Kommentar

Da Allah snød med valget

Scenerne af de protesterende menneskemasser i Teherans gader er rent déjà vu fra dagene før Shahens fald, skriver dagens klummist, som var med dengang
Debat
20. juni 2009

Min depression forsvandt med det samme, da jeg natten til mandag læste på BBC om de første spontane demonstrationer i Teheran. Dagen efter kontaktede jeg straks Dansk PEN's æresmedlem, Taghi Rahmani, i Iran. Hans kone bekræftede de seneste protestmarcher i Teherans gader, men også den triste nyhed, at myndighederne havde beordret Rahmani ud af hans seng klokken 00.30. De havde anholdt ham uden at sige ét ord. Over 100 andre reformvenlige skribenter blev anholdt samme nat.

Billederne mindede mig om 1978, da jeg som teenager råbte »Ned med shahen« i gaderne.

Shahen styrede vores land med jernhånd. Han kaldte Iran for »det mest demokratiske land i verden« ' ganske som Ahmadinejad gør i dag. Verdens sjettestærkeste hær stod bag ham. Han havde udrenset eller fængslet næsten alle modstandere. Dog ikke Khomeini, fordi en uskreven lov forbød at henrette en ayatollah. Fremtiden tegnede lyst. Men så bragte en avis en artikel, hvor Khomeini blev kaldt »ignorant bøssemullah«. Hundredvis af vrede teologistuderende strømmede ud på den hellige by, Qoms gader. Mange blev dræbt. Dette var startskuddet til den række demonstrationer over hele landet, som til sidst væltede shahen.

Ganske som shahen har præstestyret hersket diktatorisk over landet. De er jo Allahs repræsentanter på jorden. Kun en ayatollah ' 'Gudens tegn' på persisk ' ved hvordan man kan styre et retfærdigt samfund!

Iran fik et elendigt ry

Efter Khatami-fiaskoen mistede iranerne troen på, at de kunne ændre systemet. Som protest valgte de fleste sofaen i 2005. Deres åndelige leder udnyttede passiviteten og skænkede ved brug af valgsvindel sin håndlanger, Ahmadinejad præsident posten ' lige for næsen af Rafsanjani. Men svindelnummeret betød mindre for iranerne. Rafsanjani var så ugleset som Ahmadinejad.

Efter fire år med Ahmadinejad ligger landet i økonomiske ruiner, endskønt Iran har tjent over 300 mia. dollar ' alene i olieindtægter ' siden 2005. Hans pinlige nonsens om, at han kunne ænse en guddommelig tilstede værelse over sit hoved, da han holdt tale i FN og hans benægtelser af Holocaust har skaffet Iran et elendigt ry i udlandet. Og Iran er et markant folkeflertal blevet lede og kede af ham og vil bare af med ham.

Den åbenlyse løgnhals

Af de to reformvenlige kandidater til valget i år, var den gejstlige Karubis ikke favorit hos de fleste iranere, da de efterhånden har udviklet turban-allergi. Musavi repræsenterede noget andet. Ud over intellektuelle akkreditiver som mindst matcher Khatamis, er han en dygtig politiker. Som premierminister fra 1981-89 præsterede han en hæderlig indsats inden for rammerne af en halv-socialistisk økonomisk politik. Han var ikke bange for at lægge sig ud med den daværende præsident og nuværende åndelige leder, Ali Khamenei. Under disse konflikter tog Khomeini altid Musavis parti. Men efter Khomeinis død i 1989 kom Khameneis og de øvrige præsters hævn. Eksperternes Råd nedlagde premierministerposten i Iran, og Musavi blev sendt hjem for at male og digte.

Præstestyret ville denne gang vise, at Iran er ligeså demokratisk som USA. Derfor indførte regimet tv- dueller mellem kandidaterne ' et rent selvmål fra præsternes side. Nu kunne kandidaterne tale åbent til folket. Programmerne var direkte, og myndighederne kunne ikke censurere. Musavi afslørede mange af Ahmadinejads løgne. De få aviser, der er relativt frie, bidrog også.

Ahmadinejads taktik gav bagslag. Han talte om at fordele olierigdommen og jagte alle korrupte. Han glemte bare, at han allerede havde været ved magten i fire år, hvor han ikke har kunnet udrette noget som helst. Musavis høflige, troværdige optræden ved siden af denne åbenlyse løgnhals gik lige igennem til vælgerne. Og da Musavi lovede at opløse moralpolitiet og fjerne det fra gaderne, så de unge kan »trække lidt luft«, blev han på stedet de unge iraneres favorit.

Allah kunne ikke vente

Men så kom resultatet. Alle var chokerede. Den rekordhurtige optælling af stemmer antydede, at der var ugler i mosen. Dagen efter valget lykønskede Khamenei straks Ahmadinejad med dennes 'guddommelige sejr'. I henhold til loven skulle Khamenei have ventet på godkendelse af valget, der normalt tager tre dage. Åbenbart kunne Allah ikke vente.

I stedet for koranstudier og religiøst ævl burde Khamenei have lært af Obamas yndlingspræsident, Abraham Lincoln, der sagde at magthaverne kan snyde en lille del af folket for altid. De kan også snyde hele folket for en kort stund. Men de kan ikke snyde hele folket hele tiden!

»Åh, lad det være en fra Den Nationale Front,« råbte min onkel en sommernat i 1978, da nyhedsoplæseren skulle til at meddele navnet på shahens ny statsminister. Men valget faldt på en af shahens håndlangere: »En dygtig læge skal handle hurtig og resolut,« sagde onkel trist. Der skulle gå et halvt år, før shahen udnævnte en fra NF til posten ' folkets ønske siden CIA's kup i Iran i 1953. Men da var det for sent. Da den sekulære, socialdemokratiske Bakhtiar kom til magten, var landet allerede i total opløsning. Monarkiet i Iran afgik ved døden, fordi shahen tøvede. Nu har den islamiske republik pådraget sig samme syge.

Kan den nye læge, Khamenei, stille den rette diagnose Indtil nu har han insisteret på, at patienten er i superform! Men for Iran og verdens skyld, håber jeg, at Khamenei er så elendig en læge, som shahen var.

Reza Rahimpour er medlem af Dansk Pens Iran-gruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Jeg tror at der vil komme en indre iransk reaktiion, ovenpå det muligvis forfalsket valgresultat, som vil fortsætte internt og eksternt Iran, indtil enten halvdelen af landet er dræbt, eller i fængsel.

Jeg lovpriser dog den lovmæssighed, der siger at hvis 2 ud af 3, ikke har stemt på Ahmedjinejad, vil der være svært(læs næsten umuligt) at vende de 2/3 imod selv, og bede dem at begå selvtægt imod deres egne og dem selv.

Derfor er vigtigt at vi Danmark, EU, USA, ikke begrænser ytringfriheden på internettet, til fordel for medieindustriens klagesange, men forholder os de rettte mål for øje, nemlig den personlige frihed, og retten til at udtrykke sig kritisk.

Bekæmp fascismen, bevar internettet frit.

Annie Nielsen

check iranpresswatch på nettet

Morten Kjeldgaard

Det kan ikke siges mere hjerteskærende end i dette sørgedigt fra søsteren til pigen Neda, der brutalt blev myrdet af en snigskytte fra Revolutionsgarden, i går den 20. juni:


I'm here to tell you my sister died while in her father's hands
I'm here to tell you my sister had big dreams...
I'm here to tell you my sister who died was a decent person... and like me yearned for a day when her hair would be swept by the wind... and like me read "Forough" [Forough Farrokhzad]... and longed to live free and equal... and she longed to hold her head up and announce, "I'm Iranian"... and she longed to one day fall in love to a man with a shaggy hair... and she longed for a daughter to braid her hair and sing lullaby by her crib...

my sister died from not having life... my sister died as injustice has no end... my sister died since she loved life too much... and my sister died since she lovingly cared for people...

my loving sister, I wish you had closed your eyes when your time had come... the very end of your last glance burns my soul....

sister have a short sleep. your last dream be sweet.