hjælp til de fattige områder, hvor der er stadigvæk de stakle kvinder som går over 15km på æsler for at hente den daglige vandration!!

Til samme områder har Danida "ydet" de sidste 30 år millioner og atter millioner af kroner nettop til vandforsyning. I de såkaldte hjælpprojekter har vi set, oplevet, at danske arkitekter, filosofer, skolelærer, tegnere osv..blev sendt med fede løninger m.v. til vandforsynings implementering!!!!

Samtidig kan man opleve at de danske ansvarhavende eksperter har i denne tid skabt sig egen nye firmaer her i Danmark!! Men vand hentes i de gerne nedgjorte lande, på æsel. Og de lokale embedsmænd som bestikkes bevidst med lætterlige summer bliver kun dem der hænges ud for at fortsat latterliggøre Afrika.

Jeg vender senere tilbage med svar til dem jeg har citeret heroven.
Abdou Yahiya

Vi venter spændt.

http://www.transparency.org/news_room/in_focus/2008/cpi2008/cpi_2008_table

Man lægger mærke til at Danmark ligger nummer 1 som verdens mindst korrupte land, mens det bedst placerede afrikanske land er Botswana på en 38 plads.

Et andet afrikansk land, Somailia, er verdens mest korrupte.

Kom så Abdou. Forblænd os med din visdom.