Kronik

Anne Frank advarer nutiden

I morgen markeres 80-års-dagen for Anne Franks fødsel. Hendes dagbog fra Anden Verdenskrig er blevet et vigtigt dokument om Holocaust, som forhåbentlig bidrager til at gøre menneskene klogere og mindre ondskabsfulde over for hinanden
11. juni 2009

Anne Franks historie er berømt fordi hun skrev en dagbog, der efter krigen blev et dokument om Holocaust, der blev oversæt til 56 sprog og solgt i 75 millioner eksemplarer.

I 1942, to år efter Holland havde overgivet sig betingelsesløst til en knusende overmagt, begyndte grebet om jøderne at stramme til. De måtte ikke eje bil eller cykler, de måtte kun købe ind mellem 15 og 17 om eftermiddagen, de måtte ikke færdes på gaden eller sidde i haven efter klokken 20.00, ikke gå i teatret eller biografen, og de måtte ikke dyrke sport. Alt dette blev omhyggeligt noteret af en lille jødisk pige i en dagbog, hun fik på sin 13-års-fødselsdag den 12 juni 1942.

To år senere var hun død, men den unge piges dagbog gik ikke tabt, og kommende generationer skulle læse den with a smile and with a tear over den meste af verden. Scenen for handlingen er det besatte Amsterdam, hvor den jødiske familie Frank var gået under jorden for næsen af den tyske besættelsesmagt.

Senere blev alle i baghuset, hvor de gemte sig, arresteret, og den spinkle lille pige med de mørke, sorgmuntre øjne døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen to måneder før befrielsen. Kun 15 år. Under mit ophold i Amsterdam besøgte jeg Anne Frank-Instituttet, der har lavet en udstilling, placeret på 76 store plancher med billeder og tegninger på begge sider og fylder i alt 400 kvadratmeter. Det var en udstilling om Anne Franks skæbne. For mine øjne opstod ved synet, ligesom ved læsningen af Solsjenitsyns Gulag Øhavet, en grusom og udsultet verden med ubarmhjertighed og tomhed op til horisonten. Denne udstilling blev også præsenteret i Danmark. Familien Franks forsøg på at undgå den skæbne, som nazisterne havde tiltænk dem, havde været forgæves.

Anne Frank lever videre

Dog ikke helt. I kraft af sin afvæbnende historie, der nu er blevet oversat til mange sprog, lever Anne alligevel videre efter døden. Læseren mærker nærværet af et elskeligt og charmerende lille menneske der - trods ulvetider - aldrig giver slip på sig selv. Hun skriver lige fra hjertet om livet i det besatte Holland, og om sin knugende angst for at blive opdaget. Men også om sin egen vordende kvindelighed og spirende forelskelse i den 16-årige ven Peter, sønnen i den lille familie, der senere kom til at dele deres kår. Mellem ham og Anne udviklede der sig et varmt venskab, der gav anledning til følgende linjer:

"Findes der noget smukkere end at stå foran et åbent vindue og se på naturen. Høre fuglene kvidre, føle solen på sin hud og holde en elsket mand i sine arme? Det er fredeligt og trygt at føle hans arme om mine og føle ham så nær og bare tie sammen. Det kan ikke være forkert."

Den nærhed, hun omtaler her, kan hun næppe have opnået med en virkelig partner. Selv om Peter og Anne følte sig meget tiltrukket af hinanden, var de begge alt for sky til andet end at holde hinanden i hånden. At se på naturen sammen gennem et åbent vindue har de naturligvis heller ikke oplevet sammen. Af gode grunde. Men man havde lov til at drømme.

Sidste optegnelse i dagbogen er dateret tirsdag den 1. august 1944. Kort tid efter blev døren til gemmestedet sparket ind og alle arresteret. Sammen med søsteren Margot blev Anne transporteret til Bergen Belsen, hvor hun - syg og forpint - døde et halvt år senere som et led i Hitlertysklands koldblodigt planlagte udryddelse af de europæiske jøder. De øvrige familiemedlemmer døde i den mest berygtede af alle kz-lejre, Auschwitz. Eneste overlevende var faderen Otto Frank, der senere fik at vide, at hans lille datters livløse krop var blevet smidt i en massegrav sammen med tusindvis af andre. Den lille knop blev aldrig til en blomst.

Allersidste notat er skrevet den 1. august 1944 og afspejler Annes frygt for, at dagbogen, hvis nogen nogensinde skulle komme til at læse den, ikke ville blive taget alvorligt, fordi man fandt, at den var skrevet for sentimentalt. Men hun bekymrede sig forgæves. Dens alvor er ikke til at tage fejl af. Den er skrevet som forlæg for en bog, Anne havde håbet på at skrive, efter krigen var slut. Men skæbnen ville noget andet.

Nazismens spejlbillede

Det projekt, hun ikke lykkedes med at fuldføre, havde to andre jødiske piger dog bedre held med. De var ikke ofre for den nazistiske umenneskelighed men for dens spejlbillede: kommunismen, der engang truede med at forvandle det meste af verden til et fængsel. Mens millioner af mennesker sultedes og pintes i Hitlers kz-lejre, udspillede de samme tragedier sig i Sovjetkommunismens iskolde gulag-lejre. Forholdene blev skildret af en anden jødisk pige Jevgenia Ginsburg, der ikke havde mulighed for at holde dagbog, men øvede sig i at huske navne og hændelser, så hun senere kunne sammenfatte dem i en bog. Det blev Min tunge Vandring, hvor hun giver en rystende skildring af det ilderygtede Kolymalejr, hvor tre millioner mennesker omkom af sult, kulde og umenneskeligt hårdt arbejde. Ikke fordi de var biologiske undermennesker, som nazisterne hævdede, at jøder og sigøjnere var det, men som et led i en massiv udrenselse af "politisk suspekte" elementer. For Stalin og Lenin var der imidlertid politisk suspekte mennesker overalt. Og bag om det politiske lurede ofte en antisemitisme, der ikke gav nazisternes noget efter i primitivitet.

Forvist til Sibirien

Fænomenet er rystende beskrevet af anden jødisk forfatterpige, Ida Nudel, der blev forvist til Sibirien i fire år, blot fordi hun havde ansøgt om at måtte emigrere til Israel. I En Hånd i Mørke fortæller hun, hvordan KGB permanent udspionerede og forfulgte hende..

Det var i 80'ernes Sovjetunionen, og tingene i vore dages Rusland ser knap nok bedre ud. Antisemitisme har fået en halvofficiel godkendelsesstempel af det russiske kommunistparti, og et parlamentsmedlem som general Masjakov taler åbenlyst om det "jødiske rak, der skal smides ud af Rusland". Desværre har de færreste russere ønsket at tage stilling til disse udtalelser, endsige at tage afstand fra dem, og her i Vesten er de heller ikke blevet nævnt ret meget. Det er synd og skam, for viden skal der til, hvis andre mennesker skal undgå den samme skæbne, der blev så rystende beskrevet af Jevgenia Ginsburg, Ida Nudel og Anne Frank.

De er pudsigt nok alle tre født omkring samtidigt og har alle tre det tilfælles, at de gennemgik umenneskelige strabadser påført dem af et umenneskeligt system.

Ida og Jevgenia overlevede, men den spinkle lille Anne bukkede under. Alligevel er det blevet hendes spontane notater, verden har taget til sig, ikke de to andre pigers erindringsværker, der absolut ikke savner dramatik og menneskelig interesse. Så hvad er så det specielle ved den lille pige fra Amsterdam? Bertel Haarder har en forklaring.

"Historien om Anne Frank er historien om det enkelte lille ubeskyttede menneske," skrev han i forordet til en af de danske udgaver. "Hendes skæbne, får mening ved, at den får lov at brænde sig ind i nuværende og kommende generationers bevidsthed. Vi skal vide, at sådan kan mennesker finde på at handle mod hinanden, hvis vi ikke passer på."

Det er med andre ord en bog, man bliver bevæget af, og som man kommer til at lære noget vigtigt af. Og hvis den også har bidraget til at gøre menneskene klogere og mindre onskabsfulde over for hinanden, har stakkels Anne Frank ikke lidt forgæves.

Leon Nikulin er forfatter og dr.phil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Normalt er det holocaust relativisterne der sammenligner nazisternes dødslejre og Gulag; men Leon Nikulin holder sig skam heller ikke tilbage, når det gælder bagvaskelse af Lenin og svinsk nedrakning af sovjet kommunismen. Leon Nikulin fortæller levende om rædslerne i Kolymalejeren og siger han så: ”for Lenin og Stalin var der suspekte mennesker overalt (som skulle direkte i lejrene). Han overser dog den bagatel at Lenin døde i 1924 og Kolymalejeren blev oprettet1932 under Stalin. Stalin led af patologisk paranoia og omfanget, af forfølgelserne og udrensningerne, af anderledes tænkende, skal ses i lyset af denne kendsgerning. Det kunne have fundet sted, under et hvilken som helst system: kommunistisk eller kapitalistisk! Det er imidlertid gået Leon Nikulin næse forbi idet han absolut vil se antisemitisme bag de politiske deportationer. Jeg tror godt at Leon Nikulin ved at Lenin bekæmpede antisemitismen med alle midler gennem hele sit liv. Lenins farmor var selv jøde. Jovel er der antisemitisme i Rusland i dag men den kommer ikke fra kommunisterne sådan som Nikulin så gerne vil have, men fra kirken – som altid!
Leon Nikulin hævder ondskabsfuld at kommunismen er nazismens spejlbillede, og dermed bryder han med den europæiske konsensus om nazismen som vores fælles fjende og som det absolutte onde. Virkeligheden er bare, at nazismen var en reaktion på kommunismen, hvor klassekampen blev udskiftet med fremstillingen om kampen mellem arier og jøder. Herved lykkedes det nazismen at bordtage fokus fra et virkeligt socialt antagonistisk forhold til et kontureret.
PS: Og glem så ikke, at det var den røde hær der befriede Auswitz. Herom kan Nikulin passende læse i ”Masja´s Dagbog” af Masja Rolnikaite.

Bertel Haarder har en forklaring.

"Historien om Anne Frank er historien om det enkelte lille ubeskyttede menneske," skrev han i forordet til en af de danske udgaver. "Hendes skæbne, får mening ved, at den får lov at brænde sig ind i nuværende og kommende generationers bevidsthed. Vi skal vide, at sådan kan mennesker finde på at handle mod hinanden, hvis vi ikke passer på."

---------------

Det kommer jo næppe ud af: Den blå luft.

Sådan kan mennesker især "finde på" at handle imod hinanden i samfund hvis økonomiske struktur bygger på alles kamp imod alle - og ikke bygger på fælleseje og samarbejde - så udover bare:"at passe på at det ikke sker igen" burde man måske ændre på visse økonomiske strukturer.

Henning Ristinge

Oreskov vrøvler her. Jeg er enig i at man bør skelne mellem Lenin og Stalin, men det friholder ikke Lenin (og Trotsky og de øvrige) for forbrydelser mod både menneskeheden og socialismen.

Hvad 'kommunismen' angår så var der ikke kommunisme i Sovjet. Her kunne Oreskov gøre sig selv en stor tjeneste ved at sætte sig selv ind i ideologien bag ved at læse lidt Marx og Lenin og sætte sig generelt lidt ind i hvad det er han taler om. End ikke systemet selv påstod at det var 'kommuniastisk' endnu - socialistisk var det sgu heller ikke, men det er en anden sag. Det var et system afsporet af et facist lignende partidiktatur som Lenin var hovedarkitekten bag og hvis egen indre logik nu burde have lært Oreskov og hans fæller - nødvendigvis vil fører til en Stalin, Mao, eller en Pol Pot eller en elsket lille Kim eller andre lignende afskyeligheder med hvad der af følger af rædsler.

Der er i øvrigt ikke skygge af grund til ikke at sætte lighedstegn mellem regimet i Sovjet og regimet i Nazi-tyskland - end ikke Stalin selv fandt at der var synderlig forskel, alt tyder på at han reelt havde venlige føleser for føren og trode på den pagt de indgik

Nils Brakchi

Claus Oreskov...

Så længe det totalitære leninistiske samfund ikke er indført herhjemme, må du nok finde dig i lejlighedsvis bagvaskelse af dit forbillede .

Lenin siger det jo så klart : "Det er sandt at friheden er værdifuld; så værdifuld at den må rationeres nøje"

Men ok - indrømmet ; Stalin kan da få Lenin til at ligne Anker Jørgensen....

Henning Ristinge

Venstreorienterede mennesker burde lærer af dette her at tåbelig idealistisk afgudsdyrkelse og indskrænkninger af demokrati og manglende respekt for politiske modstandres rettigheder er vejen til et helvede som ikke adskiller sig en tøddel fra det bl.a. Hitler kunne udtænke - tværtimod misbruget af godtroende tåber og nyttige idioter (af samme type som Oreskov selv) gjorde det muligt at pakker årtiers overgreb ind i rosenrødt og velparfymeret nonsens. Det er det vi på venstrefløjen burde have lært og evner vi ikke at lære det fortjener vi ikke respekt.

Henning Ristinge

Lenin kan allerhøjst ses som en velmenene fanatiker af den allerfarligste slags. Hans eneste 'undskyldning' var at hans regime ikke havde fortilfælde hvorfor han ikke helt kunne overskue konsekvenserne af den ene vanvittige beslutning efter den anden - startende med lukningen af dumaen - men andre maxister så det - læs f.eks. Rose Luxemburg's skarpe kritik af Lenin - hun forudså rent faktisk i 1918 at Stalinisme ville blive enden på det

Henning Ristinge

Leon Nikulin har således ret deri at alle erfaringer fra det tyvende århundrede viser at Stalin-typer var den logiske konsekvens af Lenin og Trotskys og de øvrige bolsjevikkers store politiske fejltagelser i perioden 1917 til 1921 - samt den naturlige konsekvens af dele af den vestlige venstrefløjs beklagelige pakken sig selv ind i antidemokratiske og ideologiske tåger

@Henning Ristinge

Som om al den elendighed ikke var slemt nok - men jeg har endda en fornemmelse af at Stalinister i smug har virkliggjort det klasseløse samfund - overalt ude i det genspejlede.

Hvilket vil sige at vi alle er på skideren - undtagen de med DKP-partibogen i orden.

Claus Oreskov

@Kim Gram- tak fordi du går et spadestik dybere!
Til Henning Ristinge & Nils Brakchi så er der flere af jeres påstande der ikke stemmer. At Lenin på nogen måde skulle være medvirkende til folkemord, er så absurd at en gris må græde snot. Gider ikke kommentere dette yderligere; men kan henvise til en ret ny (og sober) Lenin biografi som tegner et andet og nuancerede billede af Lenin. Se: Christopher Read:”Lenin”. Routledge 2005.
Henning Ristinge vil gerne have, at jeg sætter mig mere ind marxismens ideologi og sovjets historie. Jeg kan i den forbindelse oplyse at jeg har været i Sovjetunionen så tidligt som 1962. Dog var der kun tale om et kort besøg og jeg bygger ikke mine anskuelser om Sovjetunionen på disse få iagttagelser. Derimod bygger jeg mine anskuelser på mødet med hundredvis af russere som levede i sovjet tiden og som jeg har mødt og arbejdes sammen med de sidste 12år i Rusland. Da jeg også er social antropolog har jeg benyttet denne enestående mulighed for at få noget at vide om livet således som det formede sig i Sovjetunionen. Det folk fortæller ligner på ingen måde det skræk skræksenarie som Henning Ristinge & Nils Brakchi opruller. Det ligner i det hele taget ikke det billede vi i vesten har om Sovjetunionen. Grunden hertil er 2. ting: Den kolde krigs propaganda og løgne og kapitalisternes dito. Alt det forstår jeg så udmærket, men hvad jeg ikke forstå er at seriøse historikere ikke er mere interesserede i at komme ind bag løgnen. Hvad angår Sovjetunionens historie vil jeg anbefale alle, kun at læse hvad der er publicerede i Sovjetunionen. Bevares også det er manipulerede, men ikke så massivt og grundigt, som det der udsendes i vesten.
Ak ja Henning Ristinge havde Rose Luxemburg lyttet til Lenin, og bevæbnet arbejderne så var hun aldrig blevet myrdet og 2. verdenskrig & Auswitz havde aldrig fundet sted, og Leon Nikulin ville ikke have skrevet sin artikel.
Det som mennesker som Henning Ristinge & Nils Brakchi ikke forstår er, at kommunismen er svaret for millioner af udbyttede og nedtrådte mennesker jorden over. Det var det i 1917 og det er det samme i dag. Se på Bolivia – hvor de fattige indianer har taget den kommunistiske ideologi til sig!

@Claus Oreskov

"@Kim Gram- tak fordi du går et spadestik dybere!"

------------

Det er vel bare noget med en anelse om at mange historikere og journalister, måske forsømmer at tage Lenin's genspejlingsteori - og anden naturvidenskablig erkendelse, med i deres betragtninger over de og de indgående oplysningers pålidelighed.

Bo Jørgensen

Den forbenede og fanatiske kommunist Claus Oreskov´s udtalelser må ikke stå uimodsagt.

Oreskov hævder: ” At Lenin på nogen måde skulle være medvirkende til folkemord, er så absurd at en gris må græde snot”.

Den kyniske Lenin og hans bolsjevikker iværksatte terroren. De indledte en nådesløs terror mod politisk, ideologiske modstandere og en modstræbende befolkning og satte sig for at knuse enhver opposition og modstand. Denne terror udviklede sig til egentligt folkedrab, bl.a. udslettelsen af kosakkerne i begyndelsen af 1920´erne.

Stalin videreførte Lenin´s folkedrab, bl.a. gennem ”afkulakiseringen” i begyndelsen af 1930´erne. Under Stalin´s ledelse iværksatte Sovjetunionen en systematisk repression og gjorde terroren til sin regeringsform. Regimets forbrydelser mod menneskeheden overgås kun statistisk set af formand Mao. Det onde, sovjettiske system myrdede millioner af uskyldige, medmindre det er kriminelt at være kulak (landmand), kristen, adelig, tilhøre borgerskabet, være anderledes tænkende etc.

Oreskov henfalder så til et gennemskueligt trick for at understøtte hans argumentation: ”Jeg har boet i Rusland, og folk siger, at det ikke var så slemt” (min forkortelse). Udover at Oreskov´s tolkninger af den russiske folkesjæl afspejler ren ønsketænkning, kan jeg oplyse, at jeg har boet og arbejdet som virksomhedsleder og rådgiver i Ukraine gennem 6 år og har i den egenskab haft stor berøring med ukrainere og russere lige fra medarbejdere, venner, samarbejdspartnere og personer på forvaltningsmæssige og politiske positioner. Her har jeg – efter at være kommet ind på livet af dem – fået en helt anden version af Oreskov´s ”Jehovas Vidners glansbillede”. De fleste familier kan således bl.a. berette om en farfar, morfar eller andet familiemedlem, som forsvandt i Gulag, og de har aldrig hørt om deres videre skæbne.

Oreskov fortsætter sine groteske udtalelser: (1) ”Hvad angår Sovjetunionens historie vil jeg anbefale alle, kun at læse hvad der er publicerede i Sovjetunionen”. (2) ”Kommunismen er svaret for millioner af udbyttede og nedtrådte mennesker jorden over”.

Oreskov´s ekstreme fanatisme og kompromitterede forhold til virkeligheden tangerer en personlighedsforstyrrelse, og han bør opsøge lægehjælp.

Claus Oreskov

Jeg ved ikke hvad det er for en ”modstræbende befolkning” Lenin skulle have bekæmpet. Du skal ikke overse, at Sovjetunionen ( som er det 20 århundrede industrielle mirakel) blev opbygget på begejstring. Millioner og atter millioner af menneskers begejstring for en ide – iden om det nye samfund. Din beskrivelse af almindelige russers negative erfaringer med kommunismen stemmer ikke overens med den kendsgerning, at Stalin for nylig af millioner af mennesker, blev kåret til den populæreste historiske person nogensinde.
PS: Jeg ved ikke hvorfra du har at jeg skulle være kommunist. Jeg er skam et respektabelt medlem at socialdemokratiet – ligesom mine forbilleder var det indtil 1917.

Bo Jørgensen

Med "den modstræbende befolkning” tænker jeg bl.a. på små landbrugere, som fik deres ejendom konfiskeret af bolsjevikkerne. Når de protesterede og modsatte sig dette tyveri,blev de enten likvideret på stedet, fordrevet eller deporteret til Gulag.

Den begejstring, du henviser til, kunne man følge, når Gulag-fangerne syngende, begejstrede og med en smittende glæde drog af sted på tungt arbejde i 40 graders frost for at opbygge Sovjetunionen.

Claus Oreskov. Jeg er bekymret for dig. Noget er gået helt galt i dit lille hoved. Jeg beder dig - hør på mit råd m.h.t. lægehjælp.

Kildernes korrekthed antaget - så lige midt i blandt -
en lidt "kynisk" påpegning:

"De måtte ikke eje bil eller cykler, de måtte kun købe ind mellem 15 og 17 om eftermiddagen, de måtte ikke færdes på gaden eller sidde i haven efter klokken 20.00, ikke gå i teatret eller biografen, og de måtte ikke dyrke sport."
----

For den kapitalistiske del af hollandske jøder's vedkommende har det næppe ( i sig selv ) gjort nogen forskel mht. deres muligheder for at kunne kapitalisere,

MEN mht. de hollandske jøder der faktisk bidrog positivt til den hollandske økonomi -
måtte ovenævnte tiltag ( alt andet lige ) føre til et fald i deres bidrag, altså ( alt andet lige ):
Et fald i hvor meget nazierne ku' trække ud af hollands økonomi til deres krigsmaskine
( Naziernes store dulighed udi evnen: At skyde sig selv foden - her atter påvist ).

Claus Oreskov

@Bo Jørgensen. Sovjetunionen blev bygget på en bølge af begejstring – ingen tvivl om det! Se f.eks:
M.Iljin R.Broby – Johansen: ” Det Russiske System”. Gyldendal 1945.
Joseph Novak: ”Fremtiden er vores Kammerat”. Fremads Fokusbøger 1964.
Stephen Kotkin: ” Magnetic Mountain – Stalinismen as a Civilization”. University of California Press 1997.
Stephen F. Cohen: “Rethinking the Sovjet Experience”. Oxford University Press 1986.

Du kunne også blive klog på det Post- Sovjetiske samfund ved at læse:
Vladislava Vladimirova: ”Just Labor – Labor Ethic in a Post-Sovjet Reindeer Herding Community”. Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala Studies in Cultural Antropology no 40. Uppsala Universitet 2006.

Denne fremragende bulgarske forsker dokumentere overbevisende om sovkhos mentaliteten som har overlevet opløsningen af Sovjetunionen. Almindelige russere tænker ud fra denne mentalitet og handler derefter. Som eksempel på en udefra kommende der har en anden opfattelse, og vil indføre privat drift spiller jeg selv en ikke lille rolle i denne afhandling. Ligesom du troede jeg på mange at løgnene om Sovjet, og de ligeså mange løgne om liberalismens velsignelser. Tiden og det russiske folk lærte mig at revidere mine opfattelser, og denne dygtige forsker giver jeg fuldstændig ret!
Du kan da heller ikke have undgået at se den elendighed de nye tider har bragt med sig! Den økonomiske omstilling kostede rundt regnet 8. millioner menneskeliv (Se: Hans Aage:”Revolutionen Fjernsynet og Arbejderbevægelsen”. Arbejder Historie No.2. 2007.) Jeg har besøgt hele byer hvor arbejdsløsheden er 100%, som før Perestrojka var blomsterne industrier, hvor folk stod skrevet op til i årevis for at blive ansat. I dag er der ingen der vil bo der!

Medens jeg skriver brager musikken ud af højtalerne. Jeg hører selvfølgelig Shostakovichs Symfoni nr.12 – hyldesten til 1917, og vores alle sammes Lenin. Det er stor musik – men det var jo også en stor mand! Bagefter skal jeg nyde lyden af rigtige russiske Gulag sange ( kan høres på: http://www.myspace.com/gulagtunes). Så skal jeg drikke ledt vodka (Glavspirttrest – det grønne mærke/Se: http://www.macy.dk/default.asp?Mode=ActualProduct&CategoryId=12&ProductI...) og så vil jeg læse Vladimir Majakovskijs hyldest digt til revolutionen: ”150.000.000” & selvfølgelig digtet ”Vladimir Iljitsj Lenin”. Det bliver en dejlig ubekymret aften.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Jeg behøver vel kun at sige krigskommunisme, så er der vist ingen tvivl om, at den kære Lenin, i Claus Oreskovs optik, har og vil altid have BLOD på hænderne.

@Bo Jørgensen

”Kommunismens glansbillede”

Tjae - mennesket opgir' jo kun yderst nødigt sine kæreste drømme, men nu må det da snart være
gået op for hver og alle: At det ikke KAN lade sig gøre: At lave et trinløst gear.

Chris David Bonde Henriksen

Jeg har engang fået fortalt at Stalin blev hjulpet ud af denne tilværelse, lige inden han ville have iværksat en pogrom. Kan nogen bekræfte dette?

Den totale spindoktorkrig

På trods af at positivismen jo har store fejl og mangler - så lige noget alment om debatten her inde på Information:

Er der nogen der har ku' finde nogle rimeligt sikre protokolsætninger herinde - fornyligt ?

DER må da komme flere og flere og bedre og bedre protokolsætninger - især herinde.

@Chris Henriksen

"Jeg har engang fået fortalt at Stalin blev hjulpet ud af denne tilværelse, lige inden han ville have iværksat en pogrom. Kan nogen bekræfte dette?"
------------------
Jeg kan ikke bekræfte hvorvidt du har fået noget sådant fortalt.

Christian Olesen

Det er da virkelig ironisk at netop Bertel Haarder har skrevet forord til bogen.
Han sidder i en regering som ikke holder sig tilbage for at sidde udelukkende takket være DF som jo ikke adskiller sig meget fra diverse fascistiske partier rundt omkring.

Henning Ristinge

Jeg ved ikke af Oreskov at jeg skulle have påstået at Lenin var skyldig i folkemord, det ved jeg ikke hvor du har fra. Jeg sagde at han var skyldig i forbrydelser mod socialismen såvel som mod menneskeheden og det skal jeg meget gerne uddybe. Lenin tog en lang række beslutninger som smadrede enhver mulighed for demokrati og han satte tjekkaen på alle politiske modstandere. Vi har således fængslinger og mord på også andre venstreorienterede samt anarkister og socialdemokrater (mensjevikker – som i virkeligheden var mere SF’ere end socialdemokrater). Politiske modstandere af enhver politisk afskygning blev drevet i landflygtighed og adskillige blev myrdet under den såkaldte ’røde terror’. Nedskydningen af Zaren og alle hans børn kan heller ikke undskyldes, slet ikke da man også myrder børn og tjenere. Det kan snarer ses som symbolet på den hensynsløshed som for evigt vil mærke Lenins styre. Noget af dette kan undskyldes, Zaren selv ikke mindst, med omstændighederne, borgerkrigen og at man havde ryggen oppe imod muren.

Men den største forbrydelse var den der banede vejen for Stalin, og derefter mordet på alle ledende bolsjevikker selv (hvad de i en vis forstand selv havde lagt op til) nemlig den systematiske fjernelse af enhver form for ytringsfrihed og demokrati, herunder også de tidligere sovjetter.

Først indkaldte man til en grundlovgivende forsamling, men da denne ikke gav bolsjevikkerne absolut flertal, opløste man den uden videre. Det var den handling der fremkaldte Luxemburgs fordømmelse.

Enten accepterer man demokrati eller også gør man ikke.

Herefter forbød man alle andre partier og fjernede reelt al magt fra sovjetterne, og det efter at man på hyklerisk vis havde fremført paroler om ’al magt til sovjetterne’. Men heller ikke sovjettisk (altså råds-) demokrati var acceptabelt for Lenin, hvis det ikke garanterede bolsjevikkerne og deres centralkomite uindskrænket magt. Det var derfor også naturlig konsekvens af samme mangel på respekt for – ikke mindst andre venstreorienterede - kritikere der var grunden til at man nødvendigvis måtte angribe slagte hele besætningen på Kronstadt flådebasen. Dette var og er stadig en forbrydelse mod menneskeheden og de mange folkeslag i området, og det var også en forbrydelse mod socialismen såvel som led i en systematisk grov revision og omgåelse af grundlæggende marxke ideer.

Der er intet at hente i Lenin tidleigere år som leder. Han var en leder der formidlede en omvæltning, for bagefter at smadre alt og bane vejen for Stalins absolutisme. Han ligge i historiens papirkurv sammen med Trotskij – de var begavede folk, de skrev af og til ting som stadig kan læses med udbytte, men som ledere af en nation var de en katastrofe og de blev begge forbrydere i forløbet.

Bo Jørgensen

Der er ingen grund til at forsøge sig med en dialog med Oreskov. Hans fascination af kommunismen, som kendetegner andre individers fascination af totalitære systemer, skyldes en ubevidst modvilje og frygt for at skulle administrere sit liv i frihed og pluralisme. Oreskov er forblindet og forblændet - en afgudsdyrker, som ikke formår at gennemleve smerten ved at skulle se sin livsløgn i øjnene. Derfor er han også resistent over for den overvældende dokumentation om Sovjetunionens forbrydelser mod menneskeheden, der blev gjort tilgængelig i Sovjetunionens arkiver efter murens fald.

Hvad der måske ville være mere interessant at drøfte er, om Oreskov og andre afgudsdyrkere har et indirekte ansvar for omfanget af den praktiserede kommunismes forbrydelser. Kan det tænkes, at en kritikløs vestlig opinions lovsyngelse af de kommunistiske diktaturer har virket blåstemplende?

Iøvrigt kan jeg også stærkt anbefale Alexander Solsjenitsyn´s værk "Gulag Øhavet".

Henning Ristinge

Hvafor en ’kommunisme’ Oreskov? Jeg forstår at du er en af de der naive gamle DKPere der bare ikke rigtig er landet efter besøget og synet af de der Pontjemkin kulisser man gav dig lov til at studere. Man burde have givet dig lov til at studere antropologi i GULAG i et par år. Øhavet eksisterede i bedste velgående helt op i 1980erne, der ville du ha kunnet lære meget om den ’Sovjetiske virkelighed’.

Det er sgu sørgeligt at du endnu ikke er vågnet op. Men jeg kan betro dig at der ikke er skygge af håb for din ’kommunismes’ fremtid. Den har ikke længere nogen tracktion blandt de yngre generationer af venstreorienterede, det er i dag indlysende for de fleste at Lenin såvel som Trotsky og alle de øvrige der udgjorde bolsjevikkernes centralkomite i Oktober 1917 (og som i øvrigt stort set allesammen myrdedes af deres eget frankenstein-uhyre Stalin) var og vil for evigt forblive en rædselsfuld blindgyde.

Henning Ristinge

Jo Chris der er mange tegn på at Stalin var ved at planlægge en ny periode med udrensninger da han døde. Det er også rigtigt at han var ved at igansætte noget der ligner en progrom - det den såkaldte udrensning af læge-sammensværgelsen, lægefaget var domineret af folk af jødisk afstamning herunder Stalins egen livlæge som arresteredes lige før Stalins død. Overgreb på jøde havde længe været igang, det forhold at flere af Stalins bolsjevikkiske konkurenter var af jødisk afstamning (Ziniviv, Kamanev Trotsky etc) blev bestemt anvendt imod dem, så var der senere udrensningen af 'kosmopoliter' et dækord for jøder. progromer var jævnlige under Stalin og de var og er stadig altid gode i den del af verden, når man skal have svinehunden og nationalismen til at arbejde for sig.

læs

Ro'i, Yaacov, Jews and Jewish Life in Russia and the Soviet Union, Routledge, 1995,

Det er også muligt at han blev hjulpet af med livet, men det er mere usikkert

(Hr Gram bør ved lejlighed studere perioden omkring Stalins død)

Henning Ristinge

At du fortæller at du er socialdemokrat Oreskov gør det ved gud ikke bedre - iøvrigt besynderlig tale al den stund at socialdemokrater (mensjevikker - bolsjevikker var nemlig også socialdemokrater indtil de stiftede deres eget parti i 1919) var et forfulgt folkefærd under Lenins tid ved magten

Claus Oreskov

@Poul-Erik Andersen.
Desværre er jeg ikke i stand til at dele din fascination, af antisemitten Solsjenitsyn. Ville det ikke være det samme, som at svine Anne Franks minde lidt for meget til?

Claus Oreskov

@Chris Henriksen.Der hersker en del uklarhed omkring Stalins død, og det giver rum for myter og rygter. Stalins datter Svetlana ( som stædig er i live) fortæller i sine erindringer om den meget forvirring og mystiske begivenheder omkring farens død (læs: Svetlana Allilujeva: ” Erendringer”). Hvis Stalin blev myrdet er de fleste enige om, at Krustjov og/ eller Beria på en eller anden måde var indblandet. Krustjovs beskrivelse (i sin selvbiografi) af den handlingslammelse der greb alle ved Stalins død, virker meget overbevisende på mig, og det taler imod den antagelse at Stalin blev myrdet (af nogen i parti toppen).
Vil du vide mere skal du læse: Kevin McDermott: ”Stalin – Revolutionary in an Era of War”. Palgrave 2006. Det er den bedste biografi om Stalin der er kommet i mange år, skrevet af en dygtig, up-to-date og fordomsfri historikere.
Problemet med de mange indlæg i denne debat er jo, at de kommer fra meget velmenende folk, som bare ikke er opdaterede. Det mærkes tydeligt i videns horisont, og så i deres koldkrigs retorik. Skulle jeg pege på ældre litteratur om Stalin – er der intet der overgå Isaac Deutscher: ”Stalin En Politisk Biografi”. Berlingske Forlag 1949.
Det er en moppedreng på 525 sider. Spændende som en krimi (& her giver jeg så de sorte lejesvende en kærkommen mulighed for en sarkastisk bemærkning) og guf for enhver historie interesserede. Fordi Deutscher forstå af få de sociale, politiske, etniske og geografiske miljøer med!

Henning Ristinge

Jeg kan forsikre Oreskov at jeg er et up-to date hvad dette stuff angår - og jeg er på ingen måde koldkriger - og har aldrig været det - jeg er derimod forankret i venstrefløjen og har alle dage været det og det er efterhånden et par årtier nu og det var altid til venstre for socialdemokratiet.

Men det afgørende ord her Oreskov - er demokrati og retten til at tænke andeledes - noget der burde være barnemad for enhver rigtig socialdemokrat - det var her den forbryderiske fejltagelse lå - og den blev i flere tilfælde skæbnesvanger for de implicerede selv - hvad man blandt andet kan læse i Maria Joffes erindringer One Long Night

endnu en bolsjevik med jødisk baggrund forresten man kan møde hende her omend hun ikke her påpeger fejlene - men hun var der - og gjorde deefter turen til helvedes forgård

http://www.youtube.com/watch?v=IRO-1Nx100g

Henning Ristinge

Der er ingen mennesker på jorden der er farligere end fanatiske idealister som skæbnen i sin uforstand giver den totale magt

Claus Oreskov

@Henning Ristinge; Nils Brakchi; Bo Jørgensen; Thomas Ole Brask Jørgensen; Troels Siegthorwyn og alle i andre Sorte Lejesvende. Tak for en munter debat. Det har været meget underholdende at drille jer. Men spøg til side – jeg gennemløb lige hele debatten for at se med hvilken grund man kalder mig for (og jeg citere fra jeres egne indlæg): vrøvler; fortaler fra et totalitære leninistiske samfund; agitere for tåbelig idealistisk afgudsdyrkelse og indskrænkninger af demokrati og manglende respekt for politiske modstandres rettigheder; forbenede og fanatiske kommunist Claus Oreskov; bruger gennemskueligt trick; så er min: tolkninger af den russiske folkesjæl ren ønsketænkning; mine udtalelser er groteske; jeg besidder en ekstreme fanatisme og kompromitterede forhold til virkeligheden tangerer en personlighedsforstyrrelse og endelig bør jeg søge lægehjælp; noget er gået galt i mit lille hoved; Så har jeg nået en alder hvor jeg kun har kort tid tilbage (modsat Troels Siegthorwyn – der tror han er for god til at dø); jeg er fascinerede at kommunismen, en naive gamle DKPere osv osv..
Og hvad er det så som fremkaldte denne lokumspand af superlativer? Jo 3ting.
For det første påpegede jeg den store uklarhed omkring historiske kendsgerninger der knytter sig til Sovjetunionen. Og p.g.a. denne uklarhed syndes jeg at man skulle lytte til de mennesker der ren faktisk levede i sovjet tiden. Men egen erfaring siger mig at vestens billede af Sovjetunionen på ingen måde deles af de tidligere sovjetborgere. For 2. år siden kårede 2. millioner læsere af Pravde, Stalin til den populæreste historiske person nogensinde. Jeg ved godt at der er svært at forstå, men jeg deltog altså ikke i denne afstemning. Det jeg her har fremført omkring historisk forskning og Sovjetunionen, ville jeg også fremhæve for et hvilken som helst andet land eller periode. Det jeg forlanger i en historisk udredning, er troværdighed og redelighed – gør det mig til en forbenede kommunist der skal spærres inde? Så altså for en anden gang skyld – husk lige, at fordi man er interesseret i marinebiologi, er man nødvendigvis ikke en rødspætte!
For det andet hævede jeg at kommunismen på ingen måde er et spejlbillede af fascismen. Her er jeg fuldstændig enig med den tjekkiske filosof Slavoj Zizek, der mener at en sådan forestilling er både absurd og historie forvridende. Faktisk advarer Zizek indtrængende om at man opretholder en total adskillelse af de 2. fortællinger, den nazistiske og den kommunistiske. Gør man ikke det falder man i nazifælden (Se: http://www.lrb.co.uk/v27/n06/zize01_.html) og svigter den hidtil europæiske konsensus, omkring modstanden imod nazismen.
For det 3.je gad jeg ikke kommentere Lenins påståede forbrydelser (simpelthen fordi disse påstande er så ugennemtænkte og nærmest for gennemskuelige) men der er vel ingen vej uden om.
Hvorfor man forlanger, af Lenin og hans regering, at de under ingen omstændigheder måtte fortage, arrestationer og henrettelser i under en borgerkrig og krig forstå jeg ikke!
Lenin kom til magten under den 1. verdenskrig hvor de kapitalistiske nationer slægtede hinanden i et sand voldsorgie om markedsandele og kam om kolonierne. Det var den globale situation hvorunder man skulle opbygge en et nyt samfund. Så kom borgerkrigen hvor de hvides 5. kolloner hærgede over hele landet ( de hvide benyttede f.eks. lejligheden til at lave jødepogromer i Galisien hvor man myrede over 100000 jøder – disse massakre blev bl.a. bevidnet af den social revolutionære etnograf S.Ansky ( forfatteren til det berømte jiddiske skuespil: ”Dybbuk”). Mange steder herskede vild anarki med plyndringer, dræb og alskens ugerninger. At staten ikke skulle gribe ind imod dette forstår jeg ikke. Hertil kom at Japan, England, USA og Frankrig invaderede Rusland og trådte i forbindelse med reaktionære grupper som de forsynede med våben. Hvad tror I oprigtigt, at ethvert andet regime ( kommunistisk eller kapitalistisk) ville have gjort for, at forsvare landet og befolkningen? Der har I Lenins krigs kommunisme som i er så rædde for!
PS: Som kilde til nytænkning på området kan jeg stærkt anbefale at man læser:
Slavoj Zizek: ” Revolution at The Gates – Zizek on Lenin The 1917 Writings”. Verso, 2002.
Samt: Sebastian Budgen, Stathis Kouvelakis & Slavoj Zizek: “Lenin Reloaded – Toward a Politics of Truth”. Duke University Press 2007.

Henning Ristinge

Kan også anbefale Arnošt Kolmans The Blinded Generation - han var der også - og også han tog turen med til helvedes forgård - titlen på hans bog er essensen af hans konklusion - jeg nåede at møde og tale med ham selv

@Claus Oreskov

Facismen og kommunismen ER nøjagtigt det samme - HVIS man altså bare lige ser bort fra fra
forskellene ( Bla.a. den at: Det er jo ikke AL kommunisme der går ud på at kneppe med lig )

Bo Jørgensen

I forlængelse af de mange litteraturanbefalinger er følgende værk pligtlæsning:

"Kommunismens Sorte Bog"
Stéphane Courtois (redaktør), Nicolas Werth m.fl.
Høst & Søn

Dette videnskabelige værk dokumenterer kommunismen forbrydelser og konkluderer, at næsten 100 millioner døde som ofre for den praktiserede kommunisme.

Et forhold ved ved værket, som bør bemærkes, er, at nogle af forfatterne har på tidligere tidspunkter haft sympatier for kommunismen.

Henning Ristinge

Du fatter ikke agens kerne og det virkelige valg Oreskov - valget var altid et valg mellem demokrati eller diktatur - diktaturet ender altid samme sted og så er hensigten flintrende ligegyldig - Lenin og Trotsky valgte diktaturet - og de konfimerede dette i et blodbad i 1921 - på et tidspunkt hvor Sovjet - ikke længere havde ryggen mod muren. Der var ingen hvide da det skete.

Lederne i perioden 1917-24 var begavde idealister og filosoffer som var forblindede i ideen om den ultimative gode hensigt

- men det er ligegyldigt for vælger man diktaturet har det sin egen logik og konsekvens - den fører altid til fascisme - kun formen og indholdet varierer -

det er det vi kan lærer af begivenhederne i Rusland mellem 1917 og 1939 - intet andet

Henning Ristinge

Læren er enkel
Det er i sidste ende ikke hensigten - men midlerne der afgør udfaldet - og der er altid en Stalin gemt i kulisserne

Thomas Ole Brask Jørgensen

Claus Oreskov

Jeg er i sandhed stolt over, at blive kaldt en sort lejesvend af dig. Især når jeg er meget stærk tilhænger af et liberalt demokrati. Så tak for dine om muligt noget tragikomiske kommentarer!!

@Henninge Ristinge

Alt imens de førhen så populære møllearmbånd -
atter bliver mere og mere popoulære - til lyden af brun politiks nymusikalske toner - tilbragte jeg i går et par timer på stambodegaen - til den sædvanlige belæring om at : Det muslimerne der er skyld i alverdens ulykker - og at det selvfølgeligt er jøderne der står bag det altsammen.

Jeg måtte medgive at: Jødisk tankegang ER meget sær, men fik dog tilføjet at Karl Marx jo nok alligevel var inde på noget af det rigtige: Med fælleseje til produktionsmidlerne osv. - så Karl Marx er jo beviset på: Ingen regler uden undtagelser.

Men de andre drukmåse nede på bodegaen - stirrede bare meget vredt på mig og sagde: At HVIS man sku' pege på jøde der var undtagelsen - så var det altså en anden ( som vistnok os' var tre ).

@Henninge Ristinge

Ovennævnte lille dreng spurgte engang sin mor:

Mor, mor - hvor er fader Josef egentlig henne ?

Og hun måtte jo så fortælle ham at han var taget til Sovjetunionen for at virkliggøre kommunismen -
og nu var de kommet op i himmlen - allesammen.

Claus Oreskov

@Henning Ristinge. Det sympatiske ved Lenin var netop, af enkelte afvigere og særlinge ikke fik lov til, at sætte dagsordenen for de resterende millioner i samfundet. I Sovjetunionen var der ingen brug for nogen rindalisme. Jeg har læst Arnošt Kolman for mange år siden, og jo når fanden bliver gammel går han i kloster! Hvad mennesker som Kolman end har oplevet, og hvad de udleder af det, forandre bare ikke den virkelighed som millioner af andre lever i – og det giver ikke de 8. millioner der døde som konsekvens af jeltsins økonomiske sjok terapi, livet tilbage. Vi stå i den situation i dag, at det tidligere Sovjetunionen er ruinerede og udplyndret til sokkeholderne. Infrastrukturen er ikke kun brudt sammen, men er ikke eksisterende mange steder; maskinparken er ikke fornyet væsentligt de sidste 20 år. En lille gruppe oligarker har stjålet hvad der før var alles ejendom og pengene strømmer ud af landet. Økonomien holdes kun oppe at oppustede olie og gas eksport m.a.o. Rusland har i dag en typisk u- landsøkonomi. Råstofferne udvindes i Sibirien og andre steder og afskibes til forarbejdning i udlandet og dermed mistes mange arbejdspladser. Arbejdsløsheden er enorm og den dermed følgende sociale nedtur med druk, omsorgssvigt og kriminalitet. Udover de 8 millioner der omkom under struktur omlægningerne er omkring 600.000 mennesker evakuerede fra Sibirien og yderdistrikterne (et projekt som Rusland gennemfører sammen med verdensbanken). Det er de stærkeste sociale grupper der udvandre og lader de svageste tilbage i spøgelsesbyerne.
Er der noget underligt at de millioner af mennesker der i dag oplever denne elendighed, ser tilbage med positive øjne på en tid, med arbejde og bolig til alle. Hvor staten sørgede for den enkeltes velfærd, uddannelses muligheder og hvor der var fremtidsmuligheder for dine børn. Det er denne subjektive sandhed, om Sovjetunionen jeg syndes man som mindstemål burde forstå i vesten. Om der findes en historisk objektiv sandhed, uafhængig af den måde folk oplever historien på, aner jeg ikke, og det er heller ikke vigtigt. Vestens hadefulde og hævngerrige syn på Rusland og det tidligere Sovjetunionen kan man ikke forvente at russerne skal dele og det gør de heller ikke, lige meget hvad der så står i diverse bøger, om hvor forbandede de er, og hvor modbydelige – hvad fanden skal de bruge den slags til. Det giver altså ikke mad på bordet. Sovjetsamfundet udviklede nogle særegne værdier som de fleste delte, og disse værdier er stædig fremherskende, og de adskiller sig markant fra de værdier som vi har i vesten (Som påpeget af den bulgarske antropolog Vladislava Vladimirova i hendes bog ”Just Labor”). Vi kan blive ved med at grave os ned i diverse skyttegrave og pege finger af russerne, men fremmer det nogen forståelse. I stedet kunne man som udgangspunkt accepterer, at der er andre måder at forstå verden på end vores egen – er det for meget at forlange? Når jeg taler med bønner og fiskere og småbrugere i det nordlige Rusland, og Sibirien får jeg altid at vide at de elskede deres statsbrug! Rigtigt at mange modsatte sig kolektiveringen, men husk at de mennesker der i dag lever i Rusland aldrig havde kendt andet, da de pludselig blev tvungen til at antage markedsøkonomien. Nu var det omvendt og som rasende forsvarede de deres ”Statsbrug”. Hvilket mareridt det var, kan man bl.a. læse i Naomi Kleins bog ”Chokdoktrinen”.
Angående demokrati her som der, mener jeg som Hal Koch. Prøv og hør hvad han skriver i den lille bog ”Hvad er Demokrati” fra 1945. S.25-26. ”Det kan også udtrykkes på den måde, at Sovjetrusland politisk endnu ikke syndes at være nået frem til demokratiet. Til gengæld skal det ikke glemmes, at man derovre har sat ind på et andet punkt; man har først og fremmest været optaget af at skabe det økonomiske demokrati. På dette punkt har Vesteuropa endnu meget at lære”.
Og Bo Jørgensen – syndes du selv at der er noget overbevisende i at nogle overløbere bagtaler deres tidligere kammerater. Den slags kan alle komme med, der vil altid være en tidligere kristen, der er blevet muslim, eller en muslim der er blevet kommunist. Den slags kan fornuftige mennesker ikke bruge til en skid. ”Kommunismens Sorte Bog" som du omtaler fik en hård medfart i Frankrig, og blev fuldt op af sin modsætning ”Kolonialismens Sorte Bog” (om højrefløjens forbrydelser) redigerede af Marc Ferro. Den danske udgave har endda et forord af Per Stig Møller. Den er nu på udsalg så læs den og suppler så bagefter med Naomi Kleins bog ”Chokdoktrinen” som handler om kapitalismens ofre – de daglige ofre som hver dag året rundt bringes på grådighedens og pengenes alter. Egentlig syndet jeg det er absurd at slå hinanden i hoved med hvem som har slået flest ihjel – men hvis det endelig skal være så vil jeg slutte med et citat af samme Naoimi Klein:
” Neoliberalismen har millioner af liv på samvittigheden. Rent faktisk tror jeg, at man ville kunne regne sig frem til, at kapitalisme har ført til drab og døden for langt flere mennesker, end kommunismen har”.

Claus Oreskov

Og så kære venner ledt sovjetisk humor:

Stalin er død og kommet i helvede.
Kort efter banker det på himmerigets port. Sankt Peter lukker op. Udenfor står djævelen og siger:
”Stalin er kommet over til os. Jeg er den første politiske flygtning”.

Lenin er død. Vorherre vil kun lade ham komme i himmelen, såfremt han gennemgår en krestelig omskoling. Dette hverv overdrages til Sankt Peter.
Efter en uges forløb spørger Vorherre, hvordan det går med Lenins omskoling. ”Udmærkede kammerat Gud,” svarer Sankt Peter.

Henning Ristinge

Så du finder det sympatisk at man skiller sig af med afvigere i den gode sags tjeneste Oreskov. Velbekomme. I dette tilfælde var det ikke mindst hundrede af tusinder at radikale, socialdemokrater og Sf der fik valget mellem arbejdslejre og hastig død, eller landflygtighed

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter, men en indre og uafvændelig logik træder i kraft når man afskaffe enhver afvigelse, og laver et ét partidiktatur. Denne har i alle de tilfælde den er igangsat ført til det samme resultatat - despoti, massemord og ledere som Stalin, Mao Pol Pot etc etc - resultatat ville have været nøjagtig det samme, med nogle års forsinkelse. om mit eget gamle idol Trotsky havde vundet magtkampen. Det er nemlig ikke hensigten der tælle, systemet egen indre logik vil altid æde revolutionensn egen børn, og til sudst føre også til folkemord.

Henning Ristinge

I idealismens naivitet har man nemlig skabt et system - og et burekrati - der vil vedblive at finde stadig flere afvigere. Det er det det er der for og det er det nød til at gøre. Det er det der holder det i live og giver det magt. Det kan ikke gøre andet.

Og der er i et hvilket-som-helst politisk system ikke nogen ende på afvigerene. For mennesket eksisterer i kraft af modsætninger - i det øjeblik modsætningerne ophører at eksistere - ophører mennesket med at eksistere.

Det du lukker ud er derfor forfærdeligt, ja rystende naivt, og det viser at du ikke har lært ret meget i de årtier du har levet Oreskov

Henning Ristinge

*Frihed kun for regeringstilhængerne, kun for medlemmer af et parti selv om det er aldrig så mange er ingen frihed. Frihed er altid frihed for dem der tænker anderledes. Ikke på grund af nogen ''retfærdighedsfanatisme"', men fordi alt det levende, lægende og rensende, den politiske frihed kan give, er afhængig af denne væsentlige side og svigter når "friheden" bliver et privilegium'

Rosa Luxemburg

@Henning Ristinge

Måske burde du som historiker i stedet forsøge at kaste lys på de hidtil hemmeligholdte og skjulte, men enorme og væsentlige ødelægelser som det tredie rige påførte OS.

Bo Jørgensen

Under mit 6-årige ophold i Ukraine besøgte jeg sammen med en medarbejder en ny, potentiel samarbejdspartner i Ternopil, der ligger i den vestlige del af Ukraine (ikke at forveksle med Tjernoby, hvor atomkraftværkskatastrofen fandt sted).

Ternopil havde tidligere en stor jødisk minoritet, men som blev udslettet under den nazistiske besættelse. Besøget gav anledning til, at jeg og min medarbejder talte om det jødiske holocaust. På et tidspunkt udbryder min medarbejder:

”Men hvorfor tier Vesten om det ukrainske holocaust?”

Og jeg blev min medarbejder er svar skyldig.

I kølvandet på tvangskollektiviseringen af landbruget fulgte en indsamlingskampagne af landbrugsprodukter, som i perioden 1932-34 udviklede sig til en egentlig udbytning af landbefolkningen. Kampagnen kulminerede i, at landbefolkningen fik konfiskeret alle deres sparsomme midler.

Ved kynisk indførsel af indenrigspas, vejspærringer og vejkontroller (disse vejkontrolbygninger kan i øvrigt ses den dag i dag i det ukrainske landskab) begrænsede regimet de udsultede bondefamiliers flugt til byerne. Millioner af desperate bondefamilier blev herved overladt til hungersnød, mens regimet vendte det blinde øje til. Andele af konfiskeret korn blev i øvrigt solgt til Vesten for at skaffe hård valuta.

Alene i Ukraine skønnes dødsfaldene som følge af hungersnøden og heraf afledte følgesygdomme i perioden 1932-34 at udgøre 4 millioner borgere.

Men kun få interesserer sig for det ukrainske holocaust. Denne manglende interesse for det ukrainske holocaust og i mere bred forstand den begrænsede interesse for kommunismens forbrydelser afspejler sig også i, at forskningen i kommunismens forbrydelser er langt bagud i forhold til forskningen i de nazistiske forbrydelser.

Sider