Fejlskud på myte 1: Bettina Post lader forstå, at antallet af førtidspensionister er faldet fra 2005 til 2008, og derfor er det helt urimeligt at tale om, at alt for mange dømmes varigt ude af arbejdsmarkedet. Fakta er, at førtidspensionsreformen fra 2003 havde det klokkeklare sigte, at antallet af personer som blev tilkendt førtidspension skulle reduceres, og at personer på randen af arbejdsmarkedet i stedet skulle sluses ind i fleksjobordningen. Fleksjobordningen er vokset eksplosivt i omfang, så der i dag er mere end 50.000 personer i ordningen, og der er langt fra sket en tilsvarende reduktion i tilgangen til førtidspensionssystemet. Førtidspensionsreformen er en fiasko. Alt tegner til, at der næste år vil være 45.000 flere i førtidspensionssystemet og fleksjobordningen end forudsat, hvilket koster statskassen otte mia. kroner årligt.
Fejlskud på myte 2: Socialrådgivernes formand forsøger dernæst at forklare, at det ikke passer, at folk der kan arbejde tildeles førtidspension. Selv om det ikke står helt klart, må man gå ud fra, at hun mere præcist mener, at det ikke passer mere. Der er nemlig omkring 25.000 førtidspensionister, som har lønarbejde ved siden af førtidspensionen. Et par tusinde af dem arbejder fuld tid til en gennemsnitsløn på cirka 26.000 kroner om måneden. For modtagere af førtidspension på den nye ordning vil de meget lempelige modregningsregler betyde, at de med den månedsløn samtidig hæver mere end 9.000 kroner i førtidspension. Det er heller ikke rigtigt, at kommunerne ikke længere tildeler førtidspension til personer som stadig har en arbejdsevne. Myndighederne undersøger med jævne mellemrum grundlaget for tilkendelse af førtidspension. I den seneste praksisundersøgelse har Statsforvaltningen Syddanmark gennemgået 95 sager om tilkendelse af førtidspension. I 51 pct. af de 95 sager, som Statsforvaltningen i Danmark har undersøgt, er der så alvorlige fejl, så afgørelsen i sagerne enten ville være blevet ændret, eller sagen ville være blevet hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
Vi skal ikke give op
Fejlskud på myte 3: Det sidste skud i bøssen retter Bettina Post mod den voldsomme stigning i tilkendelser af førtidspension til unge med psykiske problemer. Det er en myte, at de kan helbredes, mener Bettina Post, der efterlader det indtryk, at vi lige så godt kan give op på forhånd, og alle forstå, at en bestandig udelukkelse fra arbejdsmarkedet nok er den bedste løsning for de unge. Det på trods af, at læger på stribe kritiserer den praksis som kommunerne står for på dette område. De diagnoser, som ligger bag sagerne, er diagnoser, som for manges tilfælde aldrig burde have ført til, at de blev dømt ude af arbejdsmarkedet.
De psykiske problemer som mange af de unge har, bør ikke føre til en førtidspension. Med den rette indsats tidligere i forløbet ville vi højst sandsynligt kunne hjælpe flere.
Måske Socialrådgivernes formand skulle kigge indad, og overveje, om kommunerne kunne gribe tidligere ind over for de unge og hjælpe dem til et aktivt liv frem for at tage dem i hånden og bære dem mod en førtidspension.
Sarah Fredberg er konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
Og jeg forholder mig IGEN til det, at dette "modsvar" til Bettina Post atter engang består af TAL og STATISTIKER... Igen mangler der research som klargør HVAD årsagen til de flere FP'er som personen påstår der aligevel er, er kommet af... man forholder sig IGEN kun til at nogle tal er steget, og maler så et skræmmebillede/mistros billede op af FP'ere og kommunerne... same story, over and over again.
Jeg ville gerne spørge den person der modsvarer Bettina Post, HVAD stigningerne bunder i, for jeg tror ikke de aner det overhovedet, hvilket altså kan betyde, at HVIS det skulle være sandt at der er kommet flere FP'ere til, at disse borgere også rent faktisk ER berettiget til deres FP efter gældende regler.
Det handler altså ikke om at kommunerne svinger om sig med flere FP'er end før og sløser med tilkendelserne, men snarere at de borgerlige liberalister ønsker reglerne strammet fordi de ikke ønsker vi skal have et førtidspensionssystem for andre end mennesker der står med det ene ben i graven (hvis de overhovedet ønsker dette), og jeg synes der er en hvis forskel på disse to ting.
Jeg forstår ikke, at man bare som udgangspunkt antager, at fordi man oplever en stigning, at så er det pr. definition fordi kommunerne giver uberettigede FP'er ud... der kan være et hav af andre muligheder, som jeg finder meget mere plausible.
Den største er efter min mening, at det er det borgerlige og liberalistiske grådighedssyndrom og selvisk individualisme der har hævet grænsen for hvad DE mener er rimeligt at få en FP på... og det har de så gjort uden at kunne ændre praksis og virkeligheden med samtidigt, og på det grundlag tildeles der flere "urimelige FP'er" inde i deres hoved.
Udviklingen i at diagnosticere en masse "usynlige" psykiske og fysiske lidelser, som man før i tiden bare gik rundt på evig kontanthjælp hele livet på, bliver muligvis opdaget meget før, og udløser måske netop derfor flere FP'er... men det gør jo ikke disse ekstra FP'er mindre retfærdige af den grund... fysisk og psykisk analyse og diagnosticering bliver jo bedre og bedre, og det er jo kun godt... men det betyder også at færre falder igennem, og skal rende rundt på kontanthjælp resten af deres liv... umiddelbart skulle man mene, at dette var en GOD TING, men det mener de borgerlige åbenbart ikke, når det koster ekstra kroner... man ville altså helst begrænse effektiviseringen af den del, for at spare penge.
Og så synes jeg i øvrigt, at damen i det modsvar til formanden kom noget let hen over de 50.000 floksjobbere hun nævnte... det var da rart at hun lige fik indrømmet det, men hun glemte også at indrømme hvor mange af dem der er ledige, og hvor meget erhvervslivet vil ansætte dem (13% ledige under opsvinget siger en del om det emne)... lidt tåbeligt efter min mening, da det virker fuldstændig sindsygt, at side og tale for, at smide en masse flere fra en FP og over på en fleksjobordning hvor de aligevel intet job får...
Jeg synes oplægets indehaver burde pakke sine kommentarer sammen, og finde sig et andet job, for der er åbenbart ikke megen fortand på virkelighedens verden... kan på tal og statistiker, og dem kan vi altså ikke leve på her ude i den virkelige verden.
Eneste argument for at stramme op på førtidspensionsområdet for de liberale borgerlige er, at det er billigere at have mange flere fleksjobbere i meningsløs aktivering i fremtiden, hvor de ikke indgår i ledighedsstatistikerne, så man kan gemme problemet væk under gulvtæppet... og så slippe for de LIDT dyrere førtidspensioner... der er INGEN praktisk erhvervsmæssig fordel i det, kun kolde kontanter, for erhvervslivet gider ikke ansætte dem aligevel...
Ja og så fyres der i øvrigt fleksjobere som aldrig før i øjeblikket, og er nu oppe på 25%... flot... hvad SKAl vi egentligt med alle de fleksjobbere? Hvorfor ikke bare indrømme, at fleksjobordningen er en fiasko uden lige, og lade erhvervslivet ansætte dem de vil have på normale vilkår med nedsat arbejdsevne, og så lade resten få deres førtidspension... det ville være mere humant.
Sarah Fredberg
Mig bekendt har man ret til at arbejde 12 timer om ugen når man er tilkendt førtidspension, hvor kommer de "par tusinde" i fuld beskæftigelse fra?
Deres førtidspension vil så i givet fald være ikke eksisterende - skæringen går ved ca. 150.000 kr. om året - derefter bliver din førtidspension løbende gradueret ned, så hvis de i gennemsnit tjener 26.000 kr. om måneden, hvad får de så konkret i kr. og ører i førtidspension - ingenting?
Jeg mener at man må prøve at forstå den historiske bagrund for at omkring 1/2 million raske menneske i den arbejdsduelige alder er afhængig af offentllig forsørgelse.
Det handler om den såkaldte "skandinaviske model" hvor man i efterkrigstiden "tvangskvalificerede" arbjejdskraften ved hjælp af en høj indgangstærskel til arbejdsmarkedet. De der ikke kunne klare tærsklen blev forsørget ved hjælp af et et højt skattetryk. Dette var en nødvendighed for de små åbne skandinaviske økonomier og viste sig at være en stor økonomisk succes, men har måske nu nået sin grænse. I både gode og dårlige tider er antallet af forsørgede støt vokset og efter mange økonomers vurdering er modellen ved at have nået sin grænse.
Inden vi bliver alt for sentimentale omkring vores samfundsmodel, er det værd at nævne at 1/2% af Hæsleholms indbyggere (nord for Malmø) lever på gaden. Dette er ikke så forskelligt fra USA. Den skandinaviske model handler i højere grad om en omfordeling indenfor middelklassen end om at tage sig af de egentligt svage i samfundet.
Nille Torsen
Emnet er førtidspension - raske mennesker tildeles ikke førtidspension!
Det er formentlig rigtigt, at antallet af TILDELT førtidspension, er faldet. Det kommunerne gør, er at de mod loven sender folk på sygedagpenge, der retteligt måske burde have pension, på kontanthjælp, fordi refusionen fra staten her er større. Kommunerne straffes økonomisk hvis antallet af førtidspensioner stiger. Men kommunerne bryder loven, og er ligeglade. Kommunerne kan sanktionere borgerne, men borgerne kan ikke sanktionere kommunerne.
Min kommune har et underskud på arbejdsmarkedsområdet, på 50 mill. Min.
Detter skyldes ikke alene kommunesammenlægningen, selvom kommunen gerne vil give den skylden. Det skyldes også, direkte dårlig sagsbehandling, langsommelighed i sagsbehandlingen, jagt på de forkerte, samt uduelig ledelse.
Jeg håber meget, at Information vil grave dybere i dette emne. På hjemmesiden K10.dk, kan man med selvsyn se hvor mange mennesker, der er fanget i 'verdens bedste sociale system', med lovbrud, og nedladende behandling til følge.
Bettina Post, skal jo varetage hendes medlemmers interesser, sagsbehandlerne skal varetage kommunernes interesser, men burde varetage borgernes også.
Borgerne, - de betaler prisen, på både den ene og den anden måde.
Jess D. Skov-Nielsen.
Der er masser af statistikker på kommunernes egne hjemmesider, eks. vis under ref. af byrådsmøder, eller fra de forskellige udvalg.
Der fortages også revisioner, og der er påtegnelser der viser hvis kommunerne bryder loven, og får besked på at 'rette op'..